Læsetid: 3 min.

Medlemmerne siver fra regeringspartierne

For både Socialdemokraterne, Radikale og SF peger pilen nedad i både meningsmålinger og medlemstal. Eksperter ser regeringens politik som en del af forklaringen
Den tid er forbi, hvor man er medlem af samme parti livet igennem. Her S-kongressen sidste år.

Henning Bagger

17. september 2013

Det er ikke kun i meningsmålingerne, at de tre regeringspartier mister tilslutning. Mens Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre ifølge den seneste Megafon-måling samlet står til at miste 12,2 procent af vælgeropbakningen, siver partiernes egne medlemmer også ud af rækkerne. Tilsammen har regeringspartierne mistet 9.400 medlemmer siden valgåret 2011.

Ifølge lektor ved Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen er det en typisk tendens, at vælgertal og medlemstal følges ad.

»Vi kan jo se, at regeringen har truffet nogle beslutninger, som har været upopulære blandt deres vælgere. Så det kan meget vel være, at der også er medlemmer, der har haft svært ved at repræsentere partiet med den politik, der bliver ført,« forklarer hun.

Karina Kosiara-Pedersen mener, at den nuværende regering har haft et mere snævert manøvrerum end andre regeringer i nyere tid. Det kan være en del af forklaringen på medlemsflugten, vurderer hun.

S og SF hårdest ramt

Tilbagegangen i antallet af medlemmer kan vise sig at være endnu større, når Socialdemokraterne fremlægger sit opdaterede medlemstal i slutningen af september. I de første to måneder af 2013 mistede partiet næsten 1.000 medlemmer. Partisekretær Lars Midtiby erkender, at medlemstilbagegangen er en stor udfordring. Men han mener ikke, at tendensen nødvendigvis hænger sammen med den politik, regeringen fører. I stedet ser han en mere generel tendens.

»Mange tror, at det er enormt svært at komme ind i et politisk parti og møde politikere og få indflydelse på tingene. I virkeligheden er der mange, der prøver det, som bliver overrasket over, hvor kort vej der egentlig er til politisk indflydelse og til at møde toppolitikere. Det skal vi være bedre til at få fortalt,« mener Lars Midtiby.

Adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Helene Helboe Pedersen er enig med partisekretæren i, at de dalende medlemstal er udtryk for en generel tendens på tværs af partiskel. Men de seneste to års regeringstid har alligevel tæret hårdere på især to partier, mener hun.

»SF og Socialdemokraterne står på mange måder i samme situation. De gik til valg på et program, de ikke vandt tilslutning til og derfor ikke har kunnet gennemføre. Det gør selvfølgelig, at der kommer en generel utilfredshed, og det er ikke mindst blandt deres egne medlemmer, som typisk er mere politisk aktive end vælgerne,« siger hun.SF har oplevet det største udsving i antallet af medlemmer i de senere år. I 2010 havde partiet næsten 18.000 medlemmer, hvilket var 10.000 flere end fem år forinden. Helene Helboe Pedersen peger på ’Villy-bølgen’ som den primære årsag til den voldsomme medlemsfremgang. For Radikale Venstre bevæger medlemstallet sig op og ned i små skvulp, mens Socialdemokraterne har oplevet en vedvarende deroute siden partiets storhedstid i 1950’erne og 1960’erne.Helene Helboe Pedersen forklarer, at vi som borgere ikke længere identificerer os med ét bestemt parti livet igennem. Det betyder større udskiftning blandt medlemmerne og færre medlemmer generelt. Ifølge hende er omkring fem procent af danskerne i dag organiseret i et politisk parti.

»Vi har fået en meget mere individualiseret bevidsthed hos vælgerne, som gør, at det meget mere er et positivt tilvalg at melde sig ind i et parti, og det er også meget lettere at melde sig ud igen, end det var tidligere. Så på den måde er det nogle meget generelle tendenser i samfundet, som også kommer til udtryk i partierne,« forklarer hun.

