Danske IPCC-forskere: FN klarer ikke klimaudfordringen

Den nødvendige handlekraft for at holde den globale opvarmning under grænsen på to grader må komme andre steder fra end FN, siger to ledende klimaforskere, før FN’s klimapanel træder sammen for at færdiggøre ny statusrapport. Den danske klimatilpasningsplan undervurderer, hvad der kan være på vej, mener de

	FN’s konsensusdemokrati har spillet fallit, så nu er det op til nationale politikere, erhvervsliv og civilsamfund at vise handlekraft, hvis den globale opvarmning skal holdes under smertegrænsen på to grader. Det siger to danske medlemmer af FN’s klimapanel, IPCC. Foto: Scanpix

FN’s konsensusdemokrati har spillet fallit, så nu er det op til nationale politikere, erhvervsliv og civilsamfund at vise handlekraft, hvis den globale opvarmning skal holdes under smertegrænsen på to grader. Det siger to danske medlemmer af FN’s klimapanel, IPCC. Foto: Scanpix

23. september 2013

Udtalelserne står og stritter mod hinanden.

Først siger de to klimaforskere Kirsten Halsnæs og Jens Hesselbjerg Christensen i kor, at dette er sidste udkald, og at der virkelig skal bremses hårdt og hurtigt op. Dernæst sige de i kor, at FN – der højtideligt har vedtaget målet om, at temperaturen ikke må stige med mere end to grader – ikke magter udfordringen.

Dermed er det op til andre aktører at afgøre, hvor brutalt klimaforandringerne kommer til at ramme: de nationale politikere, erhvervslivet, kommunerne, civilsamfundet og borgerne.

Jens Hesselbjerg, forsknings-leder ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), og Kirsten Halsnæs, professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), er begge mangeårige medlemmer af FN’s klimapanel, IPCC, og dermed medforfattere til de nye mammutrapporter, som er på vej fra panelet og allerede giver overskrifter i internationale medier.

I dag mødes forskere fra IPCC’s arbejdsgruppe 1 med en række landes regeringsrepræsentanter i Stockholm for sætning for sætning at godkende resumeet for beslutningstagere af de godt 2.000 sider, der udgør første delrapport. På fredag offentliggør de resultatet af anstrengelserne. Til marts næste år mødes arbejdsgruppe 2 for at færdiggøre delrapport 2 og i april arbejdsgruppe 3. Det hele kulminerer i København i oktober 2014 med godkendelsen af den afgørende synteserapport – den femte siden IPCC’s oprettelse for 25 år siden. Mere end 830 forskere fra op mod 85 lande deltager i selve skrive- og redigeringsprocessen.

Hesselbjerg og Halsnæs må ikke sige noget om rapporternes indhold, men de må gerne kommentere, hvad den seneste klimaforskning fortæller os.

»Vi når point of no return inden for kort tid,« siger Jens Hesselbjerg med henvisning til det mål om maksimalt to graders global opvarmning, som alverdens lande forpligtede sig til at overholde på klimatopmødet i København i 2009.

»Der er stadig et ’mulighedernes vindue’. Sandsynligheden for at det kan lade sig gøre, er til stede, hvis vi agerer inden for 10 år. Men så skal der virkelig bremses meget hårdt. Det ser meget svært ud,« understreger han.

»Det er virkelig sidste udkald,« supplerer Kirsten Halsnæs.

Voldsomme reduktionskrav

Hun viser en graf i en artikel i tidsskriftet Science af klimaforskeren Thomas Stocker, der er formand for IPCC’s arbejdsgruppe 1.

Stockers analyse fortæller, hvor meget de globale CO2-udledninger skal reduceres pr. år, hvis to graders målet skal holdes. Indtil videre stiger udledningerne, og hvis man antager, at den globale klimapolitiske indsats først får kurven til at vende i 2020, skal der fra det tidspunkt reduceres med 3,2 pct. hvert eneste år og globalt i lang tid fremover.

»Denne værdi bliver mere end fordoblet, hvis de globale reduktioner starter i 2032. Så hvert år tæller. Hvis handling for at reducere forsinkes, kræver det meget større udledningsreduktioner senere, hvis målet skal fastholdes,« skriver Thomas Stocker.

Kirsten Halsnæs påpeger, at EU, der er blandt hurtigløberne i global sammenhæng, i perioden 1990-2011 ikke engang har formået at reducere CO2-udledningerne med én pct. om året – og det selv om den økonomiske krise og afmatningen i energiforbrug har hjulpet til de seneste fem år.

»Det ser vanskeligt ud. Klimapolitikken må op i et helt andet gear,« siger hun.

Eller med IPCC-gruppeformandens ord i Science:

»Dette handler om den hastige og irreversible bortsmuldren – og til sidst forsvinden – af mulighederne for at hindre (klimaforandringerne, red.), som følger af hvert eneste års stigning i drivhusgasudledningerne.«

Jens Hesselbjerg gør opmærksom på, at de hidtidige IPCC-rapporter og den offentlige klimadebat har fokuseret på, om de to grader bliver overskredet inden år 2100.

»Men 2100 er ikke noget magisk årstal. Hvis to grader er et problem, så er det også et problem, hvis det overskrides om f.eks. 150 år. Og endnu mere, hvis vi taler om tre eller måske seks graders opvarmning,« siger han.

FN kan ikke

De to forskere tror ikke længere på, at klimaforhandlingerne i FN-regi med de fortsatte COP-møder kan sikre, at to graders målet overholdes.

»Min tillid til, at der kan ske noget i det regi, har lidt betydelig skade – ikke mindst med COP15 i København,« siger Hesselbjerg.

Ikke blot fordi store magter og CO2-udledere som USA og Kina er vrangvillige, men også fordi ethvert mindre land uden egentlig CO2-mæssig betydning kan blokere for FN’s konsensusdemokrati, hvis det ser en interesse i det.

»Det gør mig bekymret for, at det også i næste forhandlingsrunde falder til jorden.«

»Det er ikke FN, der kommer til at løse det her. Dette handler om, at økonomien skal geares til, at nogle for alvor investerer i grønne løsninger, der kan bremse udledningerne og klimaforandringerne,« siger Kirsten Halsnæs.

