Nyhed
Læsetid: 3 min.

Lønnedgang er intet columbusæg

En lønnedgang kan være begyndelsen til enden eller en smart investering. Men den kan aldrig stå alene
Medarbejderne hos Danish Crown har indvilget i en midlertidig lønnedgang – til gengæld må virksomheden ikke fyre folk. Arkiv

Liselotte Sabro

Indland
6. september 2013

Når medarbejderne i en virksomhed går med til besparelser på deres løn, kan det betyde en af to ting: I krisetider kan en virksomhed, der konkurrerer på teknologi og et højt niveau af viden, stive sig af ved hjælp af en midlertidig stramning af lønniveauet. For en virksomhed, som konkurrerer mere direkte på lønniveauet med andre virksomheder, kan en lønnedgang være en af de sidste krampetrækninger, inden arbejdspladserne forsvinder.

Det forklarer Jørgen Stamhus, lektor ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet. I hans øjne ligner de nyligt bebudede besparelser blandt medarbejderne i Danish Crown mere det sidste scenario end det første.

»Der er nogle brancher, der er så hårdt udsat for konkurrence, at selv lønnedgange ikke kan stoppe udviklingen. Så i brancher, hvor lønnen er så afgørende et konkurrenceparameter, og det ikke drejer sig om ny teknologi og produktkvalitet, leveringssikkerhed og kundetilpasning, der kan det nemt blive som at tisse i bukserne for at holde varmen. De kæmper en hård kamp,« siger Jørgen Stamhus.

Lønpresset øges

Medarbejderne i Danish Crown har foreslået at investere 600 millioner kroner af deres egen løn i opførelsen af nye slagtesvinestalde over en periode på fire år. Herefter vil de vende tilbage til deres nuværende løn-niveau. Ledelsen vil i samme periode forpligte sig til ikke at fyre medarbejdere.

Det er altså en midlertidig lønnedgang, som skal styrke produktionen hos Danish Crown. Men under alle omstændigheder kommer slagterierne til at mærke et øget lønpres fra omverdenen, mener Jørgen Stamhus.

»Man kan ikke med lønnedgange vende beskæftigelsesudviklingen i branchen. Der er man oppe mod for stærke kræfter. Udviklingen går mod lavere løn og lavere beskæftigelse,« siger han.

Selv hvis der kommer til at blæse mildere økonomiske vinde, vil der ikke blive tale om en »lønfest« på længere sigt. Konkurrencen fra udlandet er kommet for at blive, og for nogle virksomheder vil det betyde, at man fortsat må skære i lønninger, mener Jørgen Stamhus.

Det er første gang, at Fødevareforbundet (NNF), som organiserer ansatte inden for fødevarebranchen, bakker op om en nedgang i de ansattes løn. Ifølge formand Ole Wehlast skyldes undtagelsen, at medarbejdernes job er sikret undervejs, og at pengene bliver brugt på investeringer og ikke besparelser.

»Vi kan ikke konkurrere på lønnen, lige meget hvad vi gør, fordi der er ikke nogen i Danmark, der kommer til at arbejde for 50 kroner i timen under nogen omstændigheder. Og heller ikke med Fødevareforbundets godkendelse. Det tager vi stærkt afstand fra. Der hvor virksomhederne kan overleve, det er ved at lave et ordentligt produkt, som de kan sælge dyrere end de andre lande,« siger Ole Wehlast.

»Omkostningerne ved at leve i Danmark er jo også større end i mange af de lande, vi ellers sammenligner os med. Derfor er det naturligt, at lønnen er højere,« mener han.

Omkostningerne skal ned

Hos brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer ser man netop det faktum som en del af et større problem. Ifølge formand Martin Merrild sakker Danmark bagud på konkurrenceevnen. Derfor er det nødvendigt med ikke bare lavere lønninger, men lavere afgifter og leveomkostninger i det hele taget. »Jeg tror ikke på, at vi løfter hinanden ud af dyndet ved at forringe hinandens forbrugsevne og levestandard. Men vi skal reducere virksomhedernes generelle omkostninger. Samtidig skal vi reducere almindelige menneskers leveomkostninger. Og der er skatten jo en meget væsentlig del af det,« mener formanden.

