Læsetid: 4 min.

Fællesskab er nøglen til grøn omstilling

Det bobler af initiativer for bæredygtighed. Men der skal arbejdes konkret, bygges social kapital og formuleres langsigtede visioner, sagde deltagere på klimakonference i grønt fyrtårn
I andelsboligforeningen AB Søpassagen på Østerbro i København besluttede de 200 beboere i 2007 at blive Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening. Huslejen blev hævet med 11 pct. for at få råd til solceller mm. Det er vigtigt at skabe et fællesskab om omstillingen og f.eks. holde en fest, hver gang et nyt projekt er sat i søen, fortæller beboerne. Foto: AB Søpassagen/Simon K

I andelsboligforeningen AB Søpassagen på Østerbro i København besluttede de 200 beboere i 2007 at blive Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening. Huslejen blev hævet med 11 pct. for at få råd til solceller mm. Det er vigtigt at skabe et fællesskab om omstillingen og f.eks. holde en fest, hver gang et nyt projekt er sat i søen, fortæller beboerne. Foto: AB Søpassagen/Simon K

14. september 2013

Det er indlysende. Og det gør det ikke nemmere. Som EU’s klimakommissær Connie Hedegaard siger:

»Det burde være lige ud ad landevejen. Det burde være så åbenlyst. Videnskaben er klar, den er mere end klar, og der er grunde nok til at begynde at handle, også i stor skala.«

»Så vi kan sidde med alle disse gode ideer. Vi kan sidde med al denne viden. Der er bare noget, vi er nødt til at gå dybere ned i: Hvordan bevæger man mennesker til at gøre noget andet i morgen, end de gjorde i dag?«

Klimakommissæren talte i går på konferencen Communicating the obvious i det CO2-neutrale Green Lighthouse på Tagensvej, hvor EU-Kommissionen og Københavns Universitet havde samlet 100 »ledende danske og europæiske beslutningstagere og ildsjæle« for at diskutere, hvordan den efterhånden rodfæstede bevidsthed om klimaforandringerne omsættes til adfærds- og samfundsmæssig forandring.

»Vi ved godt, at vi er nødt til at forandre os, ændre vores livsstil, vore individuelle handlinger, den politiske og økonomiske tænkning. Derfor er nøglespørgsmålet: Hvordan kan det være, vi ikke gør det, vi grundlæggende godt ved, vi burde gøre,« spurgte klimakommissæren og gav selv nogle af svarene.

F.eks. at klimatruslen opleves som langt væk i tid og rum. Den forekommer abstrakt, og klimaforandringerne kommer gradvist – man når at vænne sig til dem.

»Man tager chancen. Det er gået godt indtil nu, så hvorfor skulle det ikke også gå i morgen og dagen efter? Det svarer til, når en ung ryger tænker, at lungekræften aldrig vil ramme ham eller hende, alt mens vedkommende spiller lotto, for hvorfor skulle han eller hun ikke vinde den store gevinst,« sagde Hedegaard.Dertil forekommer det komplekst og svært at handle. Hvor begynder man, og hvorfor skal netop jeg handle, hvis andre ikke gør det? Hvad hjælper det?

Hold en fest

Klimakommissæren talte til et publikum omgivet af små stande med netop eksempler på, hvordan nogle er begyndt at handle.

F.eks. folk fra andelsboligforeningen AB Søpassagen på Østerbro i København, hvor de 200 beboere i 2007 besluttede at blive Danmarks første CO2-neutrale andelsboligforening, hævede huslejen med 11 pct. og begyndte at stille om med bl.a. solceller på taget, energibesparende lyskilder, regnvandsopsamling, kompostsystem og nye toiletter.

»Vi nåede målet sidste år – en lang og dyr proces, men også en masse sjov,« fortalte beboeren Anna Gulmann. Hun betonede vigtigheden af at formulere et mål, der gør deltagerne stolte, når delresultater nås.

»Og husk at fejre de små skridt på vejen. Hold en fest, når det første solpanel kommer op.«

Andre grønne projekter i Green Lighthouse var f.eks. Fødevarebanken og Stop Spild af Mad, der begge arbejder for at bekæmpe madspild. Kolding kommune med sit initiativ for grønne institutioner. Folk fra den voksende bevægelse af byttemarkeder. Grønne energispareinitiativer på Københavns Universitet, et fælleskommunalt grønt efteruddannelsesprojekt, klimavenlige madprojekter fra Odense og Herning, cykelkampagner for unge m.m.

Vær klar til tilbageslag

»Hvis vi kan gøre løsningerne konkrete, håndgribelige og synlige, så hjælper det. Det skal være attraktivt og mere attraktivt end at fortsætte med ’business as usual’,« understregede Connie Hedegaard.

Den amerikanske sociolog Susanne Moser, Stanford University, understregede, at det afgørende er fællesskab og social kapital.

»Lær ikke folk om klimaforandringer, lær dem om sociale forandringer,« sagde hun med henvisning til, at omstillingen kan synes uoverskuelig og frugtesløs, hvis man føler sig alene og det blot handler om personlige adfærdsændringer.

»Så fokuser ikke blot på den enkelte. Fokuser også på organisationerne og erhvervslivet – alle kræfter der kan skabe social forandring. Det, man beder folk om at gøre konkret, skal passe ind i en større vision.«

En klar vision er f.eks. forudsætningen for, at man undervejs kan stoppe op og justere kursen, hvis det man gør, ikke virker.

Susanne Moser understregede, at alle omstillingsprojekter vil løbe ind i vanskeligheder og dilemmaer.

»Derfor er det så vigtigt at opbygge social kapital. Man får brug for den, når man står over for de hårde beslutninger. Det er nemmere at klare, hvis man kender hinanden,« sagde hun og tilføjede:

»Vær forberedt på kriser og tilbageslag. Man må have rum, hvor der er plads til ærgrelse og bedrøvelse, for det vil også komme.«

Ind under huden

Flere talere på konferencen var optaget af, hvordan det netop nu bobler af nye grønne initiativer nedefra, bl.a. eksemplificeret ved de ca. 400 projekter, der er anmeldt til DR og Informations kampagne voresomstilling.dk

»Vi ser et begyndende paradigmeskift. Folk tænker over, om de behøver at købe så mange ting. De tænker over madspild. Lokale initiativer blomstrer. Der er denne instinktive fornemmelse af, at vi må stoppe ’brug og smid væk’-mentaliteten. At forbrug ikke er det højeste udtryk for lykke,« sagde EU’s klimakommissær.

Fra salen bemærkede Forbrugerrådets miljømedarbejder Claus Jørgensen, at det, der bobler nu, ligner de mange folkelige initiativer, der voksede frem i 1992 efter FN’s første store Rio-konference, og spurgte, hvordan vi undgår, at initiativerne dør ud, som de gjorde dengang.

Klimachef Morten Westergaard, Middelfart Kommune, citerede et kinesisk ordsprog:

»Fortæl mig noget, og jeg glemmer det. Vis meget det, og jeg husker det. Involver mig, og jeg forstår det.«

Søren Hermansen, direktør for Samsø Energiakademi, betonede vigtigheden af at forstå, at der er et ’vi’, der er sammen om udfordringen og må samarbejde, trods interesseforskelle og forskellige udgangspunkter.

»Og så skal vi være tålmodige. Nogle siger, det tog menneskeheden tre generationer at lære at børste tænder,« sagde han.

 

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Igen en opmuntrende artikel. Der begynder at komme skred i sagerne. Det ser ud til, at top og bund har fundet hinanden, så nu mangler 'bare' hele mellemlaget.