Hun er økonom – gav fredag sin tiltrædelsesforelæsning som nyudnævnt professor på DTU – og er med til at kvalitetssikre den kommende rapport fra IPCC’s arbejdsgruppe 3. En hovedpointe for Halsnæs er, at det ikke længere er nok at se på globale gennemsnit.

De ekstreme hændelser

»Hidtil har man talt mest om den gennemsnitlige opvarmning for hele Jorden i et langt tidsperspektiv, den gennemsnitlige skade på det globale BNP, og hvor meget det så kan betale sig at investere globalt for at bremse og tilpasse sig klimaforandringerne. Det er en meget abstrakt tænkning,« siger hun.

Et helt aktuelt eksempel er et studie offentliggjort i onsdags i tidsskriftet Environmental Research Letters af Malte Meinshausen og andre fremtrædende forskere fra det tyske Potsdam Institute for Climate Impact Research.

Studiet bekræfter Thomas Stockers pointe med, at tiden hastigt er ved at rinde ud, og beregner, at hvis verden i 2015 går i gang med de drastiske tiltag, der kan bremse opvarmningen ved to grader, så vil omkostningerne herved dæmpe væksten i det globale BNP med to procentpoint i det første årti, hvorimod prisen vil stige til hele syv procentpoint BNP-vækst, hvis verden tøver og først går i gang i 2030 – en omkostning, der ifølge forskerne er større end skadevirkningen på verdensøkonomien af den finansielle krise.

»Men mere interessant som beslutningsgrundlag end globale gennemsnitsbetragtninger over lange tidsrum er konsekvenserne af de ekstreme hændelser, som der vil kunne komme mange flere af med stigende temperaturer,« siger Kirsten Halsnæs.

Voldsomme oversvømmelser eller hedebølger bestemte steder i f.eks. Europa kan få konsekvenser, som ’fortyndes’ i en global gennemsnitsbetragtning, men som i de berørte samfund opfattes som noget, der ikke kan accepteres og derfor må forebygges via de nødvendige investeringer.

Halsnæs nævner den såkaldte ’monsterregn’, som den 2. juli 2011 satte store dele af hovedstadsområdet under vand. Bl.a. blev Rigshospitalets traumecenter, to intensivafdelinger og flere operationsgange foruden dele af hospitalets mailsystem og elevatorer lammet af oversvømmelser, ligesom der i en periode var risiko for strømsvigt og deraf følgende patientevakuering.

»Dette kunne være eksempler på ting, vi som samfund ikke er villige til at acceptere, og som vi derfor vil anstrenge os meget og betale ret mange penge for at undgå. Det er dét, man bør indregne i de store kalkuler over, hvor meget det kan betale sig at investere i reduktion af CO2-udledningerne og tilpasning til klimaforandringerne – frem for de underlige, forkromede regnestykker, hvor man lægger alting sammen globalt over meget lange tidsrum,« siger Kirsten Halsnæs.

Den betydelige risiko for at komme over to grader i global opvarmning og endnu mere lokalt får de to klimaforskere til at stille spørgsmål ved, om de aktuelle danske klimatilpasningsinitiativer er gode nok.

»Den aktuelle klimatilpasning er beregnet ud fra nogle andre økonomiske principper, end jeg ville foreslå. Dette er selvfølgelig meget usikkert, men der synes at være en god begrundelse for at gå langt videre,« siger Kirsten Halsnæs.

Mediekrigen

Rapporten fra IPCC’s arbejdsgruppe 1 vil med sikkerhed blive genstand for intensiv medieopmærksomhed, når den er godkendt og bliver offentliggjort i Stockholm på fredag.

Allerede på forhånd har mange medier og kommentatorer forholdt sig til lækkede brudstykker af den foreløbige tekst. F.eks. har såvel den britiske avis The Daily Mail og den Ruper Murdoch-ejede The Australian rapporteret, at IPCC i den ny rapport vil indrømme en alvorlig fejl i form af en betydelig overvurdering i den seneste statusrapport fra 2007 af hastigheden af den globale opvarmning. Begge artikler er imidlertid blevet grundigt pillet fra hinanden og dementeret af avisen The Guardian.

Beslægtet er artikler om, at den globale opvarmning er standset, selv om CO2-koncentrationerne fortsat stiger, og at det ifølge skeptikere dokumenterer, at FN-forskerne ikke har styr på klimavidenskaben og er ved at løbe tør for svar.

Jens Hesselbjerg siger, at det er korrekt, at den globale opvarmning af atmosfæren har været mærkbart svagere de seneste 10-15 år.

»Men forklaringen på det har været der hele tiden,« siger han.

Når temperaturstigningen målt i atmosfæren er aftaget, skyldes det bl.a., at en større del af den tilbageholdte varme i det globale drivhus i disse år optages i havene. Det skyldes en kendt og naturlig variation, den såkaldte ’dekadiske stillehavs-oscillation’, PDO, som forskerne har kendt længe, og som typisk har en varighed på 10-20 år.

»Forskere fra Scripps Institution of Oceanography ved University of California har i en nylig artikel i Nature vist, at en avanceret global klimamodel rammer plet i beskrivelsen af den globale temperaturudvikling det seneste årti, hvis den fodres med informationer om havtemperaturerne knyttet til de naturlige svingninger i Stillehavet i disse år,« siger Jens Hesselbjerg.

Han og hans kolleger forventer, at den atmosfæriske opvarmning vil tage fart igen, når den aktuelle udgave af Stillehavsfænomenet er klinget af.

Hans kollega og medredaktør på den forestående IPCC-rapport, professor Andy Pitman, der leder ARC-klimacentret ved University of New South Wales, skrev i går på universitets-nyhedssiden The Conversation, at når stillehavsfænomenet ikke, som man kunne forvente, har ført til en direkte afkøling af atmosfæren, så kan det være et tegn på, at CO2-koncentrationen i atmosfæren faktisk har en større opvarmende effekt end antaget.

