Læsetid: 4 min.

’Vi kan ikke drive skole på gyldne løfter og flotte ord’

Trods den brede politiske intention om at løfte erhvervsskolerne står skolerne lige nu i en virkelighed, hvor de risikerer at skulle fyre lærere og stuve flere elever sammen på grund af besparelser på finansloven, fortæller en række erhvervsskoleledere. Det skaber demotivation og frustration på skolerne her før reformen
Erhvervsskolerne skal samlet set spare godt 3,9 procent i 2014 og endnu mere i årene fremover.

Sofie Amalie Klougart

30. september 2013

Nogle lejer lokaler ud, andre lægger hold sammen, og flere regner med at måtte fyre lærere. Sådan ser virkeligheden på de erhvervsskoler, som regeringen vil reformere, så strømmen af unge, der dropper ud eller vælger erhvervsskolerne fra, kan blive vendt. Men én ting er de politiske ambitioner, noget andet er den økonomiske virkelighed, som i øjeblikket betyder, at erhvervsskolerne samlet set skal spare godt 3,9 procent i 2014 og endnu mere i årene fremover. Undervisningsminister Christine Antorini (S) har lovet, at en del af de 980 mio. kr., der spares på finansloven, bliver ført tilbage til uddannelserne, men det ændrer ikke på erhvervsskolernes virkelighed lige nu, siger en række erhvervsskoleledere, Information har talt med.

»Vi er nødt til at tage konsekvensen af nedskæringerne på finansloven, for vi kan ikke drive skole på gyldne løfter og flotte ord,« siger Anne Vang, der er erhvervsuddannelsesdirektør på Niels Brock.

Det kan betyde større hold for eleverne og færre hænder til undervisning og administration.

Rene van Laer, der er direktør på erhvervsskolen K Nord, står i samme situation. Finanslovforslaget betyder, at skolen mister 3,6 mio. kr., og selvom der er en reform i vente, hvor der bliver sat ekstra penge af til erhvervsskolerne, så ved Rene van Laer ikke, hvor meget de får tilbage næste år.

»Det er noget rigtigt skidt, for vi ved ikke, hvornår vi får pengene tilbage, hvad de skal bruges til, og om vi over hovedet får dem at se igen, for tit så forsvinder sådanne puljer jo og går til alle mulige andre ting,« siger Rene van Laer.

Erhvervsskolen Nordsjællands taxameterindtægter bliver 5,4 mio. kr. lavere, hvis regeringens finanslovforslag bliver til virkelighed. Det sidste, som direktør Inge Prip ønsker at spare på, er undervisningen, men det er en stor udfordring at finde pengene andre steder.

»Selv om undervisningsministeren siger, at pengene bliver ført tilbage i forbindelse med erhvervsskolereformen, så er der ingen sikkerhed for, at vi kan bruge pengene til undervisning. Måske er de målrettet nye aktiviteter som kompetence- eller campusudvikling. Derfor er vi nødt til allerede nu at indarbejde de faldende taxameterindtægter i vores budget for 2014,« siger Inge Prip.

Direktør på Tietgenskolen i Odense Peter Enevold peger på, at skolernes økonomi kun ser ud til at blive endnu strammere fra 2015-17, hvor regeringens finansiering af reformen også vil være for nedadgående.

»Det rigtig uhyggelige er, at vi i 2015 skal spare fire procent, året efter seks procent og i 2017 otte procent. Det er rigtig mange penge, og det, vi får ind på reformen, svarer på ingen måde til det, vi skal spare,« siger Peter Enevold.

Frustration og demotivation

Selvom de fleste af erhvervsskolelederne håber på, at en del af de godt 980 mio. kr., som ungdomsuddannelserne skal spare, vil ende med at komme erhvervsuddannelser til gode, skaber de modsatrettede meldinger fra regeringen stor usikkerhed.

»Frustrationen er kæmpestor, når jeg er ude og snakke med lærerne om, hvordan vi kan spare. Lærerne forstår ikke, hvordan politikerne kan snakke om verdens bedste erhvervsuddannelser og så gøre det her, og det gør jeg egentlig heller ikke,« siger Anne Vang.

Hun håber dog på, at politikerne vil komme til at opnå større forståelse for skolernes økonomiske virkelighed under de kommende forhandlinger om reformen af erhvervsuddannelserne.

»Men det er klart, at der opstår en snert af bekymring for, om pengene overhovedet kommer tilbage, når de først beder os om at spare og afskedige folk,« siger Anne Vang.

Processen med at skolerne først skal spare og så skal sætte en reform i søen, er problematisk i forhold de lærere, der helt praktisk skal føre reformen ud i livet i de kommende år, mener Inge Prip:

»Det her virker demotiverende for lærere, der ellers har været glade for, at der har været så stor politisk opmærksomhed og enighed om, at der nu virkelig skal ske noget på erhvervsuddannelserne, men hvis udgangspunktet er, at de økonomiske rammer bliver snævrere, så er det svært at bevare troen på, at der vil blive sat handling bag ordene.«

Også Peter Amstrup, der er direktør for EUC Vest og formand for erhvervsskolelederne, mener, at virkeligheden på de fleste skoler lige nu er, at de bliver nødt til at afskedige lærere og administrativt personale for at spare det, regeringen kræver.

»Det gør jo situationen endnu værre, fordi vi får endnu ringere muligheder for at gøre undervisningen bedre og sørge for, at færre falder fra,« siger Peter Amstrup.

