Læsetid: 3 min.

Fattigdommen tiltager mest på Sjælland

Fattigdommen på Sjælland er tiltaget med 250 procent over en tiårig periode. Det er en problematisk udvikling, mener senioranalytiker fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har lavet undersøgelsen
Det er især i hovedstadsområdet,  f.eks. i Mjølnerparken, at de fattige danskere bor, viser undersøgelse
25. september 2013

Omfanget af fattigdom på Fyn, Jylland og Sjælland var omtrent den samme i 2001, men i perioden frem til 2011 er omfanget af fattigdom vokset hurtigere på Sjælland end på Fyn og i Jylland. Faktisk er omfanget af fattigdom på Sjælland – inklusive Lolland – vokset med faktor 2,5 gang.

Især er det i udkantsområderne af Sjælland og i hovedstaden, at de fattige mennesker er placeret, fortæller Sune Enevoldsen Sabiers, som er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har samlet ti års talmateriale og regnet på udviklingen.

Nogen simpel forklaring på udviklingen, kan Sune Enevoldsen Sabiers ikke give.

»Der er nok utroligt mange krydseffekter. Noget af det er jo bestemt af, hvor det er billigt at bo. Det er oplagt, at dem med få penge flytter dertil, hvor huspriserne eller huslejen er billig. Men så er der også nedlæggelsen af de ufaglærte arbejdsplader,« siger han og henviser til, at man i perioden især på Lolland har mistet mange industriarbejdspladser.

Byfornyelse og arbejdsmarked

Louise Glerup Aner forsker i det boligsociale område hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Hun tror, at en del af forklaringen skal findes i de lokale job- og boligmarkeder.

»Landets yderområder udfordres i stigende grad på grund af ændringer i erhvervsstrukturen. I nogle yderområder har landbrug og produktion tidligere udgjort en stor del af arbejdsmarkedet, men disse typer af erhverv er i dag præget af tilbagegang eller udflytning og dermed nedgang i arbejdspladser,« siger Louise Glerup Aner.

En ond cirkel

Hos SFI har man også registreret en øget tilflytning af udsatte grupper til nogle af yderområderne, blandt andet til Lolland, som i denne opgørelse hører under Sjælland. Grunden til tilflytningen undersøger man stadig hos SFI, men en hypotese er, at det er sværere for udsatte grupper at få en bolig, som er til at betale, i hovedstaden.

»Det skyldes, at der i nogle bydele i hovedstaden er sket en gennemgribende byomdannelse siden 1990’erne, hvor billige boliger er blevet sat i stand og slået sammen til større, mere attraktive og dyrere boliger. Det har medført, at de tidligere beboere er blevet skubbet ud,« siger Louise Glerup Aner.

Sune Enevoldsen Sabiers frygter, at de seneste ti års udvikling, hvor de fattige områder klumper sig sammen, vil fortsætte.

»Vi synes, det er trist, at det har nogle samfundsmæssige konsekvenser, når man har en øget polarisering. Det bliver svært for dem, som vokser op i de fattige områder, når de ikke ser nogen fremtid omkring sig,« siger han og tænker især på den negative sociale arv.

»Jo større andel af børnene, hvis forældre ikke har fast tilknytning til arbejdsmarkedet, jo større er sandsynligheden for, at de selv ender det samme sted,« siger han.

En undersøgelse fra Syddansk Universitet, som baserer sig på registerdata fra over 75 procent af alle boligejere i Danmark, viser, at boligkrisens ’ofre’ ofte bor i især Syd- og Vestsjælland. Her skylder mere end hver sjette boligejer mere i sin bolig, end den kan sælges for – og er dermed det, der kaldes teknisk insolvent. Disse tal kombineret med Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse understreger, at der er grund til Sune Enevoldsen Sabiers bekymring. Han mener, det er meget uheldigt, at nogle områder sakker bagud i udviklingen, og frygter, at der vil opstå en ond cirkel på området.

»Det er en ressource, som går tabt. Når vi taler om, at der er mangel på arbejdskraft, så er det uheldigt, at alle hænder i yderområderne ikke også kommer i brug,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er en ressource, som går tabt. Når vi taler om, at der er mangel på arbejdskraft, så er det uheldigt, at alle hænder i yderområderne ikke også kommer i brug,« siger han.

HVADBEHA'R.
Mangel på arbejdskraft? Hvad, hvem, hvor, hvorledes???

I øvrigt er ordvalget i artiklen interessant.
Man taler om det er 'uheldigt', at fattigdommen vokser og koncentreres på udsatte steder.
"Uheldigt" lyder jo som et hændeligt uheld.
Det er det ikke.
Det er politik.

Marianne Mandoe

Når et eller flere områder af landet ikke kan udsultes mere, så må det jo være en logisk følge at det så er nye områder der "angribes".