Mere offensive kampagner

Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby, fortæller, at partiets medlemstal er dalet endnu mere siden sidste måling. Hvis udviklingen skal vendes, kræver det mere opsøgende arbejde, mener han. Frem mod efterårets valg til kommuner og regionsråd vil partiet derfor være mere »offensiv« i sine kampagner og spørge direkte ind til, om folk på gader og stræder har lyst til at melde sig under de socialdemokratiske faner.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er de eneste partier, som har oplevet en decideret medlemsfremgang i de senere år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jarl Artild
  • Dennis Laursen
Jarl Artild og Dennis Laursen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Hvad skulle vi dog gøre uden eksperter

'For både Socialdemokraterne, Radikale og SF peger pilen nedad i både meningsmålinger og medlemstal. Eksperter ser regeringens politik som en del af forklaringen'

Kim Øverup, Susse Hansen, Holger Madsen, Mike Hanson, Erik Jensen , Lykke Johansen, lars abildgaard, Rasmus Knus, Claus Jensen, Peter Nielsen, Michael Nielsen, morten Hansen, arne poulsen, Troels Ingvartsen, Dennis Berg, Rasmus Kongshøj, Lasse Glavind, Robert Ørsted-Jensen, Morten Pedersen, Janus Agerbo, Niels Mosbak, Niels Engelsted, Henrik Jensen, Carsten Mortensen, Henrik Rude Hvid, Grethe Preisler, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Fordi man ikke får tilslutning til et valgprogram, så behøver man ikke bekrige programmet og egne vælgere i fornærmelse.

erik mørk thomsen

Man kan da heller ikke skjule noget, for de eksperter!

Susse Hansen, Lykke Johansen, lars abildgaard, Michael Nielsen, Rasmus Kongshøj, Robert Ørsted-Jensen og Morten Pedersen anbefalede denne kommentar
Marianne Mandoe

Måske.... bare måske.... ønsker deres vælgere at der føres henholdsvis Socialistisk og Socialdemokratisk politik.

Susse Hansen, Mike Hanson, Lykke Johansen, lars abildgaard, Tove Lodal, Peter Nielsen, Michael Nielsen, morten Hansen, Curt Sørensen, n n, Steffen Gliese, Henriette Bøhne, Anders Kristensen, Dennis Berg, Rasmus Kongshøj, Robert Ørsted-Jensen, Tue Romanow, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek, Gaderummet Regnbuen, erik mørk thomsen og Dennis Laursen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Ja, som de rige siger, det er ikke til at holde folk nu om stunder.

Mike Hanson, lars abildgaard, Peter Nielsen, arne poulsen, n n, Steffen Gliese, Dennis Berg, Rasmus Kongshøj, Robert Ørsted-Jensen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar

Øjebliksbilledet af partiernes situation i forhold til vælgerne er da meget sjovt - men så heller ikke mere.

Går man nogle år tilbage i tiden, så
-ville man have forsvoret, at de radikale nogensinde igen ville blive så indflydelsesrige , som de nu er i regeringen
-ville man have grinet, hvis nogen sagde, at de konservative ville nærme sig spærregrænsen
-ville man have nægtet at tro, at SF ville få ministerposter
-ville man ikke have troet, at DF ville bevæge sig mod at være andet end et protestparti
o s v

Ser man i krystalkuglen og tænker nogle år frem, så ser det hele givet helt anderledes ud.

De partier, der får det sværest , er nok dem, der binder sig hårdt op på ideologiske principper
- tiden er til pragmatisme og sund fornuft , og forhåbentlig bliver taberne fundamentalister af enhver art ( politiske, religiøse, ideologiske o s v)

Niels P Sønderskov

Jeg har for nylig konstateret, at selv mangeårige medlemmer af et parti (S), ikke har meget begreb om partiets politik. Selv om der er tydeligt redegjort for den på nettet og i forskelligt materiale, man kan skaffe sig på papir, gider de ikke. De lever i en drømmeverden med deres helt egen afvigende opfattelse af virkeligheden.

