Læsetid: 3 min.

Et drøn fra fortiden

Onsdagens retsmøde i injuriesagen mellem professor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl tog en uventet drejning, da Dragsdahl trak en email op ad lommen
26. september 2013

Jørgen Dragsdahl var ikke bare en tendentiøs og dårlig journalist, men decideret KBG-agent, der aktivt forsøgte at præge den danske opinion i prosovjetisk retning.

Det indtryk forsøgte advokat Karoly Németh at efterlade hos landsdommerne, da han på onsdagens retsmøde i injuriesagen mellem professor Bent Jensen og tidligere journalist på Information Jørgen Dragsdahl, genafhørte sin klient, Bent Jensen.

Retssagen skal afklare, om det var i orden, at Jensen i 2007 beskrev Dragsdahl som KGB-agent. Jensen tabte sagen i byretten og har anket til landsretten.

For at sandsynliggøre sin påstand beskrev Bent Jensen på gårsdagens møde, hvordan Dragsdahl samarbejdede med det sovjetiske pressebureau APN om »en koordineret, længerevarende kampagne«, der skulle påvirke offentligheden.

»Det er ikke bare en enkelt artikel, men en lang række artikler,« sagde Jensen.

Han forklarede, hvordan Dragsdahl byggede sin koldkrigsjournalistik på rapporter, der knap nok eksisterede, at han overdrev, forvrængede og skrev artikler efter pres fra den sovjetiske ambassade, hvor han flere gange mødte op »indbudt til en kop kaffe og en kammeratlig samtale«, som Németh formulerede det. KBG havde »en klemme på ham«, og en række KBG-medarbejdere beskrev ham som agent, fortalte Jensen.

Lunn var vred og ophidset

En betydelig del af Némeths afhøring af Bent Jensen koncentrerede sig om briten Simon Lunn, der i en årrække var generalsekretær for NATO’s parlamentariske forsamling. På baggrund af sin adgang til klassificerede PET-dokumenter vurderede Bent Jensen, at Simon Lunn – som Dragsdahl ad flere omgange brugte som kilde til sine historier – var blevet »meget vred og ophidset«, da han under en kritisk samtale med en NATO-medarbejder fik fremlagt Dragsdahls artikler. Lunn mente, at Dragsdahl »forvrængede informationer«, og Bent Jensen fortalte, at Simon Lunn endte med at takke NATO-medarbejderen for at have advaret ham imod Dragsdahl. Desuden skulle samarbejdet med den danske journalist ifølge Bent Jensen have skadet Lunns karriere.

Dragsdahls »forvrængede« artikel skulle, fortsatte Bent Jensen, bruges til at sprede falsk, prosovjetisk information i Danmark.

»Hans (Dragsdahls, red.) artikler var led i nogle politiske projekter, hvor han forsøgte at mobilisere sine politiske venner på Christiansborg,« fortalte Bent Jensen.

Blandt disse venner var Margrete Auken (SF) og Knud Damgaard (S), og planen var ifølge Jensen, at de to på baggrund af Dragsdahls arbejde skulle stille spørgsmål i Folketinget for at »genere regeringen«.

Da det senere på dagen blev Jørgen Dragsdahls tur til at indtage vidneskranken, blev der kastet nyt lys over Simon Lunn-affæren.

»Jeg blev faktisk ked af det over advokat Némeths udtalelser om, at Simon Lunn skulle være vred på mig,« fortalte Jørgen Dragsdahl sin advokat, Henrik Holm-Nielsen. For at afklare miseren sendte Dragsdahl i weekenden en e-mail til Simon Lunn. I emailen, som Dragsdahl læste op og uddelte til retten, beskrev Dragsdahl for Simon Lunn, at en »højreekstremistisk historiker« havde anklaget ham for at have være KGB-agent. Ordene fremkaldte et sus i retslokalet, og Bent Jensen mumlede vredt. Simon Lunns svar kom næste morgen, søndag 21. september kl. 10.28. Simon Lunn kaldte Dragsdahl »a blast from the past« (et drøn fra fortiden, red.) og slog fast, at han aldrig har været vred på ham. Han følte ikke, at Dragsdahl havde forvrænget hans udsagn, og han havde ikke oplevet karrieremæssige konsekvenser af samarbejdet med den danske journalist.

I kø til ambassaden

Dagens dramatiske højdepunkt indtraf mod retsmødets afslutning, da Némeths skulle genafhøre Dragsdahl.

»Hvorfor gik du ikke bare ind på ambassaden for at få indrejsetilladelse (til en rejse til Moskva i 1976, red.). Hvorfor skulle du mødes med en KGB-agent?,« spurgte Németh.

»Det var også det, jeg gjorde. Jeg troede, han var presseattache,« svarede Dragsdahl.

»… som skulle give dig papirer på Kongens Nytorv?,« spurgte Németh skeptisk.

»Det kan jeg ikke se, der er noget som helst mystisk i,« sagde Dragsdahl. Németh pointerede at »andre mennesker« ofte står i kø på ambassadekontoret for at få udleveret et visum. »Prøv at finde én journalist, der har gjort det sådan,« sagde Dragsdahl.

»Det tror jeg godt, jeg kan,« svarede Németh.

»Så gør det,« sagde Dragsdahl tørt.

Sagen fortsætter onsdag 2. oktober. Der forventes domsafsigelse 25. oktober.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Oversættelsen af udtrykket "a blast from the past" til et drøn fra fortiden fænger godt og er vel meget passende. Som regel har det med musik at gøre - "Hearing that record again was a real blast from the past."

- "Something or someone that returns after a period of obscurity or absence. It is normally applied to things that that were thought fondly of previously and are making a welcome return - particularly pop songs."
(Min kursivering)

http://www.phrases.org.uk/meanings/66500.html

Gyldendals røde Ordbog anfører (fx om melodi) "en gammel kending."

Lene Timmermann, Karsten Aaen, Ulf Timmermann, Heinrich R. Jørgensen og arne poulsen anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Udtrykket 'a blast from the past' handler så afgjort om et velkomment gensyn/genhør med noget man troede hørte fortiden til.