»Den dæmpede opvarmningstakt siden 1998 er ikke en god nyhedshistorie. Det er meget sandsynligt et fingerpeg om, at klimaforskerne har undervurderet klimaets følsomhed for stigende CO2-koncentrationer, og at den dæmpede opvarmning luller os ind i en meget falsk følelse af tryghed.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

DR P4 og Information skød den 19. august gang i kampagnen ”Hvad gør vi nu? - vores omstilling til et bæredygtigt samfund”. Her går vi på jagt efter historier, der i stort og småt anviser en konkret vej til en stor omstilling.

Vis os vejen til den bæredygtige omstilling

DR P4 og Information skød den 19. august gang i kampagnen ”Hvad gør vi nu? - vores omstilling til et bæredygtigt samfund”. Her går vi på jagt efter historier, der i stort og småt anviser en konkret vej til en stor omstilling.

Jens Hesselbjerg og Kirsten Halsnæs er begge mangeårige medlemmer af FN’s klimapanel, IPCC, og dermed medforfattere til de nye mammutrapporter, som er på vej fra panelet og allerede giver overskrifter i internationale medier.

Foto: 
Tor Birk Trads

Ajour

Ban Ki-moon vil samle verdens ledere om klimaet

Ifølge det britiske dagblad The Guardian vil FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, i denne uge invitere verdens ledere til et improviseret topmøde om klimaforandringerne uden om den lange række af COP-møder i FN-regi, som nu er nået til COP19, til afholdelse i Warszawa, Polen, til november. Det overraskende initiativ vil i givet fald bringe statslederne sammen om klimaspørgsmålet for første gang siden det fejlslagne topmøde i Bella Center i København, COP15 i 2009.

Baggrunden for Ban Ki-moons overraskende initiativ er den stilstand, som de seneste fire år har martret klimaforhandlingerne. Ifølge den nuværende køreplan sigtes der efter en eller anden form for global aftale i Paris i 2015, men ingen forventer længere en aftale med samme grad af forpligtende klimaindsatser, som der var lagt op til før COP15.

The Guardian skriver, at generalsekretæren vil appellere til statslederne om at træde sammen til et ekstraordinært topmøde næste år for at skabe en chance for et gennembrud før den planlagte forhandlingsafslutning i 2015. Ræsonnementet synes at være, at en afgørende fejl i København var først at bringe stats- og regeringscheferne sammen midtvejs i COP15, hvor tiden var alt for knap til at fjerne de betydelige barrierer, der var. Med toppolitikerne samlet et helt år før deadline håber Ban Ki-moon tilsyneladende på at kunne nå længere denne gang.

Parallelt med oplysningen om FN-chefens udspil retter lord Nicholas Stern – forfatter til den skelsættende Stern-rapport fra 2006 om klimaudfordringen – en appel i The Observer til verdens ledere om at tage det forventede budskab på fredag fra FN’s Klimapanel til sig og tage ansvar for, at man når et resultat i de fortsatte forhandlinger i COP-processen.

»Alle verdens ledere er nødt til at indse vigtigheden af de internationale forhandlinger frem mod en stærk ny international aftale om klimaforandringer på FN’s topmøde i Paris i 2015,« skriver lord Stern.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Det har længe været klart, at der ikke sker noget i FN regi.

Men i Danmark har vi det såkaldte klimakommunesamarbejde, som er et koncept, som på Danmarks Naturfredningsforenings initiativ er indgået med kommunerne. Vil det hjælpe noget som helst? Eller er det endnu et selvbedrag?

Forudsætning for artiklen synes at være, at konceptet "Klimakommune" er en succes. Det ville være spændende, at høre nærmere om, hvem og hvordan kommunernes indsat kontrolleres.

D. 1. december 2010 skrev Information en kritisk artikel om Klimakommuner, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) fandt urimelig, jf. http://www.information.dk/252409

Det gav bl.a. anledning til følgende indslag på DN's hjemmeside:
http://www.dn.dk/Files/Filer/Miljoe_Klima/Klima/Klimakommuner/Nyhedsbrev...
Nærværende artikel bærer præg af, at der er opstået berøringsangst om værdien af konceptet?

Under alle omstændigheder viser forløbet i december 2010, at DN med sin omklamring af kommunerne i sin egen iver for succes måske har sat sin egen mulighed for kritisk holdning over styr. Kommunerne og DN har klart et fælles mål for at fremstå som en succes. Man skal ikke have meget fantasi til at indse, at det næppe vil føre til noget positivt.

Også her mangler viljen til andet end politisk spin, der i bedste fald tilgodeser de implicerede parter og med sikkerhed udskyder evt. problemer.

Løsningen synes at skulle findes gennem en folkelig bevægelse. Det kræver indsigt og etablering en forening, som gør sit arbejde ordentligt - så godt at man kan overbevise vores statsmagt, om evt. nødvendige tiltag. Men en sådan forening findes ikke i øjeblikket.

Klimakommuner og grønne partnerskaber med hvem som helst klarer ikke udfordringen. Lige som FN heller ikke klarer den.

Gode intentioner er desværre ikke tilstrækkelige.

Medborgere! Hvis I er foruroliget, så foren jer med en bevægelse, som vil noget andet end at holde gang i et allerede eksisterende bureakrati og egne politiske ambitioner.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Det centrale afsnit i artiklen:
'Stockers analyse fortæller, hvor meget de globale CO2-udledninger skal reduceres pr. år, hvis to graders målet skal holdes. Indtil videre stiger udledningerne, og hvis man antager, at den globale klimapolitiske indsats først får kurven til at vende i 2020, skal der fra det tidspunkt reduceres med 3,2 pct. hvert eneste år og globalt i lang tid fremover.'

Djævelen skjuler sig som bekendt i detaljen. 3,2% reduktion pr. år efter 2020 lyder overkommeligt. Især hvis man ikke bekymrer sig om, hvordan man samtidig skal opretholde den økonomiske vækst på 2%, som er forudsætningen for en rimelig beskæftigelse, og for at kapitalismen ikke skal bryde sammen under vægten af sin egen akkumulation. Det spørgsmål har ingen svaret på, endnu.

