Læsetid: 5 min.

Manden, der ville gøre noget rigtigt

Jim Latrache kæmper for at få lov til at færdiggøre sin uddannelse, mens han afsoner en narkodom. Han mener ikke, at fængselssystemet er indrettet til at resocialisere de indsatte
Jim Latrache afsoner en dom på otte år for kokainbesiddelse. Det er ikke første gang, han er i fængsel, men han forsøger at uddanne sig under opholdet for at undgå at ende bag tremmer igen. Men selv om han gerne vil en anden fremtid, er der forhindringer.

Sigrid Nygaard

9. september 2013

Jim Latrache rækker sin store næve over skranken. På den anden side vender en kvinde i blå uniform bunden i vejret på en doseringsæske og ryster tre piller ud i hånden på ham. Han skyller dem ned med en tår vand, mens en gruppe indsatte melder deres ankomst ved på skift at stikke hovedet ind ad døren og give et nummer til kende. »26,« »27«. »Ja, tak,« lyder svaret fra skranken.

Jim Latrache er en mand i et system. Et system, han har forsøgt at tilpasse sig, siden han i 2010 modtog en dom på otte års fængsel for besiddelse af næsten et kilo kokain. Hans hustru var gravid på det tidspunkt og stillede ham et ultimatum:

»Jeg skulle ikke være kriminel mere. Og det sagde jeg ja til uden at vide, hvordan fa’en jeg skulle gøre det,« fortæller Jim Latrache, da vi har sat os til rette på en madras i en ledig celle.

Siden han blev diagnosticeret med en svær grad af ADHD og begyndte behandling med lægemidlet Ritalin, har han imidlertid lært sig selv at læse og skrive og mangler nu at færdiggøre tre fag for at have en fuld hf-eksamen. Otte af de ni færdiggjorte fag har Jim Latrache taget som selvstudium i Vridsløselille Statsfængsel uden adgang til internettet. Som regel med topkarakterer. Så snart den sidste eksamen er i hus, er Jim Latraches ambition at søge ind på psykologistudiet på Københavns Universitet. Men snarere end at understøtte hans forberedelser til et liv uden for murene, oplever han, at fængselssystemet modarbejder hans udvikling.

Fortidens synder

Senest har han fået afslag på sin ansøgning om frigang, hvilket han har brug for, hvis han skal bestå de sidste tre HF-fag, som ikke kan læses som selvstudium. Jim Latrache fik beskeden gennem en af juristerne i Jyderup Statsfængsel, hvor han sidder i dag, tre dage inden studiestart på VUC Vestegnen. Juristen fortalte ham, at sagsbehandleren i Direktoratet for Kriminalforsorgen vurderede, at risikoen for, at han misbrugte sin udgang til for eksempel at begå ny kriminalitet, var for høj. Derudover har han ifølge direktoratet ikke været på orlov tilstrækkeligt mange gange til at begynde et uddannelsesforløb uden for fængslet. Ifølge Jim Latrache ignorerer Kriminalforsorgen dermed den positive udvikling, han har gennemgået og sætter samtidig denne udvikling i stå. Han fik det mundtlige afslag 16. august, men har endnu ikke modtaget det skriftligt, hvilket besværliggør klageprocessen.

»For første gang i mit liv prøver jeg at gøre noget rigtigt. Og det bliver bare ikke anerkendt,« sukker han.

Det er anden gang, Jim Latrache sidder i fængsel for salg af narko. En stor del af sit voksne liv har han levet af at sælge kokain på så jævnlig basis, at han til sidst betragtede det som et »normalt arbejde«. Det var også det arbejde, han tyede til efter sin første dom i et forsøg på at betale en gammel narkogæld. Lige indtil han blev anholdt igen. Gælden er nu betalt. Men det hurtige tilbagefald gjorde hans nuværende dom ekstra hård.

I fagsprog hedder det at »recidivere«, når man kort efter sin løsladelse bliver dømt for ny kriminalitet. Jim Latrache recidiverede otte måneder efter sin første løsladelse. Det er derfor, han nu ikke kan få en længere udgangstilladelse, som er nødvendig, hvis han skal færdiggøre sin uddannelse. Men i løbet af det sidste halvandet år har han været på udgang flere gange med andre formål.

Fra A til B og tilbage igen

Jim Latrache er et ordensmenneske. Han gemmer alle papirer fra sin sagsbehandling og husker alle vigtige datoer og navne. Således har han også registreret alle sine udgange siden februar sidste år. 52 gange har han fået lov at bevæge sig uden for fængslet, heraf 16 gange på egen hånd. Formålene har varieret fra behandling hos en fysioterapeut til et møde med Københavns Universitet og en familietur til Fårup Sommerland. Derfor forstår han ikke, at han nu bliver nægtet udgang i forbindelse med sin uddannelse.

»Det helt store problem er, at mit uddannelsesforløb bliver en kamp, fordi jeg ikke passer ind i en bestemt profil. Jeg er frustreret over, at jeg nærmest skal tigge om at blive en ordentlig samfundsborger, fordi jeg allerede er blevet stemplet som hurtigt recidiv,« siger han og begynder at tegne med fingerspidserne for at illustrere sin pointe:

»Hér er Jim, som kommer i fængsel, og hér er Jim nu. Imellem de to punkter har han lavet en masse ting. Men man bliver ved med at fokusere på dét her,« siger han og peger på det første punkt.

»Når personen nu har bevist en positiv udvikling og samtidig været uden for fængslet 52 gange, så er det måske lidt svært for mig at forstå. Fængslet kender mig jo bedre end en dame inde i direktoratet, som aldrig nogensinde har mødt mig. Så du bliver vurderet ud fra en statistik. Det viser mig jo bare, at systemet ikke fungerer. Og man kan sige, at jeg jo heldigvis har et stærkt netværk – jeg har en god familie, men det er der mange, der ikke har.«

Hvad er det, vi vil?

En af Latraches behandlere skriver i et brev til Direktoratet for Kriminalforsorgen, at risikoen for gentagen kriminalitet bliver minimeret ved behandling med Ritalin. I den såkaldte handleplan fra Jyderup Statsfængsel vurderer den handleplansansvarlige også, at risikoen for ny kriminalitet er »mindsket væsentligt«.

Men det er altså ikke nok til, at han kan få udgang til sin uddannelse. Jim Latrache ved godt, at der er en grund til, at han sidder i fængsel. Han fisker ikke efter medlidenhed. Den 43-årige familiefar har været professionel kriminel, og han har ikke ondt af sig selv. Men i hans øjne er fængselssystemet slet ikke indrettet til at få de indsatte ud af kriminalitet.

»Der er ingen, der har sagt: ’Jamen, Jim, hvad er det lige præcis ud fra din profil, som kan gøre, at du kan blive et bedre menneske i samfundet?’ De ressourcer har systemet ikke. Man burde jo allerede have opdaget første gang, jeg var fængslet, at jeg har ADHD, og sagt: ’Der er nogle ting, vi skal have arbejdet med her’.«

Han nævner fængselssystemet i Canada, som blev reformeret i 1990’erne. Gennem et øget fokus på resocialisering lykkedes det at halvere antallet af indsatte, der vendte tilbage til fængslerne igen. I Danmark er tallet steget i løbet af de seneste år. Cirka en tredjedel af de indsatte bliver idømt en ny straf inden for to år efter løsladelsen.

»Det her er ikke noget med, at det er synd for de indsatte. Det er synd for samfundet,« mener Jim Latrache.

»Politikerne bliver nødt til at sætte sig ned og sige: ’Hvad er det, vi vil? Vil vi resocialisere, eller vil vi straffe?’«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henning Pedersen
  • John Vedsegaard
  • Viggo Okholm
  • Niels P Sønderskov
  • lars abildgaard
  • Niels Mosbak
  • Jens Hvolbæk
  • Erik Jensen
  • Torben Nielsen
Henning Pedersen, John Vedsegaard, Viggo Okholm, Niels P Sønderskov, lars abildgaard, Niels Mosbak, Jens Hvolbæk, Erik Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

En dom for at udbrede narkotika og ødelæggelse for især unge du har skadet!.. Helt ærligt, du skal sgu da aldrig lukkes ud igen og har derfor ikke brug for en kostbar og gratis resocialisering.

Hvis det var så vigtigt, var det legaliseret, men det vælger man ikke at gøre, trods ufattelige personlige omkostninger for de enkelte - både ofre og indsatte. Man kunne bruge ressourcerne langt bedre, ved en legalisering.

Sabine Behrmann, lars abildgaard og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Ja. Så fik d'herrer Johannes Aagaard og Kjeld Hansen demonstreret deres fantastiske underbegavelse og uforstand. Så lidt kommer der da ud af historien.

Frederik Voss, Henning Pedersen, Peter Taitto, Henrik Rude Hvid, Lars Nielsen, Jens Overgaard Bjerre, Niels P Sønderskov, Tilde Klindt, Janus Agerbo, Claus Jørgensen, Jack Jönsson, Storm Lillevang, lars abildgaard, Steffen Jørgensen, Peter Poulsen, Rasmus Kongshøj, Erik Jensen , Hans Larsen og henrik hansen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Ja lad os da endelig lade være med at uddanne de indsatte. Så kan de nemlig lære det!

De uuddannede indsatte kan så se frem til at stille sig op bagerst i køen til de ufaglærte jobs når de en gang kommer ud igen. Mens de venter på et ufaglært job, kan de hygge sig i Mette Hjort Frederiksens udnyttelsesjobs, vederkvæge sig ved sagsbehandlernes visdom og retsind, og nyde den fyrstelige kontanthjælp. Alternativt kan de jo vælge muligheden for at lave hurtige penge på deres kompetencer inden for kriminalitet.

Hvis de nu havde fået n uddannelse, var vejen til en menneskelig indtægt ad legal vej ikke helt så lang som uden. Alternativet til kriminalitet efter løsladelsen kunne måske tænkes at have indflydelse på risikoen for tilbagefald.

Niels-Holger Nielsen, Henning Pedersen, Lars Nielsen, Henriette Bøhne, Niels Mosbak, Anders Kristensen, Tilde Klindt, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, Janus Agerbo, Claus Jørgensen, Jack Jönsson, lars abildgaard, John Vedsegaard og henrik hansen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Man kan sige både for og imod sådan en sag, det gør de uden tvivl også i kriminalforsorgen.

Men, der bør gøres meget for at hjælpe med uddannelse i fængslerne, måske kan det ligefrem laves så man ikke nødvendigvis behøver tage nogle af fagene uden for murene.

For mange fængslede er det nødvendigt at få lært noget, da der ikke er nogen som helst muligheder i samfundet uden at kunne noget, vel at mærke ikke andre end hurtigt tjente penge på forskellige former for kriminalitet.

Jeg ser det som den eneste mulighed for at resocialisere de af vores medborgere som er blevet sparket ned af systemet, bortset fra det at vi også er nødt til at skabe jobs til dem.
Men da der ikke er jobs nok til alle, har vores system valgt at smide en del af befolkningen i rendestenen, fordi visse pålitikerer siger der bruges for mange penge i det offentlige, at den nuværende metode så er meget dyrere, bliver simpelthen fejet ind under gulvtæppet og vælgerne bildes ind at de kan betale mindre i skat, ved at sende flere ned i rendestenen, vær sikker på det modsatte kommer til at ske.

De argumentationer bruger jeg gerne, for at få indført lavere arbejdstid for alle så der er jobs nok. Alternativt kommer vi alle til at betale meget mere i skat.

Men ofrene - tja, det er jo bare nogle skide kriminelle, smid dem i spjældet gerne for evigt, siger nogle af dem fra den sorte side i Dansk pålitik, heldigvis findes der også politikere som ser anderledes på de sager.

Rasmus Kongshøj, Anders Jensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Simon Rosenkilde

Jeg husker fint forsøget i Canada, og det eneste dårlige der er at sige om det, ud fra min vurdering, er at vi ikke har startet det her i Danmark først.

