Vi bør leje – og ikke eje

Hvorfor ejer vi vores ting? Vi kunne lige så godt leje dem, mener forfatter Tor Nørretranders. Det ville være en fordel for både erhvervsliv, forbrugere og ikke mindst miljøet
Hvorfor skal man købe en bil eller en cykel? Hvorfor køber man ikke bare 10.000 kørte kilometer, og hvis cyklen går i stykker halvvejs, er det producentens problem, spørger Tor Nørretranders. Vi køber og smider alt for meget væk. Hvis producenterne leasede eller lejede os deres produkter, så fik de dem tilbage til genbrug.

Hvorfor skal man købe en bil eller en cykel? Hvorfor køber man ikke bare 10.000 kørte kilometer, og hvis cyklen går i stykker halvvejs, er det producentens problem, spørger Tor Nørretranders. Vi køber og smider alt for meget væk. Hvis producenterne leasede eller lejede os deres produkter, så fik de dem tilbage til genbrug.

Thomas Vilhelm
2. september 2013

Min trange lejlighed er propfuld af ting. Bluser og bukser, potter og pander, bøger, en læderstol, tre guitarer og et tykt gammeldags fjernsyn med billedrør. Det er mine ting. Jeg ejer dem. Men hvorfor egentlig det?

»Ejerskab hører til den epoke, hvor man faktisk tog vare på tingene og beholdt dem livslangt. Ejerskab er absurd i et samfund, hvor man køber, bruger og smider væk. Det var meget lettere at leje eller lease tingene og levere dem tilbage, når man havde brugt dem,« skriver forfatteren Tor Nørretranders i bogen Afskaf affald.

Faktisk burde vi helt afskaffe ordet affald, mener han, for begrebet giver ikke mening. En måde at gøre det på, er ved at leje mere og eje mindre.

»Det er ikke mange år siden, at en sofa var noget, man fik som arv fra sine forældre, men nu går der syv-otte Ikea-sofaer på et menneskeliv. Man kan spørge sig selv, hvorfor man egentlig skal eje en sofa. Det giver selvfølgelig mening, hvis den går videre til ens børn og børnebørn, men hvis en sofa er noget, man bruger i syv år og så smider på lossepladsen, var det så ikke nemmere, at Ikea ejede sofaen og bare lejede den ud til dig og mig?« spørger Tor Nørretranders, der i mange år har beskæftiget sig med ressourcegenanvendelse.

Han ser for sig, at virksomheder som H&M og Ikea i fremtiden indfører abonnementsordning, der ligner dem, man i dag kender fra online-musiktjenester som Spotify. Så om 10 år, når rækkehuset skal have nyt sofahjørne, kan man måske leje en Ikea-pakke med en hjørnesofa, et sofabord, fem puder og en plaid for 200 kroner om måneden.

»Hvis du så bliver træt af det, beder du Ikea om at hente det igen. Det ville give Ikea et enormt stærkt incitament til at bygge sofaen, så den er nem at skille ad og bruge igen. Det har de slet ikke nu, for de ser den aldrig igen. Vi smider den bare på lossepladsen som affald,« forklarer Nørretranders.

Affald er ressourcer

Han kalder affald »en ressource, der befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.«

»Affald er det, der opstår, når mennesker afbryder en naturlig cyklus. Det er et resultat af en klodset måde, vi har indrettet os på, og derfor må en langsigtet affaldspolitik handle om at afskaffe affald,« forklarer han.

Ordet affald kan spores tilbage til 1700-taller, hvor det beskrev en del af den naturlig proces, hvor blade falder af træerne om efteråret og bliver til muld, som andre planter kan gro i.

»Men så kom vi mennesker og asfalterede under træerne, så det stakkels blad ikke kan komme ned og blive til muld, men i stedet hober sig op og er i vejen. Det har ikke længere nogen fornuftig funktion, men repræsenterer pludselig et problem. Vi fejer det sammen med møje og besvær, putter det i en spand og brænder det,« siger Tor Nørretranders.

»Vi har været vant til at leve i en ekspansiv civilisation, hvor vi hver gang, der manglede noget, red ud over bjergkæderne og fandt en ny mine med kobber eller fosfor. Og så på et tidspunkt havde vi brugt det, og så havde man et affaldsproblem. Så red vi den anden vej henover en anden bjergkæde og smed lortet. Problemet nu er, at der ikke er flere bjergkæder. Jorden er rund, og vi er nået tilbage, hvor vi begyndte,« siger Tor Nørretranders.

