Læsetid: 5 min.

Den grønne omstillings største udfordring er transport

Skal Danmark indfri målsætningerne om et fossilfrit samfund, skal der ske en mindre revolution på transportområdet. Trods mange års forsøg på at sænke udslippet af CO2, går det fortsat den forkerte vej. Men snart knækkes kurven, lover transportminister Pia Olsen Dyhr
Ligegyldigt om vi kører mere sammen, bruger den offentlige trafik bedre og måske endda skruer ned for mobiliteten, så er den langsigtede løsning først og fremmest ny teknologi, forklarer Susanne Krawack, der er medforfatter til Teknologirådets rapport om transport uden brug af kul eller olie. Foto: Scanpix

Ligegyldigt om vi kører mere sammen, bruger den offentlige trafik bedre og måske endda skruer ned for mobiliteten, så er den langsigtede løsning først og fremmest ny teknologi, forklarer Susanne Krawack, der er medforfatter til Teknologirådets rapport om transport uden brug af kul eller olie. Foto: Scanpix

12. september 2013

Kør fra Kolding til Haderslev for en flad 20’er. Eller hvad med en tur fra København til Ringsted for 40 kroner?

På ganske få år er gomore.dk – en portal for samkørsel – vokset til at have knap 90.000 registrerede brugere fordelt over hele landet. Foruden at være populært er konceptet enkelt: Har du plads til ekstra passagerer, eller mangler du et lift, så matches udbud og efterspørgsel nemt med et par klik på musen. Og det fungerer. Både dem med bil, og dem uden, er tilfredse. Som en af brugerne, Jette groth Søgaard, skriver på gomore.dk´s hjemmeside.

»Win-win for både chauffør, passager og miljøet. Kan kun anbefales :) Billigere end offentligt transport – og hyggeligere end at køre alene.«

En anden bruger, Ann-Sofie Lander Olsen, skriver:

»Det er vidunderligt både at kunne spare penge og miljøet lige meget, om man er passager eller fører af en bil. Det har altid været en fornøjelse både med lift og en ekstra passager.«

Sammen med andre lignende initiativer, der skal gøre danskernes transport mere grøn, er gomore.dk at finde på voresomstilling.dk. Her samler Danmarks Radio og Dagbladet Information alle de projekter, der gør Danmark til et mere bæredygtigt land. Men kun 25 af foreløbigt 400 initiativer omhandler en mere bæredygtig transport, hvilket tydeligt viser, at området er en af de største udfordringer på vejen mod et bæredygtigt samfund.

Og selv om samkørsel og delebiler naturligvis ikke løser problemerne med transportsektoren i Danmark, så er det et skridt i den rigtige retning. Danskerne køber biler som aldrig før, men vi kører som regel alene i dem.

Højere effektivitet

»Vi skal have vendt udviklingen. I øjeblikket er små biler meget billige, men det betyder desværre, at vi kører færre personer i hver bil,« siger civilingeniør Susanne Krawack, der er tidligere sekretariatschef i Transportrådet samt medforfatter til en lang række udredninger og analyser af transportsektoren i Danmark for blandt andre Trængselskommissionen og Teknologirådet.

I dag er hun chefrådgiver i den grønne tænketank Concito med ansvar for transport og klimatilpasning.

»Vi er nødt til at øge belægningsgraden i både den kollektive og private trafik. Det vil sige, vi skal blive bedre til at fylde tog, busser og vores biler op,« siger Susanne Krawack, der tegner problemet med privatbilisme op: Når danskerne hver dag i myldretiden pendler til og fra arbejde, sidder der i gennemsnit 1,1 person i hver bil. Ved anden kørsel – når vi skal i sommerhuset, til supermarkedet eller i sportsklubben, kører i gennemsnit 1,5 person i hver bil. Det betyder, at der hvor der er mest trafik på vejene er det kun i én af ti biler, at der sidder mere end én person, forklarer Susanne Krawack, der peger på, at en af løsningerne kunne være, at øge udgiften til kørsel i de tidsrum og de områder, hvor belastningen er høj. Eksempelvis med en betalingsring.

»Vi har set, at effekten i høj grad er, at vi bliver bedre til at få flere folk ind i hver bil, hvis man øger udgiften pr. bil. Og kunne vi blot øge andelen af passagerer lidt, så er der samlet set meget sparet i energi og CO2-udledning. Men det er svært, fordi det samtidig reducerer mobiliteten for den enkelte,« forklarer hun.

Dét er det politiske dilemma. Mobiliteten i samfundet regnes som en af de vigtigste faktorer for vækst, og derfor anses alle tiltag, der begrænser mobiliteten som hæmmende for vækst.

El er den langsigtede løsning

Selvom øget belægning i alle transportmidler er et af midlerne til en mere effektiv og mindre klimabelastende transport, så er det kun en begrænset del af løsningen for transportsektoren, hvor udfordringerne er enorme.

Transport i Danmark afhænger næsten 100 procent af olie, og til trods for et massivt fokus på at nedbringe udslippet af CO2, går det fortsat den forkerte vej. På blot 20 år fra 1990 til 2010 steg energiforbruget inden for transportsektoren med 20 procent, og i dag anvendes omkring 25 procent af det samlede danske energiforbrug på transport.

Fremskrivninger foretaget af Teknologirådet viser samtidig, at antallet af transporterede kilometer for varer og personer vil stige med gennemsnitligt 1,5 procent om året frem mod 2050 – samme år, hvor Danmark skal være helt fri af fossile brændsler.

