Læsetid: 9 min.

Danskere vil bytte den gamle økonomi til en ny

En række projekter på voresomstilling.dk handler om at bytte og dele. Møbler, tøj, biler, haveredskaber. En rigtig god idé i en økonomi med smalhals, men det er mere tvetydigt i en vækstøkonomi, siger forsker
Bæredygtigt tøjbyttemarked på Rådhuspladsen i København arrangeret af Danish Fashion Insitute og Copenhagen Fashion Festival. Hvis sådanne initiativer ikke kobles med mere forbrug af andre produkter, er det et godt omstillingstiltag, mener professor Inge Røpke.

Linda Kastrup

7. september 2013

Jeg har en stol, som jeg gerne vil bytte væk til en hobbykniv, da jeg står og skal skære noget gulvtæppe op!«

Det er Julie Jensen, der skriver på Facebook-gruppen Storskrald i Århus. Her møder man også Anders Kiels besked om, at der i Fredericiagade står en masse kasserede, men brugbare cykler. Og Marianne Klemmensens meddelelse om, at hun har et Philips TV, 42 tommer, til afhentning.

»Er lidt støvet, da det har stået på et loft. Virker fint og ser pænt ud, hvis det lige bliver tørret af,« fortæller hun.

Julie, Anders og Marianne er tre ud af et hastigt voksende antal brugere af Storskrald i Århus-gruppen – ét ud af de 27 lokale projekter, der er indstillet til finalerunden i Information og DR’s kampagne Vores omstilling. Og Storskrald i Århus er ét ud af en håndfuld finaleprojekter med det tilfælles, at de som bytteøkonomier med bæredygtighed i centrum går uden om de traditionelle pengestrømme og rejser nye spørgsmål om økonomisk vækst, frivillighed, fællesskab, sort arbejde med mere.

»Siden tilmeldingen til voresomstilling.dk og den ledsagende medieomtale er vi vokset kraftigt. I onsdags rundede vi 10.000 brugere,« fortæller skolelærer Anders Schunk Pedersen, der sammen med vennen, den lærerstuderende Mark Skiffard, har etableret og på frivillig basis forvalter facebookgruppen om storskrald.

Siden starten for et par år siden, hvor det mest var Anders’ venner, der brugte hjemmesiden, har den formidlet over 3.500 opslag af ting, som kommunen ellers skulle have brugt ressourcer på at fjerne fra gaden og køre til forbrænding

»Jeg tror ikke, der er én af de ting, der er slået op på siden, som ikke er blevet afsat,« siger Anders.

»Vi aflaster miljøet ved at nedbringe mængden af affald, rydder gaden, sparer vore medlemmer udgifter til ting og nedbringer kommunens udgifter til at afhente tingene,« hedder det i projektbeskrivelsen.

Storskraldsprojektet er bytteøkonomi i den forstand, at giveren får hjælp til afhændelse af noget, der er blevet overflødigt, mens modtageren får et ønsket produkt. Ingen penge skifter hænder.

Kør med

Andre eksempler på bytte- eller deleøkonomi i finalistgruppen er i lille skala delebilsordningen i andelsboligforeningen Baungaard i Vejle, hvor beboerne råder over én delebil foruden to delecykler. Og i større målestok det ny mobilitetsprojekt Formel M, hvor f.eks. Ballerup Kommune samarbejder med Tryg, Nordea Liv & Pension, Topdanmark og Siemens om ’grøn medarbejdertransport’. Foreløbig eksperimenterer man med udlån af elcykler til medarbejdere, der normalt kører bil og betaler for benzin, når de skal på arbejde.

Til Formel M-projektet hører også en forsøgsordning i landsbyerne Føns og Ødis ved henholdsvis Middelfart og Kolding, hvor beboere kan finde eller tilbyde et lift via en samkørselsplatform på nettet.

»Et tilbud til dig der vil køre billigere, grønnere og samtidig lære dine naboer bedre at kende,« som det hedder på Ødis Nabokørsels hjemmeside. Uden for finalerunden på voresomstilling.dk optræder flere andre delebil- og samkørselsprojekter.