Sidste efterår gennemgik en anden stor virksomhed en omfattende sparerunde. Flyselskabet SAS har skåret ned ad flere omgange på grund af konkurrence fra nye lavprisselskaber, og senest accepterede kabinepersonalet endnu en lønnedgang. Formanden for kabinepersonalet, Helge Thuesen, betegner aftalen som at vælge mellem »pest eller kolera«.

»Vi var presset til det. Folk vil have billige billetter, og alt andet er de ligeglade med,« siger han.

»Så længe de lande, du sammenligner dig med, holder deres omkostninger nede rent lønmæssigt, så er der ulige konkurrence.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Nej, tro findes skam også uden for kirken. Man kan også kalde det forventning, men om noget, man ikke har vished for, og sådan er det jo med så meget. Også de helt store spillere taler om tro, når de forudser opsvinget, der lurer lige om hjørnet, baseret på forbrugerforventninger, som jo er tro, og børsrygter og fornemmelser, som også er tro, forventninger om renteudviklingen, som også er tro, forventninger om Syrienkrig eller ej, et nyt jordskælv i Japan, eller Bernankes ophør med at trykke flere penge.

Bill

Du har lov til at mene, at du vil nationaliserer DC.

Og det skal du jo så bare overbevise 51% af vælgerne om.

Indtil da, så er det jo fordrukken vrøvl.

Nationalisering af private virksomheder som blot agerer efter ejernes anmodninger.

Hvad bliver det næste fra din side. Nakkeskud af de, som handler i Flensborg ??

Per, - du er som sædvanlig ikke særlig velorienteret - når man i Danmark kan nationalisere landmænds marker til festivalpladser og golfbaner, så kan man vel også nationalisere en virksomhed, som i den grad bør ligge i Danmark - set ud fra samfundshensyn - samt en vurdering baseret på iskolde kontanter

Bill

I yderste konsekvense, så skal en sådan virksomhed vel virkelig være nødvendig for DKs overlevelse. Det er Danish Crown i den grad IKKE.

Der bliver slagtet masser af svin i Tyskland, så må vi jo købe derfra hvis DC lukker i DK.

Nogle kan få tilfredstillende økonomi i DK andre i Tyskland under de givne forhold. Nogle steder opstår arbejdspladser andre steder lukker de.

Dine drømme om en anden samfunsorden har du lov at have. Når du har overbevist 51% af vælgerne, meldt os ud af EU, så går du bare igang med dine sindsyge planner.

Men du skal nok påregne at mange virksomheder ikke mindst eksporterende vil flytte under truslen om nationalisering. Så kan du jo regne hvor god en ide, det reelt er

Per, Igangværende virksomheder - dvs. virksomheder der ikke er under afvikling - nationaliseres ikke, de overtages via økonomisk demokrati og andelsordninger af medarbejderne, der jo skaber virksomheden.

Se det er respekt for dine 'iskolde kontanter', som medarbejderne har investeret i virksomhederne i form af merværdi uden at få et andelsbevis eller en medarbejder aktie. Og tænk jeg tror mange vil kunne se både den produktivitetsmæssige og den samfundsøkonomiske fordel i en sådan ordning - også blandt virksomhedsledere og aktionærer.

Hvorfor er det kun nogle medarbejdere der skal have aktieoptioner som en del af deres løn?

Bill

I min ringe optik, så er økonomisk demokrati forbeholdt ejere. Dvs. hvis eneejet, så INTET demokrati, hvis aktieejet, så bestemmer aktionærer.

Hvis en virksomhed har lyst til at udele medarbejderaktier eller andre former for medejerskab, så står de virksomheden frit for. Hvis den/de øvrige ejere kan se en fordel i det, så gør de vel det.

Er man som medarbejdere utilfreds med evt. IKKE at blive tilbudt medejerskab, så find et andet job.