Der er en underlig konsensus om, at opfører man sig som et kvaj, så er den bedste løsning, at stikke idioten et par på skrinet, og så håbe han lærer det.

Det er ikke skide fornuftigt, for rammer man forkert, så bliver manden bare endnu mere afstumpet, selv om man selvfølgelig kan glæde sig over, at der går lidt tid, inden han finder en anden at lade frustrationen gå ud over. - Sådan lidt firkantet set..

Man spærrer folk inde, i et lille rum, giver dem det basale, og håber de forstår det..

Undskyld mig, men når man nu partout skal kalde det for rehabilitering, var det så ikke en idé om man begyndte at rehabilititere, istedet for at smadre folk til ukendlighed, i et miljø med en masse mennnesker i de samme sko?

- Det siges, at Japans politi, er det mest effektive i verden, simpelthen fordi de forstår, at man skal løse problemet, ikke hvem der har forårsaget det.

Den ånd, kunne vi rent ud sagt lære meget af i resten af verden, specielt i det her tilfælde:

Løs problemet, og sørg for at det ikke gentager sig.

Hvor svært kan det være?

Sidste nota bine: Et samfunds værdi, afspejles i den måde det behandler sine fanger på.

Canada modellen til Danmark? Ja tak.

Henning Pedersen, Peter Taitto, Henriette Bøhne, Thomas Borghus, Niels Mosbak, Anders Jensen, Jack Jönsson, lars abildgaard, Claus Jørgensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Kriminalitet er et samfunds-syndrom, at give den enkelte ansvaret for retten til at dø ved lotteri, er årsagen, ikke løsningen.

Vreden over narkoen primært, er vel, at det rammer ligusterhækken. Forsikringer, betaler middelklassen for.

Grundlæggende er viden vejen frem for alle, det er vel ikke til diskussion. Det vil være svært at definere skillelinjen, deri ligger arbejdet.

Det mest interessante er hvorledes, den enkelte forventer noget, af samfundet, uden at få det. Velfærd er illusorisk. - Det er 'tilbud' i det offentlige, aldrig en løsning.

Uden helhedsbetragtning, er diverse gode intentioner, spildte.

Jeg er desværre ikke sikker på en uddannelse er nok til at rette sig, da der følger mange fordomme med, når folk kommer ud igen. Eksempelvis, kræver det typisk ren straffeattest. Mørket hænger som en tyk tåge om den løsladte, og ham jeg kendte, der gik igennem dette, er død. Ironisk nok er selvstændig en mulighed, men det kommer heller ikke gratis.

helt uden at skele til hvor meget man skal "straffe": Kjeld, du synes ikke han skal have en kostbar og gratis resocialisering. Men det er helt i orden med en kostbar og gratis DEsocialisering? Sådan en, hvor man forbereder manden på at gå ud og falde tilbage til det gamle miljø - han kender det selvfølgelig, men nybagte kriminelle - de får som regel et netværk, hvor de lærer alle de ting de ikke allerede vidste, om hvordan man tjener til livets ophold uden for samfundet. Fængsel er DEsocialisering

Niels-Holger Nielsen, Henning Pedersen, Simon Rosenkilde, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Christian Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo, Jack Jönsson og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Frida Henningsen

@Torben Nielsen
Kunne du eventuelt lige løfte sløret for, hvorfor at det er så anløbent (din dom over Hansen og Aagaard) at have en vis antipati overfor narkoforbrydere, som er med til at smadre andre folks liv ?

Det er helt fint med en cocktail af straf og resocialisering, men for den almindelige retssikkerhedsfølelse må det andet hensyn altid vige for det første.
Hvordan kan vi i øvrigt på baggrund af denne helt ensidige gennemgang af forløbet afgøre, om Kriminalforsorgen har truffet de rigtige beslutninger eller ej ? Lidt basal motivanalyse måtte anbefales.

Jeg - og med mig mange andre - gider ikke gøre hardcore narkoforbrydere til ofre ---- så bliver det hele en kende for broget.

Så længe man bliver ved med at straffe uden at resocialisere, så vil fængsel ikke virke kriminalitets bekæmpende, og det er vel det der er formålet. Fængselspladser og kriminalitet koster samfundet rigtig mange penge, men man fortsætter alligevel med den linje som har vist sig ikke at gavne noget. Nemlig ideen om at hvis vi bare idømmer hårde straffe, så vil kriminaliteten stoppe. Kig på USA og deres straffe. Har de bekæmpet kriminaliteten ved at idømme dødsstraf eller flere tusind års fængsel. Kriminalitet bekæmpes ikke alene ved hårde straffe, men ved at om programmere væremåden hos den kriminelle. Nemlig resocialisering. Dette vil på den lange bane spare samfundet for rigtig mange penge.

Niels-Holger Nielsen, Niels Mosbak, Christian Pedersen og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Frida Henningsen

@Jack
Formålet med straf er også, at vi får tåberne væk fra gaden i et stykke tid ---ikke kun resocialisering, hvilket lidt for mange i denne tråd glemmer.

Ja væk fra gaden et stykke tid, men da alle kommer ud igen, så skal man måske også tænke på hvad der sker der. Hvis man lukker folk ud til dårligere kår en dag de kom ind og uden nogen fremtid, Tror du så at de vil stoppe med kriminalitet ?

Henning Pedersen, Henrik Rude Hvid, Lars Nielsen, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Christian Pedersen, Anders Kristensen, John Vedsegaard, Tilde Klindt, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen, lars abildgaard og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Simon H. Petersen

Hvis Jim ikke skal have lov til udgang i forbindelse med uddannelse så skal afvisningen ihvertfald ikke være en del af hans straf - vor herre bevares! Det skal være en vurdering udfra mere saglige kriterier. Hvis fængselssystem var fleksibelt nok kunne man vel komme udover denne problematik med udgang eller ej. Der må findes løsninger som sikrer at manden ikke havner i narkomiljøet. F.eks. en tilbagemelding fra skolen, en beregning af transporttid, gps eller andet.

