HIV-ramt mor til to udvises til Uganda

Sara er blevet udvist til Uganda af Justitsministeriet, selv om ministeriet selv er klar over, at det præparat, som holder Saras HIV-infektion nede, ikke er tilgængeligt gennem det offentlige sundhedssystem i Uganda. Udvisningen tager heller ikke hensyn til hendes to mindreårige børns tarv. Det vurderer asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp som et brud på børnekonventionen

	I frygt for stigmatisering pga. hendes sygdom har Sara valgt at bruge et dæknavn og har ikke ønsket at kunne blive genkendt på billedet.

I frygt for stigmatisering pga. hendes sygdom har Sara valgt at bruge et dæknavn og har ikke ønsket at kunne blive genkendt på billedet.

Sigrid Nygaard
1. oktober 2013

En humanitær opholdstilladelse er aldrig permanent. Det ved den 32-årige ugandiske kvinde Sara. Hun har boet i Danmark i fem år, hvor hendes midlertidige humanitære opholdstilladelse er blevet fornyet op til flere gange. Hver gang med det samme argument om, at der på grund af hendes HIV-infektion og følgesygdomme var »humanitære hensyn« af en sådan styrke, at hun og hendes datter kunne blive i Danmark.

Men i juli 2013 gik det ikke længere med forlængelsen af den humanitære opholdstilladelse. Justitsministeriet vurderede nu, at Saras symptomer fra HIV-infektionen var svundet, og at den medicin, Atripla, hun skal tage dagligt resten af sit liv, nu kunne erhverves i Uganda. Godt nok er præparatet ikke tilgængeligt i det offentlige sundhedssystem i landet, men den danske ambassade i Uganda vurderede, at det kan købes gennem ‘private udbydere’. Derfor fik Sara afslag på humanitært ophold, fremgår det af hendes afslag fra ministeriet, som Information er i besiddelse af.

»Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg har det, som jeg altid har haft det. Hvorfor er det ikke godt nok længere? Danmark accepterede mig, tog sig af mig og mine børn, men nu stopper det. Jeg har det som om, at alt bliver revet væk fra mig,« siger Sara.

Siden 2008, hvor Sara kom til Danmark, er meget sket. Hendes datter var blot fem år, da de to kom herop for at finde datterens danske far. Det lykkedes aldrig, og de to endte i et asylcenter, hvor en meget underernæret Sara startede sin HIV-behandling. Det blev konstateret, at Sara havde cerebral infektion, som er en følgesygdom i hjernen, der forekommer hos terminalt syge HIV-patienter. I den lægeerklæring hun sendte med sin ansøgning om forlængelse af ophold i Danmark fremgår, at hun risikerer sit liv, hvis hun ikke får behandling med Atripla dagligt.

Justitsministeriet har spurgt den danske ambassade i Uganda til råds om muligheder for behandling i landet. I afslaget på opholdstilladelse står, at Atripla ikke er tilgængeligt gennem landets offentlige sundhedssystem, men at et andet præparat med andre virksomme stoffer kan opnås gratis. Derudover fortæller ambassaden også, at sundhedssystemet i Uganda »periodevis har mangel på medicin«. De oplysninger bekymrer Sara meget. Især fordi flere familiemedlemmer fra Uganda er døde af aids, mens Sara har været i Danmark.

Opdateret 1/10 09.49: Det fremgik oprindelige

»Når min familie er døde af den samme sygdom, som jeg har, har jeg meget svært ved at tro, at lige præcis jeg skulle have lettere ved at få behandling for sygdommen, end de har haft,« siger Sara.

Med tanken om, at livet i Uganda ikke var en mulighed med en kronisk sygdom som HIV, har Sara gjort alt, hun kunne for at integrere sig i Danmark. På udmærket dansk fortæller hun, at hun har været i tæt kontakt med det lokale jobcenter, haft et vellykket praktikophold og var klar til at påbegyndte en uddannelse i København, da afslaget kom. I dag er hendes datter 10 år, taler flydende dansk og er glad for at gå skole i den forstadsby til København, hvor familien bor i en lille lejlighed. For to år siden kom også Saras søn til Danmark.

Hun søgte om familiesammenføring, da drengens far døde af aids. Han er nu 15 år, spiller fodbold på førsteholdet i den lokale klub og er blevet optaget på en international skole, hvor Sara har fået stor ros for hans store fremskridt på kort tid.

