Baggrund
Læsetid: 9 min.

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer, der er tilmeldt voresomstilling.dk. Foto: Tine Sletting

Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer, der er tilmeldt voresomstilling.dk. Foto: Tine Sletting

Indland
16. september 2013

Et par klik på voresomstilling.dk, hvor Dagbladet Information og Danmarks Radio samler alle de initiativer, som gør Danmark mere bæredygtigt, viser, at danskerne er meget optaget af fødevarer og den måde, de produceres på. Af 400 grønne initiativer handler mere end en tredjedel om fødevarer.

Det er eksempelvis de mange fødevarefællesskaber, der knopskyder overalt. Alene i København er der nu 11 fællesskaber, hvor borgere hver uge indkøber, pakker og fordeler økologisk grønt og frugt i kasser, der sælges for 100 kroner. Det samme gælder fælles byhaver og grønne boligkvarterer, hvor der plantes grøntsager i baggårde, dyrkes tomater på cykelskure eller opsættes bistader på byens tage, ligesom almindelige borgere har kastet sig ind i kampen imod madspild for derved at undgå, at en del af de 540.000 ton mad, der årligt ryger direkte i skraldespanden, ender der. Det er initiativer og projekter, som almindelige danskere har sat i gang i deres iver efter selv at handle og gøre Danmark en smule mere bæredygtigt. Men betyder det overhovedet noget?

»Lokal produktion kan være rigtig godt, men i forhold til den samlede fødevareproduktion betyder det selvfølgelig ikke det store. Men sociologisk og samfundsmæssigt gør de her initiativer en meget vigtig forskel. Alle de mange små projekter og initiativer omkring fødevarefællesskaber, for at stoppe madspild, med køkkenhaver i byerne og tomater på byens tage er med til at starte en kulturel forandring i vores syn på fødevarer. Og det er grundlaget for det paradigmeskift inden for fødevareproduktionen, som vi skal nå frem til,« lyder det fra Bo Normander, der er daglig leder af et treårigt forskningssamarbejde mellem Det Økologiske Råd, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, der skal bidrage med nye visioner og mål for Danmarks landbrug og fødevareproduktion frem mod 2050.

»Jeg ser det faktisk som en modreaktion på, at dansk landbrug er kommet for langt ud. For rigtig mange danskere er det blevet for fjendtligt, fordi det kun handler om at producere mest muligt, så billigt som muligt og uden at tage hensyn til miljøet,« siger Bo Normander, der peger på, at de mange initiativer for et mere bæredygtigt Danmark derfor er med til at skabe nogle nødvendige forandringer i vores syn på landbrug og natur, hvor vi går efter at få mere kvalitet tilbage i landbruget.

»Jeg tror, at det batter noget i form af den debat, det skaber om vores fødevarer. Så jeg er meget optimistisk i forhold til alt det, der sker. Det skærper fokus på, at der er noget galt med vores fødevareproduktion,« siger Bo Normander.

Et paradigmeskifte

Landbruget står for 16 procent af Danmarks samlede CO2-udslip. Brugen af pesticider er ganske vist blevet nedbragt over de seneste år, men der er fortsat store problemer med udvaskning af kvælstof til grundvandet, hvor Danmark er langt fra EU’s mindstekrav. Og så er der hele spørgsmålet om, hvad Danmark overhovedet skal bruge sine godt 44.000 kvadratkilometer land til.

Derfor taler Bo Normander ikke bare om en udvikling mod mere bæredygtigt landbrug, men om et decideret paradigmeskifte. Det handler ikke kun om den måde, vi producerer fødevarer på, men om landbruget som institution – om at skabe plads til naturen og om ikke at ødelægge grundlaget for fremtidens fødevareproduktion.

»Som alle andre steder står vi i Danmark med en række store udfordringer i forhold til vores landbrug og fødevareproduktion. Dels pga. klimaet, der belastes hårdt, fordi vi har et meget højt energiforbrug. Der er miljøproblemer, og så er der også en kamp om arealer. For hvad vil vi egentlig med vores land? Har vi plads til natur i Danmark, når vi dyrker 62 procent af landet intensivt?« spørger Bo Normander, der samtidig peger på, at fremtidens landbrug også udfordres økonomisk og socialt.

For selv om at det går lidt fremad i forhold til de seneste par år, så er landbruget i Danmark dybt forgældet, ligesom der fortsat er en tendens til, at de små landbrug opkøbes af større bedrifter.

Derfor arbejder Bo Normander og kollegaerne i Det Økologiske Råd og på Københavns Universitet og Aarhus Universitet med fire scenarier for fremtidens landbrug, der hver især skal give en række bud på, hvordan landbruget kan forandres, så alle hensyn tages, og målet om et fossilfrit samfund kan nås inden 2050.

