Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?

	Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer, der er tilmeldt voresomstilling.dk. Foto: Tine Sletting

Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer, der er tilmeldt voresomstilling.dk. Foto: Tine Sletting

16. september 2013

Et par klik på voresomstilling.dk, hvor Dagbladet Information og Danmarks Radio samler alle de initiativer, som gør Danmark mere bæredygtigt, viser, at danskerne er meget optaget af fødevarer og den måde, de produceres på. Af 400 grønne initiativer handler mere end en tredjedel om fødevarer.

Det er eksempelvis de mange fødevarefællesskaber, der knopskyder overalt. Alene i København er der nu 11 fællesskaber, hvor borgere hver uge indkøber, pakker og fordeler økologisk grønt og frugt i kasser, der sælges for 100 kroner. Det samme gælder fælles byhaver og grønne boligkvarterer, hvor der plantes grøntsager i baggårde, dyrkes tomater på cykelskure eller opsættes bistader på byens tage, ligesom almindelige borgere har kastet sig ind i kampen imod madspild for derved at undgå, at en del af de 540.000 ton mad, der årligt ryger direkte i skraldespanden, ender der. Det er initiativer og projekter, som almindelige danskere har sat i gang i deres iver efter selv at handle og gøre Danmark en smule mere bæredygtigt. Men betyder det overhovedet noget?

»Lokal produktion kan være rigtig godt, men i forhold til den samlede fødevareproduktion betyder det selvfølgelig ikke det store. Men sociologisk og samfundsmæssigt gør de her initiativer en meget vigtig forskel. Alle de mange små projekter og initiativer omkring fødevarefællesskaber, for at stoppe madspild, med køkkenhaver i byerne og tomater på byens tage er med til at starte en kulturel forandring i vores syn på fødevarer. Og det er grundlaget for det paradigmeskift inden for fødevareproduktionen, som vi skal nå frem til,« lyder det fra Bo Normander, der er daglig leder af et treårigt forskningssamarbejde mellem Det Økologiske Råd, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, der skal bidrage med nye visioner og mål for Danmarks landbrug og fødevareproduktion frem mod 2050.

»Jeg ser det faktisk som en modreaktion på, at dansk landbrug er kommet for langt ud. For rigtig mange danskere er det blevet for fjendtligt, fordi det kun handler om at producere mest muligt, så billigt som muligt og uden at tage hensyn til miljøet,« siger Bo Normander, der peger på, at de mange initiativer for et mere bæredygtigt Danmark derfor er med til at skabe nogle nødvendige forandringer i vores syn på landbrug og natur, hvor vi går efter at få mere kvalitet tilbage i landbruget.

»Jeg tror, at det batter noget i form af den debat, det skaber om vores fødevarer. Så jeg er meget optimistisk i forhold til alt det, der sker. Det skærper fokus på, at der er noget galt med vores fødevareproduktion,« siger Bo Normander.

Et paradigmeskifte

Landbruget står for 16 procent af Danmarks samlede CO2-udslip. Brugen af pesticider er ganske vist blevet nedbragt over de seneste år, men der er fortsat store problemer med udvaskning af kvælstof til grundvandet, hvor Danmark er langt fra EU’s mindstekrav. Og så er der hele spørgsmålet om, hvad Danmark overhovedet skal bruge sine godt 44.000 kvadratkilometer land til.

Derfor taler Bo Normander ikke bare om en udvikling mod mere bæredygtigt landbrug, men om et decideret paradigmeskifte. Det handler ikke kun om den måde, vi producerer fødevarer på, men om landbruget som institution – om at skabe plads til naturen og om ikke at ødelægge grundlaget for fremtidens fødevareproduktion.

»Som alle andre steder står vi i Danmark med en række store udfordringer i forhold til vores landbrug og fødevareproduktion. Dels pga. klimaet, der belastes hårdt, fordi vi har et meget højt energiforbrug. Der er miljøproblemer, og så er der også en kamp om arealer. For hvad vil vi egentlig med vores land? Har vi plads til natur i Danmark, når vi dyrker 62 procent af landet intensivt?« spørger Bo Normander, der samtidig peger på, at fremtidens landbrug også udfordres økonomisk og socialt.

For selv om at det går lidt fremad i forhold til de seneste par år, så er landbruget i Danmark dybt forgældet, ligesom der fortsat er en tendens til, at de små landbrug opkøbes af større bedrifter.

Derfor arbejder Bo Normander og kollegaerne i Det Økologiske Råd og på Københavns Universitet og Aarhus Universitet med fire scenarier for fremtidens landbrug, der hver især skal give en række bud på, hvordan landbruget kan forandres, så alle hensyn tages, og målet om et fossilfrit samfund kan nås inden 2050.

De fire scenarier, der arbejdes med, har overskrifterne: miljø og klima, det biobaserede samfund, udvikling i landdistrikterne og biodiversitet.

»Alle hensyn er ligeværdige,« forklarer Bo Normander. »Det nytter eksempelvis ikke noget kun at fokusere på biodiversitet og så glemme, at vi også skal producere fødevarer.Derfor siger vi, at der er behov for et paradigmeskifte, hvor vi er nødt til at tænke landbrug helt anderledes. Eksempelvis skal vi ikke bare forstå landbrug som fødevareproduktion, men også som et sted, hvor der kan produceres biomasse til energi, materialer, bioplastik etc.«

– Men er det realistisk, at landbruget kan blive CO2-neutralt?