Per, bortset fra det kom fra en fattigrøv, så kunne man sige det var rene ord for pengene...

Per

Hvem er fattig og hvad er definitionen.

Jeg har mit gode helbred, det samme har mine 2 velfungerende børn og kone, så jeg er rig

Jesper Frimann Ljungberg og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Andelstanken er specielt velegnet til danske forhold, da arbejdsstyrken fra ufaglært til højtuddannede, har kendskab til sammensætningen af samfundet, forstår de grundlæggende konkurencevilkår og er derfor omstillingsprate, er trykke ved forandring og frygter ikke en korrupt ledelse, derfor har Danmark, i forhold til mange andre lande, virkelig mulighed for at drager nytte af andelstanken.

Per, med din bemærkning 19:05 accepterer du samfundets totale underkastelse af pengenes diktatur - det er åndelig armod.

...og Per du bekræfter til fulde min påstand om åndelig armod i flere af dine kommentarer - senest her: http://www.information.dk/comment/756493#comment-756493

Bill.

Hvis du er rig i ånden, så er jeg sgu glad for, at jeg er fattig.

Har måske en kende svært ved at forstå, hvordan du overhovedet kan leve andre steder end Nord Korea eller Hviderusland. Altså med din tilgang til samfundsformer.

Du må da virkelig have grædt snot i stænger, da muren faldt og illusionerne brast.

Per, jeg kan respekterer at du taler om rigdom, fordi du og dine er ved godt helbred og ikke har hjælp behov fra det offentlige...men, men

Og med hensyn til "muren" så forudså jeg tidligt den fagforeningsfjendske monopoliserede udvikling kapitalismen nu er slået over i. Der er i dag ingen bremse overfor kapitalismens pres mod lønslaverne...

...og hvad værre er; kapitalismen kan ikke ændre kurs, selv om alle - inklusiv dem selv - kan se det fatale i at presse småfolk ud over kanten.

Det der med at æde de små er selve kapitalismens drivkraft...

Michael Kongstad Nielsen

Undskyld jeg først svare nu men har lige haft et par gode dage i marken.

grunde til vi sender dyr til Tyskland ved 10 til 12 uger er at de kan give en beder pris for en 30 kg gris end en Dansk landmand, da deres omkostninger ved at lave slagte svin ikke er den samme som i Danmark, og de får en beder pris på slagteriet.

Du skriver også """""" Men hvis danske standarder til dyrevelfærd og dyreværn er højere end i Tyskland, kan vi kun være glade for det, og så skulle denne forskal vel kunne afspejles i både pris og kvalitet, så konkurrencedygtigheden er sikret."""""""

problemer er at dyrevelfærd og dyreværn ikke giver en beder pris for det er kun ganske få som ser på det lige som miljø og medicin forbrug, er heller ikke noget for forespørger når de handler ind.

de 600 mil er ingen ting for det for det første er det kun et lån og det giver ikke en beder økonomi i at lave grise i Danmark, får en Dansk landmand 80 til 100 kr. minder pr dyr han sender på slagteri end en tysk landmand gør.

hvis der ikke sker noget der, men en beder pris for grisen, så er der jo stadig ingen økonomi i at lave slagtesvin i Danmark, om man så får billige lån, det hjælper jo ikke hvis man ikke har får til at betale penge tilbage forbi man får for lidt for det man laver.

det NNF og DC har lavet er kun for egen vinding skyld og ikke andet. de kunde have brugt 20 mil på at få påvirket politiker til at lave beder rammevilkår for slagtesvine produceret og slagterier, så nogen af omkostninger forsvandt og dermed bliv økonomi i at lave slagtesvin i Danmark igen.

ellers vil de 1000 arbejdspladser forsvinde inde for 5 år. og det vil være synd for det er dygtige folk som arbejder der. men vi som landmænd kan ikke gå at arbejde gratis eller sætte penge til for hvert dyr vi laver, fordi nogen dygtige slagteri arbejder skal beholde deres job