Men lad os se på procenterne. Atmosfæren kan anskues for en skraldespand for CO2. Klimavidenskaben har beregnet hvor mange yderligere CO2-ækvivalenter (CO2-e) vi kan udlede i denne skraldespand før temperaturen, før eller siden, vil overskride 2-graders-målet. Hvis vi antager, at hver person på kloden skal have lige ret til, at udlede 1/7.000.000.000 af CO2-e af den CO2, der endnu kan udledes uden at overskride 2-graders-målet, betyder det, at udviklingslandene (selv store udledere som Kina, Indien og Brasilien) med deres nuværende udledningstakt kan fortsætte med at udlede CO2 i endnu 30-40 år. Men når den tid er gået, så skal de alternative energiformer være fuldt udviklet, for at undgå samfundsmæssige kollaps. Det betyder naturligvis, at udledningerne kan trækkes yderligere (hvis vi ikke indregner den økonomiske vækst!), da det naturligvis ikke lader sig gøre, at etablere alternative energikilder natten over.
Ud fra en ligelig fordeling af de resterende udledningsrettigheder vil vilkårene være de samme i de rige vestlige samfund. Og dog er de dybt forskellige fra udviklingslandenes. Det skyldes, at med vores nuværende forbrug vil vores udledningsrettigheder være udtømt langt tidligere. Det betyder, at vi, i de de rige lande, bliver nødt til at skære ned på udledningerne med en langt større procentsats end 3,2. Faktisk betyder det, at vi skal nedskære med hele 10% p.a. - ikke med start i 2020, men med start i år. Alt dette under forudsætning af, at alle mennesker på jorden har lige rettigheder til de sidste mulige udledninger. Og hvorfor skulle de ikke have det? Her skal man lægge mærke til at den opstillede model på ingen måde kompenserer udviklingslandene for at vi allerede havde fyldt halvdelen af skraldespanden før de overhovedet kom på banen - de såkaldte historiske udledninger.

Så kan man jo prøve at forestille sig hvor meget økonomisk vækst der kan blive plads til. Og på om ikke de kommunale tiltag i den belysning rækker som en skrædder i helvedet.

3,2% bygger på, at alle lande skal skære ned med samme procentsats, hvilket igen bygger på, at vi i de rige lande skal opretholde den ulige ret til CO2-forurening, som vi historisk har stået for, hvilket enhver vel kan se ikke blot er uretfærdigt, men også umuligt for udviklingslandene.

Nyeste forskningsresultater forklaret af den fremtrædende tyske klimavidenskabsmand Stefan Rahmstorf:

Paleoclimate: The End of the Holocene

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Ovenstående model og beregninger bygger på en undersøgelse foranstaltet af den berømte tyske klimaforsker Hans Joacim Schellnhuber i 2009. Mig bekendt holder de stadigvæk, men omtales af gode dårlige grunde kun de færreste steder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

"Faktisk betyder det, at vi skal nedskære med hele 10% p.a. - ikke med start i 2020, men med start i år. Alt dette under forudsætning af, at alle mennesker på jorden har lige rettigheder til de sidste mulige udledninger," skriver Niels-Holger på grundlag af beregninger foretaget af Hans Joacim Schellnhuber i 2009.

Det siger vist det hele: Skulle der - og det skal der selvsagt ikke ifølge den biologiske eksistensforms storslåede indretning (ironi!) - være solidaritet på denne planet, hvad tilgangen til klimatruslen angår, for ellers udbryder der uundgåeligt krig(e) på et eller andet tidspunkt, så skal vi i den vestlige verden skære ned fra 100% til 0% i løbet af de kommende 10 år. Tada!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Hansen Study: Climate Sensitivity Is High, Burning All Fossil Fuels Would Make Most Of Planet ‘Uninhabitable’
by Joe Romm

The Earth’s actual sensitivity to a doubling of CO2 levels from preindustrial levels (to 550 ppm) — including slow feedbacks — is likely to be larger than 3–4°C (5.4-7.2°F).
Given that we are headed towards a tripling (820 ppm) or quadrupling (1100 ppm) of atmospheric CO2 levels, inaction is untenable.
“Burning all fossil fuels” would warm land areas on average about 20°C (36°F) and warm the poles a stunning 30°C (54°F). This “would make most of the planet uninhabitable by humans, thus calling into question strategies that emphasize adaptation to climate change.”

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Vi er der allerede!

Artiklen fortæller:
»Denne værdi bliver mere end fordoblet, hvis de globale reduktioner starter i 2032. Så hvert år tæller. Hvis handling for at reducere forsinkes, kræver det meget større udledningsreduktioner senere, hvis målet skal fastholdes,« skriver Thomas Stocker.

Forskellige palæontologiske undersøgelser peger på at vi allerede befinder os i en yderst farlig zone af global opvarmning. Hvis vi endvidere medregner den skærmende/maskerende effekt, som industrielle aerosoler er ansvarlig for, peger meget på, at vi faktisk allerede har passeret langsomtvirkende tipping points, som vi altså ikke kan standse, fordi de er selvforstærkende.

Is climate change already dangerous? (3) Consequences from current greenhouse gas levels
by David Spratt

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Prøv at linke alle de oplysninger jeg har bragt (henvisninger til) i mine kommentarer sammen. Tænk! Og beslut dig derefter for hvordan du mener at bundlinjen tager sig ud. Så er det tid for handling på basis af en helhedsforståelse. A pro pos det sidste hvordan tror du, at de omsiggribende krige, den fortsatte økonomiske krise, med alt hvad deraf følger, og den almindelige udhulning af demokratiet, påvirker kampen mod klimakatastrofen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne poulsen

