Læsetid: 3 min.

Færre indsatte bliver resocialiseret uden for murene

Der bliver længere mellem de såkaldte frigange til resocialiserende formål i de danske fængsler. En lovændring angives som årsag til udviklingen, som en ekspert på området kalder ’yderst problematisk’
9. september 2013

Færre indsatte i fængslerne får udgang til resocialiserende formål som uddannelse og arbejde. Kriminalforsorgens egen statistik viser, at der i 2003 blev givet 23.283 af de såkaldte frigange, mens der i 2012 blev givet 16.959. Det svarer til et fald på 27 procent.

Det samlede antal indsatte i fængslerne er omkring 2.400, hvilket er stort set det samme som i 2003. Indsatte, der har afsonet mindst en tredje-del af deres straf, kan søge om frigang til højst et års uddannelse eller tre måneders arbejde uden for fængslet.

Kriminolog Linda Minke Kjær fra Syddansk Universitet vurderer, at der er to primære årsager til udviklingen:

For det første en lovændring fra 2002, som betyder, at langtidsindsatte nu skal afsone halvdelen af deres straf, før de kan begynde et udgangsforløb. Før ændringen behøvede de langtidsindsatte kun at afsone en tredjedel af straffen, før de kunne komme på udgang. Ændringen betyder, at udslusningsforløbet bliver mere komprimeret, og færre kan nå at komme i uddannelse eller arbejde uden for fængslet, inden de bliver løsladt.

For det andet indførte VK-regeringen princippet om »noget for noget«, som blandt andet betyder, at indsatte, der yder en særlig indsats, kan få tidligere løsladelse, mens en positiv urintest for eksempel resulterer i et afslag.

»Set i et resocialiserende perspektiv er det yderst problematisk, at man holder indsatte længere tid bag lås og slå og giver dem mindre mulighed for at blive reintegreret i samfundet efter endt straf. Frigang er en rigtig god model til resocialisering, på den måde at fængslet stadigvæk har lidt hånd i hanke med den indsatte, og samtidig er de indsatte ikke indespærret uden kontakt med det omgivende samfund,« siger Linda Kjær Minke.

Risiko overvurderes

I organisationen Krim, der blandt andet hjælper indsatte med retshjælp og klagesager, oplever formand Claus Bonnez en tendens til, at der bliver givet flere afslag på ansøgninger om frigang.

»Folk, der tidligere uproblematisk fik udgang til uddannelse, får nu afslag efter vores opfattelse. Begrundelserne for afslag er meget dårlige og vage i almindelighed. Typisk risiko for gentagelseskriminalitet,« forklarer han.

Kriminalforsorgens statistik viser, at 0,1 procent af det samlede antal udgange hvert år bliver misbrugt til ny kriminalitet. Det svarer til cirka 50 tilfælde. Claus Bonnez mener derfor, at risikoen for ny kriminalitet er overvurderet.

»Når indsatte har udgang, begår de meget lidt kriminalitet. Og det er jo ikke underligt. De indsatte har virkelig noget at passe på, når de får de her udgange, og det gør de også. Det er en super god reguleringsmåde at give mennesker noget, man kan tage fra dem,« mener Claus Bonnez.

’Helt uacceptabelt’

Ifølge Ina Eliasen, kontorchef i Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen, er der flere årsager til, at der bliver givet færre frigange.

»Men en del af forklaringen er, at flere afsoner i fodlænke, og det er typisk dem, der er mest ud-dannelsesparate. Dem, der så er tilbage i fængslerne, er typisk det lidt ’tungere’ klientel,« forklarer hun.

Ina Eliasen mener desuden, at flere indsatte får tidlig prøveløsladelse. Men Kriminalforsorgen registrerer ikke det samlede antal ansøgninger om frigang eller begrundelserne for afslag. Det er derfor svært at vide, hvad udviklingen helt præcis skyldes.

Claus Bonnez fra Krim mener, det er »helt uacceptabelt«, at Kriminalforsorgen ikke fører statistik over antallet af afslag.

»Kriminalforsorgen bør da komme og fortælle politikerne inden for deres ressortområde, hvis der er noget, der ikke virker. Og hvordan kan de gøre det, hvis de sidder på deres dertil indrettede og ikke laver den slags statistik? Det er meget nemt at registrere,« siger han.

I den seneste aftale om Kriminalforsorgens økonomi er der lagt op til flere midler til at føre statistik.

»Men jeg er ikke sikker på, at det bliver lige dette område, vi vil prioritere,« siger Ina Eliasen.

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, har bedt justitsminister Morten Bødskov (S) om en redegørelse for, hvor mange an-søgninger om frigang, der er om året, og hvor mange af dem, der får afslag. Svaret ventes inden for et par uger.

Uden kontakt med samfundet

Al forskning peger på, at uddannelse, beskæftigelse og en gradvis udslusning er blandt de bedste metoder til at resocialisere indsatte i samfundet. Men den viden har ikke afspejlet sig i de seneste 10-15 års retspolitik, mener Claus Bonnez fra Krim.

Ifølge ham har politikerne fokuseret for ensidigt på, at fængslet skal være en straf.

»Og det bliver det så også. Man får jo nogle mennesker, der bliver fuldstændig kørt ud på et sidespor. Ulempen er bare, at samfundet også får en straf. I stedet for at få en student ud af fængslerne, så får du en, der har en højere risiko for at komme tilbage i fængslet,« mener han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trine Melchiorsen
Trine Melchiorsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

En årsag kunne vel rent lavpraktisk skyldes, at vi har fået flere som afsoner med fodlænke mm. Og derved er klientellet bag murene blevet mere hårde.

Og derved bliver der ikke bevilget så let udgang.

@Morten Dreyer: Hvis du læser lidt op på tingene, så vil du opdage at dine formodninger ikke vil holde stik. Årsagen er at der igennem mange år er blevet strammet op og fortsat bliver det. Den udtalelse du kommer med er den samme undskyldning som DFK bruger, men den holder stadig ikke vand.