Så ligegyldigt om vi kører mere sammen, bruger den offentlige trafik bedre og måske endda skruer ned for mobiliteten, så er den langsigtede løsning først og fremmest ny teknologi, forklarer Susanne Krawack, der er medforfatter til Teknologirådets rapport Dansk transport uden kul og olie – hvordan?.

»Overordnet set er vi nødt til at satse alt hvad vi kan på at få nogle renere teknologier ind i transportsektoren. Her er elbilen og kollektiv transport drevet af el en stor del af løsningen, fordi vi som nation producerer en meget stor del af vores vedvarende energi fra vindkraft,« siger Susanne Krawack.

Hun mener, at det må antages, at der på et tidspunkt kommer det nødvendige teknologiske gennembrud på elbilområdet, så eksempelvis rækkevidden på elbiler bliver markant forøget ligesom at teknologien bliver billigere.

»Derfor skal man fra politisk side forsøge at trække et marked i gang. For skal man pege på de langsigtede løsninger, så er elbiler en af dem,« siger Susanne Krawack.

Ingen politiske mål

Den nyudnævnte transportminister, Pia Olsen Dyhr (SF), erkender, at det i øjeblikket går den forkerte vej, både hvad angår udledningen af CO2 og den mængde energi, der bruges på transport. Og selv om hun ikke vil give garantier eller sætte en dato på, så lover hun, at udviklingen mod en renere transport i Danmark er lige rundt om hjørnet.

»Jeg vil nødig være spåmand, og jeg har ikke et årstal på, hvornår det lykkes, men vi skal have knækket kurven,« lyder det fra Pia Olsen Dyhr, som siger, at der nu tages nogle »store skridt på transportområdet«.

Et af dem er et netop etableret Center for Transport, Klima og Miljø, ligesom der i øjeblikket arbejdes i både transportbranchen og blandt de grønne organisationer med at lave et såkaldt roadmap for udviklingen af dansk transport frem mod 2050.

Ministeren vil dog foreløbigt ikke gå så langt at sætte politiske mål for, hvad de enkelte dele af transportsektoren skal bidrage med af CO2 -reduktioner.

»Jeg har ikke noget problem med mål. Men for mig er det vigtigere at få branchen med. Derfor synes jeg, at vi hellere skal få sat gang i noget af det, der allerede kan lade sig gøre i stedet for at tage en lang diskussion om, hvad målene skal være,« siger Pia Olsen Dyhr, der anerkender, at der »skal leveres meget mere, hvis vi skal i gang med en grøn omstilling.«

–Hvordan?

»Nu har vi bedt branchen give et bud på, hvad de kan gøre frem til 2050. Og det mener jeg helt alvorligt. Du kan komme tilbage i januar, for der får jeg svarene fra branchen og de grønne organisationer. Og så skal der ske noget. Det er ikke en syltekrukke.«

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Meyer
Peter Meyer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Så det er god politik at folk er mobile og til rådighed for arbejdsmarkedet hele landet og verden rundt
(vi skal jo tænke på konkurrencen og globaliseringen)
det handler bare om at lave teknologien om,
så der kan proppes flere mennesker ind i de mobile enheder,
som så skal udvikles til ikke at grisse så meget.

.. Ud og køre med de skøre. *suk*

Søren Roepstorff, Carsten Munk og John Fredsted anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det må være en sandhed med modifikationer, at vi skal være bedre til at fylde tog og busser op. Nogle tog og busser kan ikke fyldes bedre op, men især togene mangler kapacitet på nogle strækninger.
Mål om renere teknologi til transportsektoren ligger i EU-regi. Danmarks indflydelse på det område begrænses af, at landet ikke har nævneværdig produktion af motorer og transportmidler. Modsat Danmark har EU mål for reduktion af CO2-udledning fra biler.

Mit eget transportbehov er ikke særlig stort, og jeg har flest udfordringer med mine få rejser til udlandet. For tiden er det kompliceret nok bare at købe en togbillet til Hamborg. Det kan gøres online på både DSBs og Deutsche Bahns hjemmeside, men de to hjemmesider giver vidt forskellige muligheder. På DSBs hjemmeside kan kun købes billet til forbindelser, hvor enten ICE el. Eurocity benyttes over grænsen. På Deutsche Bahns hjemmeside kan derudover købes billet til forbindelser. hvor DSBs tog mellem Flensborg og Østerport benyttes over grænsen. En lidt sjov konsekvens er, at DSBs hjemmeside kan henvise rejsende fra Jylland og Fyn til at rejse via Høje Taastrup, mens Deutsche Bahns hjemmeside modst kan henvise rejsende fra København til at rejse over Storebælt og Flensborg. Det må kunne gøres bedre.

