Baggrund
Læsetid: 4 min.

Jagten på den sidste liberalist i Dansk Folkeparti

Er der stadig nogle i Dansk Folkeparti, som mener, at pengene ligger bedst i borgernes egne lommer, og at staten bør være mindre?
Dansk Folkeparti vil have grænsekontrollen tilbage, hvis partiet igen kommer til magten. Det lovede partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, under partiets landsmøde i Herning i weekenden, hvor der også blev sunget på livet løs.

Bo Amstrup.

Indland
16. september 2013

De er svære at finde. Men de findes stadig. Dem i Dansk Folkeparti, som måske ikke helt ser sig selv som dansk politiks nye svar på Robin Hood.

Sådan præsenterede Dansk Folkeparti ellers partiformanden i en introduktionsvideo på årsmødet i weekenden. Kristian Thulesen Dahl som Kevin Costner i filmen om den fredsløse, som vil tage fra de rige og give til de fattige: grøn triko, buen spændt og klar med en flammende pil.

Selv om formanden i årsmødetalen i Herning fremhævede, at der kun er brug for »justeringer og moderniseringer« af velfærdsstaten og i hvert fald ikke nogen revolution af denne, så er alle partimedlemmer nemlig ikke lige begejstrede. Hverken for velfærdssamfundet eller Dansk Folkepartis insisteren på, at de offentlige udgifter skal vokse med 0,8 procent om året. Når nu SRSF-regeringen foreslår 0,6 procent og Venstre nulvækst.

»Jeg vil ikke begynde at vurdere kravet om de 0,8 procent, da jeg ikke har forstand på økonomi. Men jeg kan da godt somme tider få en fornemmelse af, at Dansk Folkepartis nuværende ledelse måske er lovlig interesseret i at – skal vi sige – tage stemmer fra Socialdemokraterne ved at snakke dem lidt efter munden. Principielt er jeg kritisk overfor en dyrkelse af velfærdssamfundet, som lægger op til at tage ansvaret for den enkelte borger og familien,« siger det tidligere mangeårige folketingsmedlem Søren Krarup.

Netop Søren Krarup har tidligere blandt andet kaldt efterlønsordningen »kunstig og naturstridig«, hvilket fætteren, Jesper Langballe, også har gjort sig til talsmand for. Mens den tidligere EU-parlamentariker Mogens Camre og Morten Messerschmidt i 2005, i en omstridt kronik, ikke blot mente, at efterlønsordningen var uholdbar, men også foreslog at lade »det offentlige købe langt flere sengepladser på privathospitaler og måske helt nedlægge de afdelinger, som privathospitalerne kan overtage«.

I dag forklarer Jesper Langballes søn, folketingsmedlem Christian Langballe, at de offentlige udgifter bliver nødt til at vokse med 0,8 procent, hvis det nuværende serviceniveuat skal opretholdes. Her og nu.

»Jeg er da modstander af behandlerstaten, hvor det offentlige hele tiden skal sidde med lup og kontrollere borgerne. Og hvis velfærden skal holde fremadrettet, så er det vigtigt, at vi rationaliserer, for vi er inde i en finansiel krise – ja, det er måske ikke engang det. Vi må måske indstille os på, at hjulene bare går langsommere. Jeg synes godt, at staten kan blive mindre. Men hvis vi så samtidig skal gå ud og sige, hvad der er realistisk lige nu og her, så er 0,8 procent et meget godt bud,« siger Christian Langballe.

Mindre rolle til staten

Selv om Morten Messerschmidt frabeder sig »at blive betegnet som liberalist« – han og Dansk Folkeparti er konservative! – så ser han dog gerne lavere skatter. På lang sigt.

