Læsetid: 4 min.

Skal bæredygtighed på skoleskemaet?

Tre ud af fire danskere mener, at folkeskolen bør undervise eleverne i bæredygtig udvikling. De nationale politikere tøver, mens andre allerede er begyndt
Danskerne mener, at bæredygtighed skal på skoleskemaet. Her en 8. klasse fra Østerhøjskolen i Ballerup, der har arbejdet med begrebet ’future city’.

Joachim Adrian

5. september 2013

Vores største udfordring i det nye århundred er at tage en idé, der forekommer abstrakt – bæredygtig udvikling – og omforme den til en realitet for alle mennesker på jorden.«

Sådan sagde FN´s forhenværende generalsekretær Kofi Annan tilbage i 2001. Året efter, under det globale topmøde for bæredygtighed i Johannesburg, blev det derfor besluttet af FN at gøre 2005-2014 til internationalt tiår for undervisning i bæredygtig udvikling. Alle regeringer blev opfordret til at gøre bæredygtighed til en fast del af læsepensum for børn og unge.

Tiåret er ved at rinde ud, og hvad er der gjort fra dansk side?

»Der er i hvert fald ikke gjort nok. For selvom der har været nedsat arbejdsgrupper og kommissioner, så er det ikke et område, der gennemsyrer undervisningen i dag, så der er plads til forbedringer,« lyder det fra uddannelsesordfører for SF, Pernille Vigsø Bagge, der forklarer at de danske politikere har prioriteret andre indsatsområder: »Der har været mere fokus på andre ting som basal læring for de mange, der forlader folkeskolen uden i tilstrækkelig grad at kunne læse og regne, og at vi står med en gruppe på 17 procent, der ikke får en ungdomsuddannelse. Det truer i sidste ende sammenhængskraften i vores velfærdssamfund, og har været højt prioriteret de seneste ti år. Derfor har der måske ikke været plads til andre ting.«

Ikke desto mindre mener danskerne, at folkeskolens lærere også burde undervise i bæredygtighed. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Danmarks Radio og Dagbladet Information. Her svarer tre ud af fire danskere, at der skal obligatorisk undervisning i bæredygtig udvikling på skoleskemaet.

Og selv om det altså endnu ikke er en del af skolernes læseplaner, så kan det snart komme, siger Pernille Vigsø Bagge.

Med den aktuelle skolereform og udviklingen af Ny Nordisk Skole bliver der plads til mere og anderledes undervisning.

»Vi er først ved at diskutere nye fælles mål for folkeskolen, og der er bestemt plads til nye bud. Målet med den nye folkeskole er, at den blive langt mere rummelig i forhold til nye fokusområder – herunder bæredygtighed.«

- Men bliver bæredygtig udvikling en del af de nye læseplaner?

»Det er noget vi skal drøfte. Men det er også noget, som man kan tage på sig ude i kommunerne. Det er jo dem, der driver folkeskolen.«

»Altså, vi kan som politikere sagtens komme med vores anbefalinger for de fælles mål, men vi skal passe på, at det ikke bliver en politisk drevet skole. Det er vigtigt, at man tager diskussionen ude i kommunerne,« siger Pernille Vigsø Bagge.

’Vi gør det’

Og det er præcis, hvad de kommunale politikere har gjort i Sønderborg.

»Fra blot at være gode intentioner, så gør vi det,« siger Rasmus Andreasen, der selv er uddannet folkeskolelærer og tidligere viceskoleinspektør på Nydamskolen i Sønderborg Kommune.

Siden august 2011 har han imidlertid fungeret som projektleder i ’House of Science’, der er et samarbejde mellem Sønderborg Kommune, de lokale uddannelsesinstitutioner, den naturvidenskabelige oplevelsespark Danfoss Universe, Sønderborg Forsyning, samt det lokale erhvervsinitiativ ’Project Zero’, der i fællesskab har som mål at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral i 2029. I den sammenhæng er undervisning i bæredygtig udvikling en vigtig del af indsatsen, forklarer Rasmus Andreasen.