»Den virkelige omstilling består i en mentalitetsændring, hvor ejerskab i højere grad afløses af deleøkonomi og ’collective consumption’,« skriver f.eks. platformen for bæredygtig bilisme Gomore.dk, der blev startet af to filosofistuderende i 2005 og nu ifølge hjemmesiden har mere end 87.000 medlemmer, der benytter sig af enten udlejningen af delebiler eller formidlingen af lift over korte og lange distancer. Som nu det efterlyste korte lift fredag fra Gunnar Clausens Vej til Harald Jensens Plads i Aarhus eller det noget længere lift fra Alanya i Tyrkiet til rutebilstationen i Grindsted.

Bytte bytte tøj

I Kolding har man netop gennemført en byttefestival, hvor koldingensere kunne møde op med tøj, de ikke brugte, og i stedet gå på udkig efter noget ønskværdigt, som andre havde medbragt.

»Det gik over al forventning. Vi havde håbet på 100 besøgende, men der kom 3-500 og masser af fint, næsten nyt tøj, som folk så udvekslede. Tøj bliver i gennemsnit kun brugt seks gange, så der var mange ting, hvor prismærkerne stadig sad i,« fortæller en af initiativtagerne, Heidi Elbæk, der nu tænker frem mod en ny byttefestival til foråret.

Hjemmesiden byttemarkeder.dk koordinere det voksende antal byttemarkeder rundt om i landet. Da der i august var tøjbyttemarked på Rådhuspladsen i København, skiftede 5,7 ton tøj hænder mellem 1.500 besøgende, og for de næste par måneder oplister kalenderen byttemarkeder i Lyngby, Slagelse, Næstved, Ørestad, Frederikssund, Valby, Århus, Brøndby. I alt 12 planlagte markeder, hvor folk møder op uden penge, men med ting og sager, som de gerne vil udveksle med andre.

»Ideen er ved at få så godt fat, at Vestforbrændingen har lavet en professionel kampagne ud af ideen, Miljøstyrelsen har givet puljemidler til at udbrede byttemarkeder til flere byer, og Københavns Modeuge har taget ideen til sig. Det myldrer frem med byttefestivaler, byttedage, byttebutikker – kært barn har mange navne,« skriver koordinator Lama Juma på hjemmesiden.

Forbrug mindre

Et andet fremstormende bytte- og deleprojekt på voresomstilling.dk er jepti.dk – en hjemmesidebaseret »bevægelse, der gennem en låne- og deleøkonomi vil gøre en indsats for at vende overforbrug til reel brug,« som det hedder på hjemmesiden.

»Det mest bæredygtige produkt er det, der aldrig bliver produceret,« siger direktør Jesper Wacherhausen, der sammen med erhvervsmanden Jens Johansen har stiftet jepti.dk

Wacherhausen blev inspireret til lånecentralen efter at have læst om de enorme øer af plastikaffald, der flyder rundt i Stillehavet.

»Det er fuldstændig sindssygt, tænkte jeg. Vi kan jo sagtens forbruge mindre. Vi har alle sammen så mange ting, vi aldrig eller meget sjældent bruger. På en villavej kan der være 10 trailere, selv om der i virkeligheden kun er brug for én.«

Deraf ideen om låne- og delehjemmesiden, hvor danskere kan annoncere ting, som de ejer, men gerne vil låne ud for en beskeden betaling. I dag kan man finde tilbud om at låne en sækkevogn for 50 kr. pr. dag, en saftkoger for 40 kr., fiskeudstyr for 75 kr., en harmonika for 30 kr., en ismaskine til 50 kr., en havefræser for 250 kr., en campingvogn til 500 kr.

»I dag er der 1.500 produkter i spil på hjemmesiden. Målet er 10.000 inden året er gået, og på sigt skal vi op på 25.000,« siger Jesper Wacherhausen om projektet, der startede i februar.

For ham og Jens Johansen skal jepti.dk gerne blive en rentabel virksomhed via den betaling på 10 pct. fra udlejer af beløbet ved hver gennemført handel.

Projektet har også en social dimension, betoner Wacherhausen.

»Vi hører jo, hvordan folk synes, det er en rigtig fin oplevelse, når de mødes om en lånehandel. Man får lyst til at byde på en kop kaffe, sagde én f.eks.«

Så det handler også om at opbygge et fællesskab i bevidstheden om, at man er sammen om at dæmpe forbruget.