Herefter møder de fx regeringens politik, som den fremstilles fragmenteret og ikke mindst i form af borgerlig propaganda igennem medierne. Kun et fåtal gider tjekke resultaterne, som de også har let adgang til fx: http://www.socialdemokraterne.dk/download.aspx?docId=735575

"Frem mod efterårets valg til kommuner og regionsråd vil partiet derfor være mere »offensiv« i sine kampagner og spørge direkte ind til, om folk på gader og stræder har lyst til at melde sig under de socialdemokratiske faner."

Mon ikke de fleste socialdemokrater for tiden ville være flove over at skilte med deres tilhørsforhold?

Niels, der kan være noget om, at vælgerne lever i en drømmeverden. Desværre for regeringen, så oplever flere og flere tilsyneladende, at de er midt i en ond drøm, der ingen ende vil tage.

Jeg tror desværre ikke, at reklametryksager i 90-siders-klassen hjælper på den situation, snarere tværtimod.

PS. I skulle da overveje at ekskludere de mangeårige medlemmer af partiet, der ikke har forstået politikken - det er jo ren femtekolonne. Så er der også ren røv at trutte i til næste valg, og det får I sgu nok brug.

Henrik Rude Hvid, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Dennis, det bliver en fantastisk valgkamp at følge: "I kan rolig regne med, at vi fører en anden politik, end den vi er valgt på, men de andre er meget værre - for de holder, hvad de lover."

Kim Øverup, Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Curt Sørensen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar

Mon ikke det kunne være fordi der har været så mange løgne, at vi har fået nok.
Jeg tror folk savner ægte idealisme.

Det er blevet til en flok levebrødspolitikere, der skal sælge varen for massemedierne.

Susse Hansen, Mike Hanson, Rasmus Kongshøj, Peter Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Michael Nielsen, n n, erik mørk thomsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Niels P Sønderskov

Du har ret i, at snakken om en løftebrudsregering mest af alt er en myte, da den sammensatte politiske virkelighed fortæller noget andet - herunder den liste du henviser til. I stedet burde man - med rette - tale om, at regeringen har svigtet det løftestangsprincip de værdipolitisk har advokeret for.

Man må konkludere, at den nye - såkaldte - opposition har været ualmindeligt dygtige til, startende allerede fra oktober 2011, til at ‘framme’ løftebrudsbudskabet. Her kommer regeringen til kort, deres forsvar er, vi fører den ’nødvendige politik’ og ’vi har ikke været gode nok til at forklare os’.

Men selv om der - som skrevet - ikke er tale om en løftebrudsregering, men et svigt af løftestangsprincippet, ændrer det ikke på, at alle de låg som løftes i den af regeringen udsendte liste, at den kun indeholder mange små låg, de store låg som der toges afsæt i, har ikke udmøntet sig i, det nødvendige lille punkt, som skal til for at løfte de store låg. Herunder eksempelvis det stort anlagte princip ‘alle skal bidrage‘. Kulturkampen og konkurrencestatens yderligere indføring har under denne regering fået ny nærig.

Regeringens nuværende situation er den, at deres gearing fra starten af, har været baseret på eksponering af bestemte investeringer for folket, værdien af den oprindelige investering, herunder, de af regeringen opfyldte mål, svarer dog ikke over ens med værdien af de låg som ikke er blevet løftet. Regeringen er sådan set at sige, når man tegner det store billede - den udsendte liste eller ej - gået fra at være julemand, til hulemand.

Den udsendte liste som du refererer til, betyder generelt intet i det store hele, der hvor det hele tager overhånd i dit indlæg er, at beskylde folk for at leve i en drømmeverden med deres helt egen afvigende opfattelse af virkeligheden. Man kan beskylde folk fra oppositionen for det samme og vice versa.