Niels-Holger Nielsen:
Det er mandag. Der var tysk valg i går. Broen 2 er fantastisk. GTA 5 er det bedste spil nogensinde. Klimaet?
Vores dygtige børn, som vi har gjort alt for at opdrage til samfundssind, vil naturligvis ordne disse problemer, for de er jo så meget dygtigere end os og tænker ikke bare på ferierejser, mad, vin og morskab lissom os selv.
Dé skal såmænd nok klare det, og under alle omstændigheder kan vi voksne jo ikke rigtigt gøre noget lige nu, for vi er ved at gå konkurs, fordi vi lod en finans-og bank-krise, med indbygget belånt overforbrug, tære lidt rigeligt på vores samfundsressourcer. Så ikke lige nu, og i øvrigt er olieprisen nu svingende omkring 100 dollars, mens den for 10-20 år siden svingede omkring 20 dollars. Samme slags olie-basserede økonomi med en 5 x forøgelse af prisen?
Vi har for mange problemer, men pyt, vores dygtige børn, der udvikles og dygtiggøres i skoler, gymnasier og universiteter, som vi er så stolte over, at vi rent faktisk stadigt har dem på finansloven, dé skal nok klare problemerne, for det er jo os, der har forberedt dem på dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'5d. Radical choices
Policy-makers officially focus on the 2ºC goal, without admitting the ambition entailed:
…while the rhetoric of policy is to reduce emissions in line with avoiding dangerous climatechange, most policy advice is to accept a high probability of extremely dangerous climate change rather than propose radical and immediate emission reductions. (Anderson and Bows, 2011)
As Anderson and Bows show, if global emissions don’t peak till 2020, then the carbon budget for the developed world is… zero (5b. above). Even the 2ºC target requires actions that are completely outside the current climate policy-making framework, and therefore considered impossible. In “A new paradigm for climate change”, Anderson and Bows (2012) call for academic rigour in elaborating the scientific and economic choices:
… academics may again have contributed to a misguided belief that commitments to avoid warming of 2°C can still be realized with incremental adjustments to economic incentives… as the remaining cumulative budget is consumed, so any contextual interpretation of the science demonstrates that the threshold of 2°C is no longer viable, at least within orthodox political and economic constraints…At the same time as climate change analyses are being subverted to reconcile them with the orthodoxy of economic growth, neoclassical economics has evidently failed to keep even its own house in order. This failure is not peripheral. It is prolonged, deep-rooted and disregards national boundaries, raising profound issues about the structures, values and framing of contemporary society… This catastrophic and ongoing failure of market economics and thelaissez-faire rhetoric accompanying it (unfettered choice, deregulation and so on) could provide an opportunity to think differently about climate change…It is in this rapidly evolving context that the science underpinning climate change is being conducted and its findings communicated. This is an opportunity that should and must be grasped. Liberate the science from the economics, finance and a
ustrology, stand by the conclusions however uncomfortable. But this is still not enough. In an increasingly interconnected world where the whole — the system — is often far removed from the sum of its parts, we need to be less afraid of making academic judgements. Not unsubstantiated opinions and prejudice, but applying a mix of academic rigour, courage and humility to bringnew and interdisciplinary insights into the emerging era. Leave the market economists to fightamong themselves over the right price of carbon — let them relive their groundhog day if theywish. The world is moving on and we need to have the audacity to think differently andconceive of alternative futures.”
Anderson is the Deputy Director of the Tyndall Centre for Climate Change Research, which in late 2013 is hosting a Radical Emission Reduction Conference, whose purpose isdescribed as:
Today, in 2013, we face an unavoidably radical future. We either continue with rising emissions and reap the radical repercussions of severe climate change, or we acknowledge that we have a choice and pursue radical emission reductions: No longer is there a non-radical option. Moreover, low-carbon supply technologies cannot deliver the necessary rate of emission reductions – they need to be complemented with rapid, deep and early reductions in energy consumption – the rationale for this conference.
To repeat: “…we face an unavoidably radical future… no longer is there a non-radical option.” Can this phrase help liberate us from the prevailing climate policy-making paradigm, from which no further hope can be wrung? In 2008, in a statement for the book Climate Code Red I authored with Philip Sutton, JamesHansen wrote:
We must begin to move rapidly to the post-fossil fuel clean energy system. Moreover, we must remove some carbon that has collected in the atmosphere since the Industrial Revolution. This is the story that ‘Climate Code Red’ tells with conviction. It is a compelling case for recognising, as the UN secretary-general has said, that we face a climate emergency.
And what would a radical, emergency-action option look like, and why it is absolutely necessary as the last, best hope we have? We described some of its features in Climate Code Red, as has Paul Gilding in his 2011 book, The Great Disruption. And this year, Delina and Diesendorf (2013) published research from the University of NSW on the question: “Is wartime mobilisation a suitable policy model for rapid national climate mitigation?” In addition to stopping fossil fuel emissions, very large-scale carbon dioxide removal (CDR)would be a critical task, to reduce the level of atmospheric greenhouse. Can CDR beachieved at the size and scale required to help get us back to safety? A recent and very good survey of CDR options and technologies, their costs, effectiveness and environmental consequences has been just published by Caldeira, Bala et al. (2013). As well, it now seems clear that if we are to prevent the world tripping past a number of critical tipping points, some forms of geo-engineering such as solar radiation management (SRM) will be necessary in the short term. This would be an adjunct to a zero-emissions program and CDR, especially as the “global dimming” effect of aerosols is reduced as emissions fall. Here, too, Caldeira, Bala et al (2013) provide a useful survey, including the pitfalls, the challenging governance issues and the many “known unknowns”.
All of this may seem like a lot of “ifs” and “buts” and “maybes”. We are now in a world of making the least-worst choices. There is no simple answer, and we do not yet know all the questions in detail, let alone all of the answers. Nobody ever does at the beginning of an emergency response. That’s what makes it an emergency. But we do now know, with clear evidence that climate change is already “dangerous”, that we are heading towards a “catastrophe”, that we are in an emergency and, yes, we do face “…an unavoidably radical future”. And we do know from past experience that once societies are in emergency mode, they are capable of facing up to and solving seemingly impossible problems.
David Spratt
14 September 2013Melbourne'