Det er logik, at vi forhindrer det såkaldte recidiv ved at give manden en alternativ løsning på sin fremtid end at sælge narko.

/Simon

Henning Pedersen, Niels-Holger Nielsen, Rasmus Kongshøj, Anders Kristensen og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar

"Jeg - og med mig mange andre - gider ikke gøre hardcore narkoforbrydere til ofre ---- så bliver det hele en kende for broget."

Formentligt menes der med 'broget' komplekst; det bliver for komplekst for nogle mennesker, hvis de skal integrere at mange mennesker, herunder kriminelle, faktisk både er ofre og krænkere/afvigere - og at vi som samfund må holde os denne samtidighed for øje, hvis vi vil bidrage til at den enkelte kriminelle ophører med sin kriminalitet - og samtidig vil forebygge kriminalitet på et mere generalpræventivt plan. Jo mindre vi resocialiserer og forebygger, jo mere kriminalitet - det er evident når vi ser os omkring i verden - og når vi systematisk ser på de erfaringer, forskellige samfund har gjort sig på området. Retsfølelse er bestemt ikke det samme som primitiv hævntrang, selvom det populærpsykologisk ofte søges fremstillet således.

Niels-Holger Nielsen, Henrik Rude Hvid, Niels Mosbak, Christian Pedersen, Anders Kristensen og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar

En stor gevinst ved at give Jim mulighed for at gå videre med uddannelsen, er også at man derved giver ham noget han kan miste. Hvis man fratager en person alt og han derved ikke har mere at miste, så gør man ham jo bare mere bitter og ligeglad. Når man har noget at miste, så vil man gøre sig ekstra umage for at holde sig på rette spor.

olivier goulin, Niels-Holger Nielsen, John Vedsegaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Frida Henningsen

@Jensen
Jeg har aldrig hævdet, at vi ikke skal resocialisere, men den underliggende duft af, at vi skal have ondt af manden, som med sit narkosmugleri har været med til at fucke en masse menneskers liv, huer mig ikke.
Gu' fanden er det komplekst, men det skal ikke føre til , at vi falde i det sædvanlige offerrollehul, hvor selv de kriminelle nu primært skal gøres til ofre ---- straf dem og stil et rimeligt resocialiseringstilbud op og lad dem så selv vise, at de rent faktisk vil resocialiseres.

@Frida. Problemet her er jo netop at manden gerne vil resocialiseres, men at han bliver nægtet det. Han brokker sig jo ikke over sin straf, selvom du gerne vil have det til at lyde sådan.

Niels-Holger Nielsen, Henning Pedersen, Lars Nielsen, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Christian Pedersen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Rune Petersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det er sikkert ikke en god ide at forhindre en indsat i at få en uddannelse, men man kunne måske sige at når man har siddet mindre end halvdelen af sin 8 årige fængselsstraf af så er der jo god tid til søge om dispensation. Hele artiklen er et partsindlæg hvor udtryk som: Hans hustru, (hvem fanden siger det i 2013 ?), familiefar, ordensmenneske og topkarakterer viser hvor sympatien ligger. Med 75% af en årgang der tager en studentereksamen i disse år er det næppe en garanti for ikke at ende på narkotikamarkedet igen. En indsat på et åbent fængsel koster lidt over 1000 kr. om dagen, en indsat på et lukket omkring 2000. På tre dage mere end en udeboende studerende får i SU. om måneden. Gud ved, hvad der ville ske hvis Jim blev sluppet fri skulle studere på SU ?

"Jim Latrache ved godt, at der er en grund til, at han sidder i fængsel. Han fisker ikke efter medlidenhed. Den 43-årige familiefar har været professionel kriminel, og han har ikke ondt af sig selv."

"»Det her er ikke noget med, at det er synd for de indsatte. Det er synd for samfundet,« mener Jim Latrache."

Frida, Kjeld og Johannes,
har I overhovedet læst artiklen?

Man kan altid være uenig i længden af en dom, men nu er han altså blevet idømt den straf. Og her er der så endelig en, der gør noget positivt for at komme ud af kriminalitetssumpen. Her ville samfundet kun tjene sig selv ved at hjælpe ham med det.

Niels-Holger Nielsen, Henning Pedersen, Viggo Okholm, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, Christian Pedersen, Anders Kristensen, Sabine Behrmann, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

-> Jack Jönsson
09. september, 2013 - 06:12 #

"Så længe man bliver ved med at straffe uden at resocialisere, så vil fængsel ikke virke kriminalitets bekæmpende"

Spørgsmålet er så hvad formålet med fængsling er. En straf, resocialisering, eller simpelthen at beskytte samfundet mod de kriminelle for en tid.

Vi må kræve helt klare linjer for hvorfor man egentlig sætter folk i spjældet.
Personligt mener jeg resocialisering er langt vigtigere end noget som helst andet. Selv dem fra den sort/blå side i Dansk politik må kunne se fordelene ved det, om ikke andet må vi fortælle dem de kan spare i skat, hvis de ikke forstår andet.

Men i en dom står der at man straffes, ikke at man resocialiseres så det er nok sådan "samfundet" ser på det. Derfor kan vi jo godt arbejde på et ændret synspunkt.

Henning Pedersen, Jack Jönsson, Niels Mosbak og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anders Kristensen

Jeg blev i 1985, som 20 årig, i dømt samfundstjeneste for gentagne pengeskabstyverier, i landsretten, efter først at have fået 1 års ubetinget i by retten.Gode mennesker hjalp mig til kurser, i arbejde. Og har holdt mig fra kriminalitet lige siden. Hvordan mit liv ville have formet sig med 1 år i spjældet kan jeg kun gisne om,men de mennesker jeg mødte i mine 3 mdr varetægt var hårde,hærdede kriminelle med fif og tricks.
Så mange tak for at der var nogle der troede på mennesker!!!

