Indsatte har ikke udsigt til mere udgang

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, kalder det »problematisk«, at færre indsatte i de danske fængsler får udgang til beskæftigelse og uddannelse. Siden 2003 er antallet af de såkaldte frigange faldet fra 16.959 til 23.283 i 2012. Det samlede antal indsatte er stort set uforandret i samme periode.

»Det er et faktum, at beskæftigelse og uddannelse er med til at mindske risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet. Og det er jo det, vi ønsker,« siger Pernille Skipper og tilføjer:

»Derfor skal vi selvfølgelig bruge alle de muligheder, der er for at sikre beskæftigelse og uddannelse, mens de indsatte afsoner deres straf.«

I går kunne Information beskrive, hvordan den indsatte Jim Latrache er blevet nægtet frigang til sin HF-uddannelse, til trods for at han allerede har bestået de ni første eksamener som selvstuderende.

Kriminalforsorgen fører ikke statistik over årsagerne til afslag på frigang. Pernille Skipper har derfor bedt justitsminister Morten Bødskov (S) om at redegøre for, hvorfor der bliver gennemført færre frigange til uddannelse og beskæftigelse end tidligere.

Resocialisering er sekundært

En af årsagerne er formentlig den øgede brug af alternative afsoningsmetoder såsom fodlænke, hvor dømte med mildere straffe kan afsone i deres eget hjem.

De kriminelle, der i dag afsoner i fængsel, er dem med de hårdeste straffe. Antallet af afsoninger med fodlænke er steget fra 1.100 i 2007 til 2.400 i 2012, og det er den gruppe af dømte, som tidligere typisk ville være i målgruppen for et frigangsforløb.

Antallet af indsatte i fængslerne er imidlertid forblevet det samme, hvilket blandt andet kan tilskrives de strafskærpelser, som VK-regeringen stod i spidsen for. Straffene er i dag længere, og indsatte skal afsone en større del af deres straf, inden de kan begynde et udgangsforløb som for eksempel frigang til uddannelse eller arbejde.

Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener ikke, at færre frigange i sig selv er en dårlig ting.

»Frigang kan være et fint resocialiseringsredskab. Men det er noget, man skal være varsom med, og man skal også i vurderingen tage hensyn til forbrydelsens karakter og de ofre, der må være. Jeg tror, at den mindskede brug af frigang afspejler, at der er flere udlændinge og flere folk, der sidder inde for personfarlig kriminalitet,« fortæller Karsten Lauritzen.

Ifølge ham må man hele tiden sondre mellem fængselsvæsenets to forskellige funktioner. Først og fremmest skal fængslet udmønte en straf, som tilfredsstiller den generelle retsfølelse i befolkningen.

»Og så er resocialisering en sekundær ting,« mener Karsten Lauritzen.

Rigide regler

Langtidsindsatte skal i dag afsone halvdelen af deres straf, før de kan begynde at få udgang, som resultat af en lovændring fra 2002.

Indtil da kunne de begynde på udgang efter en tredjedel af afsoningen. Hvis det viser sig, at den lovændring har ført til, at færre kommer i uddannelse eller arbejde uden for fængslerne, ser Enhedslistens Pernille Skipper gerne, at loven bliver ændret.

»Jeg synes ikke, at det giver nogen mening, at man partout skal have afsonet halvdelen af tiden, hvis man efter en tredjedel faktisk er parat til at indgå i et forløb, som kan betyde, at man efter endt afsoning kan vende ud til et liv uden kriminalitet. Det må jo være vores fornemmeste formål, og ikke nogle rigide regler,« mener hun.

Ligesom Karsten Lauritzen hæfter justitsminister Morten Bødskov (S) sig imidlertid ved, at flere i dag afsoner uden for fængslerne, mens de, der afsoner i fængslerne, tilhører en mindre uddannelsesparat gruppe.

»De indsatte, der har et reelt ønske om at komme ud af kriminalitet, skal selvfølgelig have støtte. Men omvendt skal hårde kriminelle også mødes med hårde straffe. Derfor er det helt afgørende for mig, at der er en fornuftig balance mellem såkaldte hårde og bløde tiltag,« skriver Morten Bødskov i en mail til Information.

»Udslusning er et vigtigt element i en effektiv resocialiserende indsats over for indsatte i fængslerne. Vi har sidste år taget en række initiativer, som styrker den resocialiserende indsats. Udslusning med elektronisk fodlænke er ét eksempel, som for eksempel vil give bedre muligheder for at følge en uddannelse uden for fængslet,« skriver han videre.

I det seneste forlig om Kriminalforsorgens økonomi lægger regeringen sammen med Enhedslisten, Liberal Alliance og Konservative op til, at fokus på resocialisering skal styrkes.

Det indebærer blandt andet mere jobtræning, bedre uddannelsesfaciliteter og en bedre planlægning af afsoningsforløbet.

Pengene kommer blandt andet fra satspuljen for 2012.