Man kan ligeledes argumentere for, at med brugen af DREAM, levede og lever såvel den forrige som den nye regering 'historisk moralsk' i en drømmeverden, for den ligevægt de beskrev og beskriver for fremtiden er mest af alt utopisk, baseret på usikre skøn, bare se på dagpengereformen som den seneste aktuelle hvis sanddruelighedsværdi kan opgøres...!

Jørn Vilvig, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Robert Kroll:
Pragmatisme er at man indgår en aftale med en nazist, om at skyde sin nabo, for at han til gengæld skåner to jøder.

Hvis man mener, at den formulering er for ekstrem, vil jeg så sige:
Pragmatisme er en eufemisme for at være fundamentalistisk anti-idealist/midterekstremist, uden integritet, moral eller rygrad.

Tiden er ikke til pragmatisk midterekstremisme, men derimod til reelle, idealistiske løsninger, der fravrister magten fra pamperne og kapitalisterne, og giver den, og ansvaret tilbage til folket. Tiden er til at vende skindemokratiet ryggen, opbygge folkelige, sociale organisationer, parti- og miljøorganisationer, og opbygge et pres nedefra, der til sidst vil vælte skindemokratiet, stille pamperne til ansvar for deres samfundsnedbrydelige og fædrelandsskadelige virke, og indføre et reelt folkedemokrati, på både nationalt, kommunalt og lokalt plan.
Næste skridt bliver at tvinge politikere, ministre, embedsmænd m.fl. til at underskrive et klausul, der forpligter dem til at gå af, hvis de overskrider deres beføjelser; misbruger deres magt; modarbejder folket; eller hvis politikerne bryder med det mandat, de er valgt på; eller de folk, der har valgt dem, kræver deres afgang.

Mere midterekstremisme vil bare føre vores samfund endnu tættere på klinteskrænten.

Morten Buch, Rasmus Kongshøj og Martin Olafssen anbefalede denne kommentar

I øvrigt stemmer jeg aldrig mere på et parti, som var medvirkende til indførelsen af mørklægningsloven. Jeg skatter demokrati og gennemsigtighed i forvaltningen meget højt - Meget højt.

Morten Buch, Mike Hanson, Rasmus Kongshøj, Erik Jensen , Peter Nielsen, Flemming Scheel Andersen, n n, erik mørk thomsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

»Mange tror, at det er enormt svært at komme ind i et politisk parti og møde politikere og få indflydelse på tingene. I virkeligheden er der mange, der prøver det, som bliver overrasket over, hvor kort vej der egentlig er til politisk indflydelse og til at møde toppolitikere. Det skal vi være bedre til at få fortalt,« mener Lars Midtiby.

Og hvad mon så de folketingsmedlemmer, der på jævnlig basis bliver tromlet og banket på plads, siger til dén udmelding?

Kan i øvrigt godt li' understregningen af at få mulighed for at "møde politikere" og at finde ud af, "hvor kort vej der egentlig er … til at møde toppolitikere". Uhhh, toppolitikere! Bli'r der også lejlighed til [gisp] at be' om deres autograf?

Henrik Rude Hvid, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kongshøj og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Martin Olafssen

Michael Borregaard

S og SF gik til valg på "velfærd frem for skattelettelser". De fik tilsammen 60 mandater. EL 12, de Radikales 16.

Hvor dumme tror du egentlig folk er?

Michael Borregaard

Martin Arne Olafsen

Hvor dumme tror jeg egentligt folk er? Interessant spørgsmål…! Vil dog ikke svare på det, før til sidst. I stedet vil jeg bede dig om, først at læse mit indlæg igen. Derefter inden du uberettiget igen skyder mig noget i skoene - læse nedenstående. At denne regering, fører den politik den fører, er en farce en skandale. De bruger historien om EU-bussemanden selv om denne er mere fiktion end virkelighed - vil ikke uddybe denne i dette indlæg. Men give en beskrivelse af budgetloven - herunder GOSPLAN 2014 - for denne er i modsætning til hvad Helle Thorning-Schmidt hævder, udtryk for at kontraktpolitikken ikke er død. Men selve grundlaget for, at kommunerne bruger væsentligt mindre penge på velfærden end de er berettiget til. Sådan er det jo, for nu at anvende Margrethe Vestagers kyniske sætning.