Niels-Holger Nielsen, Henning Pedersen, John Vedsegaard, Grethe Preisler, Torben Nielsen, lars abildgaard, Dennis Laursen, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak og Christian Pedersen anbefalede denne kommentar

Straf har vel 2 formål:

1) at sige til forbryderen, at samfundet ikke ikke accepterer hans adfærd ( narkohandel, voldtægt, overfald, bedrageri o s v)

2) at afholde "normale" mennesker fra at begå forbrydelser ( - hvis vi f eks ikke straffede butikstyveri, så ville ganske mange "tage for sig" uden at betale for varerne - samfundet "accepterede det jo" ved ikke at straffe.)

M h t den konkrete historie , så oplyses det , at forbryderen lider af en svær grad af ADHD - og det er vel at ligestille med et f eks alvorligt medfødt fysisk handicap, som man ikke kan gøre for.

Så det er efter min opfattelse helt fint at støtte ham mest muligt m h t at få en uddannelse - det er den bedste udvej for at han kan leve med sit handicap uden at ligge andre til evig byrde.

Niels-Holger Nielsen, Henning Pedersen, John Vedsegaard, lars abildgaard, Niels Mosbak og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er et velkendt problem, at der er forsvindende små muligheder for uddannelse i det danske fængselsvæsen.
Det er der skandalen ligger - det har altid i nyere tid været målet, at de indsatte skulle resocialiseres, og deraf kommer også navnet Kriminalforsorgen.

Når man tilsyneladende har ondt et vist sted over "narkoforbrydere" og mener at de trækker et spor af elendighed efter sig, er der såmænd kun at henvise til en vis fru Zobel og hendes omgangskreds - både inden for jet-settet og til den anden side - de der skaffede stofferne til hendes fester. Kokain er jo jet-settets foretrukne middel mod kedsommelighed.

Der ligger som Robert Kroll fint har set, også en skandale i, at det danske samfund ikke har formået at opfange, at den indsatte i dette tilfælde har lidt af alvorlig ADHD, der bl.a. har hindret ham i at opnå læsefærdigheder og dermed uddannelse.
Det er kendetegnende for omkring 30% af de indsatte i danske fængsler at de sandsynligvis lider af en ubehandlet ADHD, hvilket ofte er årsagen til at de i første omgang er endt i fængsel, da ADHD bl.a. giver sig udslag i risikobetonet adfærd.
Nu har vi så en mand der i sit treogfyrretyvende år har erkendt at hans liv skal lægges om og selv har gjort en indsats og så mener man bedrevidende, at han blot skal jordes endnu engang under henvisning til at han har været i besiddelse af et kilo kokain, der altså har kostet ham 8 års indespærring.
Men han siger intet om at det er forkert at han skal være spærret inde - men at det er forkert at han ikke kan gøre sin, med kriminalforsorgens velsignelse, påbegyndte uddannelse færdig og dermed opnå muligheden for at starte et liv uden kriminalitet, når han engang er færdig med endt afsoning, hvilket jo i virkeligheden er årsagen til at man straffer folk - for at gøre dem til "bedre mennesker".

Henning Pedersen, Grethe Preisler, lars abildgaard, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Anders Kristensen, Thomas Borghus og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Kroll;
straf har både specialpræventive (at bidrage til at den enkelte lovovertræder hindres i umiddelbart at gentage sin kriminalitet og samtidig præpareres til at også på længere sigt at være lovlydig) og generalpræventive (generelt at afskrække også ikke-kriminelle fra at blive dette) formål - og i denne sag er især det specialpræventive interessant, givet at den pågældende afsoners vilkår for afsoning hindrer etablering af et væsentligt fundament for fremtidig lovlydighed (nemlig at pågældende har et menings- og indtægtsgivende arbejdsliv. Uanset om han 'fejler' noget eller ej.

@ John Vestergaard: Rigtig gode betragtninger og er helt enig. Jeg mener heller ikke man skal tage straf elementet ud, for det er jo der rets følelsen kommer ind, men når man ved at personen skal ud igen, så er man også nød til at tage resocialiseringen med i det at man straffer. Man kan ikke forvente at kriminaliteten vil falde uden det. Hvis man ser historisk på det, så har straf aldrig virket alene. Uanset hvor hårde straffene har været.

Niels-Holger Nielsen, Henning Pedersen, Henriette Bøhne og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar

Der eksisterer ingen sociale, kulturelle eller biologiske faktorer for kriminalitet, hvorfor mønsterbrydere eksisterer. Man vælger selv, om man er kriminel.

Hvis der eksiterede sociale faktorer for kriminalitet, burde alle fra de laveste, sociale lag, være kriminelle. Jeg kender mange, der befinder sig på samfundets bund, som kan kende forskel på dit og mit, og opfører sig ordentligt. Det er der til gengæld mange i samfundets top, der ikke gør, og ikke kan finde ud af.

De biologiske faktorer har vi heldigvis for længst forkastet på historiens mødding.

Og de kulturelle faktorer; ja, igen, så træder det personlige ansvar ind. Hvis man omgås dårlige mennesker, har man heldigvis den frie vilje til at vælge dem fra.
Alt det deterministiske, semireligiøse ævl om at sociale, biologiske og kulturelle faktorer spiller ind i alle forhold for mennesker, anerkender jeg ikke. Jeg anerkender faktorerne som stærke influenter. Men ikke, at de er de eneste. Vi mennesker har en biologisk dokumenteret fri vilje, og kan agere autonomt. Og igen, mønsterbrydere er et fantastisk eksempel på, at folk, der tager sig sammen - kombineret med den rette hjælp - kan komme utrolig langt, på overraskende kort tid.

Man kan kun hjælpe folk, der vil hjælpes.