http://www.scribd.com/doc/168483927/Already-Dangerous-1

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne poulsen

Måske har flertallet bare givet op, bevidst eller kalkuleret, i erkendelsen af, at klima-problemet har fået lov til at vokse sig for stort, for uoverskueligt. Stern sagde, da han afleverede sin rapport om klimaændringernes økonomiske konsekvenser, at vi skulle agere, som da vi oprustede til anden verdenskrig. Massiv omlægning af økonomien.
Måske noget i retning af: Et nyt landbrug, inkl. jordreformer, ny miljøbeskyttelseslovgivning, ændret skovbrug, ændret fiskeri, nye kystsikringer, opgradering af kloarknettet, dannelse af overløbsrender, indflytning af yderligt liggende byggeri, de facto væk fra billismen som vigtig befordring, omlægning fra lastbiler til coastere, etc. etc....
Samtlige ministerier ville behøve nye lærebøger, og opgavesamlinger.
Befolkningens flertals ønsker om mildere indgreb måtte negligeres fuldstændingt.
Når klimaet ændres, ændres alt. Temperaturen er væsentlig for alt biologisk og fysisk.
Ethvert enzym har en optimumstemperatur, og ikke alle organismer kan selv styre deres egen temperatur. Forskellen på en elv med ørreder og en uden, behøver kun at være så lidt som 1 grad. Med en varmere og fugtigere atmosfære kommer nye skadedyr til, og gamle, der før kun var fåtllige, får en ny chance, bare snak med boligejerne i Florida om termitter.
Klimaet er meget stort, så vores problemer, når det ændres fra en variation, vi er vandt til og har tilpasset os, til en ny uvandt, som vi endnu ikke er tilpasset, er enorme og bliver stadigt større, og dét er måske for meget for mange. Så enten benægtes fakta, eller osse resignerer man og venter på andre.
PS: Mange klimaforskere, bl.a. Hansen, stiller spørgsmålstegn ved, om de 2 grader, man snakker så meget om, nu også ér så sikre, som man tror, når de allerede indtrådte og store ændringer, med knap én grads stigning, tages i betragtning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for arne poulsen

Niels-Holger Nielsen:
Åhnéj! Det er anden gang i mit liv, at du kommer før mig med en bemærkning (sidst var det om EROEI, jég glemmer aldrig noget)!
Du HAR jo allerede været der med debatten om de der 2 grader.
Jeg vil dog lige understrege (enhver har krav på et forsvar), at man godt kan tåle at læse om de 2 grader to gange, og at tænke over dem to gange.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen

Her er et andet forsøg på at råbe nogen op:
"Verdens religiøse ledere bør gå forrest i kampen for klimaet"
Debat mellem biskop Elisabeth Dons Christensen og religionshistoriker Jens-André Herbener.
http://www.dr.dk/radio/player/ondemand/legacybyrid/1509278#!/
De store verdensreligioner har et medansvar for klimakrisen, siges her, og må påtage sig et ansvar for at løfte kampen for et bedre klima. Dons Christensen afviser ikke, men tror ikke på hævede pegefingre i kirken.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

Anderson is the Deputy Director of the Tyndall Centre for Climate Change Research, which in late 2013 is hosting a Radical Emission Reduction Conference, whose purpose isdescribed as:
Today, in 2013, we face an unavoidably radical future. We either continue with rising emissions and reap the radical repercussions of severe climate change, or we acknowledge that we have a choice and pursue radical emission reductions: No longer is there a non-radical option. Moreover, low-carbon supply technologies cannot deliver the necessary rate of emission reductions – they need to be complemented with rapid, deep and early reductions in energy consumption – the rationale for this conference.

Vi forventer naturligvis, at Jørgen Steen Nielsen sidder på første række i auditoriet med spidset blyant og rede til at viderebringe slagets gang til de undrende læsere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'The discussion on “doing the maths” for the carbon budget is about the total emissions available without exceeding 2ºC of warming.This task is very much more challenging than policy-makers accept, as Anderson and Bows demonstrate in their 2008 and 2011 papers on emission reduction scenarios. They make some optimistic assumptions about de-afforestation and food-related emissions for the rest of the century, and then ask what emission reduction scenarios would be compatible with holding warming to +2ºC, and find that:
• Of the 18 scenarios tested, ten cannot be reconciled with ~450 ppm CO2e.
•If emissions to do not peak till 2025, no scenarios are available.
• 450 ppm CO2e requires energy emissions to be stabilised by 2015, then decline annually by 6-8 per cent for 2020–2040, with full de-carbonisation by 2050.
• A five per cent annual reduction in emissions from a 2020 peak (and a 6–7 per cent annual reduction in energy and process emissions) correlates near 550 ppm CO2e, or+3ºC of warming.
If the emissions reduction after a 2020 peak is three per cent, this correlates near 650 ppm COe, or +4ºC of warming.
•And looking at equity issues: if non-Annex 1 (developing) nation emissions grothree per cent a year to 2020 and then peak in 2025, there is
no carbon budget available for Annex 1 (developed nations) after 2015, for the IPCC’s low-emissionscarbon budget.

Research published in August 2013 finds that terrestrial ecosystems absorb approximately11 billion tons less CO2 every year as the result of the extreme climate events than they could if the events did not occur. That is equivalent to approximately a third of global CO2 emissions per year (Reichstein, Bahn et al., 2013). As extreme events increase in scale andfrequency with more warming, this may negatively affect the amount of emissions available for the carbon budgets discussed above.'

http://www.scribd.com/doc/168483927/Already-Dangerous-1

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'The consequence of all this is that there is a significant difference between the mitigation rate – that is, the rate at which emissions will be reduced after the peak year – in our scenarios compared with those used by government. The government scenarios typically assume a 3-4% mitigation rate; we estimate a 10% reduction per year. In other words, we would need a 10% reduction in emissions, every single year, to make our fair contribution to an outside chance of limiting the temperature rise to 2°C.'

'So a 4 degrees future is something we must avoid. And that takes us back to 2 degrees – albeit with increasingly lower probabilities of achieving even this. What does 2°C imply for the wealthy parts of the world, the OECD countries? It means a 10% reduction in emissions every single year: a 40% reduction in the next few years and a 70% reduction within the decade. Such reductions are necessary if poor parts of the world are to have a small emission space to help their welfare and wellbeing improve.'

'Despite the coherence of this analysis, I am repeatedly advised that such levels of mitigation are impossible. At the same time, living as a civilised global community with a 4 degrees rise would also seem impossible. In other words: the future is impossible!
So what do we do? We have to develop a different mind-set – and quickly. The impossibility we face on mitigation may open us to conceiving of different futures – moving beyond the reductionist thinking of the twentieth century, and towards new ways of framing issues in the twenty-first century.'
Kevin Anderson

'GL: You have pointed out that, counting roughly, the top 20% of the world population by income are responsible for 80% of emissions; that the top 20% of that top 20% are responsible for 80% of the 80% of emissions, and so on. And your argument is that emissions reductions policies have to be applied to those people, i.e. those who are responsible for the actual emissions. Is that correct?