Hans analyse minder om miljøminister Ida Aukens (SF) oplæg til den ressourcestrategi, hun præsenterer senere på efteråret. Auken har bl.a. sagt, at »vi skal vende vores syn på affald fra at være noget, vi brænder af, til noget, der er en værdifuld ressource.«

Fra et paradigme til et nyt

– For sådan én som mig, der er vokset op med køb-brug-og-smid-væk-mentaliteten, kan det lyde lidt som en lalleglad, grøn leje-utopi, du beskriver. Er det realistisk?

»Da du begyndte at bruge musik, fandtes der stadig cd’er, ikke?«

– Jo?

»Så da du voksede op, opfattede du musik som noget, der var bundet til en materiel form, altså cd’en. Musik var noget fysisk, som man stolt lagrede på hylderne i stuen. Jeg har pakket alle vores cd’er sammen og puttet dem i kælderen. Musik er noget, jeg streamer fra Spotify og betaler 100 kroner om måneden for at have adgang til. Jeg ejer ikke musikken, men betaler en løbende afgift. Det er et eksempel på, at kolossalt mange mennesker har flyttet sig fra ét paradigme til et andet,« fortæller Tor Nørretranders.

Han kalder det »indlysende,« at man kan gøre det samme med en lang række andre af de produkter, vi i dag ejer.

»Hvorfor skal man købe en bil eller en cykel? Hvorfor køber man ikke bare 10.000 kørte kilometer, og hvis cyklen går i stykker halvvejs, er det producentens problem. Det ville medføre, at producenten har en helt anden interesse i at lave cykler og biler, så de kan bruges igen,« siger han.

Ifølge Nørretranders er en anden realistisk mulighed at indføre et udvidet pantsystem, hvor det ikke kun er flasker, der er pant på, men alle produkter.

Det kunne skabe et incitament til genbrug og grundlæggende ændre vores måde at se på skraldemænd på, forklarer han.

»Det, man ønsker sig nu, hvis man for eksempel sætter noget ud til storskrald, er, at skraldemanden tager det. Det bedste, man kan forestille sig, er, at det forsvinder og ikke længere påfører én et problem. I fremtiden skal vi glæde os til, at skraldemanden kommer, for han giver pant for de ting, man har sat ud. Man skal tænke på skraldemanden som én, der hjælper tingene tilbage i kredsløbet igen,« siger Tor Nørretranders.

– Når ressourcerne bliver dyrere, får Ikea selvfølgelig et incitament til at lave sofaer på en anden måde, hvor flere ressourcer genanvendes. Så hvorfor er det overhovedet nødvendigt, at Ida Auken laver politiske initiativer, hvis de økonomiske betingelser alligevel kommer og redder os?

»Det, jeg mener, er, at Ida Auken ikke pisser imod vinden – hvis man kan sige det om en kvinde – fordi de initiativer, hun tager, ikke er i strid med den overordnet økonomisk udvikling. Men vi ved jo også godt, at markedsøkonomi og kapitalisme er modsætningsfuld, og at alle mulige hensyn stritter imod hinanden. Der er stadig mange virksomheder, der tjener store summer på ’brug og smid væk’-kulturen. Der er alle mulige bump på vejen, som gør, at tingene ikke glider så let. Derfor er der brug for visionære politikere og erhvervsfolk, der tør gå foran,« slutter Tor Nørretranders.

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

DR P4 og Information skød den 19. august gang i kampagnen ”Hvad gør vi nu? - vores omstilling til et bæredygtigt samfund”. Her går vi på jagt efter historier, der i stort og småt anviser en konkret vej til en stor omstilling.

Vis os vejen til den bæredygtige omstilling

DR P4 og Information skød den 19. august gang i kampagnen ”Hvad gør vi nu? - vores omstilling til et bæredygtigt samfund”. Her går vi på jagt efter historier, der i stort og småt anviser en konkret vej til en stor omstilling.

Danmark stiller om

Økonomien er i krise, klodens ressourcer er under pres, og klimaforandringerne truer vores eksistens - så hvad gør vi nu?

Frem til den 13. september sætter Dagbladet Information og DR fokus på alle de initiativer, der viser vejen til et bæredygtigt samfund. Følg kampagnen og tilmeld jeres omstillingsprojekt på voresomstilling.dk

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Tor glemmer lige økonomien. Fra en økonomisk synsvinkel er fordelen ved køb fremfor leje, at den samlede pris i princippet er kendt på anskaffelsestidspunktet. Det er en dårlig idé fx. at betale 200 kr. i månedlig leje for en sofa, som kan købes for 1.500 kr., og holder mere end et år. Selv hvis købet sker på afbetaling, er hele beløbet forhåbentlig betalt på et tidspunkt.

Han forholder sig heller ikke til, hvad der skal ske med den lejede sofa, når den ikke kan bruges mere. Den eneste forskel, jeg kan få øje på, er, at Ikea får ansvar for bortskaffelse af sofaen, hvis den er lejet. Dens status af affald er uændret. Det minder mig om, jeg har fået oplyst, en lokal vognmand gerne vil hjælpe med transport af fx. møbler til en genbrugsplads mod betaling.