Sagt meget enkelt satte regeringen med anlægsloftet samt budgetlovens sanktionsmekanismer gang i en dynamisk effekt i nedadgående retning. Den aftale økonomiplan for 2014 - GOSPLAN - med regionerne handler fjorten ud af tredve sider alene om økonomistyring på decimalen og indfrielse af kvantitative mål inden for en række abstrakte ydelseskategorier.

Den selvskabte ‘sanktionsfælde’ er symboliseret ved anlægsloftet samt budgetloven. Når Margrethe Vestager og andre af regeringens politikere siger, at meningen med budgetloven ikke var at kommunerne skulle overopspare, hvorfor sænkede regeringen ved Finansminister Bjarne Corydon og Indenrigsminister Margrethe Vestager så driftsrammen for kommunernes udgifter med 2½ milliarder kroner med henvisning til, at kommunerne havde brugt 5,7 milliarder mindre i 2011 end de havde ramme til.

Budgetloven er mildt sagt kontroversiel. Med regeringens budgetlov trues kommunerne årligt i to omgange af sanktioner: Først hvis de budgetterer mere end regeringens ramme og i anden omgang, hvis de forbruger mere end budgetteret. Dette medfører en negativ spiralbevægelse ned ad i kommunernes økonomi. Først lægges budgettet lidt under aftalen for at undgå den første sanktion; dernæst holdes regnskaberne igen lidt under budgettet for at undgå næste sanktion. Samlet bliver resultatet en betydelig underskridelse af rammen.

Overskrider kommunerne budgetlovens bestemmelser bliver de trukket i bloktilskuddet. Alt i alt er der tale om en selvskabt ’sanktionsfælde’ med det formål at reducere det offentlige forbrug, for hvis kommunerne kan klare sig med mindre end budgetteret foregående år, kan de også gøre det fremkommende år.

Med anlægsloftet samt budgetlovens sanktionsmekanismer vil kommunernes opsparing også fremover vokse. Opsparing er nok en økonomisk forsvarlig buffer, men, kommunernes fremmeste opgave er, at aktivere de likviditetsmidler de stilles til rådighed inden for gældende rammebetingelser.

Regeringens politik, kommer ikke som en overraskelse for mig, stemte blankt til sidste valg, som jeg plejer, fortryder det lidt, overvejede faktisk at stemme på Venstre, ikke for at støtte Lars Løkke Rasmussen som statsministerkandidat, men fordi den politik som Helle Thorning-Schmidt advokerer for som den ’nødvendige politik’ ikke ville kunne gennemføres i samme omfang såfremt Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten, havde været en samlet opposition. Noget andet er, når det offentliges forbrug skal gøres op for 2014, vil vi igen se, at dette har været et markant fejlskøn til den forkerte side, det vil sige, underskuddet er væsentligt mindre, end det af regeringen fremsagt.

Angående dit spørgsmål: ’Hvor dumme tror jeg folk er?’. Jeg tror at folk i bund og grund, stemmer efter deres bedste overbevisning, nogle af egoisme andre altruisme, andre solidaritet, og de former som eksisterer imellem disse...!

Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Nielsen

Socialistisk Folkeparti bløder seriøst, men det er svært at sige med sikkerhed, om der er tale om en tendens der har sat sig. Partiet er i regering for første gang, og ikke den bedste af slagsen. Socialdemokraterne fortsætter blot den nedadgående kurve som partiet har befundet sig på i årtier. Samme gælder for Radikale Venstre.