KA: Yes. Many of the policies put in place – the emissions trading scheme, or proposals for carbon taxes – are universal. They do not differentiate between high and low emitters. I would argue that that is not appropriate. In the UK, to say nothing of developing countries, many people struggle to pay their energy bills, and have fairly low emissions anyway. So why are we expecting people who have barely contributed to the problem to put up with the pain of reducing their already-low level of emissions? As it stands, the mechanisms favoured by the wealthy high emitters are principally price-based; mechanisms we, the wealthy high emitters, can buy our way out of.

This is neither fair, nor will it work. The emissions have to be reduced from those people primarily responsible for emitting.'

Stop tailoring global warming scenarios to make them “politically palatable” says leading climate scientist (interview med Kevin Anderson)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen

'Hans kollega og medredaktør på den forestående IPCC-rapport, professor Andy Pitman, der leder ARC-klimacentret ved University of New South Wales, skrev i går på universitets-nyhedssiden The Conversation, at når stillehavsfænomenet ikke, som man kunne forvente, har ført til en direkte afkøling af atmosfæren, så kan det være et tegn på, at CO2-koncentrationen i atmosfæren faktisk har en større opvarmende effekt end antaget..'

Is global warming in a hiatus? Not if you measure global heat content
by Prof. Andy Pitman

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@arne poulsen: "Måske har flertallet bare givet op, bevidst eller kalkuleret, i erkendelsen af, at klima-problemet har fået lov til at vokse sig for stort, for uoverskueligt."

Det tror jeg faktisk ikke. For så skulle de samtidig erkende, at de lader deres egne børn i stikken, og det selvbillede tror jeg ikke forældre ønsker at nære om sig selv, hvad enten de har forstået, hvad det virkelig betyder at holde af sine børn eller ikke. Nej, jeg tror, det er langt værre: jeg tror, flertallet, måske kun delvist bevidstgjort, nærer forestillingen om, illusorisk formodentligt, at vores innovative art nok skal finde en teknologisk løsning på problemerne. Jeg kender endda to fysikere (der burde vide bedre), begge forældre, der nærer sådanne forestillinger.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@Peder Kruse: "Dommedag er nær. Den gode nyhed er, at det har den været mange gange og længe."

Det er korrekt, at dommedag har været 'forudsagt' mange gange igennem tiderne, men ikke på grundlag af naturvidenskaben, og der er en verden til forskel. I mine øjne burde ethvert menneske, der grundlæggende benægter naturvidenskab, have frataget alle de (moderne) produkter, der ikke ville eksistere uden netop naturvidenskaben: mobiltelefoner, herunder de såkaldte smartphones, computere, fjernsyn, radio, etc. For man kan i mine øjne ikke - i hvert fald ikke, hvis man er et modent menneske med integritet - på samme tid undsige naturvidenskaben og mæske sig i dets frugter.

Brugerbillede for Dennis Berg

Jørn Boye og Bo Carlsen, I skulle skamme jer. Jørn Boye fordi han ikke engang gider at læse artiklen inden han udtaler sig, Bo Carlsen fordi han anbefaler samme kommentar, og derfor må antages at være lige så ignorant.

Og fordi i er klimabenægtere, uden så meget som et forsøg på argumentation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

NHN:
Folk skal lige have en chance for at reagere på artiklen :)
Men ellers har du ret i, at der normalt ikke sker meget på disse debatsider om klima. Taget i betragtning hvor stort problemet er og relativt imminent, så er det faktisk rystende, så uengagerede folk er.

Lad os håbe den nye IPCC-rapport kan sparke gang i debatten igen.
Men i sidste ende ser jeg kun eet håb: Dette systems fald. Det økonomiske fald kan komme snart, så må vi håbe at systemet falder med det, istedet for at forvandle sig til et diktatur, som man let kunne forvente.
Med ægte demokrati tror jeg verden ville begynde at gøre noget ved alle de problemer, som kapitalismen har kastet ikke bare menneskeheden og men (næsten hele) livet på jorden ud i.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Information har gennemsnitligt den højst uddannede læserskare blandt alle landets dagblade.

Fra Informations forside:
"Mest læste
’Så godt som alle mænd går og tumler med fantasier om tissemanden’"

Sammenlign lige dét med aktiviteten på klimadebatten, og bliv forstemt. Dette er blandt Danmarks højest uddannede læserskare. Hvordan mon så interessen ser ud for hele Danmark?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Boye

Dennis Berg
"Med ægte demokrati tror jeg verden ville begynde at gøre noget ved alle de problemer, som kapitalismen har kastet ikke bare menneskeheden og men (næsten hele) livet på jorden ud i."
Du glemmer, at ikke alle tænker som dig. Med "ægte demokrati" risikerer du at havne i en genopdragelseslejr, - hvis man ikke har en forfatning, der sætter grænser for hvad lovgivning et tilfældigt (ægte) flertal kan vedtage, risikerer man, at det sidste bliver værre end det første.
Skal vi ikke være enige om, at socialistisk planøkonomi eller kapitalisme kan gøre den samme skade, det hele afhænger af, hvordan økonomien bliver styret ?
Folk er ikke uengagerede i klimadebatten, men når jeg går og skovler sne om vinteren, råber min snekastende nabo altid til mig: " Det er også den forbandede globale opvarmnings skyld !"
Min nabo og jeg ser jo ikke rigtigt noget til opvarmningen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse

@John Fredsted

"Det er korrekt, at dommedag har været 'forudsagt' mange gange igennem tiderne, men ikke på grundlag af naturvidenskaben"

Det passer ikke. Dengang astronomi var i sin vorden, opstod utallige dommedagsprofetier. Vi tager i dag afstand fra astronomiens spæde start og kalder det astrologi, hvor de grundlæggende teorier byggede på planeternes positioner i forhold til hinanden, og jeg har det på samme måde med nutidens klimavidenskab. Den er langt hen af vejen baseret på en direkte proportionalitet mellem atmosfærens indhold af CO2 og klodens opvarmning. Jeg mener, at klima er en langt mere kompliceret størrelse, og fordi vi allerede nu tror, vi overskuer den store sammenhæng, drager vi forhastede, kostbare slutninger.

