Læsetid: 5 min.

’Der vil altid være et embedsværk, der fylder rummet ud’

Mogens Lykketoft og Anders Eldrup blev kendt for deres tætte parløb i 1990’erne. Et næsten perfekt makkerskab, der udviklede Finansministeriet til det centrale ministerium, det er i dag. Det kunne kun lade sig gøre, fordi de var ’inde i hinandens hjerner’, fortæller Mogens Lykketoft
Da Mogens Lykketoft var finansminister, udfordrede han gerne og ofte embedsværket, som han mente skulle opfordres til at komme med alternative løsninger på tidens problemer.

Sigrid Nygaard

21. september 2013

Mogens Lykketoft er en af de få, der er blevet inviteret til at tale for departementschefskredsen. Årligt afholder departementscheferne et ministerfrit vinterseminar på det midtsjællandske slot Skjoldenæsholm, og her bliver særligt udvalgte inviteret til at tale. Og selv om det er længe siden nu, ønsker Mogens Lykketoft alligevel ikke at fortælle, hvad hans tale handlede om.

»Men det har jo ganske givet omhandlet forholdet mellem ministre og topembedsmænd,« siger den nuværende formand for Folketinget på sit kontor på Christiansborg. Det har den størrelse, et formandskontor skal have, og på de mørke vægge hænger moderne kunst.

Mogens Lykketoft var finansminister under Nyrup op igennem 1990’erne, hvor han overtog posten efter den konservative Henning Dyremose, der ved en tilkæmpet munter overdragelsesreception ønskede sin efterfølger »nogle muntre måneder« i ministeriet.

Men måneder blev til otte år, hvor Mogens Lykketoft sammen med sin departementschef, Anders Eldrup, blev eksemplet på, hvor magtfuldt et makkerskab kan blive, når både departementschef og minister er stærke. Og det er da også de færreste nøglepersoner i dansk politik, der opnår den stjernetilværelse, som de to besad i 1990’ernes finansministerium.

Inde i hinandens hjerner

Alligevel var det en noget nervøs Anders Eldrup, der op til overdragelsen i 1993 spekulerede på, om han mon stod på listen over departementschefer, der skulle skiftes ud.

- Overvejede du, om Anders Eldrup var den rigtige mand på posten?

»Det gjorde jeg sådan set ikke, fordi han havde tjent skiftende regeringer. Og han har altid været i stand til at udfylde embedsmandsrollen med den dobbelthed, der er i, at man skal tjene skiftende politiske signaler, men samtidig have en vældig fin næse for, hvor den aktuelle minister har sine udfordringer og sine problemer,« siger Mogens Lykketoft.

Som nyudnævnt finansminister lagde han stor vægt på, at departementschefen skulle være i stand til at klarlægge politiske faldgrupper og »samtidig levere anvendelige svar på de ønsker, man som minister kommer med«. Og det kunne Anders Eldrup.

»Han er jo ikke langsomt op-fattende, og vi fandt meget hurtigt ud af, hvilken form for samspil jeg havde brug for, og det leverede han så.«

Den 67-årige formand for Folketinget bruger mange ord til at beskrive samarbejdet med Anders Eldrup, og ordet »frugtbart« går tit igen:

»Vi sad sammen i næsten otte år som henholdsvis minister og departementschef, og vi blev så sammenspiste i forståelsen af, hvilke opgaver vi havde, og hvordan hinanden tænkte, så vi efterhånden kunne nøjes med stikord. Vi sad inden i hinandens hjerner.«

Magtkampen

Mens Anders Eldrup ikke havde regnet med, at Finansministeriet skulle blive så centralt, som det er i dag, kommer det ikke som nogen overraskelse for Mogens Lykketoft. For ham var det et mål fra begyndelsen i 1993 at få ministeriet centralt placeret.

»Det undergraver totalt finansministerens autoritet, hvis ministre kan løbe uden om finansministeren og direkte til statsministeren, uden at finansministeren kanaliserer beslutningerne,« siger Mogens Lykketoft.

Af den grund oprettede han – på Anders Eldrups opfordring – Økonomiudvalget, som blev nåleøjet for politiske beslutninger. Samtidig blev de andre ministerier vant til, at Finansministeriet ikke bare lavede finanslov, men også havde overblik over budget og udgiftskrav og var inde over, når der skulle tænkes nyt. Og sådan er det stadig.

»Det er aldeles afgørende, at man har et meget, meget klart samspil mellem stats- og finansministeren. Ikke at forstå at statsministeren accepterer alt, hvad finansministeren kommer med, men at der ikke er nogle, der får lov til at gå uden om finansministeren, når det gælder pengesager,« siger den tidligere finansminister.

