Læsetid: 2 min.

Erhvervsskoleledere foreslår at sænke lærlingeløn

At sænke lønnen, mens erhvervsskoleeleverne er i lære, ville hjælpe på problemet med manglende praktikpladser, mener en række erhvervsskoledirektører. Hverken blandt arbejdsgiverne eller lønmodtagerne er der dog interesse for at sænke lærlingelønnen
30. september 2013

12.600 unge mangler praktikpladser, så de kan gøre deres erhvervsuddannelse færdig. Det er ifølge fagbladet 3F fire gange så mange som for fem år siden.

En række erhvervsskoleledere mener, at praktikpladsproblemet kan løses ved at gøre det billigere for virksomhederne at tage elever i lære. Rene van Laer, der er direktør for erhvervsskolen K Nord, mener, det er på høje tid at tænke alternativt også i forhold til lærlingenes lønniveau, som ifølge ham er for højt især i starten af praktikperioden.

»Hvorfor skal lønniveauet for en lærling være meget højere end en SU? Det synes jeg ikke giver mening, når vi samtidig mangler praktikpladser. Hvis lønnen blev sat ned, ville det skaffe flere praktikpladser, for det er en høj løn for virksomhederne at betale for nye lærlinge, samtidig med at de udlærte skal bruge tid på at lære de nye op,« siger Rene van Laer, der sammen med syv andre erhvervsskolechefer for nylig har foreslået at sænke lønnen i praktikperioden i en kronik i Politiken.

Direktør på Tietgenskolen i Odense Peter Enevold mener også, det vil give god mening at gøre det billigere for arbejdsgiverne at tage elever, fordi erfaringerne viser, at det giver flere praktikpladser.

»Men det er et storpolitisk spørgsmål, hvem der skal betale for eleverne. Er det staten, der skal give dem SU, eller arbejdsgiverne, der skal betale for elevernes lønninger? Helt principielt betaler det offentlige jo hovedløst til gymnasieeleverne, men hvorfor skal arbejdsgiverne egentlig betale for erhvervsskoleeleverne?,« lyder det fra Peter Enevold.

Inge Prip, der er direktør på Erhvervsskolen Nordsjælland, mener, at spørgsmålet er meget kompliceret, fordi lærlinge skal møde på forskellige byggepladser langt væk fra deres bopæl ogderfor ofte har større udgifter til transport end gymnasieelever.

»Men erfaringerne fra de forskellige offentlige præmierings- og bonusordninger, der har været igennem årene, viser, at udgifterne betyder noget for, om virksomhederne ansætter lærlinge,« siger Inge Prip.

Tilskud løste ikke problemet

Ejner K. Holst, der uddannelsespolitisk sekretær i LO, køber ikke argumentet om, at lavere løn til lærlinge giver flere praktikpladser.

»Vi har lige haft en ordning, hvor virksomhederne kunne få 75.000 kr. i tilskud til en lærling det første år, hvilket betød, at lærlingen nærmest var gratis, men det løste ikke problemet,« siger Ejner K. Holst.

Han mener ikke, at erhvervsskoleelever kan sammenlignes med andre studerende, fordi de indgår i produktionen i en virksomhed.

»Lærlinge har en 37 timers arbejdsuge, så de kan ikke, som andre på SU, tjene ekstra ved siden af på fritidsjob,« siger Ejner K. Holst.

Faglig stolthed

Erhvervsskoleledernes argument er blandt andet, at erhvervsskolerne i Schweiz har hele 7.500 praktikpladser i overskud, selvom langt flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Og her er lønnen til lærlinge meget lavere end i Danmark. Ejner K. Holst mener dog ikke, det har noget med lønniveauet at gøre.

»Virksomhederne i Schweiz har en faglig stolthed omkring at tage en lærling, men vi kan ikke kopiere dem, da de har et meget anderledes uddannelsessystem,« siger Ejner K. Holst og tilføjer, at »arbejdsgiverne aldrig giver for meget for noget« i Danmark.

Dansk Arbejdsgiverforening ønsker ikke at kommentere forslaget fra erhvervsskolelederne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Afsnittet her under er sakset direkte fra Undervisningsministeriets side Uddannelsesguiden (www.ug.dk).

Vurdér selv om du synes at lærlingelønnen er FOR HØJ?

Erhversvuddannelse (EUD)
Elektriker::

Begyndelseslønnen på uddannelsen er ca. 8.000 kr. om måneden, slutlønnen ca. 14.000 kr. for de længste specialer.

Begynder du uddannelsen med skoleophold, får du ikke løn i den første skoleperiode, med mindre du har en uddannelsesaftale. Du kan søge SU, hvis du er over 18 år.

Er du i skolepraktik, er ydelsen ca. 2.800 kr. pr. måned, hvis du er under 18 år, og ca. 6.800 kr. pr. måned, hvis du er over 18 år.

Du kan på visse betingelser få tilskud til dækning af dine transportudgifter.

Er du over 25 år kan der være andre økonomiske muligheder. Se under Over 25 år.

Altså opsummerende:
Som lærling i en uddannelsesaftale skal du arbejde 37 timer om ugen - for imellem 8.000,-kr. og 14.000,-kr.

Nøøøøjj hvor er det dyrt.
Da jeg selv startede i mesterlære som elektriker i 1978 var timelønnen 7,95kr. FØR skat!

Problemet er ikke lønnen, det er mere et kulturproblem i de store virksomheder som kan være fusioneret uden at have traditionen i sig.

Det har altid først og fremmest været små og mellemstore virksomheder der tager flest lærlinge.

De store virksomheder har fokus på andre ting end uddannelse, og er desuden ofte så specialiserede at de ikke kan give en tilstrækkelig alsidig uddannelse (Metrobyggeri kan være et eksempel på en virksomhed som ikke kan tage EGNE lærlinge - bortset fra borebisseaspiranter naturligvis).

Der har siden 1976 nærmest konstant manglet 10.000 praktikpladser år ud og år ind.
Tankevækkende når man tænker på konjukturer og forskelle på ungdomsårgange mv.

Skoleledere - (direktøren for Odense Tekniske Skole "Tietgenskolen") der mener at lærlingelønnen er for høj, bør starte med at tjekke sin egen lønseddel.

Får han mon selv for meget i løn?

Lærlinge fortjener EN LØN TIL AT LEVE AF (såvel som andre gør!).