Endnu værre er det, hvis jeg vil til fx. Manchester i Storbritannien, som er en af mine foretrukne destinationer. Når jeg vælger at rejse med tog, må jeg selv strikke rejsen sammen ved hjælp af 3-5 forskellige hjemmesider og mindst to opslag på en af disse hjemmesider.
1. etape: Danmark - Køln, som kan findes på Deutsche Bahns hjemmeside, men køb af billet skal nogle gange fordeles på DSBs og Deutsche Bahns hjemmeside, fordi billet til togene til Flensborg ikke altid kan købes på Deutsche Bahns hjemmeside.
2. etape: Køln - Bruxelles, som betjenes af både Deutsche Bahn og togselskabet Thalys. Da jeg har et fordelskort kaldt The Card hos Thalys, køber jeg helst billet hos det selskab, jeg benytter.
3. etape: Bruxelles - London, som findes på Eurostars hjemmeside.
4. etape: London - Manchester, som findes på enten Virgin Trains' hjemmeside el. en britisk togrejseportal som thetrainline.com for at finde de laveste priser. En fordel ved Virgin Trains' hjemmeside er, at nogle billettyper herunder den billigste "Advanced" kan leveres til udprintning på egen printer.
Derudover er rejsetiden så lang, at en overnatning enten på hotel el. i nattog er nødvendig undervejs. Personligt vælger jeg typisk overnatning på luksushotel nær banegården, som er Bruxelles-Midi i Bruxelles og hovedbanegården i Køln el. Hamborg. (Hamborg er relevant ved togrejser til London. I så fald blliver etape 2 og 3 Danmark - Hamborg og Hamborg - Bruxelles.)
Der kræves naturligvis flere opslag, hvis Paris overvejes som mellemstation i stedet for Bruxelles. I så fald kan etapen mellem Tyskland og Paris planlægges via Køln el. Frankfurt. Deutsche Bahn og SNCF kører Frankfurt - Paris Est, mens Thalys kører Køln - Paris Nord.

Det er noget nemmere med rutefly, hvor adskillige søgemaskiner kan benyttes. Til gengæld giver søgemaskiner for flyrejser nogle gange underlige resultater, især når udgangspunktet er en jydsk lufthavn.

Så længe man ikke afskaffer kørselsbelønningen i form af fradraget for hjem/arbejdsplads kørsel og tilsvarende fradrag i erhvervene, sammen med CO2 reduceret/fri el produktion til elbilerne, - giver jeg ikke en rygende CO-fis for ministerens fine mål.

Filo Butcher, Søren Roepstorff, Kim Houmøller og Jan Nygaard anbefalede denne kommentar

"Den grønne omstillings største udfordring er transport"

Sikke dog noget pladder. Det største problem er opvarmning af boliger og erhverv, en post som andrager 40% af vores samlede energiforbrug.

Jeg talte med en fabrikant den anden dag. De laver støbninger og bruger en masse energi til opvarmning . Derefter køler de materialer ned. Dette kølevand vil de gerne af med til boligopvarmning men skal betale afgift en gang til for energien hvis den skal afsættes. Derfor smider de det varme vand ud. Idioti. Her er virkeligt noget at hente sammen med isolering af boligmassen.

Vores bilpark er allerede blevet ca 30% mere energieffektiv på kun 5 år. Og dette fortsætter med en fart så Finansministeriet forsøger at finde penge til de manglende indbetalinger af energiafgifter for benzin/diesel til biler. Senest med en 20% stigning af dieselafgifterne plus ekstra "grønne" afgifter på dieselbiler.

Filo Butcher, Søren Roepstorff, Janus Agerbo, Jesper Frimann Ljungberg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis man endelig skal gøre noget ved transporten så skal man ikke som den foregående regering begynde at beskatte de computere og netværk som virksomhederne sætter til rådighed for hjemmearbejdspladser.

Denne lille manøvre som blev sanktionere af den nuværende regering kostede lige 50.000 hjemmearbejdspladser.

Søren Roepstorff, Dennis Berg, Janus Agerbo, Jesper Frimann Ljungberg og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

"Jeg talte med en fabrikant den anden dag. De laver støbninger og bruger en masse energi til opvarmning . Derefter køler de materialer ned. Dette kølevand vil de gerne af med til boligopvarmning men skal betale afgift en gang til for energien hvis den skal afsættes. "

Grundfos har gjort noget i den retning.http://www.youtube.com/watch?v=Fl2bG0vqUf4
(fundet via http://world-you-like.europa.eu/da/.)

@Børge Rahbech Jensen

Godt link!

Skatteministeriet skal give tilladelse til afgiftsfritagelse så små virksomheder kommer nok i klemme. Grundfos kan afskrive de ekstra energiafgifter som marketingsmateriale da de selv producerer lige præcis det system der står for kølingen. Altså hvis de ikke har fået en afgiftsfritagelse.

Og præcist hvad der er økonomien i dette mellem Bjerringbro og Grundfos er ikke lige til at gennemskue i dette reklameindslag. Måske har Grundfos sagt til kommunen / skatteministeriet:" Vi skal oprette 200 nye arbejdspladser men skal til gengæld bruge afgiftsfritagelse fra genindvundet energi da produkterne angår dette område".

Her er en analyse fra DI. Godt nok fra 2009, men så vidt jeg ved er skattemodellen for genindvundet overskudsvarme ikke ændret.

http://di.dk/SiteCollectionDocuments/Downloadboks%20-%20lokale%20filer/2...

Flemming Scheel Andersen

Transport er en nødvendighed for et moderne samfund, men det er ikke det samme som at man skal udsulte store dele af landet og undgå at udnytte disse dele af landet og samtidig koncentrere al aktivitet i større byer.

En så tåbelig strategi, eller mangel på samme, vil selvfølgeligt kræve større og større transportbehov, som man så bagefter skal symptombehandle, fordi det er en aktivitet der forurener mere end nødvendigt.

Vi snakker transport ! Og økonomiske incitamenter formodes at virke.
Det gør man så på forskellig måde, f.eks grøn afgift ift benzinforbrug, men slæber rundt på gamle ordninger, der modvirker hensigten.
Kørselsfradrag for bilkørsel, afgift på spildvarme som nævnt, på andre energikilder, o.a.
Børge - Fradrag for billet til toget er en omvej. Direkte kunne man nedsætte billetprisen ved styring af DSB o.a. via tilskud.
Nils - Netop. I stedet får virksomheder fradrag for investeringer i energikrævende udstyr, hvorefter de betaler afgifter af forbruget.