Netop denne opfattelse har fået iagttagere til at hævde, at Mogens Lykketoft i visse tilfælde havde større magt end statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), og finansministeren stod da også foran statsministeren på listen over Danmarks mest magtfulde personer i 1990’erne.

Udfordrede embedsværket

Som finansminister havde Mogens Lykketoft en forkærlighed for at dykke ned i detaljen i en grad, hvor embedsmændene dårligt kunne være med. Og Anders Eldrup kunne være sikker på, at når han mødte ind om mandagen, havde Lykketoft siddeti køkkenet hele søndagen og boret i en eller anden sag. Selv lægger Mogens Lykketoft ikke skjul på, at han har udfordret embedsværket, som han mente skulle opfordres til at komme med alternative løsninger på tidens problemer.

Det skyldtes, at han var meget bevidst om, at hvis Nyrup-regeringen skulle have en chance, var den pinedød nødt til at lykkes med at løse de økonomiske problemer – og på den måde lægge afstand til Anker Jørgensens regeringer. Derfor var Mogens Lykketofts første besked til embedsfolkene i Finansministeriet, at de så hurtigt som muligt skulle få så mange som muligt i arbejde. Arbejdsløsheden var absolut hovedprioritet og skulle simpelthen bringes ned.

»Så siger de: ’Yes minister, men du skal være klar over, at det kan godt være, at vi har 12 procents arbejdsløshed, men vi har en strukturarbejdsløshed på ni procent’,« fortæller Mogens Lykketoft. Men til trods for embedsmændenes bestræbelser på at forklare, hvorfor den nyudnævnte finansministers målsætning ville blive svær at løse, vedblev Mogens Lykketoft:

»Det kan godt være, at I har ret, men så har vi to opgaver: Så skal vi både reducere arbejdsløsheden og strukturarbejdsløsheden. Og vi skal gøre det i samme takt.« Og så kom der ellers tryk på finanskedlerne, og foråret 1993 blev et af de travleste i Mogens Lykketofts og Anders Eldrups liv.

Tiden løbet fra embedsværket?

I dag husker Mogens Lykketoft tilbage på denne samtale med embedsmændene som meget normgivende for deres kommunikation:

»Det har altid stået for mig som en meget interessant samtale mellem ministerens og embedsmændenes påpegning af vanskelighederne.«

På grund af parløbet med departementschefen havde Mogens Lykketoft ikke brug for at have en særligt partimæssigt udpeget rådgiver, som den nuværende regering har det i form af spindoktorer.

»Det savnede jeg ikke, for jeg medbragte selv en meget klar forestilling om, hvad vores projekt gik ud på. Det havde Nyrup og jeg jo sådan set arbejdet på i 25 år forud, siden vi startede som studenter i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Så vi var forholdsvis afklaret på, hvad arbejdet gik ud på,« siger Mogens Lykketoft.

- Vurderer du, at embedsværket er velfungerende, som det er i dag?

»Jeg tror, at det sådan set fungerer rimeligt efter sin hensigt. Men det er aldeles afgørende, at den enkelte minister har en klar målsætning med, hvorfor hun eller han er der. Hvis det er tilfældet, så vil embedsværket også levere.«

- Og hvis det er en svag minister?

»Så er det som altid sådan, at embedsværket er der, embedsværket kører, og hvis det ikke får nogle input, har det sin egen dagsorden. Der vil aldrig blive vakuum. Der vil altid være et embedsværk, der fylder rummet ud.«

Serie

Seneste artikler

  • Den bureaukratiske motor i 1990’ernes magtfulde makkerpar

    17. september 2013
    Finansministeriet blev et superministerium under Mogens Lykketofts departementschef, Anders Eldrup. Han var en af ophavsmændene til 1990’ernes store gennembrud i det formelle og uformelle samarbejde mellem departementschefer
  • I ministerens skygge

    16. september 2013
    Det er helt efter bogen, når departementschefer afstår fra at deltage i interview. Offentligheden har nemlig ikke krav på at vide, hvad de øverste embedsmænd laver, mener ekspert
  • S og R mener, at embedsmænds tavshed er i orden

    12. september 2013
    Mens Enhedslisten opfordrer topembedsmænd til at deltage i den offentlige debat om embedsapparatets rolle, er S og R tilfredse med et embedsværk, hvor departementscheferne tier
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og sådan ville Mogens Lykketoft sidde og bestemme alt hvad der skete i DK i 1990ene, den der har ansvaret for økonomien bestemmer nemlig stort set alt i det her land. Mogens Lykketoft og Poul Nyrup overtog i en tid, hvor der var dobbelt så mange arbejdsløse som i dag (cirka 340.000 personer). Og de satte gang i den aktive arbejdsmarkedspolitik, som sparkede gang i væksten i DK, dels 1) uddanne folk til de sektorer, hvor der mangler/kommer til at mangle arbejdskraft, dels 2) sige til folk at de skal arbejde for deres dagpenge (dette blev dog allerede besluttet under Schlüter-regeringen i 1991-1992).