»Det er jo en stramning af de formålsparagraffer, der eksisterer for folkeskolen. Men det er også en mulighed, vi har i kommunerne. Vi kan jo vælge at gøre det her til et særligt indsatsområde, og det har vi gjort,« forklarer han.

Derfor skal alle elever fra første til sidste klassetrin igennem et detaljeret undervisningsforløb, hvor praksis og teori kobles sammen. Eleverne skal eksempelvis lære, hvad affaldshåndtering og genanvendelse af ressourcerne betyder – og hvordan det kan være en del af et moderne produktionsapparat. Alt sammen for at styrke forståelsen af, hvordan et samfund som det danske kan bevæge sig mod det nationale mål om at udfase alle fossile brændsler inden 2050.

»Fra kommunens side er det besluttet at gøre en særlig indsats på området. For skal vi virkelig flytte noget, er vi nødt til at hæve overliggeren og gøre undervisningen obligatorisk. Derfor har vi udarbejdet en grøn læseplan, som alle kommunens 16 skoler skal følge. Det betyder, at vi på samtlige skoler arbejder med meget konkrete mål for, hvad eleverne skal igennem. Eksempelvis, at alle elever har besøgt områdets grønne virksomheder,« forklarer Rasmus Andreasen.

»Og selv om virksomhedsbesøg selvfølgelig slet ikke er nyt i formidlingssammenhæng, så ligger vores samarbejde med de lokale virksomheder inden for feltet klima, innovation og bæredygtighed. Det er de temaer, vi altid arbejder indenfor,« siger han. Rasmus Andreasen forstår, hvorfor det kan være svært at gennemføre samme idé på nationalt plan. Det handler om, at kunne forene alle politiske kræfter, som det er lykkedes i Sønderborg: »Det er tusinde forskellige dagsordener i spil på nationalt plan, og derfor er det sikkert meget sværere at få igennem. Men nu er vi lykkedes på lokalt plan, og det skyldes ikke mindst, at der har været politisk opbakning hele vejen rundt,« siger Rasmus Andreasen, der er stolt over, at Sønderborg Kommune som den første rykker på området.

»Bliver det en succes, hvorfor så ikke brede det ud til hele landet? Hvorfor ikke gøre Danmark til den grønne nation? Mange virksomheder er begyndt at trække i den retning, selv om der selvfølgelig også er modstand fra nogle. Men det ville være enormt fedt, hvis vi kom dertil, hvor de nationale politikere tager det her til sig. Det er selvfølgelig bare mit personlige ønske,« siger Rasmus Andreasen, der mener, at det er vilje, der i sidste ende afgør sagen.

»Hvis vi kan, så kan resten af Danmark også. Det handler bare om at ville det.«

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her er et par andre overskrifter - fra Google:

Homoseksualitet skal på skoleskemaet i Odense

Demokrati skal på skoleskemaet

Kampagne skal sætte batterier på skoleskemaet

Normer skal på skoleskemaet

Psykisk sygdom skal på skoleskemaet

Udvikling af sociale kompetencer skal på skoleskemaet!

Jødehad skal på skoleskemaet

Afdrag og renter på skoleskemaet skal redde unge fra RKI

Skal mindfulness på skoleskemaet?

Menneskerettighederne skal på skoleskemaet

Fritidslivet skal ind i skoleskemaet

Måske mangler vi bare at sætte skoleskemaet på skoleskeamet.

Jacob Svendsen, Torben Bruhn Andersen, Steffen Jørgensen, Alan Strandbygaard, Mathilde Junski, Niels Mosbak, Claus Jørgensen, ellen nielsen, Flemming Scheel Andersen, jens peter hansen, Carsten Munk, Claus Wøbbe, Frida Henningsen, Richard Sørensen, Inger Nilsson, Torben Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Bæredygtighed burde fremgå af hele undervisningen, Problemet er, at det vil konflikte med forældrenes liv.

