Læsetid: 2 min.

Erhvervsskoler må skære ned før reform

Politikerne vil gøre erhvervsskolerne mere attraktive. Alligevel står skolerne på grund af besparelser på finansloven overfor at skulle fyre lærere og stuve flere elever sammen her forud for en bebudet reform af skolerne
30. september 2013

Trods regeringens intention om at vende strømmen af unge, der vælger gymnasiet i stedet for erhvervsskolerne, står de tekniske og merkantile ungdomsuddannelser overfor at skulle lægge hold sammen, leje lokaler ud og fyre personale.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har lovet, at en del af de 980 millioner kroner, der spares på finansloven i 2014, føres tilbage til uddannelserne i den kommende erhvervsskolereform. Men det kan erhvervsskolerne ikke budgettere med, forklarer en række erhvervsskoleledere, som Information har talt med.

»Vi er nødt til at tage konsekvensen af nedskæringerne på finansloven, for vi kan ikke drive skole på gyldne løfter og flotte ord,« siger Anne Vang, der er erhvervsuddannelsesdirektør på Niels Brock. Hun frygter, at det vil betyde større hold for eleverne og færre hænder til undervisning og administration.

På Erhvervsskolen Nordsjælland har direktør Inge Prip også svært ved at se, hvordan hun skal undgå at spare på undervisningen, når skolen næste år mister godt fem millioner kroner i taxametertilskud fra staten.

»Selv om pengene bliver ført tilbage i forbindelse med erhvervsskolereformen, er der ingen sikkerhed for, at vi kan bruge pengene til undervisning,« siger Inge Prip.

Usikker økonomi

At reformen formentlig kommer til at rumme krav om længere grundforløb ogstrammere adgangskrav, gør kun økonomien endnu mere usikker for skolerne.

»I øjeblikket opfører vi os, som de blinde slås,« siger Leif Bille, der er direktør på erhvervsskolen TEC, og tilføjer:

»Det eneste, vi ved nu, er, at der er sat stort set det samme af til reformen, som vi skal spare, men vi kan jo ikke fyre folk fra den ene dag til den anden.«

Christine Antorini mener dog ikke, at der er grund til bekymring fra skolernes side.

»Skolerne kan roligt budgettere med, at de får pengene fra omstillingsreserven tilbage. Det har jeg flere gange sagt, at de vil få,« skriver ministeren i en mail til Information.

Anne Vang mener ikke, at skolerne kan lægge budget ud fra andet end de faktiske udmeldinger på finansloven.

»Det er svært at se meningen med at tage penge fra skolerne, hvis de skal føres tilbage til nøjagtig de samme formål som nu,« siger Anne Vang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alan Strandbygaard

Jeg kan ikke forstå hvorfor det er så svært et hæve skatterne for personlig indtægt, så pengene hentes der hvor der er mange af dem?

Det går jo til vores fælles bedste. Vi er da vel ikke egoister i Danmark, men tænker på hverandre som det første? Eller?

Kalle Nielsen, Daniel Mikkelsen, Carsten Mortensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Regeringen roden rundt i landets undervisningssystem har snart udviklet sig til en tragedie af dimensioner som en større russisk roman.

Tag nu lige og stop op og tænk over hvor midlerne bedst bruges, frem for hvad det lyder godt at fortælle om i pressen.

Daniel Mikkelsen, Heidi Larsen, Ellen Jeppesen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Priceless, simply priceless:

"»Skolerne kan roligt budgettere med, at de får pengene fra omstillingsreserven tilbage. Det har jeg flere gange sagt, at de vil få,« skriver ministeren i en mail til Information."

Skolerne kan sgu da ikke budgettere med, hvad ministeren siger. Hvilken verden lever hun i?

Henrik Jensen, Daniel Mikkelsen, Tue Romanow, Rune Petersen, Carsten Mortensen, Heidi Larsen, Ellen Jeppesen, Peter Jensen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det er lidt symptomatisk for hele den regering, luftkasteller og løfter om løsninger der aldrig ser dagens lys.

Tag nu tandlægeordningen for eksempel, du skal stadig betale 35%, hvad hjælper det når budgettet allerede er helt i bund, at det så kan bevilges op til 9000 kr. uden at det skal godkendes... Ikke en flyvende papand.

Kalle Nielsen, Daniel Mikkelsen, Rune Petersen, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

At de så afviser det alligevel, fordi tandlægerne ikke kan finde ud af at skille konsultationer fra hinanden, er så endnu et søm i kisten.

lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Kongshøj og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Jamen det drejer sig jo også om en reform ;-)

.....det er jo ordet for nedskæringer :-)
Vi skal have nye hurtige tog -for ingen penge.
Vi skal tage os af de udsatte -for ingen penge.
Vi skal uddanne flere og bedre -for ingen penge.
......pengene gik til skattelettelser, til de som har penge!

Keld Sandkvist, Kalle Nielsen, Rasmus Kongshøj, Tue Romanow og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Daniel Mikkelsen

regeringen har IKKE skabt; flere arbejdspladser,flere praktikpladser,mindre ulighed,investeringer i den offentlige sektor som er vejen ud af en kapitalistisk krise og sidst men bestemt ikke mindst; har de ikke kunne vise et alternativ til den neoliberale tankegang og politik der har gået sin sejrsgang kloden rundt i de sidste 20 år.

Når selv socialdemokratiet (selv deres navn klinger nu hult) arbejder for afmonteringen af velfærdsstaten så véd man at man er fucked...

Ja, "finansierede skattelettelser" er et udtryk, som i forbavsende grad er fredet af journalister og kommentatorer.
At man så let slipper af sted med på surrealistisk vis at gøre skattelettelser til velstillede til noget ubetinget godt, bare man tilføjer, at det er finansieret 'krone for krone' - det er absurd.

Først skærer, effektiviserer, eller på anden måde skaffer et økonomisk råderum - og derefter lader man muligheden (som et skabt økonomisk råderum jo er) fosse ud af statskassen. Det er totalt idé- og ansvarsløst.

Rebecca Andersen

Millioner af kroner spildes hvert år på meningsløse jobkursus hos private jobfirmaer. Eksempelvis bliver ledige sat til at lave collager, når de er i arbejdsprøvningsforløb hos den private jobaktør Hans Knudsen Instituttet, HKI.
Regeringen kan finde pengene til erhvervsskolerne ved at spare på tåbelige collagekurser til arbejdsløse.

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér

Hvad der i imponerende grad er udeladt er den aktuelle kontanthjælpsreform, hvor en gigantisk mængde unge mennesker vil blive pålagt at søge uddannelse. Skal vi antage, at unge under 30, der melder sig ledige og ikke har fået en uddannelse, vil se erhvervsskolerne som et oplagt valg?