SGST = Staten Giver - Staten Tager.

@Leo Nygaard

Det eneste der sker hvis transportfradrag fjernes er at husene i udkantsdanmark bliver endnu sværere at sælge.

Regn med at et hus i ringsted falder med 150.000 til 200.000 i værdi.

"Og økonomiske incitamenter formodes at virke." Og det gør det. De 10 mest solgte biler er gået fra i gennemsnit at køre 13 km/l i 2007 til nu at køre 21 km/l. Og denne evolution fortsætter da EU har pålagt en yderligere forbedring på bilerne således at en ny bil i 2020 mindst skal køre 25 km/l og i 2025 30 km/l.

Find lige et andet sted hvor energiforbruget er reduceret med 60% på 15 år.

Hvis vi kunne overføre bare den halve success til vores boliger sammen med en forøget produktion af vedvarende energi med statisk tilførsel, så ville man have en fornuftig ambition.

Man har prøvet med håndværkerfradrag og energitilskud til boliger, men det er overhovedet ikke ambitiøst nok.

Nikolas Andersen

> Vores bilpark er allerede blevet ca 30% mere energieffektiv på kun 5 år.

> Og dette fortsætter med en fart så Finansministeriet forsøger at finde penge til de
> manglende indbetalinger af energiafgifter for benzin/diesel til biler..

Dog er der stadig mange der køber meget større biler og/eller biler med meget større motorer end de behøver.

Derudover er der kørestil, mange accelererer og bremser meget mere end nødvendigt.

Der er stadig stor mulighed for besparelser på kørsel, hvis man kan miste lidt af racerinstinktet.

Børge Rahbech Jensen

"Børge - Fradrag for billet til toget er en omvej. Direkte kunne man nedsætte billetprisen ved styring af DSB o.a. via tilskud."

Det gør ingen forskel. Befordringsfradrag er en omvej, og da jeg pendlede mellem Randers og Frederikshavn for nogle år siden, var prisen på et månedskort fra DSB vist lavere end befordringsfradraget, så vidt jeg husker. Det er også en omvej, når befordringsfradrag gives for befordring i egen bil. Billetprisen er også ligegyldig, hvis kollektiv trafik ikke kan benyttes af praktiske grunde, eller hvis de største problem i virkeligheden er en ubevidst angst for samvær med andre mennesker.

Det, jeg er mest utilfreds med i forhold til kollektiv trafik, er en følelse af, at DSB direkte modarbejder ønsker om øget brug af tog til udlandet, og togene fra København mellem kl. 20 og kl. 0:30 ikke kører længere end enten Fredericia el. Aarhus. Det er slemt nok, at den kollektive trafik i det meste af landet er beskåret siden 2009, hvor den danske klimadebat havde et klimaks. Det ligner mest den typisk danske adfærd med at sige ét og gøre det modsatte.

Børge Rahbech Jensen

Nils bøjden:

"Og præcist hvad der er økonomien i dette mellem Bjerringbro og Grundfos er ikke lige til at gennemskue i dette reklameindslag. "

Enig, men i princippet kunne man jo spørge dem. ;)

@Nikolas Andersen

"Dog er der stadig mange der køber meget større biler og/eller biler med meget større motorer end de behøver. "

Jeg har svært nok ved at beskrive hvad jeg selv behøver, så at sætte mig til dommer over andres behov forekommer mig både besynderligt og noget overformynderiskt.

Jesper Frimann Ljungberg

Problemet her er jo den mangel på vision og mandsmod vi ser fra politisk side.

Hvis man vil reducere CO2 udslippet fra transport sektoren, må man også skabe det økonomiske råderum der skal til, nu hvor man har gjort sig afhængig af de adfærdsregulerende afgifter man har indført.

Jeg mener stadig at gratis offentlig transport er en af vejene frem, men det kan ikke stå alene, der skal penge til, og så skal der omstruktureringer og en holdningsændring ændring til, hos det 'offentlige'.

Jeg tager det offentlige når jeg skal på arbejde, det koster mig femten min hvis jeg har cyklen med og så en halv time kun med offentlig transport.
Med cyklen der har jeg 30 min til at læse og skrive arbejdsmiljø i toget og 25 min motion på cyklen.
Så faktisk hvis jeg tager cykel/S-tog kombien så er det sådan cirka en halv time pr vej mere effektivt end bilen.
Mit problem er så bare at den offentlige transport er for ustabil, der er ringe/ingen plads i myldretiden, den er dyr, de forskellige transport systemer passer ikke sammen og togene har det med at køre oven i hinanden. Så der er nogle udfordringer der skal løses IMHO, før det er en del af løsningen.

//Jesper

Niels siger : "Det eneste der sker hvis transportfradrag fjernes er at husene i udkantsdanmark bliver endnu sværere at sælge." Er det et argument imod at fjerne fradraget ?

Hvis man vil klimapolitik og mindre forbrug af resurser, kan man ikke slæbe rundt på andre, modsat rettede motivationer.
Konsekvensen ville være, at øge fradraget og dermed øge husprisen.
Det er gak-gak ud fra præmissen grøn omstilling.
Provenuet fra fradraget kan jo anvendes, som man synes, f.eks til at nedsætte billetpriser.

Børge - Du forstod vist ikke mit budskab : Undgå, at staten giver med den ene hånd og tager med den anden. Med al den overflødige administration, det medfører.

Jeg er bange for at vores politikere er bundet af lignende vaneforestillinger og angst for vælgerne, som ligge i det, I giver udtryk for.