Jakob Frederik Anthonisen, Esben Nielsen, Claus Jørgensen, ellen nielsen, Carsten Munk, Jan Nygaard og Morten Lind anbefalede denne kommentar

Tror fanden at ungerne ikke har tid til at lære det de skal.

Steffen Jørgensen, ellen nielsen, Flemming Scheel Andersen, Carsten Munk og Claus Wøbbe anbefalede denne kommentar

Torben - det er værre endnu:

Reality-tv skal på skoleskemaet

Rap skal på skoleskemaet

Elever får madspild på skoleskemaet

Afrika og Asien på skoleskemaet

Star Wars skal på skoleskemaet

Og min favorit:

Sex SKAL på skoleskemaet

Jeg kan godt forstå, mine unger bliver trætte, når jeg spørger, hvordan de har haft det i skolen.

Jacob Svendsen, Claus Jørgensen, Carsten Munk, Jan Nygaard, Inger Nilsson og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er en ulykke af dimensioner, at den traditionelle pædagogik og teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler af økonomiske årsager har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, på bekostning af pædagogik og miljøteknologi med de så "uventede" store miljøødelæggende konsekvenser for naturen og vores efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Min definition på ordet bæredygtig:

bæredygtig adj. -t, -e: som er stort nok til at give nødvendigt "frugt", og som er produceret el. fungerer på en forsvarlig pædagogisk og ikke mindst fordelingstalsmåde i. f. t. miljø og ressourceforbruget af klodens givne naturressourcer.

pædagogik sb. -ken, -ker, -kerne: det at opdrage og undervise, og studiet heraf.

Børn lærer og immiterer deres omgivelser: Forældre, naboer, kammeraters forældre, andre voksne - altså de voksne,
så begynd at lære de voksne at agere 'bæredygtigt'!
Alt skal ikke på skoleskemaet, som flere nævner på en anden og sjovere måde!
Disse 'opdragende' holdninger og handlinger skal indgå i naturlige sammenhænge og situationer i skolen (lige som i hjemmet) og uden en masse teoretiske ord fra læreren i de mindste klasser.
I de ældre klasser er der masser af fag, hvor dette - også mere teoretisk - kan indgå naturligt, hvilket det vel allerede gør i dag!

Torben Bruhn Andersen og Mathilde Junski anbefalede denne kommentar

Det ville sømme sig at vi arbejdede hen mod faktisk bæredygtighed før vi docerer overfor vore børn. F.eks. tyder alt på, at vi ikke slutter med at pumpe olie op fra Nordsøen, før der alligevel ikke er mere. Det er i lodret modstrid med ønsket om bæredygtighed.

Steffen Jørgensen

Hjemme hos os har vi kun bæredygtige stole. Ingen af dem er i hvert fald braset sammen under os endnu.

Jacob Svendsen, Torben Bruhn Andersen og Frida Henningsen anbefalede denne kommentar

Sjovt, som idioter kan synge i flok. Der er jo ikke miljøkrise på denne planet, når man kan flyve til hovedstaden i Ondskabens Akse for kr. 999,- Hvis blot EN politiker begyndte at tage sagen alvorligt, om den da var det, ville der ikke længere være fly i luften fra i morgen. Pyt med folkeskolen og vor fremtidige generationer, vi uddør lige om lidt alligevel.God weekend.

Johannes Lennar

Jeg kan huske da jeg gik i folkeskole da tog jeg på biblioteket og lånte bøger og læste i dem. Jeg kan huske at jeg lærte om noget de kaldte for drivhuseffekten. Så ja det var ikke noget alle lærte om. Den slags informationer skulle man selv søge.

Vi har en generation af analfabeter, det ville man i hvert fald have kaldt det, hvis faget havde heddet dansk og ikke bæredygtighed.

Måske man skulle kalle det abæredygtighed når man ikke kan finde ud af at være bæredygtig og så er man en sølle person der skal have hjælp.