Brugerbillede for Niels Engelsted

Tor har ret, brugerbetaling til alt er bare sagen, eller endnu bedre rentebetaling og leje. Og når alle mennesker er tvunget til at leje alle deres livsfornødenheder, bliver det et paradis, for selvfølgelig vil ejerne i kraft af konkurrencen sørge for den bedste og billigste af alle verdener for deres lejere.

Smukt, Tor tror selv på det, han er idealist.

Endnu bedre ville det selvfølgelig være, hvis fællesskabet ejede alle disse ting, og vi var brugere i stedet for lejere, der måtte frygte for deres ejere. Lidt ligesom biblioteket og sundhedsvæsenet. Men det er sikkert også ret idealistisk, da al bevægelse i øjeblikket går mod netop brugerbetaling og renteslaveri.

Brugerbillede for Thomas Borghus

- Producenterne, under det nuværende system, skaber deres produkter med en kort levetid, så de kan afsætte deres næste produkt til samme køber som købte deres første produkt, hurtigst muligt.

- Altså, en Nilfisk støvsuger du ikke kan slide op og en cykel der har kunne holde siden 1933 er bad business. Det er logik i en verden der har travlt med at forbruge sig ud over kanten af det ansvarlige, på en planet med en grænse for, hvor meget affald den kan rumme og hvor meget drift der kan drives.

- Så nej, Tor er ikke forkert på den, han påpeger bare en gevaldig ubalance som neoøkonomer og anarko kapitalister hader; at de ikke bare kan forbruge og vækste sig til en rigere (friere - for økonomisk frihed er jo lig med frihed, som bekendt..) verden hvor trickle down økonomi fungerer og naturen kan optage et ubegrænset forbrug.

- Det er spændende at være vidne til en tid hvor vi som art står overfor den største udfordring indtil videre.

- Os selv.

Mvh.

Brugerbillede for Espen Bøgh

- Ring til flyttefirmaet "ADAM", for nu flytter vi problemet:

Før smed du selv det ud du ejede, nu skal sælgeren smide det ud i stedet.

Halal-hippie illusionen om genbrug er rørende sød, men så heller ikke mere.

Iphone købere lejer nærmest deres mobiltelefon, da Apple jo fortsat har sat mange grænser op for hvad de må og ikke må, - men tage skidtet tilbage vil de sgu ikke, det er køberens eget problem.
- En underlig slags half and half.

Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Jeg kunne f.eks godt tænke mig, at producenterne af pc-tastaturer lavede dem lidt mere holdbart, så bogstaverne ikke allerede er slidt af efter et par år. Bare fordi man skriver lidt hårdt..
Nå, men det kunne da være ret fikst, hvis man kunne opdatere en pc istedet for at købe en hel ny. Reparere istedet for at smide væk. Udskifte dele istedet for at smide hele molevitten på lossepladsen.
Om det kan ændres ved at leje istedet for at eje... det ville nok kræve nogle andre normer for produktion end idag. Jeg vil helst ikke leje indholdet i min tilværelse af en haj i HongKong, eller deromkring.

Kooperativer, derimod.. måske kunne man finde ud af at dele-eje noget?

Brugerbillede for John Vedsegaard

Mange leaser/lejer/kontokort/kassekredit/afbetaler deres ting i forvejen, jeg syntes nærmere den form for økonomi skal helt forbydes, alt skal ændres til kontanthandel. Altså spar op før køb, det vil oftest også få brugerne til at passe mere på deres ting, frem for bare at smide ud og købe nyt.

Derimod kan jeg godt gå ind for leje af jord, hvilket vil sige nationalisering af al jord i landet og leje efterfølgende, det fungere fint i de lande der har den ordning, og kan forhindre spekulation, hvilket giver billigere boliger og bedre forhold for erhverv.

Indfører man kontanthandel overalt, kan man for at de unge ikke skal starte som helt fattige, lave det så de modtager et kontant og skattefrit beløb ved en bestemt alder eller lignende, på den måde har de mulighed for at etablere sig i en bolig og har fået en god start i livet, det er vores simple pligt at hjælpe dem frem.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Forfatter Tor
Du er på vild spor
Jeg ser for mig de enorme byttecentraler af beskidte, slidte og fejlbehæftede ting.
Jeg ser for mig slagsmålet om ejernes uddeling, som nødhjælpsarbejdere, der smider pakker ud til den hungrige befolkning.

Det personlige ansvarlighed og omhu for at købe gode ting og bevare dem forsvinder.
Så forøges forbruget, i stedet for formindskes.

