Måske bliver humaniora en dag en anerkendt disciplin

EU-Kommissionen og de europæiske beslutningstagere har endeligt set lyset. Samfundets væsentligste problemer er ikke tekniske eller økonomiske. De er menneskelige
30. september 2013

Kommentar

Humaniora og samfundsvidenskab er i hjertet af Horizon 2020, sagde den europæiske forskningskommissær Máire Geoghegan-Quinn på en konference i Vilnius i sidste uge om EU’s nye forskningsprogram, der løber fra 2014 til 2020 med en beløbsramme på hele 525 milliarder kroner.

Det er altid fristende at fokusere på de kortsigtede effekter af offentlige forskningsinvesteringer. De fleste vil måske være enige om, at der er brug for langsigtet naturvidenskabelig forskning for at sikre fødekæden fra viden til innovation og arbejdspladser. Omvendt forstår mange humaniora og samfundsvidenskab som en art luksusgode, samfundet kan tillade sig i opgangsperioder, men som ikke bidrager væsentligt til nye løsninger og innovation. Der er ingen nye vacciner, computere eller teknologier, der resulterer fra den human- og socialvidenskabelige forskning.

Sådanne nyttebetragtninger hviler på en fejlslutning. Humaniora og samfundsvidenskaberne skaber viden om samfundet, fortiden og de komplekse relationer, som mennesker har til hinanden og til omverdenen. Forskning i human- og samfundsvidenskaberne bidrager til en udvidet forståelse af og effektivitet i de offentlige institutioner, til mere intelligente beslutningsprocesser, og til at virksomhederne bliver i stand til at forstå og udnytte nye globale markeder. Human- og samfundsvidenskaberne kan være med til at forklare, hvorfor vi er sårbare over for finansielle kriser, eller hvorfor vi har vanskeligt ved at håndtere klimaproblemerne. Og de er med til at ændre på disse situationer og skabe kritisk opmærksomhed om de intenderede og ikke-intenderede konsekvenser af industrialisering og urbanisering.

Kun en del af svaret

Samfundet er i dag konfronteret med en række alvorlige udfordringer, der kræver løsninger inden for bæredygtig energi, reduktion af klima- og miljøbelastning, udvikling af sunde fødevarer, sikring af rent drikkevand og udvikling af bedre velfærdsløsninger. Fælles for dem er, at teknologi og naturvidenskab kun er en del af svaret. Skal de mest afgørende udfordringer løses på en måde, der er kompatibel med demokratiske principper og føre til effektive adfærdsændringer blandt befolkning, myndigheder og erhvervsliv, er der brug for humanistiske ideer.

Det var budskabet, da en række europæiske institutioner, deriblandt Det Europæiske Forskningsråd, i sidste uge offentliggjorde Vilnius Deklarationen. I deklarationen slås det fast, at en ny ambitiøs strategi for humanioras inddragelse i samfundets problemløsning kan udløse et stort potentiale for nye innovative løsninger. Deklarationen understreger nødvendigheden af en integration af humanistisk og samfundsvidenskabelig viden i interdisciplinære forskningsprogrammer som Horizon 2020. Heldigvis har EU-Kommissionen og de europæiske beslutningstagere endeligt set lyset. De væsentligste problemer er ikke tekniske eller økonomiske. De er menneskelige.

Med Horizon 2020 er et nyt paradigmeskifte på vej i europæisk forsknings- og innovationspolitik. Der er fortsat lang vej til, at politikere og interesseorganisationer forlader de gamle forestillinger om teknologi og ubetinget vækst – og anerkender humaniora og samfundsvidenskab på lige vilkår med de teknisk-naturvidenskabelige discipliner. Men et først skridt er taget imod et ambitiøst samfundspartnerskab for humanistisk forskning.

David Budtz Pedersen er forskningspolitisk rådgiver og projektleder for Humanomics Research Centre, Aarhus Universitet

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu