Læsetid: 3 min.

EU-skepsis er konservativ classic

Når Konservative i weekenden holder landsråd, er det med en spritny politisk markering i bagagen: EU-skepsis. Taktisk klogt, mener eksperter, for unionskritikken bygger faktisk på klassisk konservatisme
Den konservative partileder Lars Barfoed forsøger at lokke nogle af de konservative vælgere tilbage med en mere EU-skeptisk linje.

Niels Meilvang

28. september 2013

Når Konservative i weekenden holder landsråd, bliver EU-skepsis en del af den strategi, der skal hive dem op over de 3,5 procent, som partiet ligger på i meningsmålingerne. Det vurderer professor på Statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

»Konservative er i en proces, hvor de skærper profilen på en række politikområdet. Et af dem er EU,« siger Kasper Møller Hansen.

»Det er deres forsøg på at sætte en europapolitisk dagsorden. Det er naturligt at tage den diskussion nu i forhold til finansiel krise, eurokrise og de sydeuropæiske landes gældskrise. Partiet forsøger at justere deres politik i forhold til de ting, der sker ude i verden,« siger Kasper Møller Hansen.

I en kronik i Berlingske onsdag skrev fem ledende konservative med partiformand Lars Barfoed i spidsen, at en række af EU’s politiske projekter »trækker i den helt forkerte retning«. De vil »afvente eurosamarbejdets endelige konstruktion«, »definere grænserne for EU-samarbejdet« og afviser at indfører euroobligationer og en europæisk finansskat.

»De er stadig for EU, men de er mere kritiske, særligt i forhold til Euroen,« siger Kasper Møller Hansen.

Klassisk position

Og den nye udmelding giver god mening. EU-skepsis er nemlig en klassisk konservativ position, påpeger professor Peter Nedergaard fra Statskundskab på Københavns Universitet. De konservative har bare glemt den i mange år.

»Den position, hvor du går ind for alt, hvad der kommer fra EU, er dybest set ikke nogen konservativ position. Konservatisme er også at værne om nationalstaten. Men i sin tid gik EU ind som en højre-venstre-diskussion. Var man til venstre for midten, stemte man imod; var man til højre, stemte man i for,« mener Peter Nedergaard

Lektor ved institut for filosofi på Aalborg Universitet, Klavs Birkholm, er enig. Han forklarer, at moderne konservatismen udspringer af kritik af den franske revolutions dramatiske ændring af samfundet i 1789. Derfor er konservatismen grundlæggende imod radikale forandringer og store samfundsmæssige konstruktioner, der kommer ovenfra – f.eks. euroen.

»Euroen er en meget ukonservativ måde at ændre samfundet på. Det er en stor forkromet konstruktion, der ændre samfundet på en forceret måde,« siger Klavs Birkholm.

Både Sverige, Storbritannien, Tyskland og snart også Norge har konservative regeringsledere, men i Danmarks er KonservativeFolketingets mindste parti. Det skyldes især, at danske konservative ikke har formået at tage ejerskab over deres eget tankegods, mener Peter Nedergaard.

»De konservative dagsordner, der vinder valg, for de konservative partier i Europa, er i vidt omfang snuppet af andre partier i Danmark og dyrket igennem flere år. Andre har snuppet deres godbidder,« siger Peter Nedergaard.

Han nævner, at Dansk Folkeparti har taget patent på nationalstaten som politisk symbol, og at Venstre og Liberal Alliance tilsammen sidder tungt på emner som lav skat, gode vilkår for erhvervslivet og frit marked.

Kan give vælgere

Kasper Møller Hansen vurder, at der blandt både V- og K-vælgere er der relativt stor skepsis overfor EU – faktisk stemte 31 procent af de konservative vælgere nej til euroen i 2000. Derfor tror han, at de nye EU-kritiske toner kan tiltrække vælgere.

»Tilliden til Euroen er den laveste, den nogensinde har været, så Konservative rider på en tendens i befolkningen,« siger Møller Hansen.

Men vælgersucces kræver mere end at slå de rigtige temaer an, pointerer lektor i Statskundskab ved Københavns Universitet, Karina Kosiara-Pedersen. Man skal også kunne tale om temaerne på den rigtige måde.