Nej - Indfør resurseafgift, som fyldes i fælleskassen. Så stiger prisen og motivet til vedligeholdelse - og forbruget falder.
Resurseafgiften skal bygge på kriterierne : Holdbarhed, forurening og genbrugsevne.

Og når vi nu er i gang :
22.31 beskriver Michael Kongstad Nielsen GRUNDSKYLD !
Leje af den fælles jord skal fylde resten af fælleskassen.

Så bliver der omsorgsfuldhed overfor det, vi selv tjener og ejer - uden fællesskabets indblanding. Og "vi" i den forbindelse er dem, vi vælger vores fællesskab med.

Sving hammeren om igen Tor.

Brugerbillede for John Vedsegaard

Niki, man er ikke nødt til at låne til de ting. Bil kan man vente med at købe til man har råd, huse kan passende falde i pris så mange flere har råd til at bo i dem. Som det er i dag, kan et gammelt nedslidt og dårligt vedligeholdt hus sagtens koste 4-5 millioner, det burde i nogle tilfælde være helt gratis.
Man skal ikke glemme at prisen på huse er dikteret af prisen på jorden det ligger på.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Tor Nørretranders, er en meget klog mand som jeg har stor respekt for. Det kan derfor undre at han bruger sin tid og ikke ubetydelige intellekt på det her pjat.

Misforstå mig ikke, grundtesen i dette forslag er udmærket tænkt og ville afgjort have en effekt på vores forbrug af resurser hvis det blev implementeret generelt. Men effekten ville i bedste fald være beskeden og den reelle chance for generel implementering er lig nul - Altså ikke eksisterende!

Jeg siger ikke hermed at vi ikke må drømme utopiske drømme eller brainstorme helt ude af boxen.
Men når konsekvenserne af den voldtægt og de ubalancer vi selv har påført jordens miljø og klima forfølger os med momentum og uundgåelighed som et himmellegeme på kollisionskurs, kunne man måske ønske sig en smule mere realisme fra vores store tænkere.

De fleste der beskæftiger sig seriøst og sagligt med disse udfordringer vil relativt hurtigt nå den erkendelse at der reelt kun et område vi kan påvirke, én knap vi kan skrue på, med håb om at forbedre vores nuværende situation det mindste.
- Vi skal begrænse det samlede antal levende mennesker.
I forhold til jordens sundhed, til mennesker og dyrs trivsel, til fremtidige generationers mulighed for at udfolde egne drømme, overgår problemet med overbefolkning summen af de næste 20 udfordringer.

Der er INTET problem vi står overfor der er mere presserende og mere nødvendigt at finde en snarlig løsning på.
Det er her vi må koncentrere vores intellektuelle og handlingsmæssige kapacitet hvis vi besidder bare en flig af ansvarlighed og håb for fremtiden.

Lad mig derfor afslutningsvis, som sædvane, fremsætte mit forslag til en løsningsmodel:
Vi skal indføre og håndhæve nogle fastsatte kvoter for menneskers forplantning. Mit forslag er en kvote på 0.75 levende barn pr person i et antal generationer.

Forslaget misser også fuldstændigt i forhold til at ta

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niki Dan Berthelsen

John, jeg er enig med hensyn til bilen, der kan man sagtens købe brugt, som er økonomisk i drift og anskaffelse, hvis man sparer op, (givet man kan spare op :) ).

Men som lejer er det frustrerende at skulle betale husleje til noget man aldrig kommer til at eje, man vil jo gerne være herre i eget hus. Men det er vel en "trossag"?
Og ja beliggenhed er desværre meget dyrt, det er vel pga. det frie markede, udbud og efterspørgsel, hvorvidt/hvordan det skal reguleres, er vel også en "trossag"?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

Hvis nogle kan se en forretning i at leje, så sker det.

Hvis nogle kan se en forretning i at låne og dermed købe, så sker det.

Men skal vi ikke lade det være op til den enkelte forbruger og det frie valg.

Men for nogle mennesker kan det åbenbart ikke blive fælles nok.

Mennesker behov ændrer sig jo ikke fordi ejerskabet ændrer sig

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels P Sønderskov

Bemærk lige at det er artiklens forfatter her, Christian Ågård Bennike, der fokuserer på leje i stedet for eje. Nørretranders er som sædvanlig kun ude efter vanetænkning, her omkring 'affald'. I visse tilfælde kunne leje fungere bedre end eje i henseende til ikke længere at tænke i affald. Vi har længe stået i lort til halsen.

Brugerbillede for Grethe Preisler

Christian Ågård Bennike,

hvis din trange bolig er fuld af (brugbare) ejendele, du hellere vil være foruden, er problemet overskueligt:

Forær dem til nogen, der har brug for dem, men ikke økonomisk mulighed for at skifte inventaret ud i takt med deres 'behov' for at shoppe amok, hver gang designere og trendsettere, som er købt og betalt af fabrikanterne, lancerer en ny mode i boligindretning og/eller påklædning for folk, der har penge nok, men savner noget at bruge dem til.