»Det kan det godt. Der, hvor energiforbruget er højt, er til maskiner og gødning, så det ville kræve, at maskinparken bliver mere effektiv, og at der produceres flere energiafgrøder i landbruget. Samtidig skal brugen af kunstgødning stærkt reduceres eller helt elimeres,« siger han og fortsætter:

»Men skal landbruget gøres CO2-neutralt, så afhænger det også af faktorer, der ikke direkte har noget med landbrug at gøre – eksempelvis hvor mange vindmøller der sættes op, og dermed hvor meget vedvarende energi der produceres i Danmark.«

– Er svaret på udfordringen økologi?

»Økologi er en del af vejen, men økologi, som det defineres i dag, er ikke løsningen på alt. For selv om økologisk produktion ikke anvender kunstgødning, og derfor udleder mindre CO2, så siger de økologiske principper ikke noget om, at produktionen skal være CO2-neutral. Det er ikke et krav,« siger Bo Normander, der mener, at landbruget snarere skal bevæge sig mod et scenarium, der kunne kaldes superøkologi eller økologi plus.

»Den måde, som vi driver landbrug på, vil udvikle sig markant frem mod 2050. Og det vil være en udvikling mod det, man kan kalde super-økologi eller økologi plus, hvor man i langt højere grad skal tage hensyn til udledning af CO2, dyreintensitet, den biologiske mangfoldighed og forbruget af energi.«

Er mere økologi vejen?

Spørger man i dansk landbrugs brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, så er et af svarene på fremtidens udfordringer netop økologi. Markedet for økologiske varer vokser – ikke bare i Danmark, men i hele Europa.

I Danmark er otte pct. af forbruget i dag økologisk, og samlet lægger det økologiske landbrug beslag på syv procent af den danske landbrugsjord. Mellem én og to procent af fødevareeksporten er økologisk, men hos Landbrug & Fødevarer er målet, at eksporten af økologiske varer vokser med ti procent om året frem til 2020.

»Mange ville gerne omlægge til økologi, men det kan kun betale sig, hvis der er et marked, hvor kunderne er villige til at betale lidt mere for produkterne. Landmændene kan jo ikke overleve, hvis ikke der er afsætning. Der skal være økonomi bag det,« siger Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i Landbrug & Fødevarer.

– Er økologisk landbrug da dyrere i drift?

»Ja, det økologiske landbrug er dyrere, og produkterne er samlet set dyrere. Det skyldes, at det eksempelvis er væsentligt dyrere at producere økologisk foder, ligesom en del arbejdsprocesser også er dyrere. Når alle dyr skal ud i det fri, så giver det ekstra udgifter til infrastruktur og arbejdskraft,« siger Kirsten Lund Jensen, der til gengæld gerne afliver myten om, at økologi kun er noget, som nogle få ildsjæle går og roder med på små fritidslandbrug.

»Tværtimod. Indenfor økologi har vi mange store bedrifter i Danmark, og det er faktisk sådan, at den gennemsnitlige størrelse på et økologisk landbrug er større end for konventionel landbrug. Så i Danmark er der ikke noget modsætningsforhold mellem en bedrifts størrelse og så økologi,« siger Kirsten Lund Jensen, der også nævner en anden hyppig udfordring for det økologiske landbrug.

»I områder med få husdyrhold kan det være svært at få organisk gødning nok,« siger hun og peger på, at en af løsningerne kan være biogas, da biomasse fra de økologiske jorder kan laves om til gas, og restproduktet af denne proces er gødning.

– Kan Danmark blive 100 procent økologisk?

»Ja, teoretisk kan det lade sig gøre at omstille Danmark til 100 procent økologi. Men vi må erkende, at der er noget, der hedder marked, pris og konkurrence – det er også vilkår for økologien,« siger Kirsten Lund Jensen og fortsætter: »Så det afhænger af, at vi bliver bedre til at producere. Produktionsmetoderne skal udvikles, og det sker også hele tiden. Vi bliver bedre, og dermed får vi en bedre økonomi i produktionen.«

– Myten er, at vi ikke har plads til økologi. Fylder økologi mere end konventionelt landbrug?

»Det er meget svært at give et entydigt svar på. Men når man siger sådan, er det, fordi der kan være et lavere udbytte på nogle afgrøder. Og det er rigtigt, for nogle afgrøder ligger udbyttet også for lavt. Men det er noget af det, vi arbejder på forskningsmæssigt,« siger Kirsten Lund Jensen, der gør opmærksom på, at regnestykket ikke er helt så enkelt.

»Et lavere udbytte skal også ses i forhold til andre faktorer. For økologisk landbrug bruger mindre input, og det organiske indhold vedligeholdes via sædskiftet. Det kan være med til at fastholde jordens frugtbarhed, så der kan dyrkes flere år på samme jord. Så det er svært at gøre op, hvad der tager mest plads. Man kan jo sige, at vi passer godt på jorden med økologi, og det er også at spare på vores klode.«

Den globale udfordring

I 2050 – samme år hvor Danmark skal være helt fri af fossile brændsler – skønnes det, at verdens befolkning vil have rundet ni milliarder mennesker. Samtidig er den globale mellemklasse vokset markant, og FN og Verdensbanken vurderer, at der i 2050 vil være behov for omtrent dobbelt så mange fødevarer som i dag. Det stiller enorme krav til effektivitet, men sandsynligvis også til opfattelsen af, hvad et måltid skal bestå af.

