Læsetid: 7 min.

Lykke er ... eller hvad ER det gode liv?

I region Syddanmark har politikerne ikke kun fokus på økonomisk vækst målt som bruttonationalproduktet. Her måler man, hvad der giver borgerne livskvalitet. Et vigtigt politisk redskab, lyder det fra de lokale politikere
Region Syd har sat sig for at undersøge, hvad borgerne mener giver bedre livskvalitet. Regionen har fundet frem til, at borgere har vidt forskellige opfattelser af, hvad det gode liv er og repræsenterer. Ruth med børnebørn i Guderup i Sønderjylland .

Tor Birk Trads

2. september 2013

I Storbritannien gør de det. Frankrig vil det, og tyskerne, canadierne samt australierne har længe forsket i emnet, ligesom den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, opfordrer samtlige regeringer til at sætte fokus på spørgsmålet: Hvilke faktorer skaber det gode liv?

Argumentet er, at i 2013 handler velvære ikke alene om penge og økonomisk tryghed, men om netværk, anerkendelse og de fysiske omgivelser. Eksempelvis svarer 73 procent i Storbritannien, at adgangen til grønne rekreative områder er vigtig for deres velvære.

Samme toner lød efter sidste sommers globale konference om bæredygtighed, Rio+20, hvor én af opfordringerne netop var, at verdens ledere fokuserer på andre faktorer end blot bruttonationalproduktet, BNP, når de skal fortælle historien om et samfunds udvikling. At eksempelvis bæredygtighed, sociale relationer og sikkerhed skal måles og indgå i vurderingen.

Som Helen Clark, chef for FN’s udviklingsorganisation, UNDP, sagde:

»Retfærdighed, værdighed, lykke, bæredygtighed, det er vores livs fundamentale værdier, men de er fraværende i BNP. Derfor er fremskridt nødt til at blive defineret og målt på en måde, der tager højde for det store billede af menneskelig udvikling og dens kontekst.«

Indtil videre eksisterer der ikke et nationalt program for måling af danskernes velvære, men i Region Syd har de regionale politikere taget skridtet. Her arbejdes med et indeks for ’det gode liv’, hvor samtlige regionens kommuner vurderes ud fra borgernes egne opfattelser af det gode liv.

»Når vi skulle lave regionale udviklingsplaner i samarbejde med kommunerne, manglede vi værktøjer til at se, om vi gjorde det rigtige. Vi havde alle de traditionelle tal for vækst, gennemsnitsindkomster, jobtal osv. Men noget manglede. Det var grunden til, at vi gik i gang med det her arbejde,« siger Lasse Krull, der er regionsrådspolitiker for Det Konservative Folkeparti.

»Vi er jo ikke alene interesseret i vækst og jobtal, vi er interesseret i kvaliteten af det levede liv. At få et mere nuanceret billede af, hvordan verden ser ud for vores borgere,« siger Lasse Krull.

Eller som Rune Stig Mortensen, analysechef i Region Syd, siger:

»Mange erhvervsfolk vil sige, at man kan se på gennemsnitsindkomsten, hvordan folk har det. Det kan vi afkræfte.«

Udfordringen i udkanten

Derfor måles nu én gang årligt, hvad borgerne mener om deres liv. I stedet for kun at se på økonomiske tal, skal borgerne med egne ord fortælle, hvad der giver livskvalitet. Det handler om at vurdere, hvad tryghed, fællesskaber, tillid og andre subjektivt opfattede faktorer betyder for det levede liv. Lasse Krull har selv deltaget i arbejdet med at udrede borgernes syn på livet og kvaliteten af det i samtlige Region Syds 22 kommuner.

»Vi vil jo vide, om det, som vi gør, virker. Får vi bedre livskvalitet – hvad siger borgerne?« forklarer Lasse Krull.

Borgernes egne vurderinger giver mulighed for at reagerer på en række faktorer, politikerne ellers ikke ville kende til, hvis de kun ser på de økonomiske nøgletal, forklarer det konservative regionsrådsmedlem.

