Læsetid: 4 min.

Danskerne tror på den grønne omstilling – men tøver

Ni ud af 10 synes tilfredse med deres nuværende levestandard, og tre ud af fire tror på, at de selv kan ændre livsstil og omstille til bæredygtighed. Næsten hver anden har lyst til aktivt at være del af omstillingen, men meget få har engageret sig
Kun 11 pct. af danskerne har engageret sig i omstillingsprojekter som f.eks. byhaven Prags Have på Amager.

Tine Sletting

9. september 2013

På en skala fra 1 til 10 over hvor tilfredse de er med deres nuværende levestandard, er der nul pct. af danskerne, der angiver de to laveste værdier, dvs. høj utilfredshed. Til gengæld sætter 26 pct. kryds ved den allerhøjeste værdi, der afspejler, at man er ’meget tilfreds’ med levestandarden. 92 pct. af danskerne samler sig om de fem øverste trin på skalaen. Kun seks pct. vælger en af de fem laveste værdier.

Det fremgår af en meningsmåling foretaget af Epinion for Information og Danmarks Radio i forbindelse med voresomstilling. dk-projektet.

Målingen tyder således på en udbredt grad af tilfredshed blandt danskerne med det niveau for levestandarden, som er nået i dag. Samtidig er der en udbredt tro på og opbakning til at gennemføre en omstilling til bæredygtighed. 74 pct. af de adspurgte tror således i høj eller nogen grad på, at »vi som borgere kan ændre livsstil og skabe bæredygtig omstilling«. 21 pct. tror i mindre grad på det, men kun to pct. tror slet ikke på udsagnet.

Hele 91 pct. erklærer sig samtidig helt eller delvist enige i, at »jeg har et ansvar for at være med til at skabe et bæredygtigt samfund«.

»Det er høje og interessante tal. Det afspejler en bevidsthed om, at det er nødvendigt at stille om, og samtidig en tillid til, at det er muligt,« siger psykolog Lise Maj Jensen, der arbejder med et udviklingsprojekt om grønt paradigmeskift og selv er aktivt engageret i gruppen Omstilling Ry.

Hun mener, der er et værdiskift i gang blandt danskerne.

»Det betyder selvfølgelig meget for vores adfærd og bevidsthed, at vi påvirkes så stærkt i rollen som forbrugere, men der er ikke nogen, der kun er forbrugere. Vi ved godt, at vi ikke bliver lykkelige af forbrug, at f.eks. kærlighed betyder mere, og at relationen til vore børn er vigtigere end det materielle, når det kommer til stykket,« siger Lise Maj Jensen.

Hvis et sådant værdiskift skulle være undervejs, er det et brud med den påvirkning af mennesker mod at se sig selv som primært forbrugere, der har været fremtrædende gennem flere årtier. En analyse foretaget via Google Ngram af den britiske miljøanalytiker Guy Shrubsole fortæller f.eks., at ordet ’borger’ (citizen) var hyppigere end ordet ’forbruger’ (consumer) i engelsksprogede bogtitler gennem hele perioden 1900-1967, men fra da skiftede billedet, og ordet forbruger blev dominerende – og stadig mere dominerende – i bogtitlerne.

»Men jeg tror, det er ved at forandre sig, og at vi nu er kommet videre. For mange gælder det ikke længere, at kampen for den materielle overlevelse er den dominerende værdi. Ikke mindst unge tænker også æstetisk og stiller mange andre krav end de rent materielle,« siger Lise Maj Jensen.

Epinion-undersøgelsen fortæller, at næsten hver femte adspurgte gerne vil arbejde og tjene mindre for til gengæld at få mere fritid. Ca. hver tiende vil til gengæld gerne arbejde mere og tjene flere penge.

Kan godt, men tøver

Ifølge målingen tror 74 pct. af danskerne på, at de ved at ændre adfærd kan være med til at reducere CO2-udledningerne. 86 pct. siger, at de i høj eller nogen grad er villige til at ændre forbrug, når det gælder indkøb af elektronik og hårde hvidevarer, 75 pct. siger det samme, når det gælder at mindske elforbruget i dagligdagen, 74 pct. vil gerne købe mere miljøvenlige dagligvarer, 55 pct. vil gerne holde ferie på en mere miljøvenlig måde, og 53 pct. er i høj eller nogen grad villige til at ændre transportform. Ifølge undersøgelsen efterlever danskerne i høj grad de konkrete, individuelle miljøråd i deres daglige, private adfærd.

Men trods dette billede på villighed til at handle mere bæredygtigt er det dog betydeligt færre – 44 pct. – der erklærer, at de i høj eller nogen grad har lyst til at engagere sig i fælles omstillingsprojekter, der bidrager til bæredygtighed.

Og betydeligt færre – 11 pct. – har »inden for det seneste år været engageret i projekter, der arbejder for omstillingen til et mere bæredygtigt samfund« i form af f.eks. byhaver, deleordninger, bytteordninger eller lignende. Det meget store flertal – 86 pct. – har ikke være engageret i denne type fælles omstillingsaktiviteter.

Lise Maj Jensen ser det som et udtryk for, at mange oplever det som vanskeligt at handle, som man egentlig finder det rigtigt.

»Meningsmålingen fortæller også, at temmelig mange gerne vil arbejde mindre og have mere fritid, og ser man det i sammenhæng, fortæller det måske, at mange ikke i dag kan finde tiden til at deltage i omstillingsprojekter,« siger Lise Maj Jensen.

»For den enkelte kan det samtidig være vanskeligt at afgøre, hvilke konkrete skridt, der giver miljømæssig mening, og som man samtidig kan finde tid til.«

Fra sin egen deltagelse i Omstilling Ry finder miljøpsykologen bekræftelse på den vurdering, at motivationen til at gøre noget er selvforstærkende, når først man har taget det første skridt.