Selvfølgelig skal folk ikke mærkes for livstid, hvis de begår en enkelt, mindre forseelse. Man skal have en chance mere, til at komme på rette fode. Men selvfølglig, voldtægtsforbrydere, psykopater, mordere m.m., skal ikke have lov til at omgås andre mennesker.
Og så skal folk, der begår psykisk terror, naturligvis også straffes for dette. Der går titusindvis af psykiske voldtægtsforbrydere rundt, der hver især har ødelagt både 5, 10 og 30 mennesker (hvis ikke endnu flere), med psykisk terror som mobning, hetz, ydmygelser, social eksklusion etc. etc. Og de mentalte voldspsykopater går helt frit rundt blandt os. For deres handlinger er ikke strafbare, selvom de er mindst lige så skadelige for ofrene, som fysisk vold.
Måske det hænger sammen med det segment, lovgiverne selv tilhører...

»Politikerne bliver nødt til at sætte sig ned og sige: ’Hvad er det, vi vil? Vil vi resocialisere, eller vil vi straffe? «
jeg tror ordet straffe skal byttes ud med hævne.

Grethe Preisler

Retsfølelse mig her og retsfølelse mig der. Det er nogle sjove blomster, den pryder sig med en gang i mellem.

Man kan vel ikke ligefrem påstå, at 43-årige Jim har fået så forfærdeligt mange chancer af samfundet for at udvikle sig til en god og lovlydig borger. I hvert fald ikke før hans sagsmappe - efter udstået fængselsdom for narkohandel og recidiv til forbryderbanen - havnede på bordet hos en sagsbehandler i Kriminalforsorgen. Vedlagt dokumentation for, at Jim var gået ud af folkeskolen som funktionel analfabet p.g.a. en upåagtet og derfor ubehandlet svær grad af ADHD.

Nu har vaneforbryderen og recidivisten Jim så i løbet af tre år i lukket fængsel og behandling med Ritalin lært sig selv at læse og skrive og er gået i gang med et hf-studium, hvor han har bestået i 9 fag. Et studium han ikke kan komme videre med, før han har siddet længe nok til at få udgangstilladelse til at følge undervisningen uden for murene.

Men nej, nej - det er ikke samfundet, der skylder Jim noget, må vi da bare være her? Ordnung muss sein - det er Jim, der har en ubetalt gæld til det samfund, som har bekostet hans 9 spildte år i folkeskolen og hans luksuriøse fængselsophold.

Han kunne jo bare have ladet været med at have ADHD - ikke?

Niels-Holger Nielsen, Henning Pedersen, Niels Mosbak og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Så vidt jeg ved skal man have bestået 10.klasse i visse fag og 9. klasse i andre fag for at begynde på HF. Har Jim fået dispensation ?
Nu er det måske lidt dristigt ud fra den noget begrænsede livshistorie vi får præsenteret at gætte på hvad Jim lavede fra han var ganske lille og til han gik ud af skolen. Funktionelle analfabeter får for 60 % vedkommende en uddannelse, uden kriminalforsorgen er indblandet, men jeg forstår at den baggrund som vi ikke kender er årsag til hans hang til narkohandel.
Kunne man ikke blive fri for allehånde forklaringer som alene bygger på gætterier. Selvfølgelig skal Jim have mulighed for at uddanne sig, men for 30 år siden tror jeg ikke at ADHD eller DAMP var diagnoser der blev strøet om med.
Systemet er rigidt, men flytbart ellers ville Jim jo heller ikke komme i avisen.

@ Dennins Baggers Laursen: "Man skal have en chance mere, til at komme på rette fode. Men selvfølgelig, voldtægtsforbrydere, psykopater, mordere m.m., skal ikke have lov til at omgås andre mennesker"

Kunne godt tænke mig at få uddybet den linje. Mener du at dem der er dømt for et af følgene forhold skae holdes spærret inde på livstid uden nogen kontakt til samfundet, eller hvad mener du?

Jeg er selv idømt 16 års fængsel for drab, og har nu siddet 10 år og er derved på vej tilbage til samfundet. Jeg har i de sidste 2 år haft orlov hver 3 weekend som man har efter de gældende regler. Mener du at i stedet for dette, så ville det være mere samfundsrigtigt at jeg skulle holdes væk fra samfundet for evigt ?

Vi er idømt en straf, og de fleste af os acceptere den, men at vi samtidig ifølge dig og andre skal straffes yderligere er vel ikke det vi demokratisk har besluttet. Ønsker du en lovgivning som a la charia, hvor det er hævn der styrer dommene. Ønsker du et retssamfund som dem Danmark har så travlt med at fordømme i andre lande ?

Mener du at vi ville have mindre kriminalitet hvis vi havde dødsstraf og flere tusind års fængsel ? eller er det bare fordi at kriminalitet skal hævnes mest muligt fra samfundets side ?

Henning Pedersen, Niels-Holger Nielsen, Bob Jensen, John Vedsegaard og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
John Vedsegaard

Jack, mange mener at alle kriminelle helst skal hænges med det samme, eller rådne op i en celle. Frem for at arbejde sig tilbage og være en del af samfundet.

Som du sikkert ved, er realistiske jobs en absolut nødvendighed for at resocialisere nogen som hels, lige som uddannelse også er det.
Det sidste kan man ret nemt arbejde videre på i systemet, men jobs er noget helt andet, det kræver nemlig at de mest velbjergede i samfundet er parate til at dele, ikke forære væk, men dele både arbejdet og lønnen.

Om de 16 år du har fået er rimelige eller ej, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. men det burde ikke kun være en fængselsdom, men en fængsel og resocialiserings dom, som så naturligvis kan indeholde uddannelse.

Niels-Holger Nielsen, Henning Pedersen og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg tror, der er en potentiel røver, en morder, en voldsmand (m/k), en narkohandler - fortsæt selv listen - i næsten alle mennesker,
som under de forkerte betingelser kan aktiveres.

At adskille de personer, som har levet deres grimme side ud,
fra alle andre mennesker for altid ved at holde dem i fængsel, ville jo betyde,
at en gerningsmand skulle sætte ALLE sejl til, for ikke at blive fanget og puttet i kassen for resten af livet.
Det synes jeg nok er en opfordring til at eskalere mængden af forbrydelser og farligheden af dem i ekstrem grad.