De fire scenarier, der arbejdes med, har overskrifterne: miljø og klima, det biobaserede samfund, udvikling i landdistrikterne og biodiversitet.

»Alle hensyn er ligeværdige,« forklarer Bo Normander. »Det nytter eksempelvis ikke noget kun at fokusere på biodiversitet og så glemme, at vi også skal producere fødevarer.Derfor siger vi, at der er behov for et paradigmeskifte, hvor vi er nødt til at tænke landbrug helt anderledes. Eksempelvis skal vi ikke bare forstå landbrug som fødevareproduktion, men også som et sted, hvor der kan produceres biomasse til energi, materialer, bioplastik etc.«

– Men er det realistisk, at landbruget kan blive CO2-neutralt?

»Det kan det godt. Der, hvor energiforbruget er højt, er til maskiner og gødning, så det ville kræve, at maskinparken bliver mere effektiv, og at der produceres flere energiafgrøder i landbruget. Samtidig skal brugen af kunstgødning stærkt reduceres eller helt elimeres,« siger han og fortsætter:

»Men skal landbruget gøres CO2-neutralt, så afhænger det også af faktorer, der ikke direkte har noget med landbrug at gøre – eksempelvis hvor mange vindmøller der sættes op, og dermed hvor meget vedvarende energi der produceres i Danmark.«

– Er svaret på udfordringen økologi?

»Økologi er en del af vejen, men økologi, som det defineres i dag, er ikke løsningen på alt. For selv om økologisk produktion ikke anvender kunstgødning, og derfor udleder mindre CO2, så siger de økologiske principper ikke noget om, at produktionen skal være CO2-neutral. Det er ikke et krav,« siger Bo Normander, der mener, at landbruget snarere skal bevæge sig mod et scenarium, der kunne kaldes superøkologi eller økologi plus.

»Den måde, som vi driver landbrug på, vil udvikle sig markant frem mod 2050. Og det vil være en udvikling mod det, man kan kalde super-økologi eller økologi plus, hvor man i langt højere grad skal tage hensyn til udledning af CO2, dyreintensitet, den biologiske mangfoldighed og forbruget af energi.«

Er mere økologi vejen?

Spørger man i dansk landbrugs brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, så er et af svarene på fremtidens udfordringer netop økologi. Markedet for økologiske varer vokser – ikke bare i Danmark, men i hele Europa.

I Danmark er otte pct. af forbruget i dag økologisk, og samlet lægger det økologiske landbrug beslag på syv procent af den danske landbrugsjord. Mellem én og to procent af fødevareeksporten er økologisk, men hos Landbrug & Fødevarer er målet, at eksporten af økologiske varer vokser med ti procent om året frem til 2020.

»Mange ville gerne omlægge til økologi, men det kan kun betale sig, hvis der er et marked, hvor kunderne er villige til at betale lidt mere for produkterne. Landmændene kan jo ikke overleve, hvis ikke der er afsætning. Der skal være økonomi bag det,« siger Kirsten Lund Jensen, der er økologichef i Landbrug & Fødevarer.

– Er økologisk landbrug da dyrere i drift?

»Ja, det økologiske landbrug er dyrere, og produkterne er samlet set dyrere. Det skyldes, at det eksempelvis er væsentligt dyrere at producere økologisk foder, ligesom en del arbejdsprocesser også er dyrere. Når alle dyr skal ud i det fri, så giver det ekstra udgifter til infrastruktur og arbejdskraft,« siger Kirsten Lund Jensen, der til gengæld gerne afliver myten om, at økologi kun er noget, som nogle få ildsjæle går og roder med på små fritidslandbrug.

»Tværtimod. Indenfor økologi har vi mange store bedrifter i Danmark, og det er faktisk sådan, at den gennemsnitlige størrelse på et økologisk landbrug er større end for konventionel landbrug. Så i Danmark er der ikke noget modsætningsforhold mellem en bedrifts størrelse og så økologi,« siger Kirsten Lund Jensen, der også nævner en anden hyppig udfordring for det økologiske landbrug.

»I områder med få husdyrhold kan det være svært at få organisk gødning nok,« siger hun og peger på, at en af løsningerne kan være biogas, da biomasse fra de økologiske jorder kan laves om til gas, og restproduktet af denne proces er gødning.

– Kan Danmark blive 100 procent økologisk?

»Ja, teoretisk kan det lade sig gøre at omstille Danmark til 100 procent økologi. Men vi må erkende, at der er noget, der hedder marked, pris og konkurrence – det er også vilkår for økologien,« siger Kirsten Lund Jensen og fortsætter: »Så det afhænger af, at vi bliver bedre til at producere. Produktionsmetoderne skal udvikles, og det sker også hele tiden. Vi bliver bedre, og dermed får vi en bedre økonomi i produktionen.«

– Myten er, at vi ikke har plads til økologi. Fylder økologi mere end konventionelt landbrug?

»Det er meget svært at give et entydigt svar på. Men når man siger sådan, er det, fordi der kan være et lavere udbytte på nogle afgrøder. Og det er rigtigt, for nogle afgrøder ligger udbyttet også for lavt. Men det er noget af det, vi arbejder på forskningsmæssigt,« siger Kirsten Lund Jensen, der gør opmærksom på, at regnestykket ikke er helt så enkelt.

»Et lavere udbytte skal også ses i forhold til andre faktorer. For økologisk landbrug bruger mindre input, og det organiske indhold vedligeholdes via sædskiftet. Det kan være med til at fastholde jordens frugtbarhed, så der kan dyrkes flere år på samme jord. Så det er svært at gøre op, hvad der tager mest plads. Man kan jo sige, at vi passer godt på jorden med økologi, og det er også at spare på vores klode.«

Den globale udfordring

I 2050 – samme år hvor Danmark skal være helt fri af fossile brændsler – skønnes det, at verdens befolkning vil have rundet ni milliarder mennesker. Samtidig er den globale mellemklasse vokset markant, og FN og Verdensbanken vurderer, at der i 2050 vil være behov for omtrent dobbelt så mange fødevarer som i dag. Det stiller enorme krav til effektivitet, men sandsynligvis også til opfattelsen af, hvad et måltid skal bestå af.

»Nogle påstår, at der mangler mad globalt set, fordi vi skal dyrke økologisk. Men sådan hænger tingene ikke sammen. Faktisk er økologi mange gange bedre i de områder, hvor folk mangler mad og fortrinsvis lever af subsistenslandbrug. Der har bønderne ingen viden om eller midler til at købe kunstgødning og pesticider, og derfor er det bedre at recirkulere næringsstofferne, som man gør i økologisk landbrug. Det samme gælder i områder, hvor jorden er udpint eller ved at blive det. Her kan man genskabe landbrugsjorden ved at dyrke økologisk frem for konventionelt,« siger Kirsten Lund Jensen.

Bo Normander fra Det Økologiske Råd er enig, men peger samtidig på, at svaret afhænger af, hvilken opfattelse folk har af mad.

»Det kommer jo an på, om man refererer til samme mængde kalorier,« siger Bo Normander, der videre forklarer:

»For det kan sagtens lade sig gøre at producere CO2-neutralt i eksemplevis Danmark og samtidig opretholde samme fødevareproduktion målt i kalorier. Men da det er meget mere ressourcekrævende at producere svin end korn – at producere animalsk end vegetabilsk – så det kan godt være, at vi skal producere en del mindre kød, for at regnskabet i sidste ende går op,« siger han og understreger, at det naturligvis gælder på globalt plan.

»Hvis vi virkelig ville brødføde hele verdens befolkning, så skulle vi groft sagt bare producere færre svin og mere korn og flere grøntsager. Men så er modargumentet naturligvis, at hvis vi af hensyn til klimaet skruer ned for produktionen af svin, så skruer andre bare op for den.«

Serie

Danmark stiller om

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Fællesskab er nøglen til grøn omstilling

    14. september 2013
    Det bobler af initiativer for bæredygtighed. Men der skal arbejdes konkret, bygges social kapital og formuleres langsigtede visioner, sagde deltagere på klimakonference i grønt fyrtårn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Filo Butcher:
Du burde skrive en artikel på det eller lave en youtube video. Jeg ville være meget interesseret i, hvordan du gør.
Det er netop sådan noget vi har brug for i disse tider. Især da mange artikler/videoer er på engelsk og derfor ikke når mange danskere.

Søren Roepstorff

Filo Butcher

Private køkkenhaver og kommunale fælleshaver er i mine øjne også det sundeste, især hvis man tager WHOs definition af sundhed: En tilstand af fuldkommen fysisk, mental og social velvære – ikke kun fravær af sygdom.

Michael Nielsen

Befolkningsreduktion er ikke vejen frem. Det en desperat ide hvis formål er at bevare det nuværende destruktive system. Vejen frem er at bevæge sig ud af det nuværende system og ind i et nyt. Vores lille klode har masser af potentiale. Den kan brødføde mange milliarder mennesker, men der skal gennemgribende forandringer til før vi kan udnytte dens potentiale.