Og kender du ingen 'fattigrøve', fordi du ikke færdes i kredse, hvor sådanne henslæber deres liv, så henvend dig trygt til Frelsens Hær, Kofoeds Skole, Kirkens Korshær eller den nærmeste genbrugsbutik med dine tre guitarer, din læderstol og de overflødige beklædningsgenstande, der ligger og tager plads op i skuffer og skabe for flere nyanskaffelser, der kan afstive dit vaklende ego og dupere rakket og dem, du helst vil lege med.

Hvad angår dit gamle udtjente TV med billedrør, er der nok desværre ingen vej uden om lossepladsens container til elektronisk affald.

Men det har du forhåbentlig heller ikke betalt for anskaffelsen af, da du i sin tid arvede det efter en, der havde råd til at udskifte det med en nyere model med indbygget forældelse og adgang til hundrede og sytten kanaler med livsstils-programmer ad libitum 24/7?

Brugerbillede for Holger Madsen

@ Per Nielsen

Svanholm Gods har aldrig været en forretning for den enkelte, da ingen værdier kan tages med ud, - når og hvis man flytter.
300 lønarbejdere har nu i 35 år prøvet at være kollektiv-godsejer af et af Danmarks smukkeste steder, - og det fungerer stadigt.!
Med konstant forbedring af bygninger og produktionsapparat, med øget genbrug og reducering af CO2 udledning og affald.

Brugerbillede for Robert  Kroll

Når man ejer noget , som man selv gennem eget arbejde har skrabet penge sammen til at købe, så er man meget indstillet på at pleje og vedligeholde, så det holder længst muligt og bevarer sin brugsværdi/økonomiske værdi.

Det gælder boliger, inventar, cykler, biler , campingudstyr, fiskestænger, værktøj og stort set alle andre ting.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Engelsted

Niels P
vigtigt at bemærke, det er dog svært at se bort fra overskriften og det indledende Tor-citat: »Ejerskab hører til den epoke, hvor man faktisk tog vare på tingene og beholdt dem livslangt. Ejerskab er absurd i et samfund, hvor man køber, bruger og smider væk. Det var meget lettere at leje eller lease tingene og levere dem tilbage, når man havde brugt dem.«

Og så kommer man ikke uden om, at det er umuligt at leje kan afskaffe ejerskab, da leje netop forudsætter ejerskab. Så i sidste ende kommer det hele ned til, hvem der skal være lejerne, og hvem der skal være ejerne, men heri er der selvfølgelig ikke noget nyt.

Brugerbillede for Sören Tolsgaard

@Toke Andersen: Der er én omstændighed, du går fuldstændig fejl af i dit argument om, at overbefolkning er det eneste og altoverskyggende problem.

Den rige verden har ikke længere noget problem med befolkningstilvækst, tværtimod er væksten nu erstattet af en nedgang i fertiliteten, som gradvis vil sænke befolkningstallet, medmindre vi importerer befolkningoverskud fra den fattige verden. Også der stagnerer befolkningstallet helt af sig selv, efterhånden som befolkningen i kraft af storbyernes vækst og stigende velstand mister motivationen til at få mange børn.

Den truende miljøkatastrofe, som vi står overfor, skyldes dog ikke de fattige mennesker, som endnu lever i primitive agrarsamfund, hvor man får mange børn. Disse samfund forbruger faktisk kun en forsvindende lille ressourcemængde pr. person, mens det økologiske fodaftryk pr. person er umådelig meget højere i den rige verden. Én dansker forurener således ligeså meget som 10-20 primitive agerbrugere. Det er således vores egen livsstil, der er det store problem, det er DEN, som snarest muligt (ikke i løbet af et antal generationer, hvor befolkningstallet gradvis sænkes) skal reduceres ganske betydeligt, hvis vi skal undgå miljøkatastrofen. Det er dog en problematik, som politikerne og den almindelige borger undgår, idet det er langt mere bekvemt at beskylde de fattige, som formerer sig uhæmmet, for problemerne.

Den formeringsbegrænsning, som du beskriver, er vi ude af stand til at pådutte de fattige lande, og implimenteret dér, ville den heller ikke løse de globale miljøproblemer, som vi faktisk selv er årsag til. De fattiges befolkningstilvækst løser sig i alle tilfælde af sig selv via sultkatastrofer, når de ikke har adgang til flere ressourcer. Og det har de ikke, fordi vi forbruger langt de fleste, selv de ressourcer, som udvindes i de fattige lande. Det er derfor vores ressourceforbrug, som er det altoverskyggende problem, og finder vi ud af at løse det, vil der også være håb for den fattige verden, som blot forsøger at holde trit med vores gode eller dårlige eksempel.

