Læsetid: 3 min.

Hvorfor græsset er grønnere i nogle kommuner

Størstedelen af landets kommuner har for længst indgået forpligtende aftaler om at skære ned på deres klimabelastende CO2-udslip. Nogle løfter opgaven bedre end andre og særligt i de små kommuner, hvor borgere og beslutningstagere er tæt på hinanden, går det godt.
Arkivfoto: Birgitte Møller Nielsen (fra teknik og miljø i Stevns kommune), står i en stand, hvor folk fra landsbyen kan søge råd. Arrangør er koordinationsgruppen for Holtug Energilandsby. Holtug by blev i foråret 2013 udnævnt til energilandsby på Stevns, og med det fulgte opgaven om at gøre byens borgere mere energibevidste. Med afholdelse af markedsdagen håber koordinationsgruppen på, at folk får en forståelse for, hvor lidt der skal til, for at de gør en forskel. Ligeledes er det koordinationsgruppens håb, at arrangementet vil styrke samarbejdet og det sociale liv i byen. 

Arkivfoto: Birgitte Møller Nielsen (fra teknik og miljø i Stevns kommune), står i en stand, hvor folk fra landsbyen kan søge råd. Arrangør er koordinationsgruppen for Holtug Energilandsby. Holtug by blev i foråret 2013 udnævnt til energilandsby på Stevns, og med det fulgte opgaven om at gøre byens borgere mere energibevidste. Med afholdelse af markedsdagen håber koordinationsgruppen på, at folk får en forståelse for, hvor lidt der skal til, for at de gør en forskel. Ligeledes er det koordinationsgruppens håb, at arrangementet vil styrke samarbejdet og det sociale liv i byen. 

Jakob Dall

17. september 2013

»Ingen ildsjæle, ingen omstilling,« konstaterer miljøforsker Martin Lehmann fra Aalborg Universitet. Han mener, at samspillet mellem borger og kommune er en af de afgørende faktorer for om landets kommuner kan gennemføre en grøn omstilling.

»Lokalsamfundet skal tage del i omstillingen, ellers har kommunen tabt på forhånd. I flittige klimakommuner som Skive, Thisted og Samsø har man inviteret borgerne med til møder og ideudvikling fra starten. Det kan mærkes på det generelle engagement,« siger miljøforskeren fra Aalborg Universitet.

En grønnere omstilling for de små?

74 af Danmarks 98 kommuner bærer idag Danmarks Naturfredningsforenings prædikat ‘klimakommune‘. Det markerer, at kommunen vil nedsætte CO2-forbruget med minimum to pct. årligt, og i dag har de fleste hørt om Samsø, Sønderborg som forgængere for den grønne omstilling.  

Den succes kan meget vel skyldes kommunernes størrelse og struktur, der sikrer at borgerdrevne og lokale processer kan spire uden at blive mødt af en bureaukratisk mur, vurderer Martin Lehmann.

»Det er nemmere at nå til enighed i de små kommuner. Her bliver borgerinitiativer set og hørt i højere grad end i store kommuner, hvor der er flere om buddet,« siger han.

Seniorforsker i miljøsociologi Anne Jensen fra Aarhus Universitet bakker op om Martin Lehmanns udsagn. Hun påpeger dog, at de små kommuner kan være mere sårbare end de store.

»I de små kommuner er det ikke kun en styrke, at politikere og forvaltning er tættere på borgerne. Det gør dem også skrøbelige. Hvis indbyggerne synes, at dem fra kommunen er nogle fjollede miljøflippere, bliver omstillingen svær at implementere,« vurderer hun. 

Den politiske vilje må drive værket  

Miljøsociologen Anne Jensen og miljøforskeren Martin Lehmann er imidlertid enige om, at en kommunal grøn omstilling kræver politisk handling i både små og store kommuner.  

»Der skal tages svære beslutninger, som på trods af omkostningerne, kan skåne vores omgivelser i mere end en enkelt valgperiode. Samsø Kommune gjorde det for ti år siden, da de investerede kommunale penge i havvindmøller,« fortæller Martin Lehmann.

Samsø Kommune er det traditionelle skoleeksempel på, hvordan et kommunalt vindmølleeventyr kan komme alle til gode. Indtægterne fra vindenergien på øen finansierer nemlig en række af de øvrige lokale energiprojekter.

Politikerne kan derfor styrke omstillingen ved at implementere ideen om omstilling på tværs af kommunen, men lade det være drevet af et dedikeret mandskab, der kan specialisere sig og holde miljødagsordenen ved ilden, mener Anne Jensen.  

»Klimaet er traditionelt set kun miljø- og teknikforvaltningens ansvar. Kommunerne skal have miljøet indført på tværs af alle dens sektorer, hvis forandringen skal være mulig. Men det sætter krav til lederskabet at få folk til at tænke det grønne ind i alle aspekter af forvaltningen,« siger Anne Jensen fra Aarhus Universitet.

Målinger virker legitimerende

Hverken Anne Jensen eller Martin Lehmann er jublende tilfredse med den nuværende kommunale indsats. Danmarks Naturfrednings mål om to procents reduktion om året er et godt skridt på vejen, men Martin Lehmann ser gerne at kommunerne sætter sig større mål.

Klimakommunekampagnen har dog givet landets kommuner et væsentligt værktøj, idet de nu skal måle og udregne deres energiforbrug som et led i aftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Det giver resultater.

»Kommunerne er begyndt at måle på deres forbrug af CO2, el, varme og vand. De kan godt se, at deres regnestykker viser, hvordan de både sparer energi og penge ved at omstille sig, « siger Martin Lehmann.

»Energiregnskaberne kan også bruges som forsvar. Miljøpersonalet i kommunerne kan bruge tallene som argumenter i interne forhandlinger, hvor alle parter ikke nødvendigvis forstår vigtigheden i en grøn omstilling,« supplerer Anne Jensen.

Ambitioner i håbets farve

Når det kommer til de langsigtede planer har miljøsociologen fra Aarhus og miljøforskeren fra Aalborg forskellige svar på, hvordan fremtiden kan gøres grønnere i det kommunale.

»Fremtidens klimakommune skal indsamle viden og erfaring om grønne omstillingsprocesser og organiseringen af borgerdrevne miljøprojekter. Dermed kan de med egne tiltag og investeringer bedre udvikle, understøtte og skalere eksempelvis borgernes initiativer,« siger Martin Lehmann.

»Det kommunale kan gøre sit på et strukturelt plan, men den egentlige omstilling, den skal komme nedefra. Det er jo trods alt os, der skal omstilles,« siger Anne Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Forudsætning for artiklen synes at være, at konceptet "Klimakommune" er en succes. Det ville være spændende, at høre nærmere om, hvem og hvordan kommunernes indsat kontrolleres.

D. 1. december 2010 skrev Information en kritisk artikel om Klimakommuner, som Danmarks Naturfredningsforening (DN) fandt urimelig, jf. http://www.information.dk/252409

Det gav bl.a. anledning til følgende indslag på DN's hjemmeside:

http://www.dn.dk/Files/Filer/Miljoe_Klima/Klima/Klimakommuner/Nyhedsbrev...

Nærværende artikel bærer præg af, at der er opstået berøringsangst om værdien af konceptet?

Under alle omstændigheder viser forløbet i december 2010, at DN med sin omklamring af kommunerne i sin egen iver for succes måske har sat sin egen mulighed for kritisk holdning over styr. Kommunerne og DN har klart et fælles mål for at fremstå som en succes.