»Eksempelvis hvis vi måler i en kommune som Tønder. Ser vi kun på økonomi og job, så får vi negative tal over hele paletten. Det, vi ikke får med, er, at det viser sig, at borgerne er tilfredse med at bo i Tønder,« siger Lasse Krull.

Og det er værdifuld viden for en politiker i udkanten, hvor den evige eksistenskamp handler om at få folk til at bosætte sig derude, hvor det dårlige ry i mange tilfælde løber forud for danskernes opfattelse af livet i udkanten. Og så giver det den enkelte kommune mulighed for at finde ud af, hvor den er stærk eller svag – og hvem man appellerer til. Et stærkt lokalt foreningsliv eller storslået natur kan eksempelvis være parametre, der betyder meget for en gruppe borgere, mens det for andre er helt ligegyldigt.

»Jeg mener, at vi skal væk fra den her tendens, når vi taler bosætning, hvor man tror, at alle kommuner og byer skal tiltrække de samme borgere. Der bliver brugt rigtig mange penge på dødssyge reklamer for den ene og anden kommune, men sådan er virkeligheden jo ikke. Vi vil jo ikke nødvendigvis have det samme,« siger Lasse Krull.

For nogen er det vigtigt at være tæt på skov og strand, og så betyder det ikke det store, om der så er en halv times transport til deres arbejdsplads, fortæller han.

»Derfor er det også et forsøg på at kunne målrette sin indsats efter de borgere, som man appellerer til,« siger Lasse Krull.

Positivt fokus, ikke negativt

Professor Bent Greve på Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet forsker blandt andet i folks lykkeopfattelse, og han er enig i, at der er et behov for at se langt mere nuanceret på, hvad der skaber det gode liv og derfor også det gode samfund. At et fokus alene på alt det, der skaber økonomi, er en fejl.

»Man skal bruge resultaterne til at tænke over, om man som myndighed måske kan gøre noget, der ikke nødvendigvis giver et økonomisk udbytte, men som alligevel bidrager til folks velvære og derfor i sidste ende til samfundet,« siger han og nævner følelsen af tryghed som eksempel på det.

Beskæftigelse forstået bredt

Men det kan også handle om beskæftigelsespolitik, hvor det måske ikkenødvendigvis drejer sig om, at alle skal arbejde lige meget eller være mest muligt effektive, men at alle skal have noget at stå op til om morgenen. Det ved vi, betyder meget for danskernes generelle velvære, forklarer Bent Greve, der peger på, at de fleste målinger af livskvalitet i Norden traditionelt har vist, at folk søger tryghed, meningsfulde sociale relationer og deltagelse som afgørende for et godt liv. »Og så er der meget, der tyder på, at et godt og sammenhængende arbejds- og familieliv er vigtigt i de nordiske lande. I Danmark giver samfundet mulighed for, at begge parter har et arbejdsliv, og det lader til at være vigtigt. At folk har mulighed for at realisere sig selv. Derfor er velfungerende dagsinstitutioner eksempelvis vigtige for, at vi føler velvære.«

Det er professor på Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen enig i. Han peger på, at selvom ’det gode liv’ handler om andet end penge, så er velstand for de fleste en forudsætning for livskvalitet i et bredere perspektiv. Men kun indtil en vis grænse.

»Globalt set er der ingen tvivl om, at større velstand giver folk en følelse af højere livskvalitet. Ser man på landene syd for Sahara, så er svaret på velvære og livskvalitet enkelt: flere penge. Men når man så når op til et vist materielt niveau, så er oplevelsen netop, at det ikke er større velstand, der gør folk mere tilfredse,« siger Jørgen Goul Andersen, der mener, at det er sundt, at man fra politisk side er begyndt at se på livskvalitet i stedet for det modsatte.