Vi løser næppe ret mange problemer ved at leje i stedet for at eje. Tværtimod slækker det ofte påpasseligheden, at man kan shoppe omkring, mens ejerskab forpligter. Undtagelsen kunne være de ressourcer, som er naturgivne og der er mangel på, specielt jorden. Her medvirker den kapitalistiske model til usund spekulation, som kunne undgås gennem en socialt afbalanceret lejeordning, som det allerede er tilfældet indenfor det sociale boligbyggeri, hvilket de borgerlige politikere heldigvis ikke har været i stand til helt at underminere - endnu.

Leje af forbrugsgoder mindsker ikke forbruget, og problemet med at bortskaffe affaldet forsvinder ikke, fordi det overlades til andre. Der ligger dog naturligvis en vigtig opgave for offentligheden i at fremme genbrug. Grundlæggende er vi tillige nødt til at indse, at forbruget simpelthen må og skal mindskes, hvis katastrofen skal undgås, og det er især de mest forbrugende, dvs. de rigeste, som er nødt til at mindske deres umådeholdne forbrug af ressourcekrævende produkter. Det kan til dels gøres gennem afgifter på sådanne produkter, hvilket dog fortsat giver de rigeste mulighed for at forbruge uhæmmet. Alternativt kan forbruget rationeres, eller indkomstforskellen reduceres, hvilket kunne forhindre, at nogen fortsat kan forbruge uhæmmet og dermed anspore andre til at opnå et lignende forbrug.

Alle disse modeller ligger dog langt fra, hvad den almindelige vesterlandske forbruger er indstillet på at indrette sig efter, så vi vil nok fortsat se bestræbelser på et øget forbrug, orkestreret af de mest forbrugende, idet skylden for miljøproblemerne skydes på de fattige og deres mange børn, så er samvittigheden ligesom dulmet.

Forsåvidt, som der næppe kommer nogen løsning i morgen ad politisk vej, er den eneste farbare vej til forbedringer formentlig, at den enklte lægger sin livsstil om. Det kan naturligvis bygge på, at man i højere grad deles om ressourser og baserer sig på selvforsyning i lokalområdet, og må tillige indebære overvejelser om, hvorvidt man overhovedet har behov for det ressourcekrævende forbrug, idet man i stedet baserer sit liv på andre og mere menneskelige værdier.

Brugerbillede for John Vedsegaard

->Niki, jeg har aldrig ejet fast ejendom, skal jeg så være frustreret over at betale husleje?
Det vil tværtimod blive billigere for alle, herunder naturligvis også de nuværende husejere. Kun de store pengesamlere vil tabe noget, det er kun et fåtal af vores medborgere, alle andre vil vinde på det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

John

Selv om noget lejes,så har jeg svært ved at forskellen i udgiften for den enkelte.

Leasing findes jo allerede i stor stil, men jeg vil da gerne have mig fritaget for at skulle betale 2-3 gange så meget i leje som jeg skulle give som ejer.

Når jeg købte 2 nye biler igennem egen opsparing samt lynhurtigt tilbagebetaling, så bliver det for mig da billigere en d leje eller leasing.

Men det skal den enkelte da helt gøre op med sig selv under hensyntagen til behov og ikke mindst økonomi

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Hvis vi ønsker en bedre verden for fremtidige generationer, er der ingen vej uden om en ny livsanskuelse, hvor vi har respekt for de virkelige værdier af forbrug, hvor prisen på en hver vare afspejler verdens forbruget med en samlet miljøbelastnings pris tillagt produktet og reel betaling for produktets produktion uden børnearbejde og skadelig produktionsmetoder, med andre ord vi havner, hvor vi skal til at tage vare op tingene for, at have råd til dem, alt andet er udnyttelse af de svage i denne verden og vejen ud over skrænten.

Tor-citat: »Ejerskab hører til den epoke, hvor man faktisk tog vare på tingene og beholdt dem livslangt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard

-> Per
Forskellen er at der ikke kommer til at være igler som æder alt op, her tænker jeg mest på forskellige former for økonomiske firmaer, banker/leasing/kreditforeninger med flere.
Den slags æder kun og yder ikke, vi betaler alle for dem det syntes jeg ikke er rimeligt.
På den mere sociale måde, ved at leje af staten, vil de være væk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Nielsen

John.

Risikoen koster og der skal nogle til at administrer.

Selvom du indfører leje, så er der stadig risiko for udlejere samt det faktum at der altid vil være nogen som ikke kan betale lejen. Den risiko skal afdækkes og det har en pris.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for n n

Når først låget lukkes og skrues fast med en 5*70, så er det sgu ligemeget om det er ejet eller lejet.