Michael Kongstad Nielsen

Kaare Thomsen - tak for svar. Noget tyder på, at den eventuelle lønnedgang på Danish Crown hellere skulle bruges til at give landmændene en bedre pris for slagtesvinet, end til at investere i nye stalde ude på bedrifterne, hvor der allerede laves rigeligt med grise. Men det er jo en stakket frist på 4 år, så det ligner "de sidste kramper", som lektor Jørgen Stamhus siger i artiklen. Med mindre hele samfundet ændrer "rammevilkårene", som Landbrug & Fødevarer siger, det betyder lavere skat og færre afgifter. Hvem skal betale det? Det er der kun "velfærdssamfundet" til at betale, og skal vi skyde på, at det igen bliver de svage, der skal betale først.

Ps.: hvorfor (og hvordan) er tyskernes omkostninger ved at lave slagtesvin lavere end danskernes? Og hvorfor får tyskerne en højere pris på slagteriet?

Michael Kongstad Nielsen

løn til en slagteri arbejder er hvis en 1/3 af en dansk i Tyskland ( men de skal jo heller ikke betale så meget til staten for at andre kan gå hjemme)
der er ikke så meget kontrol som de skal betale til
de får tilskud til at byggestalde (jeg er imod tilskud)
Der er ikke så mange afgifter at betale.

hvis vi skal forsætte med at leve i sådan et super samfund, hvor det er forside stof at en sanger og en model gå hver for sig ( dages største problem) så skal de i København til at se på dem der yder noget til samfundet, hvordan de kan gøre det godt for dem at blive, frem for at de flytte ud.

nu kan du jo se Martin Lidegård´s nye klima plan skal landbruget industrien stå for skud, igen afgifter som får folk til at søge ud af landet med arbejdes pladser.. hvorfor køber de ikke det system som London har og sætte afgift på at køre i København, Odense, Århus, Ålborg C. svaret er let det vil koste for mange stemmer. I danmark skal vi jo ikke have mest miljø for pengene, men miljø der hvor det giver stemmer.

hvis nu vi sælger nogen flere færdig forædlet vare fra grisen, end bare 30 kg´s grise vil det give et større ex port overskud, det vil holde folk i arbejde frem for at de skal være på støtten, for 1000 mand som skal have dagpenge frem for at give penge til samfundet bliver dyrt. ( nu tro jeg hurtig at de 1000 sl. arbejder skal få et nyt job, for de er gode arbejder, men så holder de en anden fra pladsen)

der skal jo også være nogen til at passe de grise og køre med de extra slagte svin, foder gylle, lave det som gå i stykker mm, bare vores egen vognmand har fyret 2 fordi de ikke har grise nok at køre med til slagteri.

Michael Kongstad Nielsen

Kåre Thomsen - danskerne bevilgede nok hinanden lønforhøjelser i 00-erne, mens tyskerne holdt igen (eller blev tvunget til det), men i DK er det jo aftalestof, så vi er selv ude om det. Men hvordan kan Tyskland give tilskud til stalde, som Danmark ikke kan, er det ikke i strid med EU´s indre marked?

Enig i, at Lidegaard straks fjerner de anbefalinger, der koster stemmer, f. eks. nedsættelse af hastigheden på motorveje, fjernelse af befordringsfradraget osv., men der nu også mange gode forslag om energirenovering osv., og landbruget bliver kompenseret for næsten alt, hvad der berører dem (undtagen låg på gylletankene vist nok).

Den anden rapport, Natur- og Landbrugskommissionens, giver også fordele og ulemper til landbruget, men er ulemperne nu så store ved nærmere eftersyn? F. eks. foreslås bedre jordfordeling, så spredt beliggende jorder kan samles, så meget transport undgås, og der kan frigøres op opkøbes marginaljorder, der ofte indeholder rigtig god natur, mens de er af ringe betydning for landbruget. Endvidere anbefales mere kvalitet og forædling af varer, end bare 30 kg´s grisen, som du må være enig i, samt dertil mere økologi, hvad jeg kun kan være enig i.
http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071

Sider