Enten tror man på tidsbegrænset straf, eller også gør man ikke.
Straffens længde kan altid diskuteres.
Men enten skal de indsatte på et tidspunkt ud i samfundet igen, og skulle da helst ikke leve resten af deres liv som udsatte,
og skal derfor have en ikkekriminel levevej,
eller også kan man putte dem i fængsel og smide nøglen væk. Hvilket i mine øjne er absurd, både fordi det eskalerer kriminaliteten og fordi det samfundsmæssigt er skidedyrt, og aktivt skaber en uhyggelig subkultur, som ikke har noget med det omkringliggende samfund at gøre.

Henning Pedersen, Anders Kristensen, Bob Jensen, Jack Jönsson og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

@Jack Jönsson:
Drab i selvværge, eller under andre omstændigheder, hvor der ikke umiddelbart forekommer andre udveje, eller anden måde at retfærdigheden sker fyldest (hvis man f.eks. oplever noget så grufuldt og modbydeligt, som at ens barn bliver voldtaget, og man dræber gerningsmanden), så mener jeg selvfølgelig, at der er tale om omstændigheder, der muliggører, at man får en chance til. Faktisk, så mener jeg, at man i sådanne situationer bør frikendes.
Men de mennesker, jeg tænker på, er psykopater, og andre af en så ustabil personlighed og mentalitet, at de altid vil være en risikofaktor for andre, dem mener jeg til enhver en tid, skal spærres inde. Disse mennesker kan man give 3 dage eller 60 års fængsel; de vil gentage deres forbrydelser mod folket. Psykopaten Breivik er et fremragende eksempel på en person, der skal spærres inde resten af livet - og ikke under de 5-stjernede hotelforhold, som han PT afsoner under.

Problemet ligger så bare i at beslutte hvor linjen går for om det er en "psykopatisk" handling. Politiet prøver gerne at fremstille alle drab som dette. Simpelthen for at sagen skal virke så drabelig som muligt. Dette gøres selvfølgelig for at dommen bliver så hård som muligt, da det ligesom er barometret for deres arbejde. Man fremstiller aldrig en drabsmand som en fornuftig fyr, men i stedet hellere som en koldblodig psykopat.

Jeg kender ikke forholdene som Breivik afsoner under, men danske fængsler kaldes også ofte 5-stjernede hoteller af dem der mener vi straffes for lidt. Jeg kan dog på det kraftigste afvise at vi har disse gode forhold herinde, og selv hvis vi havde. Så er det jo ikke det der afgører om det er hårdt at sidde i fængsel eller ej. Det hårde ved at sidde i fængsel er den mistede frihed. Friheden til at være sammen med dem man elsker. Så er det altså mindre afgørende om vi har et billardbord eller ej.

Niels-Holger Nielsen, Henning Pedersen, John Vedsegaard og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Jens Peter Hansen,

Du kan have ret i, at der mangler supplerende oplysninger i artiklen om Jim Latrache og hans kriminelle løbebane.

F.eks. om hans sociale baggrund, hans opvækst og hvad han udover narkohandel har ernæret sig af fra han gik ud af folkeskolen som funktionel analfabet, til han lærte at læse godt nok til at følge et hf-kursus som fyrreårig recidivist i et lukket fængsel. Helt fint i kanten har det sikkert ikke været alt sammen.

Men det er vel ikke nogen indlysende grund til, at Jim, nu hvor han endelig har besluttet at bruge sin tid og sine evner på andet end diverse former for berigelseskriminalitet, som en slags tillægsstraf til frihedsberøvelsen skal afskæres fra at færdiggøre sine studier til normeret tid?

Heller ikke selvom det, som du tidligere har anført, koster det samme at have Jim siddende tre dage og trille tommelfingre på sin pind i fængslet, som en lovlydig udeboende studerende får i SU pr. måned.

Er du bange for, at pæne drenge fra pæne hjem med begrænsede økonomiske midler skal blive fristet til at følge Jims dårlige eksempel og lade sig frihedsberøve for at finansiere et studium og blive færdige til normeret tid, hvis han ikke bliver afskåret fra det?

jens peter hansen

Næh men jeg gjorde bare opmærksom på at det koster at have nogle buret inde og som min gamle ven Krimi-Verner sagde da han kom ud af spjældet: Lad være med at komme i fængsel, det er fyldt med kriminelle.
Mon ikke Jim nok skal få sin HF-eksamen og mon ikke Zobel har fundet en anden pusher. Den tillægsstraf Jim fik var i første omgang fordi han blev knaldet kort efter han var blevet løsladt efter en dom på 5 år.... for kokainhandel. Måske har de dumme myndigheder en pointe og måske har Jim lagt de dårlige vaner på hylden. Jeg ved det ikke.

jens peter hansen

Næh men jeg gjorde bare opmærksom på at det koster at have nogle buret inde og som min gamle ven Krimi-Verner sagde da han kom ud af spjældet: Lad være med at komme i fængsel, det er fyldt med kriminelle.
Mon ikke Jim nok skal få sin HF-eksamen og mon ikke Zobel har fundet en anden pusher. Den tillægsstraf Jim fik var i første omgang fordi han blev knaldet kort efter han var blevet løsladt efter en dom på 5 år.... for kokainhandel. Måske har de dumme myndigheder en pointe og måske har Jim lagt de dårlige vaner på hylden. Jeg ved det ikke.

@Johannes: Man kan virkelig mærke dine fordomme skinne igennem hele dit indlæg. Så meget så det er svært at tage seriøst. Du går jo efter manden i stedet for bolden. Du er fuldstændig ligeglad med argumenter og fornuft. Du vil bare have manden skal straffes så meget som muligt. Uden at tænke på hvad det koster samfundet og om det har samfundsmæssig betydning. Prøv engang at tage dine skyklapper af et øjeblik og tænk på det hele ud fra en samfundsmæssig vinkel og ikke ud fra dit personlige ønske om hævn.