I begyndelsen fortalte Sara intet til børnene. Hun ville ikke bekymre dem og standse deres gode udvikling. Men for nylig har hun fortalt børnene, at de kan blive sendt ud af landet, så snart myndighederne henvender sig. Den potentielle trussel om hjemsendelse hviler over hjemmet, og de seneste dage har børnene ikke været i skole, men har haft ondt i maven af bekymring. Hver gang et ukendt nummer ringer til Saras telefon, mens Information er på besøg, udstøder hun et lille gisp.

Udvist

Udvisningen af Sara er en direkte konsekvens af VK-regeringens stramninger fra 2010. Med Birthe Rønn Hornbech som integrationsminister gik man fra at vurdere, om ansøger havde reel adgang til behandling og medicin – altså om man rent praktisk ville kunne få den behandling, man havde brug for – til at udvise folk, hvis de blot havde formel adgang. Den formelle adgang er også kun den, som Justitsministeriet i Saras tilfælde vurderer. Men som enlig mor med to børn og uden et netværk i Uganda er det tvivlsomt, hvordan Sara vil få sin daglige medicin, når det offentlige sundhedssystem i Uganda ikke kan forsyne hende med den.

Asylchef fra Dansk Flygtningehjælp Eva Singer finder praksissen dybt problematisk.

»Man forholder sig kun til den teoretiske mulighed for at få adgang til behandling i hjemlandet, men ser ikke på, om den enkelte person har reel adgang til denne behandling,« siger hun.

Da ændringen blev lavet i 2010 var Enhedslisten imod. Det er de stadig.

»Det er helt åbenlyst, at regeringen bør fjerne denne stramning. Det er jo noget pjat at sige til folk, at de formelt har adgang til behandling, når de reelt ikke har en jordisk chance for at få adgang til den livsnødvendige behandling,« siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.

Brud på børnekonventionen

Siden lovændringen blev indført i 2010, har direktør for Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen været bekymret for, hvad den ville betyde for børnene. Flere afgørelser fra FN’s Menneskerettighedskomite, fra Menneskerettighedsdomstolen og Højesteret viser, at Justitsministeriet er gået for hårdt til den i sager med børn. Derfor skal man være ekstra opmærksom på børnene i de nye sager.

»Det store spørgsmål for mig er, hvordan Justitsministeriet forholder sig til børnenes rettigheder. Det gælder dels i sager, hvor barnet er alene, og dels i sager med syge navnligt enlige forældre, som det er tilfældet her. For hvis forældrenes sygdom bryder ud igen, fordi der ikke er reel adgang til medicin, hvad er det så, man gør med børnene, og hvilken rolle spiller Børnekonventionen?« siger Jonas Christoffersen.

Afgørelser som denne, hvor man kun forholder sig til, om medicin er til stede i udlandet, har asylekspert fra Dansk Flygtningehjælp Eva Singer set før. Det synes hun er problematisk for de to børn, som skal forlade landet sammen med deres mor.

»Man tager slet ikke hensyn til børnenes forhold og deres tilknytning til Danmark. Det har jeg set i flere sager. Og det er også tilfældet i denne,« siger hun og hentyder til, at børnenes tarv ikke er nævnt én eneste gang i afvisningen fra Justitsministeriet.

Eva Singer vurderer, at det er et brud med børnekonventionens artikel 3, at der ikke tages hensyn til børnenes tarv i beslutningen, og med udlændingelovens paragraf 26, som oplister, hvilke hensyn myndighederne skal vurdere, når en opholdstilladelse ikke forlænges. Heriblandt er barnets tarv.

»Det er helt klart en fejl, at man ikke vurderer barnets tarv. Det fremgår tydeligt af børnekonventionen, at det hensyn skal tages,« siger hun.

Dansk Flygtningehjælp har derfor hjulpet Sara med at søge om genoptagelse af hendes sag, men hun har endnu ikke modtaget noget svar fra Justitsministeriet.

Også Michala Bendixen fra organisationen Refugees Welcome finder praksissen problematisk.

»Det er grotesk, at man glemmer at se på, at der er børn i familien, som faktisk er blevet godt integreret, og som har befundet sig en stor del af deres liv i Danmark,« siger hun.

Sara er bange for, hvad der sker med hendes behandling, hvis hun kommer til Uganda, men det, hun frygter allermest, er, hvad der skal ske med hendes børn.

»Det, der gør mig ulykkelig, er, at mine børns fremtid bliver ødelagt, når de bliver revet ud af deres nuværende liv,« siger hun.

Sara er ikke den ugandiske kvindes rigtige navn. Information er bekendt med hendes identitet

Opdateret 1/10 09.49: Det fremgik oprindeligt af artiklen, at Birthe Rønn Hornbech var justistminister i VK-regeringen. Det er forkert og er i teksten blevet rettet til integrationsminister.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

Siden Information i oktober 2013 beskrev, hvordan hensynet til barnets tarv ikke havde været inddraget i en sag om udvisning af en hiv-ramt ugandisk mor og hendes to børn, har Justitsministeriet i al hemmelighed i flere omgange ændret praksis i sager om humanitær opholdstilladelse og forlængelse af humanitær opholdstilladelse. Det stiller spørgsmålet, om de danske myndigheder i en årrække ikke har levet op til Børnekonventionen

Har Danmark ignoreret Børnekonventionen i årevis?

Siden Information i oktober 2013 beskrev, hvordan hensynet til barnets tarv ikke havde været inddraget i en sag om udvisning af en hiv-ramt ugandisk mor og hendes to børn, har Justitsministeriet i al hemmelighed i flere omgange ændret praksis i sager om humanitær opholdstilladelse og forlængelse af humanitær opholdstilladelse. Det stiller spørgsmålet, om de danske myndigheder i en årrække ikke har levet op til Børnekonventionen

Fakta

Loven om humanitær opholdstilladelse blev indsat i udlændingeloven i 1985. Afviste asylansøgere kan få ophold på dette grundlag, hvis der er tale om helt særlige forhold.

Det handler om »humanitære hensyn«, hvilket ikke præcist defineres. I vurderingen indgår kriterier som alder, helbred og personlig frygt for at vende tilbage. Der er tale om en individuel vurdering, og loven skal kun anvendes undtagelsesvis.

En humanitær opholdstilladelse er midlertidig og kan have helt ned til seks måneders varighed.

De retningslinjer, som gælder i dag, blev vedtaget i 2010 under Birthe Rønn Hornbechs tid som integrationsminister og er de strammeste, som nogensinde har været på området for humanitært ophold.

I regeringens regeringsgrundlag står, at de vil gennemgå reglerne for humanitært ophold. Det er de ikke nået til endnu, og det er ikke varslet i det seneste lovkatalog.

Antal mennesker, som har modtaget humanitær opholdstilladelse:
2007:     223
2008:     157
2009:     55
2010:     111
2011:     121
2012:     76

Kilde: nyidanmark.dk og rapporten ’Undtagelsens karakter’ af Michala Clante Bendixen

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Carsten Mortensen

Danskere, generelt betragtet, -og regeringen har nået nye, foruroligende højder i ufølsomhed, og mangel på vilje til at hjælpe mennesker i nød.
Vi læner os tilbage i sofaen og mener det nok ikke er så slemt......og i øvrigt kan vi ikke være hospital for hele verden.....hokus pokus.....så kan 'næsten', naboen og den hjemløse bare passe sig selv!
I bedste fald sender vi 100,- med en sms eller køber en bærepose med påskriften 'Malawi'.

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Selvfølgelig kan et lille land som Danmark ikke afbøde de daglige tragedier som hver dag (og i et bogstaveligt talt ufatteligt omfang) rammer den del af menneskeheden, som har været så uheldige at blive født på den forkerte 'globale adresse'.

Men vi kan da hjælpe en kvinde og hendes to børn, som har fundet vejen hertil? Det koster selvfølgelig nogle penge i form af udgifter til HIV-medicin. Og skolegang til børnene. Og moderens socialhjælp (de er så dovne de afrikanere, og svært integrerbare, det ved enhver). Og det er jo krise, og vi har ikke så mange penge at gøre godt med selv, har vi vel?

Det kommer vist an på hvem man sammenligner sig med. Mærsk kunne sikkert også føle sig fattig ind imellem. Han havde da i hvertfald et synligt behov for, med rettidig omhu, at puge penge til sig og sine.