»Nogle påstår, at der mangler mad globalt set, fordi vi skal dyrke økologisk. Men sådan hænger tingene ikke sammen. Faktisk er økologi mange gange bedre i de områder, hvor folk mangler mad og fortrinsvis lever af subsistenslandbrug. Der har bønderne ingen viden om eller midler til at købe kunstgødning og pesticider, og derfor er det bedre at recirkulere næringsstofferne, som man gør i økologisk landbrug. Det samme gælder i områder, hvor jorden er udpint eller ved at blive det. Her kan man genskabe landbrugsjorden ved at dyrke økologisk frem for konventionelt,« siger Kirsten Lund Jensen.

Bo Normander fra Det Økologiske Råd er enig, men peger samtidig på, at svaret afhænger af, hvilken opfattelse folk har af mad.

»Det kommer jo an på, om man refererer til samme mængde kalorier,« siger Bo Normander, der videre forklarer:

»For det kan sagtens lade sig gøre at producere CO2-neutralt i eksemplevis Danmark og samtidig opretholde samme fødevareproduktion målt i kalorier. Men da det er meget mere ressourcekrævende at producere svin end korn – at producere animalsk end vegetabilsk – så det kan godt være, at vi skal producere en del mindre kød, for at regnskabet i sidste ende går op,« siger han og understreger, at det naturligvis gælder på globalt plan.

»Hvis vi virkelig ville brødføde hele verdens befolkning, så skulle vi groft sagt bare producere færre svin og mere korn og flere grøntsager. Men så er modargumentet naturligvis, at hvis vi af hensyn til klimaet skruer ned for produktionen af svin, så skruer andre bare op for den.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

DR P4 og Information skød den 19. august gang i kampagnen ”Hvad gør vi nu? - vores omstilling til et bæredygtigt samfund”. Her går vi på jagt efter historier, der i stort og småt anviser en konkret vej til en stor omstilling.

Vis os vejen til den bæredygtige omstilling

DR P4 og Information skød den 19. august gang i kampagnen ”Hvad gør vi nu? - vores omstilling til et bæredygtigt samfund”. Her går vi på jagt efter historier, der i stort og småt anviser en konkret vej til en stor omstilling.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

I sidste ende er der kun plads til en vis mængde "biologisk aktivitet" på vores planet.

Så enten kører vi videre til vi er alt for mange mennesker og kommer op og slås , eller også begynder vi a tale "global familie planlægning" i tide.

F eks kunne et mål være at nedbringe verdens befolkning - Danmarks bidrag kunne være at nedbringe befolkningen i Danmark fra nuværende niveau til f eks 4 mio ( = 1970 niveau)?

Det er dødfødt bare at blive flere og flere mennesker og lukke øjnene for, at der er en grænse.

Brugerbillede for Morten Lynge

Det blev rent faktisk undersøgt for nogen år siden (gemte desværre ikke link'et)...

Hvis vi omstiller produktionen til at være bæredygtig, dvs. at den ikke udpiner agerjorden, og vi ikke bruger kunstgødning fremstillet af naturgas (det er den primære ingrediens), så kan klodens nuværende mængde af landbrugsjord, forudsat at vi ikke ødelægger mere af den, brødføde ~2 milliarder mennesker...

For øjeblikket ødelægger vi omkring 2% af vores landbrugsjord hvert år, med Kina som en af de største 'slyngler' på det område...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Selvfølgelig er det en god idé, selvfølgelig er størst mulig selvforsyning ikke bare en mentalitetsændring (det er det ikke engang, det er bare et stop for køb-og-smid-væk-modelunet), det er første skridt til forandring, hvilket venstrefløjen aldrig burde ophøre med at minde folk om. "Tænk globalt, handl lokalt"!
Desuden er det jo bare en moderne version af det, der jo var helt normalt til langt op i 60erne, og sine steder endog langt ind i 70erne. Masser af mennesker, der havde mulighed for det, deltog i opfedningen af en gris, der så blev delt imellem parterne og gav kødmad til mange mennesker i et år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Janus Agerbo

Det med pladsen er ikke et problem, med mindre alle ønsker at leve i mac-mansions. Teknologien til intensiv hydroponiske dyrkning er der og kan ske på meget lidt plads.
Can cities become self-reliant in food?
Så, hvis viljen er der, kan vi indrette os langt mere praktisk og leve af lokalt producerede afgrøder, fjerkræ og fisk.

Brugerbillede for Anders Jensen

Lotte Rahbek, jeg syntes det er under lavmålet at du insinuere at Kroll skulle gå ind for folkedrab eller lignende.
Hvorfor kan du ikke diskutere på et sobert niveau, uagtet om du er uenig eller enig?

Han taler jo tydeligt om at vi FRIVILLIGT nedbringer byrden som vi mennesker pålægger vores miljø.
Dette kommer helt naturligt af sig selv, og med mere uddannelse og oplysning kan den komme endnu længere ned.

Brugerbillede for Tor Brandt

Hvad er det nu, alle mennesker indiskutabelt har brug for, og som samtidig udgør en ganske væsentlig del af klimabelastningen? Svaret er: mad.

http://thomaserex.files.wordpress.com/2012/10/vegetar-miljc3b8.jpg

I øvrigt mener jeg at have læst, at opvarmning af fødevarer står for en større belastning end transport samlet set, hvorfor vi passende kunne omlægge til en større produktion af frugt og andre fødevarer, som kan spises rå.
Frugttræer giver desuden et meget større afkast, i det de i høj grad vokser vertikalt, til forskel fra f.eks. korn, som næsten udelukkende vokser horisontalt og derfor kræver meget større arealer (som desuden sædvanligvis holdes som monokultur). Og så er frugttræer også bare enormt gode til at holde jordkvaliteten i top.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Rahbek:
Nedbringelse af befolkningstal er et must for at løse problemet. Jeg ville gå endnu længere end Robert Kroll og sige vi skulle ned på 2-3 millioner.