Hvad står tilbage:

De åndelige hegnspæle vi har banket i og de forhåbentlig gode gerninger (hvis sådanne reelt findes) vi har gjort.

Intet andet.

Skt. Peter har i mange år haft importforbud - og det ændres nok ikke lige med det første - men - hvem ved?

Brugerbillede for Toke Andersen

@Søren Tolsgaard,
Jeg er ikke enig i de betragtninger du retter mod mit forslag, af flere grunde.

Det er afgjort sandt at "fattige" befolkninger og individer sætter væsentligt mindre økologiske fodspor end de rigere og der er ingen tvivl om at en meget stor del af vores problemer er afledt af en ekstremt urimelig, og i vid udstrækning kontra-produktiv fordeling af resurser.
Men du udleder ting af mit forslag i den forbindelse som jeg ikke selv kan genkende:
-Der intet til hindring for at medtage en analyse af nationale resurseforbrug og teknologisk niveau når kvoterne allokeres.
Jeg har heller intet sted sagt at denne begrænsning i befolkningstallet kan erstatte radikal økologisk tilpasning. Selv en menneskehed på 2 milliarder individer vil presse biotopens resurser og gendannelseskapacitet betydeligt.

De mekanismer du henviser til vil ikke reducere vores samlede antal - de vil alene give en beskeden begrænsning i vækstens tempo. Og vi udvikler i øvrigt konstant nye og yderst effektive teknologier til at rette op på dette fald i fertilitet.

Også vi er allerede alt for mange! Alt alt for mange!

Du skriver "Den formeringsbegrænsning, som du beskriver, er vi ude af stand til at pådutte de fattige lande, og implimenteret dér, ville den heller ikke løse de globale miljøproblemer, som vi faktisk selv er årsag til."
- Hvilke faktorer er det du mener vil gøre implementering umuligt i fattige lande?

Jeg mener at "fattige" lande faktisk vil have væsentligt incitament til at indgå i og korrekt implementere en sådan løsning. Den vil nemlig betyde en seriøs tilgang af resurser. I særdeleshed hvis vi fastholder en fair tilskrivning af kvoter baseret på resurseforbrug mv.(hvilket jeg hele tiden har forestillet mig og beskrevet i flere tidligere tråde)
Forslaget betyder jo at hvert eneste individ er født med en betydelig rigdom, i form af retten 0,75 levende barn.
Dertil kommer en meget meget lang række positive dynamiske effekter som jeg også tidligere har redegjort for.
Det vil jeg naturligvis gerne gøre igen på anmodning ;)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

@Jørn Petersen
Du skal nok lige have lommeregneren frem igen ;)
Hvis vi lige forestiller os dette forslag implementeret, vil hver person fra fødsel have ret til 0,75 levende barn.
To personer kan gå sammen og har således ret til 1.5 levende barn.
Ved fødslen af deres første barn har de tilsammen ret til 0.5 levende barn, eller 0,25 hver.
Hvis vi antager at de fortsætter deres partnerskab og ønsker sig et barn mere, må de skaffe, altså købe, yderligere ret til 0.5 levende barn. Hvis et barn er rigeligt vil de have retten til 0,5 levende barn de kan sælge.

Jeg antager at en slags international børs vil opstå og hurtigt sætte en betydelig pris på disse salgbare rettigheder.

Hvis vi for-nøjelsens skyld skal medtage din vinkel med flere koner(eller mænd!) vil en konstellation med tre personer uanset køn have ret til 2,25 barn.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Toke Andersen

Som tidligere nævnt kan en sådan rettighed nærmest betragtes som en slags borgerløn. Alle har fra fødsel ret til 0,75 levende barn eller værdien ved salg af denne ret.
Værdien i cool cash er naturligvis dikteret af prisen på disse rettigheder i salg. Men da kvoten i udgangspunktet vil betyde en væsentligt reduktion i den globale fødselsrate, kan det rimeligvis antages at prisen bliver meget høj.
Jeg vil anslå en global pris på 1-3 millioner kroner.
Hvert individ er således født med en rigdom af værdi på mindst 0,75 levende barn eller 0,75 million kr.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per B Paulsen

Fabuleringer over et tema.......
Jamen, vi lejer jo det meste i forvejen !

Dét med at eje sin bolig, er jo bare et ord der dækker over gældsramte og gældsplagede mennesker, der jo i virkeligheden bor til leje hos en pantelåner. Men selvfølgelig…de gældsplagede vil også drive og fremme boligspekulationen uden at røre en finger, og de vil tilegne sig de dertil hørende skattefradrag, ligesom de ikke vil betale skat af friværdier og samfundsskabte værdistigninger…….

Men vi ejer jo heller ikke vores kvinder og børn….Vores kvinder lejer jo os mænd, og når vi er godt nedslidt og ikke har flere penge, bliver vi smidt væk. Ikke noget med vedligeholdelse og reparation her…….og er der bøvl med lejede mænd, kommer man jo nærmest i gældsfængslet, med børnepenge og andre forhold…..og der er klerikale nok til at hjælpe og læmpe med en evangelisk retsorden…..

Sådan er det jo også på arbejdsmarkedet,…man lejer noget arbejdskraft, og smider arbejdskraften ud, når der ikke er brug for dén mere, og hvis arbejdskraften kommer for sent på arbejdet efter kl. 07.00, er det kontraktbrud og koster 3 uger løn til arbejdsgiveren….se også leje- og lånelov…..

Vores børn har forældrene også kun til leje…….institution efter institution, børnehave, skole, læreplads fordrer deres tid og ungdom i mange timer i døgnet, og giver dem sprog; tilpasser dem til erhvervslivets krav og samfundsmagtens identitetshistoriske grundlag……og hér er ikke plads til revolutionære fritænkere……skulle der være enkelte fritænkere, har man jo lukkede institutioner……(højskolerne er tilnærmelsesvis nedlagt)…..og forældrene har så misligholdt deres tilsynspligt med børnene…..

Bluser og bukser, potter og pander, bøger, er jo også kun til leje….thi efter en samler kommer der jo en sprede…..så formodentlig ender det på genbrug…….

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler

@)Britta Hansen,

Tak for linket til 'Jepti.dk' :D

Man soll sich nicht verblüffen lassen, og efter at have set 'Luksusfælden' på TV3 et par gange troede faktisk ikke, at noget kunne forbløffe mig længere.

Men jeg skal da ellers lige love for, at det lykkedes for annoncørerne på Jepti.dk at få mig til at tabe underkæben af forundring over, hvad de mener andre kan formodes at ville betale en tusse for at lease en dags tid.

Jamen hvem står ikke lige og mangler et møblement bestående af en chaiselong, en kongestol og et bord med glasplade, alle tre dele med udskårne og forgyldte ben, til at lade sig forevige i på bryllupsdagen og lægge ud på fjæsbog, når festen er slut og regningerne skal betales?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Lyder som sund fornuft - at man ikke skal bruge mere end 3/4 af udviklingsomkostningen på f.ex. en el-pære på at sikre, at den går i stykker efter et vist antal brændetimer.

Nørretranders siger ikke altid noget klogt, men een præstation kan ingen tage fra ham: "Mærk Verden".

Han udgav sig for at være journalist, men som en anden Platon, der (formentlig) puttede sine egne tolkninger ind i Sokrates's tanker, valgte han i den bog at fokusere på noget, der den dag i dag er lige så vigtigt som dengang:

"Der er ingen måde at skelne meningsfuld kompleksitet fra meningsløs kompleksitet - der findes kun kompleksitet".

Et iskoldt himmellegeme der flyver afsted fjernt fra andre legemer, udgør at lavpunkt af kompleksitet.

En mudderpøl repræsenterer et maksimum af kompleksitet.

Mennesket ligger et eller andet sted imellem disse ekstremer.

99% af alle filosofiske diskussioner fortrænger dette faktum - totalt !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bob Jensen

det her er sådan en slags kapitalistisk version af fælleseje, hvor det overhovedet ikke diskuteres at typisk tjenes der bunker af penge på alt hvad der lejes, inklusive selvfølgelig ens bolig. Dem der ejer deres bolig fuldt ud når de går på pension sidder som regel en del bedre i det end dem der skal betale husleje indtil de dør (oops, nu tænker jeg USAsk, i danmark får man selvfølgelig boligsikring, men der er en husvært der tjener godt på arrangementet)
Fælleseje, hvor man lejede fra fællesskabet, og der ikke var nogen der blev fede på andres bekostning - det ville da virke udmærket, men det er jo helt kommunistisk, det kan man ikke have i en friedmansk økonomi.
:-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Katrine Visby

Tænk hvis al transport i fremtiden var gratis.
Vi er så afhængige af at skulle flytte os over større afstande.
Vores samfund er sådan indrettet idag at vi skal med et køretøj for at komme fra A til B., for det er de færreste, der kan gå, eller cykle til arbejde.

Derfor burde alle blive enige om at transport er et fælles anliggende.
Hurtig-toge og køretøjer, der har ophævet tyngdekraften. Det ligger nok meget langt ud i fremtiden, men man har lov at have visioner.
Idag er bilen en del af folks ´dress-coat` der skal sende signaler om ens status og livsholdning. Men det er jo egentlig bare et transport-middel. Menneskets ego er nok for stort til det. Så jeg må nok drømme videre et godt stykke tid endnu....

anbefalede denne kommentar

Sider