»Man oplever, at der er rigtig meget mening og rigtig meget fællesskab forbundet med det. Det er dynamisk i den forstand, at adfærden i sig selv flytter vores værdier. I øvrigt hører jeg også rigtig tit, at virksomheder, bliver inspireret til at gå videre og gøre mere, når først de rigtig er kommet i gang, og hvis overliggeren sættes højt nok.«

– Den proces mod øget bevidsthed og interesse omkring den grønne omstilling, kan den risikere at vende? Kan det gå baglæns?

»Det kan meget vel tænkes. Det er en kollektiv stress-situation, at vi er udfordret på vores livsgrundlag, og det betyder sikkert, at mange vil fornægte det og lukke sig mere om sig selv og betone den basale sikkerhed – herunder f.eks. se med øget skepsis på ’de fremmede’. Jeg er ret sikker på, at der vil ske en polarisering, og at der kan opstå konflikter omkring behovet for bæredygtig omstilling. Til gengæld kan der ske nogle meget hurtige skift, når man agerer i et fællesskab. Det er derfor, det lokale med dets store bærekraft er så vigtigt.«

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Inger Sundsvald
  • Holger Madsen
  • Jens Høybye
  • Niels-Simon Larsen
Inger Sundsvald, Holger Madsen, Jens Høybye og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Fundamentet i hele omstillingsprocessen er, at den enkelte kan finde et sted at engagere sig. Det være sig nok så lille. Modsat skal der også være et stort perspektiv. Vi lever i forskellige livsafsnit, hvor vi yder noget forskelligt, og i den ene periode er vi kun til karse i vindueskarmen, i den anden kan vi måske tage hele verden ind.

Der er meget få, der kan opstille den helt store strategi. Det er det, den grønne bevægelse altid bliver kritiseret for af ’beton’erne et-eller-andet’. Det er en mangel at leve med, indrømmet, men hellere uden et mål end et forkert.

Vi vil væk fra den truende klimakatastrofe, men hvor ’væk’ er, må man selv tage stilling til hver dag. Det er en meget risikabel fremgangsmåde, men sådan er det nu engang.
I ’Occupy World street’ er der gode bud på en strategi, både kritik af det eksisterende og forslag til noget nyt og bedre.

"74 pct. af de adspurgte tror således i høj eller nogen grad på, at »vi som borgere kan ændre livsstil og skabe bæredygtig omstilling« [...] Hele 91 pct. erklærer sig samtidig helt eller delvist enige i, at »jeg har et ansvar for at være med til at skabe et bæredygtigt samfund«. »Det er høje og interessante tal. Det afspejler en bevidsthed om, at det er nødvendigt at stille om, og samtidig en tillid til, at det er muligt,« siger psykolog Lise Maj Jensen."

Med fare for at fremstå som en gnaven stodder (jeg tager chancen), så vil jeg mene, at disse tal, denne undersøgelse, snarere end reel omstillingsvillighed illustrerer det, som det danske folk tilsyneladende er så gode til: at bilde sig selv ind, at man er bedre (hvad for eksempel miljø og klima angår), end man faktisk er. Det er således snarere tal, der illustrerer mangel på selvindsigt.

Det står for eksempel én frit for at stoppe med at tage sydpå, hvis solen ikke lige skinner nok om sommeren i Danmark (i år er flere dog blevet hjemme, for de behøvede ikke at tage sydpå for at blive branket som et stykke bacon på en stegepande; det kunne de gøre herhjemme). Men det vil man sikkert ikke: så snart vejret er dårligt, så skider man sikkert igen klimaet et langt stykke.

Ligeledes kunne man lade være med at udskifte køkkener og badeværelser, bare fordi de ikke længere er hippe, og man kunne lade være med at bygge gesimser og karnapper, etc. Man kunne tage til bageren om morgenen efter morgenbrød på cykel, frem for i bil, men gør man det, gider man det, når det kommer til stykket? Man kunne flytte sine penge til grønne bankkonti. Man kunne afhænde alle privattegnede aktier (i hvert fald dem i ikke-grønne virksomheder). Etc.

Nej, jeg tror, at det undersøgelsen viser, er, at man gerne vil være med i den grønne omstilling, hvis bare det ikke skal være for bøvlet, og hvis man ikke skal lide for mange afsavn. "Hvis bare nogle kunne opfinde noget smart!", er vel den tanke, der rumsterer rundt i hjernekasserne: tekno-infantilisme.

- Til gengæld kan der ske nogle meget hurtige skift, når man agerer i et fællesskab.

Det kan jeg kun bekræfte, især hvis ens personlige økonomi også bliver inddraget i fællesskabet.

Jeg ønsker lige at bore lidt mere i det med flyferietrafikken: Ifølge Danmarks Statistik, så er antallet af charterrejsende, for nu bare at forholde sig til den mest åbenlyse form for flyrejse-urimelighed, i gennemsnit per måned godt 100.000. Det svarer per år til omkring 21% af dens danske befolkning. Dette kan man så passende sammenholde med udsagnet "Hele 91 pct. erklærer sig samtidig helt eller delvist enige i, at »jeg har et ansvar for at være med til at skabe et bæredygtigt samfund«" i artiklen. Dette er i mine øjne et empirisk bevis på, at en hel del mennesker enten mangler selvindsigt eller simpelthen ikke har forstået, hvad de foretager sig, eller hvad de har svaret på i undersøgelsen. Det er så forstemmende dumt, at jeg har voldsomme vanskeligheder ved at tage det seriøst.