Hvordan? Vi behøver ikke gøre så meget, da vores befolkningstal allerede er på vej ned. Men ville man have det til at gå hurtigere, kunne man lukke for indvandring, give økonomiske incentiver til at få få børn (skattefradrag, som bliver mindre jo færre børn man får, og som forsvinder og bliver til en ekstra-skat efter 2 børn) eller man kan lave den benhårde kinesiske et-barnspolitik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Men hvis vi skal redde kloden, så burde man se på vores energisystem. For det er dét, som på den korte bane vil slå os ihjel.
-------------------
Hvis man tror, at verden overhovedet er på vej til at omstille sig, så må man tro om.
Idag kommer 84% af vores energiforbrug fra fossile brændstoffer. I 2040 vil denne andel være faldet til - hold fast! - 78%. Altså i småtingsafdelingen.

Men her kommer så hammeren:
I 2040 vil verdens energiforbrug være steget med 56%.
Farvel og tak.

http://www.alternet.org/environment/uh-oh-energy-sources-future-are-same...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Tor Brandt:
Man kunne også lave et alternativt landbrug baseret på permakultur.
Disse gror man i tre niveauer: Træer, buske og planter.
De giver et godt afkast og de er meget naturvenlige, da de faktisk er "administreret" natur i sig selv.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Anders Jensen

Jeg synes det er tarveligt, at du anklager mig for, at jeg insinuerer.

Det er sgu nemt nok at sige, at verden skal nedbringe antallet af mennesker.
Det er jeg enig i.
Men der skal være en opskrift på, hvordan det kan føres ud i livet og helst på en human måde.
Man kan ikke - i lande som ikke har noget alternativt socialt sikkerhedsnet - bare sige at folk skal holde op med at få så mange børn. Og hvad skal der så ske med de mennesker, for hvem det er hele livet at få sig børn? Hvad skal straffen være - globalt - for at få flere børn, end vi har i Vesten, kan sidde og beslutte? Og i en herværende artikel skriver en økonom, at nu skal børn betale for deres forældres hjemmepleje, hvis forældrene er så uhaldige at blive gamle. (nåhja, men økonomer få meget taletid, jo dummere de udtaler sig)

Så lad være med at hælde insinueret l*rt ud over mig, fordi jeg spørger til metoder og ikke kun til teori !

Brugerbillede for Tor Brandt

Dennis Berg:
Helt enig mht. permakultur.
Det er sjovt at alle ingeniører kan være enige om, at hvis man piller ved blot en lillebitte del i f.eks. en bilmotor, kan man være næsten sikker på, det vil få store konsekvenser for motorens funktionsdygtighed - og meget sjældent i positiv retning.
Men vi piller rask væk i stor stil ved naturens eget design, som er uendeligt meget mere komplekst end nogen menneskefremstillet mekanisme, og forventer alligevel at det ikke vil få snebolden til at rulle.
Løsningen er, som du siger, at føre landbrug, som er så tæt på den naturlige form som muligt.

En vigtig del af dette er at bringe den animalske produktion til ophør.

Brugerbillede for Katrine Visby

Vi skal starte med os selv, i vores egen baghave / altan.
Vi skulle plante meget mere ude i det offentlige rum, i stedet for de store kedelige græsplæner der er mange steder. Selvom det er i det små, tror jeg det kan skabe en holdningsændring, og en større følelse af delagtiggørelse.
Flere små økologiske landbrug.

Og jeg synes at der bliver produceret for meget kød, der ender i skraldespandende, fordi de har overskredet holdbarhedsdatoen. Tanken om den måde dyrene bliver behandlet på, fordi vi vil have overflod af kødprodukter, er så trist.
Vi burde have lidt flere kødfrie dage, men det er jo kun op til os selv og vores egen samvittighed.

Den der diskussion om at vi skal nedbringe befolkningstallet, er jo helt ude i hampen.
Det har illuminati været igang med længe i form af vaccinationer, chemtrails, krige, tilsætningsstoffer, kræftfremkaldende stoffer, og giftig medicin.

Der er plads til alle, det er et spørgsmål om at lave en klog fordeling, og skære ned på grådigheden.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Bækgaard

For mange mennesker?

Så længe vi bruger jorden til at spile golf og til at dyrke tobak, narkotika, kaffe, olie etc., mens mennesker dør af sult, kan jeg ikke se, at problemet er overbefolkning.

Problemet er, at vi har indrettet økonomien, så nogle kan monopolisere naturgrundlaget, mens andre sidder handlingslammede udenfor i fattigdom.

Alle mennesker har lige stor ret til naturens rigdomme og til jordens økonomiske værdi. Hvis vi sikrer dette, er der mulighed for et godt liv i frihed for mange mennesker.

Brugerbillede for Jakob Lindblom

Der er mange spændende debatter gemt i denne tråd og i artiklen. Så bær over med mig, hvis nedenstående er lidt sammenkagt ret.

Ift. befolkningstallet, så kommer dette langt hen ad vejen, hvis man for alvor tør gøre op med kapitalisme og konkurrencestatsmentalitet og i stedet satse benhårdt på udvikling i den tredje verden. Jo mindre fattigdom, jo færre børn, forstået på den måde, at familierne ikke skal have 5,6 eller 10 unger for at sikre alderdommen. Når det er sagt, så hjælper familieplanlægning også, men det nytter ikke noget med store forkromede skrivebordsplaner a la Det store spring fremad fra formand Mao. Dertil kommer, at børn også er en glæde, og når jeg eksempelvis har tre børn, så er det et tilvalg. Og skal det batte globalt, så bliver vi nødt til at hæve levestandarden i ulandene.

