I et helt andet land

Welcome to America. I am sure you will find it different soon enough.«

Ordene kom fra min vejleder, lige inden jeg forlod hendes kontor. Nåh jo, tænkte jeg. Måske.

Forud for hendes bemærkning lå en samtale om at rejse fra Danmark til New York. Jeg fortalte, at New Yorks mentalitet for mig mindede meget om den europæiske. At jeg befandt mig godt i miljøet, og blandt de mange unge mennesker, der sætter deres tydelige præg på byen. Jeg taler sproget, har været her og flere andre steder i USA før og desuden læst på universitetet i fire et halvt år. Hvad skulle overraske mig?

Alligevel grinede hun bare lidt af mig, trak på skuldrene og henkastede en bemærkning om, at jeg tids nok ville finde New York væsentligt anderledes.

Jeg læser en kandidat i politisk og økonomisk sociologi som overbygning på min bachelor i journalistik. Derhjemme har jeg primært taget mine fag på Københavns Universitet. Mange af mine medstuderende har flettet udlandsophold ind i deres kandidatuddannelser. Det skal give et andet perspektiv på den uddannelse, vi har angrebet gennem mere end fire år hjemme i Danmark.

Da lejligheden bød sig, søgte jeg derfor om optagelse på The New School for Social Research, et traditionsrigt, men meget progressivt universitet i hjertet af New York.

Det store chok

Det slog mig ret hurtigt, hvad min vejleder mente. Som dansker er studielivet et større kulturchok, end selve tilværelsen i de forenede stater.

Pensum er omtrent 750 sider om ugen. Det svarer til et helt semesters pensum i et af de fag, jeg sidste år studerede på Københavns Universitet. Bare om ugen.

Litteraturen er næsten uden undtagelse primærlitteratur. Hvor jeg i Danmark var vant til at læse forklarende og fortolkende tekster om fortidens store sociologiske og filosofiske tænkere, bliver jeg nu parkeret på læsesalen med bøger af Rousseau, Durkheim, Marx og Weber.

Timerne foregår i små lokaler med mellem 10 og 15 studerende i hvert. Ikke noget med at sidde og gemme dig på 14. række hvis du ikke har læst. Ikke noget med at kigge på Facebook eller Ekstra Bladet, når du keder dig i timen.

Så det er unægteligt en hårdere hverdag. Og heldigvis for det.

Det slående er nemlig, hvor meget jeg nyder det. Hvor træt jeg i virkeligheden er af at sidde på Facebook i Danmark sammen med alle de andre. Og hvor glad jeg er for, at lige præcis det enkelte semester på The New School, jeg valgte at skrabe penge sammen til, ikke bliver ædt op af virale klikmagneter eller sjove tweets fra kendte.

Studerende kan aktiveres på andre måder end at betale 100.000 kroner for allernådigst at få adgang til universitetet. Der er helt sikkert andre måder. Jeg kan bare stilfærdigt konstatere, at jeg lærer mere nu end nogensinde før. Fordi kulturen er en anden.

Måske har vi ikke de problemer i Danmark, som jeg har oplevet. Måske er det anderledes på andre uddannelser og andre fakulteter. Men jeg tror det ikke.

Der er en kultur, der skal ændres. Der skal noget videbegær tilbage. Hvordan den slags skal finde sted, vil jeg lade være helt op til andre.

Og så er vi vist tilbage ved min vejleder. Som de studerendes skriftestol har hun set sin del af danskere, der har søgt råd for at følge med.

Det kræver knofedt og en indsats, jeg aldrig har skullet yde før. Som studerende er jeg i et helt andet land.

Og det var det hun mente med »I am sure you will find it different.«

Kristoffer Kræn er kandidatstuderende på The New School for Social Research i New York