Rene van Laer undrer sig over regeringens udmeldinger om at skabe bedre erhvervsskoler:

»Tænk, at politikerne i et videnssamfund åbenbart ikke mener, det kræver særligt meget at få flere veluddannede unge fra erhvervsskolerne.«

At reformen så også kan komme til at rumme krav om længere grundforløb, som er en af de største udgifter, samt strammere adgangskrav, gør kun økonomien endnu mere usikker for en lang række skoler, da det i realiteten kan betyde, at de får færre ansøgere og dermed færre penge fra staten, påpeger flere af erhvervsskolelederne.

»I øjeblikket opfører vi os, som de blinde slås, fordi vi ikke ved, hvor dybtgående reformen bliver, og hvornår den træder i kraft. Det eneste vi ved nu er, at der er sat stort set det samme af til reformen, som vi skal spare, men vi kan jo ikke fyre folk fra den ene dag til den anden,« siger Leif Bille.

Christine Antorini mener dog ikke, at der er grund til bekymring fra skolernes side:

»Skolerne kan roligt budgettere med, at de får pengene fra omstillingsreserven tilbage. Det har jeg flere gange sagt, at de vil få.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Engelsted

I dag står valget tilsyneladende mellem demotivation og tab af engagement eller hastig udbrænding og langtidssygemelding. Og fuldstændigt forudsigeligt. Erhvervsskolerne har længe været så forsømt, at det ikke kun er kynisk og skandaløst, men ligefrem perverst.

Carsten Munk, Heinrich R. Jørgensen, Jens Lerdorf, Tue Romanow, Rasmus Kongshøj og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

"Hun håber dog på, at politikerne vil komme til at opnå større forståelse for skolernes økonomiske virkelighed under de kommende forhandlinger om reformen af erhvervsuddannelserne."

På flere måder er håbet vel svigtets benzin; dét som gør det muligt for de magtesløse at besinde sig og afvente at noget bedre indfinder sig. Og dét som samtidig gør det muligt for magthaverne at fortsætte forsømmelserne og fortielserne. I én uendelig cirkelbevægelse, mens alle langsomt tilpasser sig til at dén slags også udgør et grundvilkår.

100% enig, det er chokerende..

..at vores uundværlige håndværks praktiske ungdoms uddannelser skal trynes på den måde.

Når man tænker på hvor højt respekteret vores danske erhvervs uddannelser og dansk industri kvalitet er i udlandet, er det ja 'politisk idioti', at forringe det vores erhvervs uddannelser står for og jo skaber, en konkurrence dygtig faguddannet arbejd styrke.

P.S. Erhvervsskole reform forslag:

Giv erhvervsskolerne gratis tilpas store solcelle anlæg så de kan spare 20-30% på deres el-forbrug og giv de nok flere og flere SKP praktikanter der ikke kan få en læreplads, noget meningsfuldt at lave, f.eks. at fremstille service produkter til staten, som staten ellers køber dyrt i udlandet.

Jeg mener en SKP erhvervsskole praktikants måneds brutto løn er 6829 kroner, altså cirka 45,50 kroner i timen, så der er da ingen undskyldninger for ikke at give dem noget meningsfuldt at lave vel! Måske med en lille akkord bonus godbid, så de også kan få råd til at købe lidt mad i ny og næ.

John Christensen

Classic policy anno 2013/2014.

Først fjerner de cirka det samme økonomiske underlag, som de ønsker at tilføre igen (måske) på et senere tidspunkt - på en ny og bedre måde (2+2=5 tankegang (?)).

Så har politikerne da i det mindste noget at lave.

Ser da godt nok ud til, at nedskærings-politikken vil ramme erhvervsskolerne hårdt fremover:

Nu 3,9% i 2014, i 2015-2017 skal der spares hhv. 4% i 2015, 6% i 2016, og endelig 8% i 2017 i taxametertilskuddet.

Så må det da godt nok have været en fest indtil nu eller hvad - hvis skolerne kan (skal) klare sig med så meget mindre fremover?

Jeg forstår godt hvis lærerne får lyst til at løbe skrigende bort! (De skal nok få lært at sige: PYT, et dårligt job er bedre end ingen job).

Forstår samtidig godt hvis elever og lærlinge mister gejst og gnist og hellere vil ryge sig skæve.

Hvordan er det gået så galt, at vi er havnet i den situation?

Den der med erhvervsskolerne bliver ikke nem at tale op - fra slap!

Måske skulle vi hellere flytte vores tekniske skoler tættere på Polen og Lithauen,, Italien og Spanien, hvor uddannelserne sikkert kan gennemføres billigere end herhjemme.

Så kan vi fastholde at håndværk udført i Danmark, også fremover holdes på et højt fagligt niveau.

Så kan lærerne også få lidt tiltrængt luftforandring.

Det er lidt synd for de unge, der gerne vil gå håndværks vejen, at de kun kan få uddannelse på skoler. Det kan godt være at jeg er gammeldags, men mesterlæren havde mange kvaliteter, som lærlingen får man lærlingløn, ja man lære at møde til tiden, lære at være i et arbejds fællesskab, altså lære at arbejde, er på skole i perioder igennem uddannelsen, får snakket fagforeninger med ældre kollegaer, man lære at stå på egne ben.
Man bliver robust af håndværks uddannelsen, den er god at have med i rygsækken.
Og så er man måske klar til en, til en boglig uddannelse senere.