Angående klima/miljø, så er kapitalismen bygget sådan op, at privat kapital, som ikke forrentes går til grunde. Det er derfor, at man igen og igen kan opleve vækstcirkusset. Derfor kapitalismen hele tiden lever af at opbygge nye behov og kommercialisere større og større områder af menneskelivet. Og det koster på klima og miljø. Desuden vil konkurrencen altid betyde, at der er incitament til at springe over, hvor gærdet er lavest. Får man størst udbytte ved ikke at tage store miljøhensyn, så vinder man konkurrencen på kort sigt, og på langt sigt er alle alligevel døde.

Ergo skal der antikapitalisme til, så vi igen begynder at planlægge produktionen i fællesskab ud fra, hvad der er behov for og hvad som er bæredygtigt og det vil sige lokalt planlagt produktion uafhængigt af vækstparadigmet, som hersker i dag (og iøvrigt også gjorde det under kommunismen - bare lige for at skyde den ned).

Det betyder også, at vi skal producere ting, som holder i stedet for brug og smid væk, at vi skal genbruge og at vi skal fatte, at vi ikke bliver lykkeligere af den nyeste dims, som altid kan lidt mere end den forrige. Fx. har jeg aldrig ejet et nyt fjernsyn eller nye telefoner. Genbrugsmarkedet er her enormt!

Til maden, så er jeg enig i artiklen om, at det er en fed modkultur, som er ved at bygges op. Men jeg tror ikke, at der er behov for afsavnspædagogik. Det nytter ikke at tro, at alle skal være vegetarer. men mindre kan også gøre det. Og vi kan producere kød meget mere bæredygtigt end i dag.

Tag fx. tang. Jeg er en ivrig tangsamler og får masser af klimaneutrale proteiner, OMEGA 3, vitaminer og mineraler på den konto. Men hvis vi i stedet for at individualisere det, begyndte at planlægge det i fællesskab, så findes der allerede en spirende tangproduktion, som kan løse enormt meget. Hvis vi producerede i danske fjorde, så kunne vi både lave grisefoder med masser af proteiner, som kunne aflaste soyaimporten, som er gift for klimaet. Dermed kunne man også frigøre store landbrugsarealer i ulandene til fødevarerproduktion lokalt og man undgår transporten. Desuden kunne man hæve vandmiljøkvaliteten betragteligt ved at bruge næringssalte evt. kombineret med havdambrug, som det findes nogle steder.

Man ville også kunne lave biobrændstof af det tangrestprodukt, som opstår efter proetinerne er trukket ud til grisefoder, og bruge andet sorteringstang til biomasse, hvilket kan aflaste transportforureningen. Og endelig kan man lave glimrende og meget sund menneskemad af tang, som jeg selv nyder godt af.

Alt dette handler om bæredygtig lokalt planlagt produktion, som ikke kan betale sig under kapitalismen. I hvert fald ikke endnu.

Derudover er det da fedt, at folk dyrker selv. det giver både co2 besparelser, men også en større livsværdi. Tænk tilbage på 70'ernes snak om marxistisk fremmedgørelse, hvis I er så gamle, eller blot på madspildet i dag, hvor folk smider ud uden at have et forhold til maden. Jeg er sikker på, at madspild og glæde ved produkterne følges hånd i hånd og at man samlet set vil opleve mindre udsmid og større glæde ved noget, som man selv har skabt eller samlet. Jeg skrev på et tidspunkt en blog om dette efter en debat på Modkraft, som i kan læse mere om her: http://modkraft.dk/blog/jakob-lindblom/diy-kapitalisme-og-gr-ntsager

Endelig vil jeg sige til alle, at det da bare handler om at gå igang. Svampesæsonen står for døren og det er utroligt lækker mad, hvis man kender de mest basale spilleregler. Tang kan samles langs kysterne året rundt, det samme med muslinger. Lige nu bugner frugttræerne i mange grønne områder, og enhver kan plukke æbler o.l. Om sommeren er der brombær, hindbær, blåbær you name it, overalt i det danske sommerland og mange steder endda indenfor byerne eller lige udenfor.

Tænk globalt og handl lokalt er stadig et godt sted at starte. men vi kommer ikke udenom en væsentlig samfundsforandring. Det gode er, at vindenergi og økologi i 70'erne og 80'erne blev regnet for idioti og nørderi. Sådan ser mange nok på antikapitalisme og lokal planlagt og demokratisk produktion i dag. Men hvem ved om 15-20 år?

Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Lise Lotte Rahbek.

M h t dit spørgsmål om metoden i den globale familieplanlægning, så kræver det en traktat ( evt i FN-regi) , hvor landene erklærer sig villige til at lave aftalte befolkningsreduktioner i løbet af et antal år.

Vi har dog også i en reduktions-periode brug for, at der fødes børn til "erstatning" for de fleste af dem, der dør.
Men antallet af fødsler skal altså ligge klart lavere end antallet af dødsfald.

Man kunne f eks forestille sig, at man i f eks Danmark belønnede de kvinder, der fik to børn (og ikke flere) med en pæn sum penge den dag, de er ude over den fødedygtige alder ( f eks 50 år).

Pengebeløbet kunne være en rundhåndet vederlæggelse for f eks tabt pensionsopsparing og forsinkede karrieremuligheder som følge af svangerskaberne plus en ekstra klat oveni for at "spille med".

Nogle kvinder får ingen børn og hvis dem, der får børn begrænser sig til maks 2, så falder befolkningstallet stille og roligt .

Får en kvinde flere end to børn, så er der ingen pengepose - det er der incitamentet til kun at få to børn ligger.

Der er givet andre variationer og modeller , men det er vigtigt, at det er "gulerodsmetoden" , der er det primære og ikke "stokkemetoden".

En masse oplysningsarbejde er også nødvendigt, og der er en række religiøse ledere, der skal overbevises om det nødvendige i at gå ind for familieplanlægning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Der er egentlig kun en miljø belastning - affald. Så længe at man ikke eliminerer affald som produkt, så vil vores samfund og dets produktion være miljø skadeligt og samfunds undergravende.

Når der ikke sker noget, stadig efter 60-70 års miljø debat, så skyldes det at affald er blevet en rigtig god forretning. Affald er vokset i omfang og art, så nu producerer samfundet affald i alle tænkelige sammenhænge. Det kan betale sig, og det er det der er problemet. Miljø problemerne er ikke uoverskuelige, de er skabt med vilje. Det er jer forbrugere der skaber dem dagligt!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

"Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?" ( - Står der i overteksten!)

Spis betydelig mindre!
Fødevare industrien producerer mad til mere end 14 milliarder mennesker årligt. Men de smider halvdelen ud alene for at holde priserne kunstigt oppe. Mange steder i verden smider forbrugerne også mad ud som de har købt. I dk er det halvdelen af den indkøbte mad der ikke bliver spist, som bare bliver smidt ud.

Brugerbillede for Filo Butcher

Helt ærligt! "Landbrug så tæt på den naturlige form som mulig!"

Lige meget hvordan man drejer og vender det, er landbrug og natur altid hinandens modsætninger. Der findes intet naturvenligt land-brug. Ordet siger det jo allerede selv, landbrug er brug af land. Natur er noget helt andet.

Hvis vi skulle leve i "harmoni med naturen" og uden at efterlade os blivende aftryk skulle vi have flere kvadratkilometer per menneske-individ til rådighed.

Udryddelse af dyrearter og formning af landskab (sjældent med gode resultater) begyndte allerede i stenalderen, allerede inden folk blev tvunget til at opfinde agerbrug fordi der ikke længere var nok vildt at leve af.

Ja, helt enig at vi kan gøre det MEGET bedre, men vi har brug for at trække på alle ressourcer indenfor teknologi og videnskab. Hydrokulturer og vertikale køkkenhaver i storbyerne, intensiv konventionel landbrug på flader som alligevel er tabt for naturen, Vegetarisme, dyrkning af protein fra insekter, Permakultur hvor det giver mening, økologisk selvforsyning hvor det kan lade sig gøre på en meningsfuld måde og sikkert meget mere.

Vi skal kombinere alle metoder, der findes ikke EN rigtig og mange forkerte, bortset måske fra GMO som simpelt hen er så farlig for naturen og os, fordi det kan have så alvorlige, uoverskuelige konsekvenser. Og noget andet vi skal for al pris forhindre er dannelse af monopolsøgende konglomerater ISÆR indenfor fødevareproduktions branchen. Her er der allerede sket skræmmende ting, især i USA og i den 3. verden og navnet Monsanto dukker op igen og igen.

Brugerbillede for Filo Butcher

Morten Lynge,

måske er Kina en af de største slyngler, det er jo næsten ikke til at komme udenom når man skal brødføde verdens største antal af sultne munde. Men Kina er også landet som kan vise og hvordan man kan lave bæredygtig landbrug på samme styk jord i flere tusinde år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Vedsegaard

Lise Lotte Rahbek, ja det er det helt store spørgsmål. Skal der indføres en maksimum størrelse på befolkningen, må vi blive enige i hvordan det skal ske. Hvad nu hvis man får et barn ekstra, skal man så selv dø, skal barnet aflives omgående, en Kineser må lade livet eller hvad.

Men jeg er enig med Knoll og dig, det er på høje tid der gøres noget.

Det er teknisk muligt at alle mennesker kan leve på Bornholm - ikke stå der, men leve der, vi skal bare lave øen om til et stort højhus med 500 etager, så kan resten af landet bruges til at fremstille mad og hvad vi ellers har brug for. Jeg tror ikke ret mange ønsker sådan et samfund.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Pieterse

Robert Kroll har en pointe.

Men i stedet for at nedbringe antallet af mennesker på jorden, hvilket ville være umenneskeligt, så har jeg et bedre forslag.

Dræb hvalerne. Altså de største arter af dem. Det kan ikke være rigtigt at ét eneste dumt individ på 100 tons frit kan forbruge af havets ressourcer. Tænk sig hvor mange fisk der kunne leve af alt det krill som de forslugne rovhvaler sætter til livs, og hvor mange mennesker der ville kunne leve af disse fisk. Hvalen er et dumt og unyttigt dyr, og bortset fra enkelte fanatiske naturfetschister vil ingen savne dem. Folk i Arktis kan igen sove uden at blive vækket af hvalernes "sang", som siges at have gjort søfolk og inuitter så sindsyge at de kastede sig i havet efter at have hørt på de skrækinjagende lyde i flere dage i træk. Fem voksne hvaler spiser hele Færøernes fiskekvote på en uge, og det er blevet bevist af verdens førende klimatologer så vist som det er sagt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj

Det væsentligste problem er ikke at producere nok. Vi producerer allerede mad nok til at alle jordens mennesker kan spise sig rigeligt mætte. Hvad vi står med er derimod et fordelingsproblem. Mens flertallet kæmper med at få mad på bordet, destruerer fødevareindustrien mad for at holde priserne oppe, på grund af ineffektiv distribution og så bruger man endda fødevarer som majs og sukkerrør til at brænde af i biler.

Vi kan sikkert løse mange problemer af teknologisk vej, for eksempel med hydroponisk dyrkning. Fødevareproduktionen kunne også øges betragteligt ved at effektivisere landbruget i den tredje verden gennem større bedrifter og tekniske hjælpemidler.

Alt i alt er fødevareproblemet et fattigdomsproblem, og for at afskaffe knaphed på fødevarer må vi afskaffe fattigdom. Det gør vi imidlertid ikke, så længe vi bekender os til et politisk-økonomisk system, der har brug for fattigdom for at fungere. Det er kapitalismen, der gør at verdens fødevareproduktion ikke fordeles optimalt. Fordelte man fødevarerne efter behov, i stedet for efter hvor man kan få mest profit, ville ingen behøve at sulte.

Kamp mod fattigdom vil i øvrigt også betyde en reduktion i befolkningen. Alle erfaringer viser at folk får færre børn, efterhånden som de bliver rigere. Mange steder har denne tendens betydet at der allerede nu fødes færre børn end nødvendigt for at opretholde befolkningstallet. Befolkningseksplosionen sker de steder, hvor store børneflokke er nødvendige for at sikre alderdommen, og hvor kvinder kun har få rettigheder.

Brugerbillede for Filo Butcher

Tilbage til det oprindelige spørgsmål, så synes jeg at svaret er forbavsende simpelt:

Spis mindre, mere enkelt, lokalt og bæredygtigt produceret, mere råvarer, færre producerede fødevarer, mere eller mindre udelukket vegetarisk, hvis der spises kød skal det være fra bæredygtig produktion, samme med fisk og anden animalsk protein, og om alt i verden stop de latterlige, vanvittige 100-vis af TV køkkenprogrammer der bare stimulerer folk til endnu mere ødslen med madvarer.

Brugerbillede for Filo Butcher

Det dummeste du har hørt?
Se dig dog om og prøv at være lidt opmærksom på folks spisevaner. De fleste spiser sgu mere eller mindre hele tiden. Der findes endda læger der påstår at dette skulle være sundt, ligesom der fandtes læger der påstod at rygning var sundt.

Den eneste grund til overvægt er at folk spiser mere end de kan forbrænde. Så løsningen er...?

Det er vel klart at det ikke gælder kategorisk for alle men jeg tør påstå at der i de udviklede lande i gennemsnit spises en hel del mere end sundt er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Finn Jensen

"Lokal produktion kan være rigtig godt, men i forhold til den samlede fødevareproduktion betyder det selvfølgelig ikke det store" siger Bo Normander. Nu kommer det selvfølgelig an på hvad der menes med "det store", men der er faktisk en del "lokal produktion" som ikke registreres nogen steder og som derfor let overses af Bo Normander og ligesindede.

Indenfor hønseæg, så er der 80-100.000 familier som selv holder høns og dermed har lokal produktion af æg. Det optræder aldrig nogensinde i de officielle tal. Ingen snakker om denne lokale produktion, men den er der. Hvis man regner lidt konservativt på tallene, så giver det at der kommer 96 mill. æg fra havehøns i folk egne haver. Det er knap 7% af de æg som danskerne spiser. Danskerne spiser 250 æg om året, de 17 kommer fra havehøns. Der kommer flere æg fra havehøns end fra den kommercielle fritgående produktion og ca. halvt så mange fra havehøns som fra økologisk kommerciel produktion.

Nu da det er blevet tilladt at sælge æg fra små flokke, så er det blevet lettere at få fat i disse æg som kommer fra havehøns og andelen vil nok stige.

Så jo, lokal produktion er så sandelig værd at tage med og bidrager altså med en hel del, Bo Normander

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Roepstorff

"Lokal produktion kan være rigtig godt, men i forhold til den samlede fødevareproduktion betyder det selvfølgelig ikke det store." udtaler Bo Normander.

Det er da vist en sandhed med modifikationer, for i Rusland står private nyttehaver "dacha" for halvdelen af fødevareprokutionen:

"Dacha gardening accounts for about 3% of the arable land used in agriculture, but grows an astounding 50% by value of the food eaten by Russians. According to official government statistics in 2000, over 35 million families (approximately 105 million people or 71% of the population) were engaged in dacha gardening. These gardens provide 92% of Russia’s potatoes, 77% of its vegetables, 87% of the berries and fruit, 59% of its meat and 49% of the milk produced nationally."

http://www.underwoodgardens.com/growing-your-own-food/russian-dacha-gard...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Jeg og min kone har i år med 2x 1kvm økologisk dyrkede højbede fra maj til nu dækket over halvdelen af vores grønsags behov (salat, spinat, tomater, krydderurter, ærter, bønner etc. for 2 personer, og vi spiser grønsager hver eneste dag og vi tog det ret afslappet med selve dyrkningen. I nogle uger har vi endda foræret spinat og salat væk til venner fordi der var mere end vi kunne spise.
Vi har et par mirabel træer og et stort æbletræ, et par ribs og solbær buske, jordbær, har samlet et par kilo brombær og svampe og en 5-10 kg kartofler som mere eller mindre bliver ved med at vokse vildt. Vi har lavet syltetøj og tørret både mirabeller og vores bær og senere vil vi tørre en masse æbler.
I lange perioder køber vi slet ikke frugter fordi vi kan nøjes med det vores lille have giver selv om vi spiser næsten 100% vegetarisk.
Hvis bare man lever lidt enklere og nøjsommere i fht. hvor meget eksotisk man skal spise for hver dag kan man leve ganske sund og billig og reducere ens personlige CO2 aftryk ganske markant.