Børge Rahbech Jensen

Leo Nygaard:

"Hvis man vil klimapolitik og mindre forbrug af resurser, kan man ikke slæbe rundt på andre, modsat rettede motivationer."

Det går da helt fint, hvis den danske regering da har en sådan klimapolitik. Den danske klimapolitik er underlagt økonomiske mål om arbejdspladser og overskud på statens finanser.

"Børge - Du forstod vist ikke mit budskab : Undgå, at staten giver med den ene hånd og tager med den anden. Med al den overflødige administration, det medfører."

Nej, nok fordi du ikke argumenterede for det budskab, du nu påstår, du havde. Ved du overhovedet, hvordan befordringsfradrag fungerer? Jeg synes, du skulle lægge dine lærebøger på hylden og finde Skats vejledning om befordringsgodtgørelse frem. Som jeg læste det, argumenterede du alene for billigere billetter til kollektiv trafik, som absolut intet har med befordringsfradrag at gøre.

Ministeren vil dog foreløbigt ikke gå så langt at sætte politiske mål for, hvad de enkelte dele af transportsektoren skal bidrage med af CO2 -reduktioner.

I dag udtaler Magrethe Vestager: "Uden klare mål kører vi rundt i cirkel"

Regeringen er åbenbart i splid med sig selv.

Så læste du ikke ordentligt. Det fremgår klart, hvad jeg snakker for.
Selvfølgelig har fradraget intet direkte med billetpriser at gør, men jeg fremførte : "Provenuet fra fradraget kan jo anvendes, som man synes, f.eks til at nedsætte billetpriser."

"Ved du overhovedet, hvordan befordringsfradrag fungerer?"
Ja, det ved jeg : Andre skatteydere betaler tilskud til dem der kører langt på arbejde.
Altså i denne sammenhæng: For at forurene, bruge energi, bruge familietid tid og give trængsel på vejene med vejudgifter til følge.
Og præmissen er her , at vi skal den anden vej !!

Børge Rahbech Jensen

Leo Nygaard:

"Ja, det ved jeg : Andre skatteydere betaler tilskud til dem der kører langt på arbejde."

Så langt har du ret, men så hopper kæden af:

"Altså i denne sammenhæng: For at forurene, bruge energi, bruge familietid tid og give trængsel på vejene med vejudgifter til følge."

Det er ikke korrekt. Der gives præcis samme tilskud til de, der kører langt på arbejde med tog, med bus, på cykel el. ethvert andet transportmiddel. Hvad har familietid med sagen at gøre? Befordringsfradraget kan endda indregnes i forskudsopgørelsen, så det slet ikke opkræves som indkomstsskat. Jeg nægter at tro, det giver trængsel på vejene, at nogle mennesker rejser langt med tog for at komme på arbejde.

Et andet problem i forhold til denne debat er i øvrigt, at din argumentation mod befordringsfradrag med samme ret kan bruges mod tilskud til kollektiv trafik. Hvor stor er chancen for, at kollektiv trafik kan drives overalt i landet uden offentlige tilskud? Faktisk er det et meget almindeligt argument mod tog, at staten betaler et stort beløb til DSB (og andre togoperatører) hvert år for togdrift.

Hvad er det præcis for en vej, du mener, vi skal? Mod mere isolation, hvor alle kun færdes i nærheden af deres bopæl? Eller mod afskaffelse af kollektiv trafik uden for de største byer? Jeg er mest tilbøjelig til at tro, du ønsker større isolation.

Børge Rahbech Jensen

@ Elmo Vinkel: Jeg ved ikke, om regeringen er i splid med sig selv. En anden mulighed er, at den er enig om at køre rundt i cirkel.
Jeg er ikke engang helt sikker på, du har ret i, regeringen ikke har sat politiske mål for transportsektorens reduktion af CO2-udledning. En anden mulighed er, at det politiske mål er - 0.

Per Dørup Jensen

Ja, bilisme, mobilitet og (sort) vækst hænger sammen.
Kina og dets storbyer - som det meste af tiden er indhyllet i CO2 smog, hvis indbyggere mere eller mindre lider af luftvejssygdomme, og hvor landets landbrugsprodukter er forgiftet af sur CO2 nedbør, tungmetaller m.m. - må da være det helt store forbillede for de mange fortalere for bilisme, mobilitet og vækst.

Børge
Der var lige den sætning, der viser, hvor jeg og klimaministeren vil hen (før han blev minister:-)) : "Mod mere isolation, hvor alle kun færdes i nærheden af deres bopæl?"
Ideelt set ja. Men i praksis, at vi alle bor tættere på arbejdspladsen.
Nu forstår du noget. Men hvorfor kalder du det isolation.

Og : "Eller mod afskaffelse af kollektiv trafik uden for de største byer?"
Lige modsat !
Og : " Hvad har familietid med sagen at gøre?" Når både far og mor ligger på landevejen er de væk fra deres børn.

Der er ikke noget område, der involverer så mange politikområder, som trafik.
Derfor meget svært at forholde sig til. Det medgiver jeg gerne.

Hvis benzin priserne havde fuldt den alm. pris udvikling, fra oliekrisen i 1970`erne og
frem til 1990`erne, skulle en liter benzin koste 25 kr pr literen, Sagt af salig Svend Auken. Her i 2013 skulle prisen ligge på 30-35 kr literen. Det vil give er jeg sikker på en masse frisk luft.

Børge Rahbech Jensen

@ Leo Nygaard:

"Men hvorfor kalder du det isolation."

Fordi det er et godt og passende ord for, at mennesker holdes inden for et relativt lille afgrænset område.

