Baggrund
Læsetid: 4 min.

Hvem ejer forskerens ord?

To Børsen-journalister kræver erstatning på nu 6.000 kr. af filosofiprofessor Vincent Hendricks, der har lagt avisens interview med ham på sin egen hjemmeside. Sagen rejser principielle spørgsmål om forholdet mellem forskere, medier og viden, og hvem der har ret til hvad, mener institutleder Maja Horst
Indland
2. september 2013
Vincent Henricks er blevet mødt med et erstatningskrav fra to Børsen-journalister, fordi han lagde et interview ud på sin hjemmeside, som var skrevet af de to journalister, og hvor han selv var kilden.

Kan det være rigtigt, at den viden, som bliver produceret for skatteborgernes penge, kan gøres til genstand for privat ophavsret? Det er det principielle spørgsmål, som Maja Horst, leder af Institut for Medier, Erkendelse og Formidlig ved Københavns Universitet, gerne vil rejse på baggrund af et erstatningskrav, to Børsen-journalister har rejst mod en af hendes forskere.

»Vi burde som samfund interessere os for, hvordan vi sikrer os, at den viden, der bliver produceret, også bliver givet videre,« siger hun.

»Og lige i det her tilfælde, så betyder den måde, Børsen opfører sig på, at jeg og mine forskere tænker, okay, er det så – midt i vores travle dagligdag – lige dem vi skal bruge tid på at tale med næste gang.«

»Det skal ikke lyde som en trussel. Men der er mange forskere, hvor det i forvejen er svært nok at overbevise dem, om de skal bruge tid på at tale med journalister. Så det her er ikke befordrende for det,« siger Maja Horst.

Sagen drejer sig om et interview, som filosofiprofessor Vincent Hendricks fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidlig gav til Børsen sidste på om sin nye bog om finanskrisen, han netop havde udgivet sammen med en kollega. Interviewet blev bragt i avisen, Vincent Hendricks tog en kopi og lagde den på sin hjemmeside. Der lå artiklen så i et år, indtil en af journalisterne i juni kontaktede ham og gjorde opmærksom på, at det var et brud på deres ophavsret. Professoren fjernede straks artiklen, men journalisterne fastholdt, at han skyldte dem 12.000 kr., fordi skaden var sket, og han havde haft artiklerne liggende på hjemmesiden i et år. Siden har de halveret kravet til 6.000 kr.

Også en forretning

Flere medier har omtalt sagen i den forgange uge, og en række forskere og journalister har reageret kraftigt på det erstatningskravet, som de opfatter som usædvanligt nidkært. Der hersker ingen tvivl om, at forskeren har brudt ophavsretten, men når han nu har fjernet artiklen igen, og man tager i betragtning, at medierne er afhængige af, at forskere er villige til at udtale sig om deres viden, kunne sagen måske være løst i større mindelighed.

Nyhedschef på Børsen Jørgen Andresen er enig i, at det er afgørende for samfundet, at forskere snakker med medierne. Men Børsen er i lige så høj grad afhængige af at tale med erhvervslivet og interesseorganisationer, og derfor kalder han det noget vrøvl, at lige præcis forskere skulle have lov til at bryde ophavsretten.

»Vi har oplevet små danske virksomheder, som siger det samme nærmest ord til andet: ‘Det er jo os, der har hjulpet jer med viden om vores virksomhed, hvorfor skal vi så betale for den?’,« siger Jørgen Andresen.

Forskere har i forvejen vid ret til at citere fra artikler, og de kan som regel også få lov til at gengive hele artikler, hvis de spørger i forvejen, påpeger juridisk konsulent i Dansk Journalistforbund Lone Amtrup, der er ansvarlig for den ophavsretslige indsats.

Desuden er det forsimplet at gøre den konkrete sag til et spørgsmål om forskere og medier, mener hun, da Vincent Hendricks også sælger bøger og foredrag på sin hjemmeside.

»Det er en forsker, der bruger det for egen vindings skyld, så der ligger også en forretning i det,« siger Lone Amtrup. Det afviser Vincent Hendricks dog selv. Han er ikke stillet op til interview for at drage nytte og tjene penge på det, men fordi det er en del af hans arbejde at oplyse og formidle.

»Det er deres vurdering. Jeg kalder ikke mig selv forretningsmand, og de ringer ikke til mig som en virksomhed. Jeg har jo heller ikke takseret dem for det, ligesom jeg heller ikke sender en regning, fordi jeg nu taler med dig,« siger Vincent Hendricks.

Journalistens arbejde

Der er et særligt forhold mellem forskere og medier, mener professor i statskundskab Ove Kaj Pedersen fra CBS, der selv oprindeligt er uddannet journalist. Men der er ikke noget, der taler for, at forskere frit skulle kunne bruge et journalistisk produkt, de selv er kilder til, ligesom medierne heller ikke frit kan bruge forskeres arbejde.

»Journalisten gør jo også en selvstændig skabende indsats. Interviewet er ikke nødvendigvis den fuldt uddybede beskrivelse af den forskning, som forskeren formidler. Det er jo journalisten selv, der bestemmer hvilke dele af forskningen, der skal være opmærksomhed på. Derfor har journalisten ikke bare copyright og retten til indkomst for interviewet, men også ansvaret for, hvilken vinkel der bliver lagt ned over det,« siger Ove Kaj Pedersen.

Nogle gange kan man som forsker nu godt få fornemmelsen af at være medforfatter på artiklen, siger institutleder Maja Hors, og henviser til, at forskere ganske ofte må skrive deres egne citater om for at få dem rigtigt formidlet og forstået.

»Der kan godt være en del efterbearbejdning af den slags. Der synes jeg, det fornuftige ville være, hvis forskerne så sagde, at de så regner med, at det er ok, at de bruger en kopi af artiklen,« siger Maja Horst.

Erstatningskravet var ved redaktionens slutning endnu ikke blevet betalt eller frafaldet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En ekstra lille krølle er hvorvidt det, om det sker, bliver Vincent Henricks, der selv personligt betaler, eller om institutionen påtager sig ansvaret. Så vidt jeg husker er det vist noget med at patenter og opfindelser tilhører universiteterne, men at brud på copyright betales personligt af forskerne.

Jeg vil dog håbe, når nu det er så vigtigt, at forskere taler med journalister, at instituttet så også vil betale for den slags svipsere?

Dorte Sørensen

PS: Kan artiklen på forskerens hjemmeside ikke ses som en reklame for Børsen?
Med andre ord Børsen fik en gratis reklame - der nok bliver vendt til en negativ reklame med den udvikling af sagen.
Ligeledes virker det også noget underligt at regere nu, når artiklen har ligget på hjemmeside omkring 1. år.
MEN godt med en debat om hvem der EJER hvad.

Niels P Sønderskov

Nu er Hendricks jo ret god til at udtrykke sig selv, så det er da en fejl at bruge et interview skrevet af andre. Til gengæld er det småligt af journalisterne at kræve erstatning. De skulle glæde sig over reklamen.