Så vejen frem går gennem forskning i landbrugsproduktion (ikke gmo), konstant mediefokus på området, lokal selvforsyning indenfor energi, vand, mad og produktion. Med lokal så mener jeg den enkelte hustand, uanset om denne er en lejlighed, en villa eller en gård. Sat på spidsen så skal en ét-værelses-lejlighed i fremtidens Danmark selv kunne forsyne sig med vand, mad, energi og produktion. Uden brug af GMO eller atomkraft.

3D-printere og robotter kommer uden tvivl til at spille en rolle. Men også nye bygningstyper, der både kan opvarme sig selv, rengøre sig selv, og reparere sig selv vil få betydning. Del-teknologierne findes så småt allerede, eller er undervejs.

Politisk som demokratisk har Danmark brug for et nyt ministerium; Ministeriet for selvforsyning. Formidlingsmæssigt har vi behov for større fokus fra medierne end nogensinde før. Kulturen mangler stadigvæk i udviklingsprocessen. Udenrigs som indenrigspolitisk er et selvforsynende Danmark heller ikke en dårlig ide. Vi kommer til at stå noget stærkere, via nødtvungen uafhængighed.

Men måske skal det traditionelle landbrug og håndværk helt opgives, før vi finder vejen til det næste paradigme?

Michael Nielsen

rettelse: Vi kommer til at stå noget stærkere, med selvforsyningens uafhængighed.

Dennis, jeg har faktisk haft samme tanke i går. Desværre har jeg ikke taget billeder, men jeg vil se om jeg kan skrue noget sammen. Tror godt jeg kan finde artiklen der startede det.

Denne model er ikke helt gennemtænkt, men forestil jer at vi havde personlige, private CO2 kvoter, dvs. hver borger har ret til at bruge en bestemt mængde CO2 per år, baseret på hvad der ville være bæredygtigt.

Hvordan det ville kunne registreres ved jeg ikke helt men med god vilje må det kunne lade sig gøre og kan knyttes til CPR nummeret. Hver gang man tanker benzin, handler i Føtex eller på nettet bliver der trukket ikke kun på Dankortet men CO2 forbruget bliver også registreret. (Jaja, slap nu af og pas på blodtrykket visse herrer, det er kun en ide i brainstorm fasen....)

Det vil naturligvis aldrig være 100% perfekt og præcist men hvad der kan lade sig gøre for store firmaer og stater, må der også kunne gøres for en privatperson eller i det mindste for grupper/kategorier af personer. Man skal tage udgangspunkt i de persondata som i forvejen er eksisterer som kontobevægelser, kørsel, forbrugsvaner etc.

Borgere som mener de skal bruge mere end deres kvote giver kan så købe kvoter fra borgere der kan nøjes med mindre, ligesom den kvotehandel vi allerede lever med.

Dette ville give folk som lever mere bæredygtige en lille indkomst, måske alt hvad de har brug for hvis de lever tæt på at være selvforsynende og den indkomst bliver finansieret af dem som bruger mere.

Det lyder da meget retfærdig i mine ører og ville være med til at aflaste de sociale budgetter på en bedre måde end beskatning af lønindkomst.

Konstruktiv kritik er meget velkommen.

Dennis Berg, Lise Lotte Rahbek og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Søren Roepstorff

Filo Butcher

Super idé! Samme model kunne man bruge på drikkevand, og da vi allerede har oplysningerne om drikkevandsforbruget i organiseret form, kunne man vel med fordel bruge det til en prototype af systemet.

Michael Nielsen

Filo Butcher

Du har nogle gode ideer, men at koble dem til personregistrering er ikke en god ide.
Vi skal jo væk fra masseovervågningen, ikke udbygge den!

Forslag til din B fase ide:

Hvad med anonyme CO2 plastikkort til at registrere indkøb? En kvittering på kort som forbrugeren så frivilligt kan koble på diverse indkøb. Så ved et indkøb kan forbrugeren lade kortet aflæse i en maskine der indsætter kvitteringen.
Hvert kvartal kan forbrugeren så hente en kontant gevinst hjem ved at lade kortet aflæse for den samlede størrelse af CO2 forbruget på de indkøbte produkter.

Kunne også lade sig gøre med klistermærker som udleveres ved kassen, ved køb af lokalt producede varer. X antal klistermærker udløser en bonus.

Filo:
Udmærket idé.
Jeg er bare lidt bange for kvotesystmer. Det er en kæmpe administration og vi har set hvor let det korrumperes.
Idéen at alle får direkte del i bæredygtighedsomstillingen er god. Det er sådan noget, som kan motivere almindelige mennesker til at tage del.

James Hansen har været ind på noget lignende, hvor man beskatter de fossile brændstoffer ved brønden/minen, og så giver disse direkte til folket som negativ skat.
Ved at beskatte direkte ved udvindingsstedet kan man ikke så let korrumpere og omgå reglerne.

Sider