Henning Pedersen, Niels-Holger Nielsen og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar

Tja, jeg kan naturligvis kun tale ud fra egen erfaring og da jeg kan fornemme at jeg er en af de få, sammen med Jack Jönsson der har set fængsler indefra, kan jeg naturligvis ikke forstå, hvad det er der gør mennesker, som kun kender kriminalitet fra avisernes forsider så hævngerrige over for kriminelle.
Jeg må henvise til min tidligere kollega, Bent Isager Nielsen, der har skrevet bogen: "Man jager et bæst og fanger et menneske". Det er faktisk mennesker og hverken monstre eller hvilke andre superlativer man kan hæfte på dem.

De kan have nogle defekter at slås med, som vi andre ikke straffede ikke har - eller også har vi andre bare været heldige, på nogle afgørende tidspunkter i vores liv.
Så enkelt er det ofte, det kan være ganske små ting der afgør, om man er på den ene eller anden side af tremmerne.
Langt de fleste folk i narkobranchen er der, fordi de selv er misbrugere og kan finansiere deres eget stofindtag på den måde - og herregud, et enkelt kilo kokain kan købes for omkring 50.000 hvis man ved hvilken båd der anløber en af havnene i provinsen - det er ikke nogen stor bagmand man har fat i her.

For et par år siden ville Jim Latrache uden problemer have fået udgang til at følge undervisningen, indtil nogle inkompetente folketingspolitikere besluttede - efter amerikansk forbillede - at være "tough on crime". Men så længe man fra samfundets side ikke er i stand til at sikre at de indsatte bliver gjort klogere mens de sidder i fængsel, kommer man til at kæmpe med et recidiv problem, hvor man skubber problemet tilbage til politi og domstole og dermed fængselsvæsnet igen.
Nogle gange i en køren rundt i løbet af blot 6 mdr., simpelthen fordi man ingen sociale foranstaltninger iværksætter - men f.eks. blot løslader narkoafhængige "til gaden".

Jasper Jacobsen, Anders Kristensen, Niels-Holger Nielsen, Henning Pedersen, Grethe Preisler, Jack Jönsson og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Niels Mosbak: At en fange og en tidl. betjent kan være enig om at resocialisering er vejen frem, burde måske få en del kritikere til at sætte sig lidt ind i problematikken, for selvom vi så at sige befinder sig på hver sin banehalvdel, så er vi alligevel kommet frem til samme konklusion og har samme mål. Nemlig at nedbringe kriminaliteten og derved også antallet af ofre. Måske vi kunne drage nytte af hinandens erfaringer. Hvis du mener vi kunne det, så er du meget velkommen til at skrive til mig : jackisback2010@live.dk

Som andre har anført ovenfor, så ligger straffen ved fængsel i frihedsberøvelsen. Derfor er det da en meningsløst at beklage sig over de manglende muligheder, fængselsstraffen har medført. Det er en del af straffen, for katten da.

At det så fra et samfundsperspektiv måske ikke er fornuftigt ud fra en ressourcebetragtning, er en anden snak. Det er den pris, vi må betale.

Vores narkohandler må finde noget andet at fordrive tiden med et års tid frem. Om han bliver færdig som cand.psych. et år før eller siden gør vel i sidste ende ikke den helt store forskel. Måske han kunne tage et ekstra fremmedsprog? En anden mulighed er, at han kunne også fordybe sig i litteraturen inden for det felt, han ønsker at studere. Det er der vist ingen, der forhindrer ham i.

Forbrydelse,straf.hævn,ansvar.
Diskussionen her viser med al tydelighed at nogen ikke tror at dem som er gået på den forkerte side,ønsker at komme tilbage på rette spor.
Jeg er enig med dem som siger at ansvaret er og bliver den enkeltes og normale ved godt hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.
Men hvorfor at vi som har moral til at gøre det rigtige eller være så kloge at undgå opdagelse,har så megen hævntørst forstår jeg egentlig ikke.Hvorfor tror vi at det kun er en trussel om straf som får os til ikke at stjæle,snyde m.v. Mord og vold er og bliver sindets sygelighed,som kun kan ændres gennem personens ny indsigt og evne til medfølelse.

hvad angår meget lange, praktisk taget evighedsdomme:
I usa har man selvfølgelig det problem, at hvis en person enten har fået en sådan dom, men er undsluppet, eller endnu ikke er blevet fsnget, men har god grund til at regne med at blive det, så har han jf, lise lottes indlæg, meget god grund til at sætte alt på et bræt, han har alligevel ikke meget at tabe. Det er blot med til at forrå hele justitskulturen.
Jeg har ingen nemme løsninger, og heller ikke meget lommefilosofi at bidrage med, men det er da ikke svært at se hvad der ikke virker andet end modsat hvad man siger det har til hensigt.

Johannes,
vedrørende dit spørgsmål til mig den 9/9 kl. 19:25, så har jeg forstået artiklen. Men jeg forstår også, at vi forstår den på hver sin måde.
Kan det hjælpe dig lidt, at jeg er tilhænger af den berømte udtalelse "Sådan bliver der større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse." (Citat: Jesus af Nazaret)

John Vedsegaard

->Jens Illum
Det handler altså også om at de ikke kommer tilbage og fortsætter hvor de slap, derfor er uddannelse så vigtigt, lige som jobs er det.

Der skal være bolig og job fra dag 1 i frihed, hvis det skal hjælpe noget som helst.

Jeg tror der også skal andre midler til, for eksempel kan narkodømte godt have en enorm gæld til andre i underverdenen, det er straks sværere at finde løsninger på, men der bør arbejdes på det.
Yderligere ender nogle op med en meget stor gæld til det offentlige, da man siger de har tjent et eller andet beløb på kriminaliteten, dette sidste burde nemt kunne afskaffes og har man gemt penge væk, som pludselig kommer frem er der tale om ny kriminalitet så de kan konfiskeres.

jens peter hansen

Der skal være bolig og job fra dag 1 i frihed, hvis det skal hjælpe noget som helst.
Skrives der
Gælder det også resten af befolkningen ??

jens peter hansen

Der er intet som bolig, kæreste og fast arbejde der kan hindre kriminalitet - i hele befolkningen, ikke kun blandt kendte kriminelle.

Sider