Men nødvendigheden byder os altså nu at smide de syge på porten. Lad Uganda tage sig af det. Vi har ikke råd, desværre. Det er heller ikke vores ansvar. De er jo ikke født her. Her hvor bøgen spejler sig i bølgen blå, og rødgrøden klæber så kvælende vammelt i svælget, at selv oceaner af fløde eller manna fra himmelen kan skylle smagen væk.

Danmark, mit fædreland.

Et fallitbo!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britta Hansen

Ja, Carsten, og denne velgørende pose er naturligvis fremstillet af plastik...

Bortset fra, at det er en humanitær katastrofe, at udsætte en så syg mor og hendes børn for disse vilkår og usikkerheder samt en meget truende fremtid, så kommer jeg i tanke om, at DK jo mangler og kommer til at mangle flere veluddannede mennesker. Hvordan kan det være, at disse skal rekrutteres fra udlandet, når der findes velintegrerede familier, der netop kan udgøre egnede 'humanressourcer', hvis de får lov til at blive, uddanne sig, og være til gavn for samfundet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for peter hansen

Danmark bør åbne grænserne for mennesker som ikke får den fornødne pleje.
Dette kan skabe den vækst vi har brug for, bla i den offentlige sektor og beskæftige de mange arbejdsløse i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Stjerneklar

Det humanitære er vist ikke længere tilstede i begrebet "Humanitær opholdstilladelse". At sende en 10-årig pige ud af landet, der angiveligt har en dansk far, og nu har boet halvdelen af sit liv i DK, er i bedste fald uanstændigt og helt forkert. Der må sidde nogle barnløse sagsbehandlere i systemet, der ikke har begreb skabt om børn og deres liv.
Men en ting står og blafrer lidt i artiklen, hvorfor lykkes det ikke at finde datterens danske far?
Han må da om nogen føle et ansvar for pigen?

Enhver god journalist ville kunne finde manden og få ham til at stå frem, så der er en udfordring til praktikanten fra Sønderjylland. Måske du kan hjælpe her? Der er historier man bør følge til dørs. Denne er en af dem.

KH
Stjerneklar

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Stjerneklar

Hej Peter

Jeg skelner da ikke her, siger bare, at der findes åbenbart en dansk far i dette tilfælde. Jeg ser på sagen som den er - ikke andet. Bestialsk nationalisme er ikke lige det der dækker min verden hernede i Regnbuenationen, så var jeg sgu nok blevet i DK :)

Går ud fra at det kunne hjælpe pigen, moren og halvbroren i denne sag, at finde manden. Så de måske kunne finde en udvej til at få permanent ophold i landet.

Undskyld.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Danmark kan ikke tage ansvaret for alle mennesker i nød ved at give dem opholdstilladelse i Danmark. Så simpelt og samtidig umenneskeligt er det. I Italien er virkeligheden begyndt at banke på døren gennem 100 eller 1000 vis af asylansøger fra Afrika, som kommer sejlende til landet på alt, hvad der kan flyde.

Hvis vi skulle rede alverden ville det blive vores egen undergang fordi nøden i verden er for stor.

Det vi derimod kan gøre, er at hjælpe folk til selvhjælp ud af deres egen nød. Det kan og sker sikkert allerede gennem lokale flygtningelejrer, uddannelse, rent vand, mad og sundhedspleje.

Derved kan vi for det første hjælpe langt, langt flere end vi har ressourcer til ved at give asyl og ikke mindst giver det også håb til de mennesker som ikke har de ressourcer der skal til for at tage turen til asyl Danmark. Og de er langt fleste, dem som bliver tilbage.

Og hvor er det lige det menneskelige og retfærdige gemmer sig for disse mange mennesker ved at give asyl til de få ressource stærke?

I den konkrete sag i artiklen kan det umenneskelig aspekt løses ved at sende den livsnødvendige medicin ned til Uganda til kvinden og tusindvis af med HIV i Uganda for de penge det vil koste samfundet, at give hende og hendes børn asyl.

- Det synes jeg er langt mere humant og menneskeligt end at dele asyl ud til de få.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Perversiteterne i folkets navn vil ingen ende tage.

Det er hvad man får ud af en ideologisk og retorisk højredrejning.

Vi kan ikke redde hele verden, vi kan ikke tage ansvar for alle mennesker i nød, etc. etc. blablabla....