»I årtier har man fokuseret på de faktorer, der indvirker negativt på folks liv. Og selvom det selvfølgelig er to sider af samme sag, så giver det god mening at fokusere på, hvad der skaber det gode liv og giver livskvalitet i stedet for at fokusere på det omvendte.«

»For fokuserer vi på de fem procent, der har det skidt, så finder vi en masse sociale faktorer, der er afgørende. Men det siger jo ikke nødvendigvis meget om, hvad det så er, der gør os lykkelige. Det er vi heldigvis blevet meget klogere på over de seneste fem-ti år, efter at flere kendte økonomer er begyndt at kaste sig over det her,« siger han.

Overraskende resultater

I Region Syd har undersøgelsen af det gode liv allerede givet interessante resultater. Eksempelvis viser det sig, at borgerne i Sydvestjylland er mere tilfredse end regionsgennemsnittet, når det gælder selvrealisering, sociale relationer, tryghed og de fysiske omgivelser. Kun på sundhed, er borgere mindre tilfredse end regionsgennemsnittet.

Det interessante er ifølge Lasse Krull, at ser man på de traditionelle nøgletal, så placeres Sydvestjylland under det regionale gennemsnit på fire af fem parametre. Der er altså en direkte modsætning mellem den objektive vurdering, og så borgerne i Sydvestjyllands egne opfattelser af livet. Og det er den slags informationer, der gør, at man i dag kan arbejde helt anderledes med det gode liv i regionen, siger Lasse Krull.

»Det betyder, at vi har fået nogle helt andre politiske drøftelser ude i kommunerne. Selvom det er en anderledes måde, end vi normalt går til tingene, og måske kan virke lidt langhåret, så kan alle godt se, at det giver god mening,« siger Lasse Krull.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet er ligeledes glad for de første resultater af det gode liv i Region Syd.

»Et af de overraskende fund er, at det ser ud til, at livet i udkanten slet ikke er så ringe endda,« siger han og fortsætter:

»Det er jo blandt andet, fordi trivsel, sociale reaktioner og deltagelsesmuligheder gør, at udkanten måske viser bedre resultater, end man havde forventet,« siger Jørgen Goul Andersen, der peger på, at opfattelsen af udkanten muligvis kan ændre sig, hvis folk og politikere bliver bedre til at forstå det gode liv.«

»Selvfølgelig er det problem, hvis de unge ikke er enige – og fraflytter. Men nu står vi måske overfor en bølge, hvor folk igen vil ud af byen for at finde nogle andre kvaliteter,« siger Jørgen Goul Andersen.

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • ’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

    17. september 2013
    I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Region S(D)yd..
Jo tak.
Det gode liv er næppe at indrage 81 kolonihaver i et rekreativt område tæt på by, lige under skoven.
Det kan da godt være, at Regionens medlemmer synes det gode liv er at skabe sig mindesmærker.
For andre, blandt andre pensionister og uformuende,
kan det gode liv være at gå og rode i jorden, dyrke grøntsager og se træerne gro og have et uformelt fællesskab med et meget varieret udsnit andre havebrugere.

Undskyld min lokal-harme, men Regionen skal sgutte sidde her og pudse glorie uimodsagt.

Sabine Behrmann, Dana Hansen, Torben Nielsen, Heidi Larsen, Tue Romanow og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Det gode liv, er en dækning af basale behov, kultur er et afkog af det tomrum, der opstår, når jagten på samme ophører. Det kan være svært at vide, hvis man aldrig har manglet noget, hvilket jo nok, dementerer, de fleste 'eksperter'.

Hvad mon livs kvalitet kommer til at koste, når de er færdige med at tænke over det og er det mon økonomer som skal regne den ud.

Kommer det så på hylden i brugsen eller skal vi hente det i borger service.?