»Det er et større regnestykke, hvor man ikke bare kan sige, at nu skal skatterne ned. Så det vil jeg afholde mig fra. Men selvfølgelig er det ikke en ambition at hæve skatterne. I forvejen er vi et af verdens hårdestbeskattede lande. Men den reduktion, som så eventuelt skal ske, skal ske på en måde, hvor man kan pege på, hvor pengene skal komme fra, og det står jeg ikke lige og er i stand til nu,« siger Morten Messerschmidt. EU-parlamentarikeren vil heller ikke fortælle, om han ønsker et samfund, hvor staten spiller en mindre rolle:

»Det vil jeg slet ikke begive mig ind i. Så ved jeg godt, hvordan avisartiklen ser ud, og så skal jeg bruge det meste af mandagen på at finde alle mulige eksempler.«

I biografien Messerschmidt: Portræt af en politisk ener forklarer Morten Messerschmidt, at selv om Dansk Folkeparti ikke gik med til at ændre efterlønnen i det ønskede »omfang«, så hjalp de foregående indre diskussioner i partiet.

»Men hvis jeg var gået ud to måneder før Velfærdskommissionens anbefalinger og havde sagt, ’Vi skal skære 30 milliarder’, så var alle forsider ryddet med ’Messerschmidt i nyt liberalt opgør med Dansk Folkeparti’. Det havde kun rykket DF længere tilbage. Så er det meget bedre – og også på den kollegiale måde – at tage diskussionerne internt,« siger Morten Messerschmidt.

Ifølge Mogens Camre er det imidlertid langt hen af vejen muligt at effektivisere den offentlig sektor. På spørgsmålet om Mogens Camre dermed, ligesom Venstre, mener, at det er muligt opretholde det samme servicenivau med nulvækst, svarer han:

»Om man kan holde nulvækst, ved jeg ikke. Men man kan i hvert fald få mere ud af de samme penge.«

- Er Dansk Folkepartis forslag om en vækst i de offentlige udgifter på 0,8 procent så rigtig?

»Ah, det føler jeg mig ikke så overbevist om...«

- Du varer dine ord?

»Ja«

- Hvis du ser 10, 20 og 30 år frem, bør en større del borgernes pengene så ligge i deres egne lommer?

»Ja. I betragtning af, at Danmark er det land i verden, som har den største offentlige sektor – og dermed det største skattetryk – så er vi inde i en situation, som i længden vil forbyde sig selv. Det betyder, at vores konkurrenceevne bliver så ringe, at en stigende del af befolkningen bliver ledig. Derfor er man nødt til at se på konkurrenceevnen. Enhver udgift – uanset om den afholdes i den offentlige sektor eller en privat virksomhed – skal i sidste instans betales over lønnen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Flemming Scheel Andersen

Konkurrencestat, behandlerstat, velfærdsstat kært barn har mange navne, nok afhængig af hvilket der lige i situationen er opportunt at benytte for at fremme egne interesser.
Det er vel også opportunt man forbinder med DF, indtil de har bevist de er til at stole på, når det gælder den sociale indstilling.

Flemming Nielsen

De beskidte bukserne revner snart.

Sjovt at se, at de holder sig selv i hånden.

Mette Hansen, Mike Hanson, lars abildgaard og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Oliver - det er for primitivt

Jan Nygaard, Christian Harder og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Vi har lige hørt Hr. Broe udtale vidt og bredt i pressen, at Spies og Glistrup i hvert fald ikke var socialdemokrater--ha, ha, ha, ha--og at de i hvert fald ikke gik ind for velfærdsstaten. Dilemmaet for efterfølgeren af Glistrups skattenægter- og frihedskæmperparti, hvor de ledende kadrer i Dansk Folkeparti, inklusive formanden, var medlemmer er derfor selvfølgelig, hvordan den sorte ideologi kan forenes med det forsvar for velfærdsstaten, der har gjort det muligt for Folkepartiet at kapre så mange vælgere fra de blå socialdemokrater, at partiet nu er blevet større end det gamle arbejderparti. Let kan det ikke være, men Thulesen Dahl i grøn Robin Hood trikot er i det mindste et originalt forsøg.

Lars Dahl, Keld Sandkvist og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Robin Hood tog ikke fra de 'rige', men derimod fra en grådig skatteindkræver og stat i Sheriffen. Robin Hood tog fra SKAT og gav pengene tilbage til dem der havde tjent dem.

Niels Engelsted

Erik, skynd dig at få skolepengene tilbage inden garantien udløber.

Mette Hansen, Mike Hanson, Alan Strandbygaard, Keld Sandkvist, Filo Butcher og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Tjaa, under DF's regime, fik skatteborgerne langt mindre for deres penge i den offentlige sektor, jf. bureaukratisering og kontrol.
Taget i betragtning, at store dele af DF's vælgersegment er på den ene eller anden form for overførelsesindkomst, er det forståligt, at folk som Kristian Thulesen Dahl bliver holdt tavse af bestyrelsen.
Hvis disse mennesker finder ud af, hvad DF's reelle politik er på det fordelingspolitiske område; ja, hvis de så samtidig finder ud af, at skræmmebilledet om at indvandrerne kommer og overtager vores kultur, og nasser på vores samfund, i bedste fald er en storm i et glas vand, i værste fald er løgn, spin og propaganda - ja, hvis folk finder ud af disse to ting, er der en reel chance for at DF ryger under spærregrænsen.
Men så længe at medierne er stærkt højredrejet, er dette ikke et scenarie, DF's bestyrelse og ledelse kalkulerer med.

Jørn Petersen, Rasmus Kongshøj og Keld Sandkvist anbefalede denne kommentar

Men jeg vil da give Corydon ret i "uden indtægter - ingen velfærdsstat"

Når hr. Corydan ved anden lejlighed også har sagt at han ser "konkurrencestaten" som afløseren af velfærdsstaten så ved vi nu hvorfor han gør sig så store anstrengelser for at skære ned på velfærdsstatens indtægter.

Mette Hansen, Rasmus Kongshøj og Henrik Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er trist at der er så få liberalister i folketinget for Dansk Folkeparti, men mange af medlemmerne er rimeligt liberalt orienterede. Men ledelsen går efter socialdemokratiske og SF vælgere, der tilbydes mere velfærd hos DF. Det er trist for der er absolut ikke behov for større socialstat i Danmark, men en mindre - og mindre omkostningskrævende socialstat. Og stigningstakten bør ikke være 0,8 men snarere minus 1 eller noget i den retning. For dansk erhvervsliv forbløder under skattetrykkets byrde og vores konkurrenceevne over for vore nabolande er presset.

Derfor må vi have markant mindre offentlig sektor, mindre skatte- og afgiftstryk og bedre forhold for erhvervslivet, så der atter bliver skabt private industriarbejdspladser i Danmark. Det vil DF forhåbentlig også blive nødt til at støtte efter et valg, for vi har virkelig brug for det. Så må vi bare håbe at Liberal Alliance kan få de mandater der kan hjælpe eftertænksomheden hos DF på vej. De Konservative er nok også med, men det har været mere end svært at finde ud af hvad Venstre mener siden valget.

Niels Engelsted. Vil du ikke være sød at skrive hvor Erik tager fejl i stedet for en arrogant kommentar. Det er for mange almindelig kendt at sheriffen indkasserede skatterne som Robin Hood så stjal tilbage.

http://youtu.be/2TxYNYpicXM

Rasmus Kongshøj

Hørt i snapstinget
- enakter om Dansk Folkeparti og liberalismen

Medvirkende
- Lars Løkke Rasmussen, statsminister
- Kristian Thulesen Dahl, leder af støtteparti

Scenen er et bord i snapstinget, kort tid efter næste valg. Der står flæskesteg, øl og snaps i rigelige mængder på bordet. LLR og KTD sidder og spiser frokost sammen.