Med de andre argumenter tåger du rundt i denne debat.
Hvordan er det modsat afskaffelse af kollektiv trafik uden for de største byer at være imod statsstøtte?
Hvad har det at gøre med evt. grøn omstilling af transportsektoren, om far og mor er væk fra sine børn? At du fortsat forudsætter, de ligger på landevejene, tager jeg som (endnu) et tegn på, du slet ikke forholder dig til kollektiv trafik. Det er ikke engang givet, at de, der kører langt for at komme på arbejde, har børn, endsige givet, både far og mor har langt til arbejde. Det er bare noget, du forudsætter.
(Det minder mig om en anden debat om "kognitiv overload", men jeg antager, trådfletning heller ikke er velset i dette forum.)

Børge Rahbech Jensen

På den anden side: Med tog svarer rejsetiden fra Beijing til Shanghai nogenlunde til rejsetiden fra København til Aalborg. Der er så lige lidt over 1.300 km. fra Beijing til Shanghai men "kun" lidt over 400 km. fra København til Aalborg. Hvis vi sammenligner kollektiv trafik med Kina, tror jeg, Danmark bliver overmatchet på det grusomste, så det må vi hellere undlade....

"Hvis vi sammenligner kollektiv trafik med Kina, tror jeg, Danmark bliver overmatchet på det grusomste, så det må vi hellere undlade...."

What? Are You joking????????

I Danmark er vi uden problemer i stand til at transportere 50% af alle pendlere i Storkøbenhavn med kollektive transportmidler. Hvad vi også gør.

I Beijing kan de måske klare 2%.

Leo

Du har muligvis nogle pointer med din anskuelser vedr. passiv forsørgelse

Men vedr. transport mener jeg virkelig, du er totalt på afveje.

Hvordan i alverden forestiller du dig, det skulle fungerer i praksis.

Havde du forestillet dig at millioner af mennesker og virksomheder skulle rykke teltpælene og samle sig i giga klynger ??

Hvem i alverden skulle finansierer det ??

DK har pt. et ekstremt fleksible arbejdsmarkedet og det er en super kvalitet.

Vi ligger helt i front med at skære CO2. Det er sgu da pisse ligegyldig om vi når 40% i 2020.

Vi skal konkurrer med resen af verden. Det gøres IKKE ved at gøre DK ufleksibel

Hr Børge Rahbech Jensen - Du vrøvler. Ud af din snak kan man udlede :

Ingen tager fradraget men i overvejelserne om arbejdsplads.
Ingen forældre er pendlere i bil.
Ingen pendlere kunne bruge tiden til noget mere fornuftigt.
Ingen vil søge over i bus og tog, hvis billetprisen faldt og fradraget bortfaldt.
Ingen ønsker kortere tid og færre kilometer på vejen, fordi de ikke vil "isoleres"
Ingen ønsker at anvende en bedre kollektiv trafik i stedet for bilen.
Ingen ønske at bidrage til : Et bedre bymiljø, mindre CO2, bruge mindre energi, mere familietid ved kortere afstand til arbejdet, mindre trængsel på vejene og færre vejudgifter.

Den grønne omstilling går ud på alt det modsatte.
Men du er måske modstander af grøn omstilling. Så passer dine vrøvlerier fint ind i billedet. Jeg forventer ikke forståelse fra din side.

Er der ingen der vil hjælpe mig lidt med det paphoved.

Børge Rahbech Jensen

"What? Are You joking?"

Hmm... 1.300 km. på lidt over 4 timer vs. 400 km. på lidt over 4 timer...

"I Danmark er vi uden problemer i stand til at transportere 50% af alle pendlere i Storkøbenhavn med kollektive transportmidler. Hvad vi også gør.

I Beijing kan de måske klare 2%."

Kan du dokumentere det? Mig bekendt har København en livlig trafik af privatbiler, og internt i København kører de fleste pendlere på cykel, så det overrasker mig, at 50% af alle pendlere bruger kollektive transportmidler.
Jeg har ikke læst statistikker for Beijing.

Per - Selvfølgelig laver man ikke samfundsstrukturen om fra den ene dag til den anden, når man i årtier har udviklet den. Men derfor skal man ikke da ikke fortsætte blindt ad samme vej. Hvis præmissen er den grønne omstilling gør vi noget ved det.
Men jeg ved godt at du ikke accepterer præmissen.
Derfor kan du måske godt sympatisere med nogle af de punkter jeg lige har opremset - altså de modsatte.

Børge Rahbech Jensen

Leo Nygaard:

"Ud af din snak kan man udlede"

Ja, forudsat "man" er dig.

"Ingen tager fradraget men i overvejelserne om arbejdsplads."

Det er stadig kun dig, der lader, som om befordringsfradraget kun gives til bilister, og desuden bruger en argumentation, som er lige så gyldig for tilskud til kollektiv trafik som for befordringsfradrag. Nu er det så min skyld, at du udtaler dig om noget, du ikke har forstand på.

>i>"Ingen pendlere kunne bruge tiden til noget mere fornuftigt."

Korrekt. Hvis de kunne det, pendlede de jo nok ikke...Og dog. De kunne nok bruge tiden til noget andet, men de ville være arbejdsløse.

"Ingen vil søge over i bus og tog, hvis billetprisen faldt og fradraget bortfaldt."

Korrekt. I så fald skal faldet i billetprisen mindst modsvare tabet af befordringsfradrag.

"Ingen ønsker kortere tid og færre kilometer på vejen, fordi de ikke vil "isoleres""

Jo, men de isoleres jo netop, hvis de ikke må rejse langt for at arbejde. Det svarer jo til tidligere tiders stavnsbånd.

"Ingen ønsker at anvende en bedre kollektiv trafik i stedet for bilen."

Du forholder dig slet ikke til den mulighed men insisterer på, pendlere kører i bil. Bedre kollektiv trafik er også lidt ligegyldigt, når befolkningen forventes at holde sig i nærheden af eget hjem. I så fald er det langt mere klimavenligt at gå el. cykle rundt.

"Ingen ønske at bidrage til : Et bedre bymiljø, mindre CO2, bruge mindre energi, mere familietid ved kortere afstand til arbejdet, mindre trængsel på vejene og færre vejudgifter."

I så fald gjorde de det jo nok. Igen forholder du dig kun til trængel på vejene og vejudgifter, som om den kollektive trafik ikke eksisterer.

"Den grønne omstilling går ud på alt det modsatte."

Ja, den grønne omstilling, du agiterer for, går tydeligvis ud på, at vi alle skal holde os i nærheden af hjemmet.

"Men du er måske modstander af grøn omstilling. "

Ja, jeg er modstander af grøn omstilling, hvis den indebærer en tilbagevenden til det danske samfund anno 1785 !

"Jeg forventer ikke forståelse fra din side."

Glimrende. Det får du heller ikke.

Godt, vi er grundlæggende uenige om præmissen. Så færdig med det.
Men du misforstår et par ting totalt :

- Jeg mener, at provenuet fra fradragene (til det hele) skal FLYTTES til bus og tog og give billigere billetter. Hensigten er at begrænse biltrafik og øge den kollektive - og samtidig med motivere til kortere afstand mellem hjem og arbejdsplads.
Samtidig fjernes princippet SGST (se ovenfor)
Men hvis man ikke er enig i hensigten, er man naturligvis heller enig i midlerne.

- " Jo, men de isoleres jo netop, hvis de ikke må rejse langt for at arbejde. Det svarer jo til tidligere tiders stavnsbånd."
Det er simpelthen noget vrøvl og lige modsat. Et arbejdsmarked der kræver så meget og stadig længere pendlinger er stavnsbåndet, for nu at bruge dit udtryk.

- Et er at du er modstander af den store omstilling som politisk bevægelse, det er en ærlig sag. Men du aner jo slet ikke, hvad det er ! Så burde du slet ikke deltage i debatten.
Jeg håber alligevel at du lærer noget - bare lidt - om hvad andre vil med vores fremtid.

Problemet, hvis betragter energiforbrug og forurening for transport isoleret, er motor og brændstof.
Udfordringen er at få udskiftet forbrændingsmotor og oliebaseret brændstof med bedre energibærer.
Dette er ikke helt lige til, men grundlæggende er udfordringen snarere politisk end teknologisk.
Offentlig transport er yderst effektivt på flere områder dog primært den simple transport til og fra job e.lign for folk i eller nær byer. Et bedre struktureret og ikke mindst billigere offentligt transportsystem kan afgjort afhjælpe trængsel og skabe effektiv transport i byerne. Det vil aldrig kunne erstatte privatbilismen - ikke at folk ville være villige til at opgive deres biler og den frihed de giver, hvis den kunne.

Forbrændingsmotoren derimod den er for længst passé. Hvis vi havde politikere med mod og indsigt kunne den udfases relativt hurtigt.

Alternativet til bilen, er selv i København, ikke noget alternativ. Erkende at for de fleste er tidsbesparelsen den væsentligeste faktor. Kollektiv transport er alt for dyr i forhold til tidsforbruget. Her ses bort fra Metro og S-tog.

Frida Henningsen

Tager hatten af for dem, som gider samkørsel. Det kan blot ikke hænge sammen med os, der måse arbejder 10-14 timer om dagen indimellem, hvorfor man ikke forlods kan afgøre hvornår arbejdsdagen starter og slutter.
Det er dog et blændende alternativ til folk med faste arbejdstider, så det kan koordineres mellem 2 eller flere mennesker.Hvis man altså gider at skulle sidde og være social til og fra arbejde.....

Børge Rahbech Jensen

@ Leo Nygaard:

"- Jeg mener, at provenuet fra fradragene (til det hele) skal FLYTTES til bus og tog og give billigere billetter. "

Udover det bare er en anden måde at tage med den ene hånd og give med den anden, som du også var imod, er det næppe fordelagtigt for pendlere, der i forvejen rejser med bus el. tog, og som du hele tiden har ignoreret med din forudsætning om, pendlere kører i bil. Fra Randers til Aarhus kører et tog og syv busser + evt. ekstra busser mellem kl. 7 og kl. 8. (http://midttrafik.dk/koereplaner/regionalbusser,-lokalbusser-og-teletaxa... s. 4)

"Et arbejdsmarked der kræver så meget og stadig længere pendlinger er stavnsbåndet, for nu at bruge dit udtryk."

Ved du, hvad stavnsbåndet gik ud på? Det gik ikke ud på at køre langt for at komme på arbejde. Det gik ud på ikke at måtte forlade sin hjemstavn men i stedet være forpligtet til at arbejde for en lokale godsejer - stort set som du plæderer for.

"Jeg håber alligevel at du lærer noget - bare lidt - om hvad andre vil med vores fremtid."

Nå. Det værste er sådan set ikke, du vrøvler. Det værste er, at de fleste, der udtaler sig om, hvad de vil med deres fremtid, ikke selv fører sine egne visioner ud i livet, men til tider modarbejder andre, der efter bedste evne forsøger. Det bliver hurtigt til enten alle eller ingen, nok for at udgår ulighed og social udstødning.