Men også oppositionspartierne bløder. Se blot denne PDF fra folketingets hjemmeside. Partiernes medlemstal fra 1960 og frem til i dag er slående. Sikken dog en demokratiparlamentarisk sørgelig oversigt. Socialdemokraterne i 1960 med mere end 250.000 medlemmer, Radikale Venstre med 35.000. Socialistisk Folkeparti dog kun 3000 medlemmer, så SF er muligvis slet ikke toppet endnu, trods det nuværende fald.

http://www.ft.dk/Folketinget/Oplysningen/Partier/~/media/Pdf_materiale/P...

Danmark, forsvandt dine demokratiske traditioner i partiernes favngreb?

Jeg synes at min kommentar andetsteds til en politiken artikel med rette kan gentages her:

For ikke længe siden påstod Corydon, at socialdemokratiet aldrig har tilhørt venstrefløjen. Her vil jeg give ham ret.

Socialdemokratiet er fundamentalt set en afværgeorganisation. Etableret for med reformisme, at imødegå ønsker om socialistisk magtovertagelse.

Socialdemokratiet er kapitalismens forsikring mod socialisme

Da en socialistisk revolution er længere borte end nogensinde, er der i princippet heller ikke brug for socialdemokratiet. Man handler tilsyneladende derefter.

Ved I hvad? Jeg synes sosserne bør begraves uden ceremonier af nogen art. Men venstrefløjen bør rejse et monument, så man aldrig igen glemmer, hvad reformisterne i virkeligheden var.

Henrik Rude Hvid, Rasmus Kongshøj, n n og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Nu har danske politikere forlængst indset det forældede system med besværlige , selvtænkende medlemmer til kontingent og rekrutering.
Det ville jo gøre partierne afhængige af medlemmerne og deres meninger, og noget sådant er uønsket.

Derfor har man stukket de etablerede partiers snabel dybt i statskassen, dels for at sikre at de manglende medlemskontingenter fra de flygtende selvtænkende medlemmer ikke hindrer partiernes forfølgelse af ledernes egne interesser og paroler, dels for at bedre gammelpartiernes økonomiske muskler frem for nye mere demokratiske partier.

På den måde sikres afstandens størrelse kun forøges fremover mellem folket og deres repræsentanter, både p.g.a. af mål og interessekonflikter.

Som eks. På ledernes forfølgelse af egne doktriner efterlyses oplysninger om, hvor i de tre partiprogrammer i regeringspartierne begrebet konkurrencestat er nævnt som et fremtidsmål.
Eller for den sags skyld alle de øvrige nedskæringer i de sociale ydelser og andre svinestreger ingen partiorganisationer vil stille sig bag, om de ønsker medlemmer.

Flemming Scheel Andersen

Jo partiernes ledere klarer sig fint med en spindoktor, som inspiration.
Skal nye politieremner bruges, kan et medieansigt altid bruges

Flemming Scheel Andersen

Jo partiernes ledere klarer sig fint med en spindoktor, som inspiration.
Skal nye politieremner bruges, kan et medieansigt altid bruges

Niels P Sønderskov

Det er ikke ment som en undskyldning, Michael Borregaard, men vores regering er tiltrådt på et noget uheldigt tidspunkt i historien. Det er ikke ligetil at sammenligne store kriser, men de fleste vurderinger gå på, at denne er værre end den situation Nyrup overtog efter Schlütter. Blandt kommentarerne her finder du vaskeægte kommunister, der stadig ser os som hovedmodstanderen, der har forpurret revolutionen og den ægte socialisme. Den slags glæder jeg mig så over hver dag. Tænk, at vi er så heldige, at vi ikke er endt på nordkoreansk niveau.