»Fokus er på, at vi faktisk kan handle anderledes. Det er en stærkere motiverende kraft end det fokus på skræmmebilleder om f.eks. klimatruslen, som har været dominerende.«

Den gamle økonomi udfordres

De fremstormende bytte-, låne- og deleprojekter er principielt en udfordring for den konventionelle økonomi. Hvis de for alvor vinder udbredelse, betyder det, at der sælges færre produkter på bekostning af de producerende virksomheder, og at økonomien vokser mindre end ellers. Hvis folk også bytter tjenester eller måske bytter varer for et stykke arbejde, kan det tage lønarbejde fra nogle og skatteindtægter fra staten. Sort arbejde, ville nogle måske hævde. Hvordan ser den nye sektors aktører på sådanne perspektiver?

- Jesper Wacherhausen, hvis initiativer som jepti.dk bliver store, kan de så ikke ses som potentiel undergravning af den danske økonomi og producerende virksomheder?

»Det er rigtigt, men det er på den anden side vanvittigt, når politikerne siger, vi skal forbruge mere. Der må jeg være ærlig at sige, at tiden er en anden i dag. For mange og ikke mindst unge handler det ikke om at eje. Det handler om at have adgang til bestemte ting og funktioner,« siger jepti.dk-stifteren.

Den tendens er også tydelig internationalt, siger Nicholas Krøyer Blok, projektleder i CradlePeople og initiativtager til de første store byttemarkeder herhjemme.

Han nævner som eksempel det amerikansk baserede delebilsfirma Zipcar, der med omkring 10.000 delebiler og 810.000 medlemmer i fem lande er verdens største delebilsfirma, samt det i Californien startede Airbnb, en social markedsplads, hvor folk kan booke en overnatning i private hjem frem for på hotel. Siden starten i 2008 er der gennemført over 10 mio. af sådanne overnatninger.

Nicholas Blok ser fremkomsten af de mange bytte- og deleprojekter som en naturlig følge af de sociale medier.»På Facebook, YouTube og Twitter har vi lært at dele informationer og opbygge kontakter til hinanden, og det spreder sig nu til den materielle verden. Mange mennesker vil meget hellere dele, låne eller leje, end de vil eje, og det ændrer gradvist vores syn på økonomien. Frem for at skulle købe og vækste hele tiden vil vi hellere dele det, der allerede er. Og det ser jeg som en hensigtsmæssig tilpasning til den ny situation, vi er på vej ind i, hvor de økonomiske vækstrater i ilandene viser sig at blive stadig lavere, og hvor vi synes at have nået en grænse.«

– Men når kvinder begynder at bytte kjoler i stedet for at købe nye, så går det jo ud over kjoleindustrien og de ansatte der?

»Man må spørge, hvad der er vigtigst: At folk får det tøj på kroppen, de har brug for, eller at en virksomhed kan tjene nogle penge? Hvis folk vælger at sikre sig, hvad de har behov for på et byttemarked, så er der overordnet set ikke brug for at producere så meget og at opretholde vækst i bestemte virksomheders indtjening. Det går jo ikke ud over samfundet som sådan, at folk begynder at bytte og dele.«

Nicholas Blok understreger, at en logisk konsekvens af ønsket om at bytte, dele og udnytte produkterne bedre er, at virksomhederne udvikler forretningsmodeller, hvor de lejer produkter ud, snarere end at sælge dem.

Han nævner den store internationale tæppevirksomhed Desso, der producerer efter vugge til vugge-princippet og bevæger sig mod at leje tæpper ud frem for at sælge dem.

- Kan det her ikke komme tæt på sort arbejde, hvis folk også begynder at bytte tjenester?

»Jeg kan ikke forestille mig, at nogen har noget imod, at jeg slår din græsplæne, hvis du hjælper mig med mit skatteregnskab,« siger Nicholas Blok.

Paradokset

Professor Inge Røpke, Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling på Aalborg Universitet, mener, at bytte- og deleøkonomiens positive potentialer er knyttet til en situation, hvor det materielle forbrug skal bringes ned – enten ud fra miljø- og ressourcemæssige overvejelser eller som en nødvendig følge af økonomisk smalhans og nedgang.