»Ved valget 2011 stod familiepolitik højt på vælgernes dagsorden, og Konservative havde egentligt fat i dagsordenen. Men på en eller anden måde var politikken formuleret forkert. Vælgerne syntes måske, det var vigtigt, men ikke på den måde, som konservative syntes,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

God gammel konservativ politik eller et sidste desperat forsøg på at kapre stemmer. Tja. jeg ved godt hvad jeg tror.

Peter Ole Kvint, n n, Rune Petersen, Michael Nielsen, Tue Romanow og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

Uanset, hvad vi kan grave i af historie, og det er jo fint, at akademikere gør det, så synes det i Europas største økonomi, der har været drevet af konservative CDU, ikke at være hovedlinjen, at været den slags EU-skeptiker, som ligger i nationalkonservatismen. Her skal vi nærmere til England's tory'er, som det jo også kniber at holde sammen på Det forenede kongerige, bl.a. fordi der ikke er grænser for den spaltning, som nationalismen indeholder.
De sidste 50 års historie har jo også gennemgribende ændret tankegodset i Europa - blot ikke i Danmark, hvor vi har nationalromatiske overtoner på alt, hvad vi foretager os. Og uanset om vi leger internationale socialister eller professionelle fremmedbashere, så fastholder vi en énstrenget opfattelse af landet, folket, nationen og kongerækken. Og finder det for galt at en professionel konge, der overtog tronen jævnfør en international protokol (London-protokollen) kun talte fransk, tysk, engelsk, russisk osv. men ikke oh ve... DANSK. Sproget på verdens tinde.

n n, Henriette Bøhne, Karsten Aaen og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Nielsen

Fordums tid store partier, Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne og Venstre, bærer i fællesskab på samme manglende fundamentale demokratikonstruktion internt i deres partiorganisation.

Det er denne demokratiske mangel der i land og industrisamfundets æra bragte dem de høje tinder, og som nu i den demokratiske og kreative epoke bringer dem til fald.

Alle tre partier er som rustne parlamentariske rør, hvor K næsten er rustet væk, S er godt på vej og V - ja, hos V ses rusten ikke rigtigt endnu, men bare rolig, den er der. Vs tid skal nok komme. For et rustent rør kan ikke lede vand i de mængder som tidens demokratiopfattelse kræver.

EU-Skepsis er en Classic K, tjo, måske. Fred være med det.

Alan Strandbygaard

Man tilpasser sin politik efter hvorledes man tror man kan kapre vælgere?

Hvad med den ærlige politik og idéerne? Hvor blev de af?

Jeg synes det lugter lidt af magtbegær, og intet andet.

Michael Kongstad Nielsen

De fem ledende konservative tør ikke konkretisere, hvad de vil, eller ikke vil, med EU. De siger bare, at de ikke vil have euroobligationer, og ikke EU-finansskat. Det er to modsatrettede synspunkter. Euroobligationer skulle tilfredsstille det private finansmarked, men det vil de konservative ikke, finansskatten skulle tilfredsstille EU-staterne, det vil de konservative heller ikke.
EU trækker i den helt forkerte retning, sider de konservative, så der bliver vi.

Alan Strandbygaard

De Konservative vil bare sikre at EU ikke snupper magt, muligheder og penge fra de velstillede.

Så længe EU gør dem rigere, så er de for EU. I det øjeblik det risikerer at gøre dem fattigere, så er de imod. Længere er den ikke. Så kan man ellers pakke den ind på alle mulige mærklige måder.

n n, Philip B. Johnsen, Rune Petersen og Peter Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

"Det er naturligt at tage den diskussion nu i forhold til finansiel krise, eurokrise og de sydeuropæiske landes gældskrise. Partiet forsøger at justere deres politik i forhold til de ting, der sker ude i verden,« siger Kasper Møller Hansen."

Det er konservativ Classic, at prisen for en skadelig finanssektor hærgen igennem Europa, skal betales af de fattige, for hurtigere genoprettelse af de velhavendes formuer, så arbejdere de fattige også til lavere pris.

"Taktisk klogt, mener eksperter"

Det er muligt, det vil falde i nogens smag, det vil være usmagelig tilgang til social lidelse i Europa for andre.