Det er rigtigt at oppositionen har været både dygtige og heldige at have en solid borgerlig presse og medier der til overflod er plastret til med folk der kandiderer til endnu en plads hos Venstre. Det må være lidt forvirrende for de mange centrum-venstrevælgere. Jeg sætter min lid til at regeringen i hvert fald har nogen tid endnu til at løfte nogle flere låg, og vi ved, at vælgernes hukommelse ikke er lang.

Jeg bliver ind imellem belært om, at der ikke er nogen vælgere, der læser principprogrammer længere, men det kan være værd at kaste et blik på fx Socialdemokraternes i forhold til Venstres eller Dansk Folkepartis. Mit eget valg er i hvert fald nemt.

Lise Lotte Rahbek

Er her kommunister blandt kommentatorerne???
Wow.
Jeg troede da den slags for længst var blevet forbudt..

Torben Nielsen, n n og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Vi ved alle sammen hvordan mandatfordelingen er i folketinget. De blå-borgerlige partier har klart flertal, og får det som de vil have det.

Hvad jeg - og mange andre tilsyneladende - så ikke forstår, er hvorfor vi så har en regering med deltagelse af det tidligere socialdemokrati og SF. Hvis de virkeligt var hhv. socialdemokrater og socialister, så har de da intet incitament til at stemme for de blå-borgerliges politik, endsige for bagefter at stille sig op i medierne og forsvare den.

Hvis Helle Thorning og Villy Søvndal i sin tid havde haft lidt ideologisk rygrad, den gang de sad i det Sorte Tårn på Amager, havde de sagt pænt farvel til Margrethe Vestager, og ladet de blå-borgerlige danne regering. Når nu folketingets flertal er blå-borgerligt, ville det også være det mest reelle at regeringen også var det.

Det gjorde de som bekendt ikke. De valgte at sige ja og amen til at føre blå-borgerlig politik. Det kan de have haft tre grunde til. Den første er at de håbede at kunne være en lille smule mindre ringe end de blå-borgerlige. Det har vist sig ikke at være tilfældet, og desuden forsvares angrebene på almindelige danskeres velfærd og tryghed varmt. Man hører betemt ikke ministrene tale om hvordan flertallet desværre kun er til noget skidt, og at man derfor ikke kan gøre noget godt. Tværtimod stiller de sig selvtilfredse op og praler, hver gang de har lavet endnu en svinestreg.

Selv tror jeg at det tidligere socialdemokrati og SF sidder i regering af to grunde. - Hykleri og narcissisme. Jeg er alvorligt bange for at disse rød-borgerlige partier tror lige så meget på konkurrencestaten, på at piske de fattige og på at berige overklassen, som de blå-borgerlige gør. De pæne valgløfter og røde faner er ren og skær markedsføring, der skal gøre den borgerlige politik spiselig for en større del af befolkningen.

Derudover, så er det jo fedt at være minister. Man skal slet ikke udelukke at naragtige personlige ambitioner kan ligge til grund for den nuværende regering. Ingen kan være i tvivl om at Helle Thorning ville være statsminister i stedet for statsministeren mere end noget andet. I hvert fald mere end hun ville føre socialdemokratisk politik. Derfor slog hun til, da hun fik tilbudet. Også Villy Søvndal havde i mange år gået og kastet længselsfulde blikke på ministerbilerne. At skulle sige nej tak til taburetterne på grund af noget så umoderne som uoverstigelige politiske uenigheder, ville have været ubærligt for dem.

Under alle omstændigheder er det klart hvorfor de to rød-borgerlige regeringspartier bløder medlemmer. Der er ingen der melder sig ind i det tidligere socialdemokrati eller SF fordi de gerne vil skære i dagpenge, kontanthjælp og SU, give skattelettelser til de rige og udnytte arbejdsløse som underbetalt arbejdskraft.