Nej det kan vi ikke. Men vi kan behandle dem som er her anstændig.

Men så længe vi bruger millioner og milliarder på at føre "aktivistisk" udenrigspolitik som er med til at skabe mere elendighed og lidelse i de lande som ligger i den forkerte ende af vores politiske prygelstok har vi et moralsk ansvar!

Jeg er så træt at de dobbeltmoralske hyklere som foregiver de handler og taler af nødvendigheden om at bekæmpe ondskab med - endnu mere ondskab og bruger mine penge til det og gør det i mit navn.

Brugerbillede for Kjeld Hansen

Filo Butcher
01. oktober, 2013 - 12:32 #

Der er ingen som stiller sig i vejen for, at du kan rejse ud i verden i eget navn og for egne penge og rede alt og alle, samt din egen samvittighed.

Det er ene og alene op til dig selv. Ikke os andre.

- Nå du bliver hjemme? Hvem er det så lige der er den dobbeltmoralske hykler her?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

@Kjeld Hansen

Du gør et konkret tilfælde til en abstraktion. At give permanent opholdstilladelse til den omtalte kvinde betyder ikke at Danmark skal tage ansvaret for alle mennesker i nød. Det kan vi som land naturligvis ikke, og det er stort set alle vist enige om.

Jeg finder det direkte forkasteligt at du omtaler kvinden og hendes børn (deres nuværende situation taget i betragtning) som 'ressourcestærke'. Det er en imponerende arrogant afvisning af medmenneskers vilkår, med en tarvelig henvisning til at der findes nogen som har det værre.

Der er to niveauer i det her. Det konkrete menneskes skæbne, og vores samfunds medansvar heri, og så det strategiske, abstrakte niveau, som du tydeligvis helst holder dig på.

Din påstand synes at være at vi ikke kan forholde os til problemstillinger på begge niveauer samtidigt. Det mener jeg er en fejlslutning. Eller rettere: en falliterklæring.

Brugerbillede for Henrik Jensen

Skal vi ikke lige tage FNs flygtningekonvention een gang til:

Dette giver asyl:

"som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil"

Jeg kan ikke se, at Sara overhovedet kan komme i betragtning.

Og jer er rasende over, at en god, en rigtig god ide - som flygtningekonventionen - er blevet kastreret af bar velmenthed. I dag er der rigtige flygtninge, med enorme og akutte problemer, f.eks. mexicanske journalister og narko-bekæmpere, som ikke får asyl, på grund af disse køspringere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørn Stjerneklar

@Henrik Jensen
"Sara"s frygt for ikke at kunne overleve og dermed give hendes børn en chance for at overleve og få et nogenlunde anstændigt liv er da velbegrundet. Ved ikke hvor godt du kender Uganda, men det er ikke et samfund der tager hånd om de svageste. Man bliver vel også nødt til at tage hensyn til hendes fem år i DK, halvdelen af datterens liv, der har været levet i DK og at det vil være meget, meget svært for især den ti-årige pige og hendes bror, at klare sig nu i Uganda. Efter så mange år i DK.
Ikke at der er masser af andre, der heller ikke kan klare sig i Uganda, det bliver kun værre dag for dag, men med den danske far i baggrunden, de fem år i landet, mangel på den AIDS-medicin hun får samt, at jeg personligt finder det forkasteligt at sende to mindreårige tilbage til en meget trist tilværelse, hverken du eller jeg ville byde vore egne børn, kan man vel godt give hende humanitært ophold uden at skulle involvere mexicanske journalister og andre gode kræfter? Iøvrigt tager vi 500 kvoteflygtninge til DK om året, det er altså andre betingelser end bare FNs der ligger til grund for at tage dem. Hvor kolde i røven kan vi blive?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

@Henrik Jensen

"...som ikke får asyl på grund af disse køspringere."

Den mekanisme må du meget gerne forklare nærmere. Hvilken 'kø' er der tale om, og på hvilken måde kan man 'springe over' i den?

Eller mere generelt: Hvordan kan et humanitært hensyn (som eksemplificeret i loven om humanitær opholdstilladelse) på nogen måde 'kastrere' en 'rigtig god idé' som flygtningekonventionen?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Torsten Jacobsen
01. oktober, 2013 - 13:20 #

Når man beskriver konkrete holdninger bliver man naturligvis også mødt med kritik. Den modtager jeg gerne, det er en del af en diskussion. Men ikke uden en modreaktion ellers mister debatten hurtigt pusten.

Derfor spørger jeg dig, hvor går din grænse for, hvor meget ansvar det danske samfund skal påtage sig i forhold til vores omverden?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen

@Kjeld Hansen

Jeg forstår udmærket dit argument. Men, som jeg skrev ovenfor, så forholder du dig kun til et overordnet, abstrakt perspektiv, og ikke til de konkrete menneskeskæbner som artiklen beskriver:

En HIV-smittet kvinde, som står til udvisning af Danmark, på trods af at der er en konkret risiko for, at hun ikke vil have adgang til den livsnødvendige medicin, som pt holder sygdommen i skak. Der er en konkret risiko for, at to børn, som konsekvens af udvisningen, gøres forældreløse, tilmed i et land, som de i sidste 5 år ikke har haft nogen reel tilknytning til.

At gennemføre denne konkrete udvisning, med de skitserede, konkrete risici for familiens ve og vel til følge, står du på mål for. Du finder det tilsyneladende i sin orden.
Beklageligt, måske, men helt i sin orden.

Jeg, på min side, kunne godt tænke mig at du uddybede dine helt konkrete overvejelser i forhold til denne helt konkrete families situation og skæbne. Kan din holdning virkelig sammenfattes til "Tough Luck!"?

Men nu til svaret på dit spørgsmål:

Jeg mener principielt ikke at der er nogen grænse for hvor meget ansvar Danmark skal påtage sig. Jeg mener vi som land, som samfund, og som individer er absolut (med)ansvarlige for alle andre menneskers velfærd.

Det betyder mere konkret, at vi som land må undgå og/eller bekæmpe national eller international lovgivning, som favoriserer i-lande på bekostning af udviklingslande. Også selv om dette koster arbejdspladser i Danmark.

Det betyder at vi som land må modtage immigranter fra andre lande med en hel anden åbenhed, og en integrationsindsats på et helt andet niveau. Også selv om dette vil medføre betydelige udgifter.

Det betyder at det beløb vi bruger på udviklingshjælp skal sættes markant op. Måske til en start til 5% af BNP (den måde midlerne anvendes på skal grundlæggende ændres, men det er en anden diskussion).

Det betyder med andre ord at vores levestandard målt i kroner og ører, ting og sager, vil falde. Men målt op mod store dele af jordens befolkning har vi altså og en overflod af kroner og ører, ting og sager. Jeg tror godt vi kan overleve, som folk og som nation, hvis vi deler lidt..

Hermed et par konkrete eksempler. Som det burde fremgå er de alle fuldstændigt urealistiske, som vores samfund og vores kultur er indrettet i dag. Men man kan jo altid håbe på morgendagen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Catarina Nedertoft Jessen

Hej Jørn Stjerneklar

Du har ret i, at det kunne være en idé at finde frem til den danske mand, som er far til Saras datter. Der er dog meget som tyder på, at han ikke længere lever, så det har ikke været en mulighed at finde ham.

Venlig hilsen
Catarina

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Hansen

Torsten Jacobsen
01. oktober, 2013 - 21:18 #

Grunden til velstanden i et land som Danmark skyldes ikke udbytning af ulande, men at et land som Danmark er stabilt, velorganiseret og veluddannet med en høj arbejdsgrad blandt mennesker i den arbejdsdygtige alder.

- Kort sagt vi har arbejdet os til velstanden.

Jeg er grundlæggende enig i at vi skal hjælpe mennesker i nød - Det er langt langt de fleste. Men jeg er ikke enig i det skal gøres gennem asyl til atter tusindvis af flygtninge. Det skal gøres lokalt, så flest muligt får gavn af hjælpen. Jeg kan ikke acceptere vi leger dommer over hvem der skal hjælpes og hvem der skal lades i stikken. Og der er desværre mange der efterlades hver gang der gives asyl til én person.

Vi råder over begrænsede ressourcer og vi har human pligt til at hjælpe flest muligt for de ressourcer vi har mulighed for at stille til rådighed.

I Uganda er der betydeligt flere HIV smittede ind i Danmark. Det er Ugandas regering som er ansvarlig for det. Ingen andre.

anbefalede denne kommentar