»Sådanne ordninger kan gøre det nemmere at omstille sig til en situation, hvor vi har mindre at rutte med i materiel forstand. Mere tvetydigt og ligefrem kontraproduktivt kan bytte- og deleøkonomi være i en situation, hvor vi bliver ved med at blive rigere, sådan som vi hidtil er blevet. For hvis jeg nu deler boremaskine eller bil med andre og dermed sparer, så får jeg jo penge tilovers, og hvad gør jeg så med dem? Jeg rejser til Thailand.«

Altså: Ressource- og miljøgevinsten ved at bytte og dele kan blive ædt op, hvis vi bruger de sparede penge til nye ressourceforbrugende eller miljøbelastende aktiviteter.

»Så hvis vi gør dette i en vækstøkonomi, risikerer vi at gøre tingene værre. Men gør vi det i en økonomi, hvor vi prøver at omstille os, så er det et rigtig godt omstillingstiltag, fordi det gør det muligt for os at opnå samme nytteværdi og være lige så glade med mindre ressource- og miljøbelastning. Sagt på en anden måde: Hvis bytte- og deleaktiviteter stimulerer os til at sige, at vi kan klare os med mindre, så er det rigtig godt. Hvis det omvendt stimulerer til at udvide forbrugsmulighederne, så er det ikke godt,« påpeger Inge Røpke.

Status er, at mens Danmarks økonomi skranter – forventet BNP-vækst i år: 0,2 pct. – så blomstrer bytteriet og delingen af ting, sager og tjenester som aldrig før. 29 minutter efter sit opslag om en stol i bytte for en hobbykniv kunne Julie Jensen på Facebook-siden Storskrald i Århus melde: »Stolen er afsat.«

»Sørens,« svarede Jens Schmidt, der gerne ville have haft den.

 

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Dorte Sørensen
  • lars abildgaard
  • Lise Lotte Rahbek
Niels-Simon Larsen, Dorte Sørensen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg vil tro,
at diverse politikere, jobcentre og spareister i øjeblikket er igang med at udtænke en måde,
hvor de kan få mennesker på overførselsindkomster dømt for sort arbejde og nasseri,
hvis de har byttet sig til en nyere brugt skjorte.

Det er jo derfor, vi skal gøre os uafhængige af vækst igennem cirkulation! Det er betydeligt dejligere at købe et smukt palisanderreolsystem til 1.000 kroner hos Røde Kors end et pangfarvet Montana til 40.000 hos en privat udbyder.

Det er rigtigt fint at folk kan hygge sig med at bytte deres gamle ting.

Men det er en social ide, en ny måde at udforske og dyrke social samvær, intet andet.
Det har absolut ingen målbar effekt på vores massive overforbrug.

Anders Chr. Hansen

Der er ikke nogen grund til at frygte, at genbrug, delebiler og tjeneste-bytte går ud over beskæftigelsen eller statens skatteindtægter. Det antal mennesker, der har som job, at forsyne os med ting og tjenester til vores private forbrug, bliver ikke mindre af at vi genbruger dem mere. Vores private forbrug er bestemt af vores indkomst, som vi anvender til enten forbrug nu eller opsparing (forbrug senere). Der er ikke noget ved genbrug, der ændrer på hverken vores indkomst eller den del af den, vi afsætter til forbrug nu. Det budget bliver måske brugt på en marginalt anden måde, hvis vi genbruger mere, men vi kan være ret sikre på at det bliver brugt. Der er ikke nogen grund til at tro, at det specielt vil gå ud over kjoleindustrien. I princippet kunne det endda gavne den del af produktionen, der ligger her i landet, hvis vi købte lidt færre ting i en lidt højere prisklasse. Der kan dog også ske meget andet. Der er heller ikke noget sort ved udveksling af tjenester. Sort arbejde handler om den indkomst, man lever af - ikke udveksling af tjenester.

Er altsammen blot et udtryk for yderligere foragt for håndens arbejde og dem, der udfører det. Jeres overforbrug består i Jeres generelle bekvemmelighedskrav, Jeres umættelige behov for "selvrealisering", fremmedgørelse og råhygge. "Hav en god dag", I sexless, classless & free.

Niels-Simon Larsen

Herlig læsning. Hvis det her breder sig, er der store perspektiver i det. Lokal valuta har aldrig slået rod i Danmark bl.a. fordi det er forbudt, men her er en farbar vej. Fantasien til magten, som det hed engang.