@Jørn Petersen

Så er det nok mere sandsynligt at det bliver noget du skal betale brugerbetaling af.
Noget i retning af. "er du i live så skal du betale din kvalitets-licens, og det er hverken skat eller afgift, men afgjort bruger betaling"

Nu er det ikke alle borgere i Region Syddanmark de har spurgt (jeg bor i regionen, har boet her i 13 år, jeg kender intet til den undersøgelse), så det kan jo kun blive et repræsentativt billede den undersøgelse giver. Hvis de spurgte os alle sammen, ville billedet så blive det samme?

De skriver intet om hvordan de har udvalgt, hvem der er blevet spurgt osv. og så længe det ikke er med, så tror jeg intet på noget af det. For jeg oplever med egne øjne og på egen krop hvordan det der skulle være med til at give en livskvalitet bliver sværere og sværere når kommunerne skal spare på velfærden.

Lars Kristensen

For at vi kan få et værdigt liv som mennesker, er det vigtigt at vi har en rimelig god adgang til føde, bolig, varme og klæder.

For at vi kan få adgang til disse, skal vi have penge, da disse 4 livsfornødenheder koster penge og det gør de alene kun fordi jord koster penge.

Kostede jord ikke penge, ville føden, boligen, varmen og klæderne kunne produceres ved hjælp af egen selvforsyning, dersom vi havde adgang og brugsmulighed til jord.

Nu er brugsmuligheden til jord pantsat i penge og derfor er menneskene i vort samfund blevet bundet på hænder og fødder med pengenes guldlænker, således at de ikke bare sådan kan begynde at lave deres egen lille folkestat i staten.

Så længe vi mennesker holdes fast med pengenes guldlænker og derfor ikke får fri mulighed til jord, uden brug af penge, så længe vil vi mennesker være slavebundet til en liv der er pantsat og derfor gjort afhængig af en løn for et arbejde eller almissen fra det offentlige.

Det mest fornuftige vi mennesker kan gøre som samfund, er at starte en såkaldt udflytterkultur fra storbyerne og ud til nye, spændende og kreative landsbyprojekter med selvforsyning for øje, således at disse lokale udflytterlandsbyer bliver det fremtidssikrede velfærdssamfund.

Et velfærdssamfund der fremmer ligeværdigheden mellem mennesker og giver alle et mere sundt og livsbekræftende liv at leve.

Et sådant fremtidssikret velfærdssamfund betinger, at vi ser stort på økonomien og kaster pengenes guldlænker fra os. Men for at vi kan gøre det på en menneskeværdig måde, er det vort nuværende samfund der skal gøre os frie af pengenes guldlænker.

Det er bedst at vi bliver frie ved at få friheden, for friheden kan ikke fås ved at vi tager magten.

http://www.jak.dk/forening/blad06/z2-06_Fremtidens_velfaerd.htm
http://www.menneskepartiet.dk/

Peter Ravn Mikkelsen og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar

Kære Region Syddanmark.
Om mindre end to måneder kan vi fejre 1-års fødselsdag - med mig som patient der stadig befinder sig i "den diagnostiske kværn"....
Et forsøg på dialog med regionsdirektøren herom har kun udløst et automat-svar.
Men heldigvis kan man da gå andre steder hen med sine kritiske betragtninger - embedslægevæsenet eller Patientombuddet for eksempel.
For det skulle da helst ikke være sådan at der er en øget helbredsmæssig risiko forbundet med at være borger i Region Syddanmark - eller er der...?? ... for liv med sygdom behøver vel ikke udelukke "et godt liv".... eller...??... hvis man altså bor i Region Syddanmark...

Skift fokus på vækst og lykke ud med fokus på trivsel.

Der har igennem lang tid været et produktions syn på mennesker, hvor man så på hvilket udbytte man kunne få ud af mennesket og et udgifts regnskab, hvor man så på hvad det kostede at holde mennesket produktivt, det er destruktivt og over tid skaber det dysfunktionelle mennesker og man har brugt vækst og lykke som parameter.
Politisk har den helt store fadæse været at sætte mennesker i en situation hvor de ikke oplevede at have medindflydelse og så går det rigtig hurtigt ned af bakke.

Lars Kristensen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar