Læsetid: 2 min.

Hjemløsestrategien manglede fokus på kvinderne

I evalueringen af hjemløsestrategien, som SFI og Rambøll har lavet, var konklusionen, at fokus på de hjemløse kvinder var svært at finde
14. september 2013

500 millioner over fire år blev der afsat til hjemløsestrategien i 2009. Pengene er nu brugt, og indsatsen evalueret. Opgørelser foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og Rambøll viser, at antallet af hjemløse er steget i perioden, men der har intet særligt fokus været på de hjemløse kvinder i strategien, vurderes det.

»Fokus på kvinderne har ikke været en stor selvstændig ting, som har været tydelig,« siger Daniel Schwartz Bojsen, business manager Rambøll, da han fremlægger sin evaluering til et gåhjem-møde på Café Klare på Vesterbro.

Da SFI opgjorde antallet af hjemløse i 2013 var kun 22 procent kvinder. Det er den samme procentsats, som kvinderne udgjorde i 2009. Antallet af hjemløse generelt er dog steget fra 4.998 i 2009 til 5.820 i 2013, så antallet af hjemløse kvinder er altså steget. Det er bl.a. en af årsagerne til, at regeringen i denne uge fremlagde sine sociale 2020-målsætninger. Her skal antallet af hjemløse reduceres med mindst 25 procent. Det svarer til et niveau på højst 4.000 personer, mens andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, skal reduceres med mindst 30 procent. Det svarer til en andel på højst 25 procent.

På trods af den negative tendens for hjemløse kvinder er der dog sket små fremskridt for kvinderne under hjemløsestrategien.I perioden er kvinderne blevet flittigere brugere af natvarmestuer.

I 2011 var det 17 procent af kvinderne, som brugte natvarmestuer, og i dag er det 20 procent. En af forklaringerne kan være de skærmede tilbud, som er væresteder kun for kvinder, vurderer Lars Benjaminsen – en af de forskere fra SFI, der har været med til at evaluere strategien: »Erfaringen fra strategien er, at kvinder særligt har brug for de skærmede tilbud. Det har de, fordi der er nogle hårde miljøer på herbergerne,« siger han.

Men hvis kvinderne skal væk fra herbergene skal deres boligproblemer løses, og de skal have intensiv social støtte.

»Både en bolig og social bostøtte er forudsætninger for at få folk ud af hjemløshed,« siger Lars Benjaminsen og understreger, at der på grund af den høje hjemløshed i øjeblikket stadig er behov for, at de akutte overnatningstilbud består.

»Man må jo forholde sig til realiteterne, og realiteterne er jo, at der er et generelt behov for at videreføre disse indsatser,« siger Lars Benjaminsen.

I øjeblikket er der skærmede tilbud til kvinder på Reden på Vesterbro, Aktivitetscenret Sundholm og på Café Klare.

Café Klare er en del af hjemløsestrategien og har skabt overnatningsmuligheder til alt fra uheldige kvinder til unge piger med ADHD, misbrugere og psykisk syge. De økonomiske midler til indsatsen løber ud med udgangen af i år, men et flertal på Københavns Rådhus har med det netop indgåede budgetforlig for næste år sat 2,4 mio. kr. af til driften af Café Klare i både 2014 og 2015.

Leder af Café Klare Britta Lindqvist håber, at midlerne giver Café Klare mulighed for at bestå – måske endda med udvidet kapacitet, da de 16 senge ikke altid er nok. Hun forstår dog godt, at det muligvis ikke ender sådan:

»Der er jo mange andre gode projekter, som også har brug for støtte,« siger hun.

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Inger Sundsvald
Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu