Finanskrise koster Danmark 400 milliarder

Finanskrisen har kostet Danmark 400 milliarder kroner i tabt produktion og nedskrivninger, skønner eksperter

	Professor Jesper Rangvid præsenterede rapporten på et pressemøde onsdag formiddag. Foto: Scanpix

Professor Jesper Rangvid præsenterede rapporten på et pressemøde onsdag formiddag. Foto: Scanpix

18. september 2013

Finanskrisen har fra 2009 til 2013 kostet Danmark omkring 400 milliarder kroner. 200 milliarder kroner i tab af produktion og knap 200 milliarder kroner banknedskrivninger.

Det vurderer ekspertudvalget om finanskrisens årsager, der med professor ved CBS Jesper Rangvid i spidsen, onsdag har afleveret en rapport til erhvervs- og vækstministeren med 18 anbefalinger til at undgå en ny krise.

Halvdelen af milliardtabet skyldes ifølge udvalget, at Danmarks samlede produktion, BNP, ligger 2,25-2,5 procent under det niveau, som ville have været, hvis krisen aldrig havde ramt landet. Men også nedskrivninger i bankerne har kostet.

- De samlede nedskrivninger i pengeinstitutterne samt tab i produktion har kostet 400 milliarder kroner samlet under finanskrisen. Det er et konservativt skøn, siger professor Jesper Rangvid, formand for det såkaldte Rangvid-udvalg.

Det givet et samlet tab på 400 milliarder kroner i årene efter krisen, og "eventuelle omkostninger i forbindelse med finansiel regulering bør vurderes i lyset af omkostningerne ved finansielle kriser", skriver udvalget.

Selvom erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) ser positivt på anbefalinger fra ekspertudvalg til at undgå en ny finanskrise, så vil han onsdag ikke lægge sig fast på, om de 18 anbefalingerne skal omsættes til politik.

- Jeg vil nu se nærmere på udvalgets anbefalinger til fremadrettede initiativer. Jeg er umiddelbart positivt indstillet over for langt de fleste, men den konkrete udmøntning kræver yderligere overvejelser, siger Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse.

Ekspertgruppen foreslår, at nye bestyrelsesmedlemmer skal på skolebænken. Udvalget mener, at en del bestyrelser har vist manglende kompetence til bankdrift.

Både Finanstilsynet og Nationalbanken får også kritik i rapporten for at have overvurderet de danske bankers robusthed op til finanskrisen.

Samtidig får den daværende regering kritik for, at finanspolitikken i årene op til krisen medvirkede til yderligere pres på arbejdsmarkedet og bidrog til overophedning af økonomien generelt.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Filo Butcher

Både Finanstilsynet og Nationalbanken får også kritik i rapporten for at have overvurderet de danske bankers robusthed op til finanskrisen.

Det lyder som om en mere realistisk vurdering af de danske bankers robusthed kunne have forhindret finanskrisen i at ramme Danmark...

Selv om 400 milliarder kroner er en svimlende sum for danske forhold så er det jo kun en dråbe i en ocean i forhold til den skade finanskrisen har forårsaget over hele verden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Sohn

Ovenpå denne oplysning vil vi nok snart igen høre advarende og formanende røster, der påpeger, at hvis vi skal kunne bevare velfærdssamfundet, som vi kender det, er vi simpelthen nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde, sænke selskabsskatterne yderligere, sænke skatterne for de, der tjener mest og skabe 'bedre rammevilkår' for vort hårdt plagede erhvervsliv - og gøre den offentlige sektor mere effektiv ved at indføre nulvækst og ....

Brugerbillede for Lars Kristensen

Jeg så DR2 i morges og det er slående at den, under boligboblen største ejendomsmægler, havde et rigtigere bud på grådighedskrisen end Rangvid rapporten. Ejendomsmæglerens konklusion var at "almindelige mennesker begyndte at spekulere i familiens bolig" og alle skulle have en lejebolig eller to.
Da staten og kommunerne besluttede at Roskilde skulle bygges sammen med København og lossepladsen på Amager skulle udvikles, skabtes samtidigt et behov for hurtige billige penge til at finansiere dette cirkus. Markedet var der jo og "lejlighederne solgte sig selv". Flot konkluderet af en ejendomsmægler der har svært ved at se i bagspejlet.
Man kan ikke fortænke Ragvid i at være bjergtaget af opgaven og dybdeborende i tallene.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Man kan skrive meget om en rapport, så omfangsrig som denne, men en hurtig overordnet konklusion, med hensigt fremadrettet at hindre gentagelse, kan man sige.

Der skal selvransagelse til i den danske finansverden, man er ikke så dygtig, som man troede, og så er man ikke alene om overvurdering af evnerne, den nuværende regering, må i arbejdstøjet og sikre den fremtidige, og i dag utilstrækkelige lovgivning, kommer på plads, som konsekvens af Anders Fogh Rasmussens fejlslagne politiske tilgang til finanssektoren, hvilket haster så vi undgår nye gældsætningsproblematikker forårsaget af manglende handlekraft fra regeringen, som i Anders Fogh Rasmussens regeringstid.

En gennemgående konklusion er manglende evner, til forsvarligt at drive finansvirksomhed, samt manglende politisk evne til indførsel af tilstrækkelig effektiv lovgivning, til beskyttelse af borgerne imod finanssektorens profit bestræbelser, for egen vindings skyld, men også delvist mod borgernes egen, amatøragtige tilgang til finanssektorens tilbud om lånefinassiering, hvor man rimeligvis må tilføje, finanssektoren bør være de professionelle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Særligt interessante bidder fra rapporten.

På side 19 står:
"Nationalbanken har ikke mulighed for effektivt at styre pengeinstitutternes udlån. Nationalbanken kunne således ikke have stoppet udlånsvæksten i årene inden krisen, selv om den havde vurderet, at der var behov herfor. Erfaringerne fra 1970’erne og 1980’erne, hvor Nationalbanken brugte kassebindingsregler, kvoter og andre lignende instrumenter i et forsøg på at reducere pengeinstitutternes udlånsvækst var, at det i praksis ikke var muligt på en måde som effektivt kan bidrage til finansiel stabilitet og konjunkturregulering. Disse instrumenter blev derfor i løbet af 1970’erne og 1980’erne opgivet, jf. konklusion xii."

En væsentlig årsag til finanskrisen, var altså at sådanne instrumenter, der skulle have været anvendes til at overvåge pengeinstitutternes udlån og dermed pengeskabelsen (mængden af betalingsmidler, der er nødvendige for at en pengebaseret økonomi kan findes sted), var blevet opgivet og destrueret.

Det virkeligt betændte er ikke fraværet af kontrol af pengeinstitutterne. Det helt katastrofale, er at det er en nationalbanks opgave at stå for pengeskabelsen, og at kunne bestemme den tilgængelige pengemængde.

Det står sort på hvidt, at nationalbanken (et ord der ikke er et egennavn, men henviser til den selvejende institution ved navn 'Danmarks Nationalbank') ikke kunne udføre dennes helt centrale opgave -- at kunne bestemme pengemængden.

På side 24 fremsætter et mindretal (Finn Østrup) er særstandpunkt. Det er i udvalget blev talt om perioden før 2008, og talt om hvem der kunne have ageret anderledes. Et interessant afsnit, der indledes således:
"Finn Østrup konstaterer, at tilsynsvirksomheden og reglerne for kreditinstitutter forud for krisen har været genstand for diskussion i udvalget. Det er under denne diskussion blevet oplyst, at Finanstilsynet forud for krisen fandt det vanskeligt at gribe ind over for kreditinstitutter på grundlag af den eksisterende lovgivning. Heroverfor må det fremhæves, at lovgivningen før krisen indeholdt flere bestemmelser, som gav Finanstilsynet mulighed for at gribe ind, herunder en forhøjelse af solvenskrav samt påbud om redegørelse for et kreditinstituts økonomiske stilling. Disse regler er omtalt i kapitel 7. Det kan herudover konstateres, at det ansvarlige ministerium (Økonomi- og Erhvervsministeriet) kunne have taget initiativer til at ændre lovgivningen for at dæmpe udlånsvæksten. [...]"

Mindretalsudtalelsen bliver ikke mindre interessent i den tekst der følger.

Finn Østrups fornuftige betragtninger, afvises dernæst af de øvrige udvalgsmedlemmer som overflødige. Et politisk nedsat udvalg der skal belyse årsager til en national ulykke, bider jo sjældent de politiske herskere...

Det gode ved sådanne rapporter er, at man kan fortie væsentlige emner. F.eks. omtales 'særligt dækkende obligationer' (SDO'er) først på side 453. Bank for International Settlements omtales slet ikke (ud over at litteraturlisten på siderne 480-484 nævner institutionen fem gange).

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Bro

det er gr. de 400 mia, at det klinger hult, når bankerne siger, at de har betalt bankpakkerne tilbage, der udestår stadig en retsforfølgelse af de, der skabte og vedligeholdt krisen, finansverdnen bør betale en ekstraskat indtil beløbet er indbetalt og de penge kunne gå til opretholdelse af velfærdsstaten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Spænden citat fra rapporten, der bliver interessant, at følge opfølgningen på:

"Det vurderes ikke at have været en egentlig årsag til krisen i Danmark, at der siden 1970’erne er sket en generel liberalisering af de internationale kapitalbevægelser og af den finansielle sektor, herunder opbygning af finansielle supermarkeder, der kan tilbyde en række forskellige finansielle produkter til kunderne. Den generelle liberalisering af internationale kapitalbevægelser har dog været en underliggende forudsætning for, at de danske pengeinstitutter i løbet af 00’erne kunne finansiere det stigende indlånsunderskud på de internationale kapital og pengemarkeder."

Hvilket på almindelig dansk betyder, det var ikke liberaliseringen i 1970’erne der var årsagen til krisen, med det var det der lå til grund, for det gik galt i 2008, sammen med inkompetence i disciplinen købmandskab naturligvis, hvilket er det gennemgående tema.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan henrik wegener

"Danmarks samlede produktion, BNP, ligger 2,25-2,5 procent under det niveau, som ville have været, hvis krisen aldrig havde ramt landet". Det virker som et udsagn byggende på hypoteser om hvordan alt kunne have været "hvis bare". En "kontrafaktisk " økonomisk udvikling.
Men var det ikke kendetegnende for perioden før, at de beregnede verdier for forskellige aktiver var overvurderede, bl.a. fordi betalingsevnen for store grupper af skyldnere var overvurderet. Var en del af "verdensøkonomien" ikke lidt firkantet sagt "fiktiver"? I det omfang det var sådan har "tabet" vel også været fiktivt?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

OK - hovedparten ( ? ) af tabet på 400 milliarder består IKKE i , at vores "penge-tank" / "sparegris" er lænset for dette beløb - men i at vi kunne have tjent op mod 400 milliarder mere , hvis krisen ikke var kommet ???

I øvrigt er det interessant læsning - det bliver først rigtigt spændende, når rapporten er studeret grundigt , og vi får en saglig drøftelse af rapportens forudsætninger, tilskæring og udeladelser o s v - og den debat bliver p g a sin kompleksitet garanteret ikke refereret i medierne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

De 400 mia. kr. finanskrisen koster, skal suppleres med de tab, der skyldes, at vigtige samfundsstrukturelle institutioner i Danmark, så som arbejdsmarkedet (overenskomsternes faldende tendens), offentlig produktion (privatiseringspresset stiger), sociale foranstaltninger (ydelserne beskæres), beskatning af højindkomster (ufinansierede skattelettelser), kommer under yderligere økonomisk og politisk pres, idet forandringer på disse felter anses som en væsentlig del af kriseløsningen.

Hertil kommer at skibene pt. ligger højt over klippeskærene på grund af den lave rente. Når renten snart tynger skibene ned, viser de virkeligt risikable investeringer sig og vi vil får den sande regning at se.

anbefalede denne kommentar