Bedre er det ikke, at din argumentation minder om en svunden tid, hvor de fleste menneskers verden stort set var begrænset til eget lokalområde, som kunne være en gade, et kvarter el. en mindre by, og hvor nærmeste købstad ofte var langt væk. Det er formentlig stadig muligt at møde mennesker, for hvem 500 m. kan være langt, hvis en hovedvej el. en bro skal passeres. Det var også en tid, hvor mange opgaver, der nu løses med maskiner, blev løst manuelt fx. med skovle i mangel af gravemaskiner. Forurening kom med industrialiseringen i 1855-1930. Til den svundne tid hørte også flere sygdomme og kortere middellevetid. Jeg forstår ikke de mennesker, der ønsker den tid tilbage, og min undren bliver blot endnu større, når ønsket tilsyneladende mest er begrundet med en selvvalgt livsstil.

KLIMA KRISEN AFLYST !

And now it's global COOLING! Record return of Arctic ice cap as it grows by 60% in a year

A chilly Arctic summer has left nearly a million more square miles of ocean covered with ice than at the same time last year – an increase of 60 per cent.

The rebound from 2012’s record low comes six years after the BBC reported that global warming would leave the Arctic ice-free in summer by 2013.

Instead, days before the annual autumn re-freeze is due to begin, an unbroken ice sheet more than half the size of Europe already stretches from the Canadian islands to Russia’s northern shores.

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2415191/Global-cooling-Arctic-ic...

Det største gennembrud på transportsektoren kunne være hvis man tvang Tyskland (tvang fordi de vil aldrig gøre det frivilligt) til at indføre en generel fartgrænse. Tyskland er det eneste land i verden hvor der ikke findes et loft over topfarten.

Hvis Tyskland havde en fartgrænse på 130 km/t som alle andre ville bilindustrien ikke længere skulle bygge biler der som minimum kan køre 180 km/t. Dette ville højst sandsynligvis have en kæmpestor betydning for hvordan man konstruerer motorer og også gøre el motorer langt mere konkurrencedygtige i fht. forbrændingsmotorer.

Selv om jeg er enig i at opvarmning af bolig hos os i de koldere lande er den største synder, så gælder dette jo ikke for hele verden. Meget kan og vil gøres bedre på dette område og kritikken om at vi ikke gør det godt nok er helt berettiget, men det betyder jo ikke at man ikke også skal fokusere på transportsektoren, hvis udledninger ellers i modsætning til varmeproduktionen forventes at stige ganske markant verden over.

Morten Jensen,

sikke noget vrøvl at aflyse global opvarmning pga. en kold vinter.

"unbroken ice sheet more than half the size of Europe" - en størrelse på halvdelen af Europas er INGENTING i dette sammenhæng. Vi glemmer tit hvor lille Europa i virkeligheden er....
Det betyder bare at prognoserne denne gang afviger en smule til den anden side end de ellers plejer.

Bortset fra dette er en koldere nordlige hemisfære et af de mulige scenarier for en menneskeskabte klimakatastrofe. Hvis Golfstrømmen bliver slået ud af kurs kan det sagtens ske at det bliver meget, endda katastrofalt, koldere i norden mens det stadig bliver varmere i Sahel - og de ækvatoriale zoner med frygtelige konsekvenser for de mennesker der lever der.

Frida Henningsen....

Med Internet, smartphon'er og sociale netværk ind over alt i vores hverdagsliv burde det altså ikke blive et problem at finde samkørende for dig også, med ganske kort varsel :-)

Glæd dig, hvor der er en vilje er der også en vej.

Filo

Det må være op til den enkelte om de vil have mindre fleksibilitet i deres liv igennem samkørsel, hvis det overhovedet er muligt.

Personeligt har jeg det ganske fint med at være fuld fleksible.

Derudover så nyder jeg faktisk stilheden til og fra arbejde helt alene i min lille bil

Rahbech 12.48

Overskriften er : Den grønne omstillings største udfordring er transport.
Dette udsagn står kloge fagfolk bag.
Det er du åbenbart uenig i, og så er der ikke mere at tale om fra min side.
Men for dem, der er enige, er sagen, hvordan vi imødekommer den udfordring. Det forholder jeg mig til ved at gribe fat i et lille hjørne af et meget komplekst emne.
Jeg vil gerne føre en konstruktiv samtale om denne udfordring.
Når du er uenig i præmissen, bliver det ikke med dig.

Du forstår åbenbart ikke hvad jeg mener med SGST.
Derfor forklarer jeg for sidste gang med det aktuelle som eksempel :
Når vi køber en billet (af staten) og får et fradrag i indkomsten, er der tale om SGST.
Når vi betale afgifter af biler/bilkørsel og får fradrag i indkomsten,.....................
Og fra en anden sektor : Når vi betaler indkomstskat og får børnecheck tilbage uanset vores økonomiske formåen, er der...................... !

Majbritt Nielsen

Børge Rahbech Jensen
12. september, 2013 - 11:59 #

Angående dine rejse udfordringer.
Det er forskellige systemer, sprog og lande.
Når vi ikke engang kan få fælles IT til journal-føring i det danske sundheds-system eller fælles radio-systemer i politi og brandvæsen. Hvordan kan du så forvente at forskellige landes IT-systemer skal kunne tale sammen.
Ring til 70131415, de kan som regel hjælpe, når det er ud over det sædvanlige.

Men bare rolig. Få EU lov til at leve længe nok, bliver det måske hamoniseret.