Selvfølgelig kan selvforsyning med hjælp af små private haver spille en ganske stor rolle! Selv med dyrkningsarealer på 10-20 kvm og et par timers tidsforbrug per uge kan man allerede være delvist selvforsynende og vil i kortere perioder endda producere overskud.

Det kræver bare lidt vilje og motivation.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Kongshøj:
Problemet med at bringe tredjeverdenslandene op på vores levestandard er bare, at middelklassen køber bil, spiser kød, rejser til den anden ende af jorden på ferie, forbruger uhæmmet for forbrugets skyld. Du kan allerede se problemet nu i Kina og Indien, hvor vi 2050, om bare 37 år vil bruge 56% mere energi(!!). Det er energi, som skal komme fra fossile brændsler.

Røven vender bagud, ligegyldigt hvordan vi drejer os. Hvis vi ikke tænker radikalt nyt, så er der ingen chance for vores overlevelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Filo Butcher:
Jeg har for første gang i mit voksenliv anlagt køkkenhave i år, og jeg synes det gav noget mindre end din.
Vores køkkenhave var 52 m2, og af 12 m2 kartofler fik vi kun 22 kg, når man fratrækker hvad vi puttede i jorden. Porrer dækkede også 12 m2 og gav ca. 5 kg efter toppe og rødder var fjernet. Det lyder lidt vildt at du skulle kunne få så meget fra 2 kvm højbede... og 5-10 kg vildtvoksende kartofler? Det må være et stort område du får fra...

Vi er meget langt fra selvforsynende med 52 m2. Jeg vil tro at man skal op på måske 20 gange så meget for at kunne overleve 100% af haven.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Butcher, jeg er meget enig i, at en have, også selvom den ikke er stor, kan hjælpe godt på ens egen forsyning.
Hvis vi havde valgt urter, krydderier og måske et drivhus med tomater, ville vi have kunnet dyrke for et anseligt beløb, da det er noget, der koster mere end det vi dyrkede. Men jeg ville se hvor meget der skulle til for at være selvforsynende, og så meget mætter purløg heller ikke :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanton  Flilk

Eftersom denne diskussion er en gentagelse af en gentagelse af en.., så tillad mig at følge flokken af de sædvanlige, der gentager deres sædvanlige argumenter:

Vi avler som rotter, og sætter en ære i at øge vores personlige overforbrug.
Jorden har ikke, og vil aldrig få, kapacitet til vores antal og vores adfærd. At antage, at vi som samfund eller art ændrer vores adfærd, på trods af alle erkendelser, er bare fjollet.
Vi er historie indenfor maximalt en håndfuld generationer, og et hvert forsøg på at overbevise sig selv eller andre om andet, er enten et udslag af uvidenhed eller et behov for falsk tryghedsfornemmelse.
Så det åbenlyse svar på overskriftens spørgsmål, må nødvendigvis være: Kannibalisme. At æde de overflødige er en fremragende her-og-nu løsning, og vi kommer alligevel snart til at skulle vænne os til smagen..!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Dennis Berg, haha, der kan du se hvor meget du stadig har at læge ang. køkkenhaver.

Nej du har selvfølgelig ret og jeg har udtrykt mig uklart. kartoflerne vokser selvfølgelig ikke i de 2 kvm højbede, det gøre jorbærrene og ribsene heller ikke.

Jeg har dyrket køkkehaver siden jeg var barn og overtog det fra mine bedsteforældre. Selv om jeg har rejst en hel del har jeg altid haft køkkenhaver, også midt i byen, så var det bare i sække, spande og selvlavede kasser.
Men selv jeg var overrasket over hvor meget man kan få ud af et 1 kvm højbed, (som jeg også har en pleksiglas kuppel til hvilket forlænger sæsonen en del), hvis man gør sig umage med rækkefølgen og sammensætningen af planterne i fht. pladsforbrug, også i højden, godt naboskab og tidslinje. Det er simpelt hen helt vildt! Så modellen i "Gardeners World" bladet. Og selv om jeg vidste alt der var beskrevet i artiklen var jeg aldrig kommet på den ide at koncentrere al den viden i en 1 kvm kasse. Det gjord jeg så i år og resultatet var absolut overvældende. Næste år vil jeg gør det igen og udvikle modellen til at være i ståhøjde, så min ryg bedre kan klare det. Målene er jo også ligegyldige, jeg havde bare 2 pleksiglas kupler som jeg byggede kasser til.
Det lille areal gør bare at man skal tage 100% hensyn til faktorer som: hvilke planter der passer bedst sammen rent pladsmæssigt, er gode naboer, måske endda beskytter hinanden, hvad er den mest effektive rækkefølge og hvordan udnytter man hver kvadratcentimeter bedst.
Det ville være besværligt at gøre med store arealer, men det viser også hvor meget man faktisk KAN få ud af 1/3 kubikmeter jord hvis man gør sig den umage.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Søren R.,
ja helt enig med dig ang. jordskokkerne, jeg kan desværre ikke lide smagen. Men jeg har dem også, og de er noget af det nemmeste der findes og så har de endda flotte blomster.

Men det er vel ingen tilfælde at tråde udvikler sig i retning af et køkkenhave forum. Fordi private køkkenhaver er helt klart en del af svaret på det oprindelige spørgsmål: "hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?"

Private køkkenhaver og kommunale fælleshaver er vel det mest bæredygtige der findes.

anbefalede denne kommentar

Sider