Venstrefløjen bør rejse en skamstøtte over det tidligere socialdemokrati og SF. Med deres deltagelse i en borgerlig regering, har de bevirket at idéen om et alternativ til nyliberalismen har mistet enhver troværdighed. De har gjort at vi mange år frem kun kan se frem til blå-borgerlige regeringer - vel at mærke blå-borgerlige regeringer, der ikke har noen troværdig opposition til at holde igen for vanvidet. Vi går et langt vintermørke i møde.

Torben Nielsen, Morten Buch, Dennis Berg, Mads Ruby, Rune Petersen, Lise Lotte Rahbek, Katrine Visby og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@Niels P. Sønderskov:

Hvorfor skulle vælgerne dog tage jeres partiprogram alvorligt, når I ikke selv gør det? Hvor i jeres partiprogram står det, at de rige skal have skattelettelser? Hvor står der at der skal skæres ned i velfærden? Hvor står der at SU, dagpenge, førtidspension og kontanthjælp skal forringes?

Venlig hilsen fra en vaskeægte kommunist.

PS: Hvis det bedste et borgerligt pro-kapitalistisk parti kan sige til forsvar for det kapitalistiske system er "BØH! Nordkorea! Trabanter! Stalin!", ja så befinder vi os nede på børnehavestadiet.

Torben Nielsen, n n, Dennis Berg, Rune Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Når selv 'de kloge' her ikke kan se forskel på fx Venstres og Socialdemokraternes politik i den forrige og den halvgamle regering, er vi ilde stedt, og resultatet af jeres sludder bliver vel en ny højreregering. Vi følger de strålende eksempler fra Norge, Sverige og Tyskland. Stort tillykke til de vaskeægte socialister.

Rasmus Kongshøj

@Niels P. Sønderskov:

Forskellen mellem Helle Thorning og VKO er til at overse, og det er ikke altid sammenligningen mellem de to falder ud til det tidligere socialdemokratis fordel.
Lars Løkke Rasmussen bliver statsminister igen efter næste valg, men lad være med at give regeringens kritikere skylden. Den kommende Løkke-regering skyldes ikke at venstrefløjen har påpeget det tidligere socialdemokratis højredrejning. Det skyldes snarere at folk ikke kan se, hvad vi skal have en "rød" regering for, når der alligevel bliver ført blå politik.

Rasmus Kongshøj:
For at føre to punkter til dit forrige indlæg, så mener jeg, at både ministerpension og udsigt til international karriere er to tungtvejende motivationsfaktorer, som får mange af dem til at glemme alt om principper og ideologi.

n n, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

@ Niels P Sønderskov

Så må din erindring altså ikke være i stand til at rumme dine egne partibossers forsøg på at retfærdiggøre deres højredrejning.

Men jeg morer mig da over, at I socialdemokrater - eller hvad I efterhånden er - har travlt med at opfinde en dolkestøds-legende, der kan bortforklare hvorfor I bliver ydmyget ved næste valg. Men det er alt sammen narrestreger. Det er ikke Enhedslistens skyld I taber næste valg, det er ikke de folk, der buhede af Helle Thorning til 1. maj, eller os der kritiserer jeres højredrejning, og prøver at holde jer fast på jeres egne rødder. Det er heller ikke fordi folk er for dumme til at læse jeres fantastiske partiprogrammer. Det er ikke alle mulige andres skyld - I bærer selv ansvaret.

Og det er ikke fordi I ikke har kommunikeret godt nok. Det er simpelt hen fordi I har forrådt jeres rødder som arbejderparti.

Torben Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Rasmus Kongshøj

Med den tvivl indbygget om socialdemokratiet har været arbejderparti siden de førte os ind i EU i 1972 og helt bevist var medvirkende til at ødelægge alle de tiltage der var opbygget, hvis ikke man kunne formå at kontrollere EUs frie markeder

Flemming Scheel Andersen

Ja men den gavner ikke socialdemokratiets troværdighed en tøddel.
Deres manglende troværdighed og resultater i henhold til deres løfter og partiprogram, kan ingen retorik, selvom den er nok så skinger, fjerne alligevel.