Problemet for tyve år siden som i dag er jo dette, ikke sandt:

Mangel på kvalificeret arbejdskraft....

Økonomi er en lillebitte hjælpedisciplin, som har fået alt for stor betydning i forhold til det, der egentlig betyder noget: hvad man laver af praktisk, nødvendigt og lystfyldt arbejde.

Carsten Mortensen, Lars B. Jensen, Karsten Aaen og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Når nu Information ikke kunne få departementscheferne til at danse "vild med dans", er det en trøst, at regnedrengen over dem alle, Mogens Lykketoft, gladelig stiller op til interview. Generelt burde Finansministeriet ikke spille så central en rolle, det burde være politisk koordineret i stedet for, gennem koordinationsudvalg, økonomiudvalg etc. Finansministeriet burde holde sig til finanserne, mens fagministerierne burde have frihed inden for eget budget.

Anders Eldrup var jo også en regnedreng, og han tog fem af de bedste underregnedrenge med sig til DONG, så de endte med guld og kors og bånd på alle sammen. DONG burde vel ledes af fagfolk, der ved noget om olie og naturgas, samt vind og vedvarende energi, så måske var Eldrup ligeså fejlplaceret, som Danske Banks direktør var det.

Ole Chemnitz Larsen

Største skandale i Danmark

målt på lovbrud, herunder lovbrud, der som udgangspunkt er strafbare,

stod Mogens Lykketoft bag som finansminister,

nemlig Kontrollørkorpset i Skatteministerier,

hvori indgår mindst 2500 lovbrud, herunder afpresning via trusler om store dummebøder, bortskaffelse af de brudte lovbestemmelser fra sagerne, svarende til bortskaffelse af beviser for lovbrud, grundløse skattesager mod de forurettede borgere osv.

Carsten Koch og Ole Stavad var de direkte ansvarlige som skatteministre.

Skandalen blev blandt andet skjult ved at begge skatteministre misinformere Folketinget.

Alt fremgår af officielle dokumenter og kernen af gældende ret, der er enkel.

De forurettede er de små, især kvinder

De forurettede er de små, især kvinder, der retsløse.

Marianne Christensen

Da blev den danske velfærdsmodel ødelagt.

Der er kun en vej frem. Vi starter forfra med andelssparekasser, andelsmejerier, andelsslagterier.

Hvorfor i al verden skal arbejdet udføres i langbordistan, hvis det kan udføres i dk. Transport af varer forurener og burde erlægges en voldsom afgift. Får fra NEw Zealand??

Når der kan betale sig frem for at få fårene herhjemmefra, fra Island eller fra Wales er der noget grundlæggende galt. Det forurener, og i grisenes tilfælde er det dyrplageri at de skal slagtes i den anden ende af Europa for så at transporteres tilbage til dk i frossen
Tilstand.

Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Ole Chemnitz Larsen

Det ulovlige rum i den demokratiske retsstat

"Der vil altid være et embedsværk, der fylder rummet ud."

Præcist.

Og når der er skabt et rum af ulovlighed på ulovlighed, så dækkes der over det ulovlige rum med nye ulovligerheder osv.

Kontrollørkorpset i Skatteministeriet og dets afledte effekter er en faktuel dokumentation af det ulovlige rum bare vokser og vokser.

Svarende blandt andet til, at fælleskassen finansierer det ulovlige rum til ulovlig fordel for de ansvarlige myndighedspersoner, hvori indgår en del kendte navne.

Navne, hvoraf en del officielt fremstår som den demokratiske retsstats fremmeste tjenere.

Michael Kongstad Nielsen

Rent juridisk er det sådan, at hvor embedsværket "fylder rummet ud", gør de det altid på ministerens vegne. Når der træffes afgørelser, sker det efter bemyndigelse fra ministeren. Så embedsværket ikke en frit svævende magt, men ministerens højre arm. Eventuelle fejl er ministerens fejl.
Med hensyn til svage ministre, er det jo ikke embedsværkets skyld, at de findes, men statsministerens eller hendes koalitionspartneres skyld, at partierne eller deres formænd m/k udnævner svage ministre, der bliver udvalgt efter andre kriterier end faglige kvalifikationer.

Ole Chemnitz Larsen

Hvis rummet først er fyldt op med ulovligheder, så han den næste grundlæggende 2 muligheder:

Afslører det ulovlige rum, som myndighedspersonen har pligt til.

Dække over det ulovlige rum via pligtforsømmelse samt eventuelt aktivt misbrug af embedet, svarende til at udvide det ulovlige rum.