P.S. Den barbermaskine, du udsatte den stakkels ged for, kaldte vi i gamle dage en patetisk bortforklaring.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Boye

John Fredsted
Den forklaring som "klimaforfalskerne" i modsætning til "klimabenægterne" kommer med, tror jeg ikke på.
Hvis det havde været en regional afkøling, kunne havet være medskyldig, som Golfstrømmen opvarmning af Europa, men ikke en global stagnation af den påståede opvarmning.
Min teori er, at vi blot er ved at komme ud af "Den lille istid". Før denne nedkøling kunne man dyrke byg på Grønland, men det egentlige klima før "Den lille istid" kender vi ikke eksakt.
Når man ser på iskernerne fra Grønlands indlandsis, ser man stigende CO2 indhold i atmosfæren, når der kom varme perioder (mellemistider), problemet er bare, at opvarmningen kommer først, derefter kommer CO2 stigningen.
Vort klima afhænger ikke kun af drivhusgasser i atmosfæren, men også af solens udstråling, og denne udstråling er slet ikke så stabil, som mange forestiller sig.
Jeg tror du skal tage ud og fiske i stedet for at barbere geder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Jørn Boye skriver:
"Min nabo og jeg ser jo ikke rigtigt noget til opvarmningen."

Sådan går det når man vælger at forblive uoplyst.
Det er en ærlig sag, men de fleste går ikke og råber op om det, og det er fra mit synspunkt mere klædeligt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Det jeg ikke forstår, er, at det åbenbart er på kant med højreorienteredes ideologi, at vi har et klimaproblem. Hvorfor ser man alle benægterne på højrefløjen? Er de ikke interesserede i menneskehedens overlevelse? Er de ligeglade, fordi de sandsynligvis er væk før det virkelig går ned ad bakke?

Jeg lytter til fornuftige højreorienterede. F.eks. Leo Nygaard her på siden eller Ron Paul fra amerikansk politik. Jeg er ikke altid enig i konklusionen, men det hænder, dog er jeg oftest enig i analysen.
Bare fordi man er højreorienteret, behøver man ikke smide hjernen ud og messe med i det religiøse kor.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Boye - før du prøver at kloge dig med uddaterede banaliteter, skulle du måske læse artiklens forklaring på 'den mærkbart svagere opvarmning de seneste 10-15 år > den dekadiske stillehavsoscillation, PDO' - men indrømmet, kommunikationen om de faktiske forhold er og har været for ringe - om det er fordi, man > medier, akademia, den politiske kaste, den almindelige borger, regner med, at det indlysende problem ved planetar misrøgt går væk, hvis man ikke taler om det .... ???

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Aniss

Måske har flertallet bare givet op...

Nu kan jeg kun tale for mig selv og ikke for flertallet, men ja jeg har skam givet op. Jeg kan overhovedet ikke se formaalet med at diskutere dette sporgsmaal. Hvad regner i med der kommer ud af det?

Mange naegter kategorisk at der overhovedet er en MULIGHED for at vores CO2-udslip kan medfoere klimaaendringer med uoverskuelige foelger. Heraf haelder mange til den (paent tovlige) teori at det hele er en verdensomspaendende KONSPIRATION af (tilsyneladende uhyggeligt magtfulde) forskere, NGO'er og klimahippier :-/

Men det er jo ikke det vaerste. Naeh det vaerste er skam at selv blandt dem der erkender muligheden er der stort set ingen der reelt er parate til at goere noget som helst ved det. Der er jo ingen der gider droppe bilen, boeffen, charterferien eller ipoden paa den konto. Folk forbruger og sviner det deres oekonomi tillader dem, hverken mere eller mindre.

Og selv blandt dem er er parate til at goere noget famles der i alle mulige retininger. Der rables stadig om bl.a. el/brint-biler, bioethanol og solceller (som er 6-8 gange mindre effektive end vindmoeller). Til gengaeld er altafgoerende emner som lagring af stroem helt og aldeles fravaerende fra alle mainstream-medier og -fora. Man skal vist klikke sig ind paa sites som ing.dk for at dette emne overhovedet eksisterer.

Summa summarum: Sansynligheden for at der bliver gjort noget ved problemet er i ca. samme orden som sandsynligheden for julemandens eksistens. Saa hvorfor dog spilde tiden paa at debatere det?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Holm

Kære Holger

Jeg har debatteret med dig ofte.
Du er utrolig rig på holdning. Men meget fattig på viden.

Så nej tak til din invitation.

Til gengæld vil jeg glæde mig ved at temperaturen ikke er steget i 17år.
At der endnu ikke findes nogle klimaflygtninge (til trods for IPCCs skræmmekampagne).
At Isen på Antarktis er har slået endnu en ny rekord.
At Isen op Arktis efter en rekort kold sommer er tilbage inden for 2sd af normalen.

Det halmstrå som IPCCs forskere klynger sig til der hedder at varmen er transporteret ned i havets dybder er til grin og ikke underbygget.
Hvordan skulle varmen nå dybden 700-2000m uden at opvarme de øverste 700m?
Hvorfor er det kun i meget begrænsede dele af Verdens have at denne opvarmning finder sted?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Aniss:
Jeg kan sagtens genkende din opgivenhed. Folk kigger på mig som havde jeg lige sluppet en skid hvis jeg prøver at bringe emnet op i sociale sammenhænge.

Forresten angående solceller: De er ikke så ineffektive som du nævner. De er faktisk fuldt ud konkurrencedygtige med vindmøller, dog har de hver deres styrker. Det er ikke alle steder det blæser så meget som i Danmark. Solceller er desuden ikke mekaniske og slides derfor ikke så hurtigt ned som vindmøller, samt behøver ikke den samme løbende vedligeholdelse. Og sydpå giver de ret godt.

anbefalede denne kommentar

Sider