LLR: Det er sgu' rart at være statsminister igen. Nu kan jeg tage fat på mit omfattende reformprogram.
KTD: Det lyder spændende Lars. Hvad har du tænkt sig?
LLR: Jo, sådan i grove træk, så har jeg jo nogle sponsorer, der forventer valuta for partistøtten. Jeg har også masser af venner fra VL-gruppen og så videre. Og så selvfølgelig kernevælgerne; middelklassen og op, du ved.
KTD: Og hvad har du så tænkt dig at gøre for dem?
LLR: Jo, jeg har tænkt mig at give dem alle sammen skattelettelser!
KTD: Men Lars, det kan jo blive rasende dyrt, og riget fattes penge. Hvordan vil du betale for det?
LLR: Jo, ser du, vi har jo en masse folk, der bare går rundt og nasser på systemet. Arbejdsløse, pensionister, studerende og sådan. Dem skærer vi sgu ned på. Det koster os ikke noget, for de stemmer jo alligevel ikke Venstre, og hvem skulle i øvrigt tale deres sag? Socialdemokratiet? Ha, ha, ha! Vil du være med?
KTD: Jaa... joh... nu har vi jo godt nok sådan en "social profil" hos os. Folk ser os som velfærdsstatens forsvarere... Hvis vi skal være med, skal vi altså have noget til gengæld.
LLR: "Social profil"? Det var sgu da noget underligt noget at have, men jeg tror vi kan lave en handel. Hvad med en lov om minimumskvoter for svinekød i daginstitutioner? Var der ikke også noget med noget grænsekontrol? Kunne det måske være noget? Jeg er sikker på vi kan finde en ordning, ligesom i gamle dage.
KTD: Svinekød? Grænsebomme? Det er sød musik i mine ører Lars. Hvis du også går med på at give en ekstra hundredelap til de fattigste pensionister op til jul, så har vi endda noget pudse vores "sociale profil" med.
LLR: Det er en aftale!
KTD: Det skal fejres! Tjener! - En til flaske rød Aalborg!

Niels Engelsted, du skal ikke rende ned og fortælle dem det i Ungdomshuset på Doroteavej eller lign .... de bliver skuffede, og har deres udmærkede spejder-selvbekræftelse fra Robin Hood-skrøner og skønjomfruens redning fra tvangsægteskab, eller hvordan det var..

Men virkeligheden om eventyr-kredsen, og royalisten Richard Locksley som er modellen for Robin Hood, er, at der var en adelsmand, der fik sine livegne til at afvise deres 'frihed' til fordel for en skattenægter-kamp for at sikre kapitalen til godset og de ufrivilligt frigivnes faste arbejde.
Tage fra rige og give til fattige ... jae, men ikke så direkte aktion. .
Og så har vi slet ikke snakket om 'hooderne's sideløbende nationalkonservative modstandskamp mod 'de fremmede' i.e. franske opkøbere af, grundet det nye skattesystem tvangsauktionerede, godser.

jens peter hansen

Tak, må du leve lidt endnu med dine.

Hvilken Robyn Hode folk omfavner, er vel helt op til dem selv - og meget afhængig af hvilken popkultur, de dermed er præget af. De lidt ældre kan finde oprøret mod de rige, de Disneyficerede må nøjes med skattenægteren. Den oprindelige træmand var selvejende bonde, siden blev han omdannet til kongeglad adelsmand - og så var der lige alt det hedenske skjult bagved. Så det er ikke nemt at udpege den "rette" Robin Hood.

DF tillader ikke, at billederne af Thulle med pilen bliver offentliggjort. Til gengæld må jeg atter rose billedredaktøren for fremvisningen af hvad der ligner et utroligt søvndyssende møde - men det er vel konsekvensen af stalinistisk topstyring.

Niels Engelsted

Jeg kan forstå, at Robin Hood for nogen er defineret som skattenægter, der kæmper mod statens og skatteopkrævernes overgreb mod den lille mand. Så passer det jo fint med Tulles optræden i trikot.

Det jeg protesterer mod er, at identificere det feudale normaniske overherredømme som en stat i vores forstand. En velfærdsstat, som bønderne havde andel i, var det i hvert fald ikke. Og selv om Corydon kan minde lidt om Sheriffen af Nottingham, så har den skat vi betaler til fællesskabets opretholdelse intet andet end ordet tilfælles med den tribut normannerbaronerne og Prins John aftvang deres stakkels undersåtter. I øvrigt mener jeg at huske, at Robins Hoods raske fredsløse forlangte told af alle velstående, der passerede igennem Sherwood. Og skatten som han prøvede at erobre tilbage, var det ikke de tvangsudskrevne midler--flere gange det engelske nationalprodukt--der skulle bruges til at frigive den kidnappede normannerkonge? Eller måske blander jeg det sammen med historien i Ivanhoe. Men desværre er min garanti udløbet.