Læsetid: 4 min.

Mere biobrændstof i EU’s biler

Europa-Parlamentet vedtager maksimumgrænse for, hvor meget bioethanol og -diesel, der må komme fra fødevarer, og en nedre grænse for, hvor lidt der skal komme fra affald og restprodukter. Den videre beslutningsproces er uklar
12. september 2013

Et flertal i Europa-Parlamentet vedtog i går i Strasbourg at tillade en højere andel fødevarebaseret, såkaldt førstegenerationsbiobrændstof i EU’s biler, end anbefalet af EU-Kommissionen og ønsket af den danske regering og de grønne organisationer. Op til seks procent af bilernes brændstof må således ifølge vedtagelsen være baseret på afgrøder som raps, majs og soja, og det betyder, at flere fødevarer end dagens 4,7 pct. kan puttes i tanken.

Til gengæld vedtog parlamentet også et krav om, at de såkaldte andengenerationsbiobrændstoffer, der produceres af affald og restprodukter fra især landbruget, skal udgøre mindst 2,5 pct. af vejtransportens fremtidige brændstofforbrug.

Mens bl.a. SF’s medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken erklærer sig rystet over de seks procent og kalder det »et nederlag« for EU, glæder direktøren for branchenetværket BioRefining Alliance, Anne Grete Holmsgaard, sig over kravet om mindst 2,5 pct. andengenerationsbrændstof.

»Fuldstændig, som vi gerne ville have det,« siger hun.

Begge grænser – de maksimale seks pct. og de minimale 2,5 pct. – skal først have virkning fra 2020. I den mellemliggende tid kan biobrændstofindustrien producere så meget eller lidt, den vil. Og forudsætningen for at parlamentets beslutning overhovedet får gyldighed er, at EU-landenes regeringer i Ministerrådet ender samme sted. Hvordan og hvornår der kan opnås enighed mellem parlament og ministerråd er uklart efter dagens afstemning.

Den forkerte retning

Det langvarige slagsmål om biobrændstoffer roterer på den ene side om behovet for at nedbringe forbruget af de fossile, klimabelastende energikilder i transportsektoren og på den anden side bekymringen for, at biobrændstofferne bliver af en art og et omfang, så de i sig selv skader miljø og klima samt øger presset på fødevarerne og de globale fødevarepriser.

EU har for længst vedtaget, at mindst 10 procent af transportsektorens energibehov i 2020 skal sikres via vedvarende energi. I dag er elbiler og biobrændstoffer eneste bud på at nå dette mål, og de europæiske producenter af bioethanol og biodiesel har arbejdet hårdt på, at biobrændstoffernes markedsandel bliver størst mulig.

En stribe rapporter har imidlertid de senere år påpeget, at brændstoffer produceret på fødevareafgrøder kan have en række negative virkninger, og derfor foreslog EU-Kommissionen sidste år en grænse på maksimum fem procent førstegenerations brændstoffer. I Danmark ønsker regeringen og et flertal i Folketinget grænsen strammet til højst fire procent, men ifølge klima- og energiminister Martin Lidegaard arbejder et flertal i Ministerrådet »i den forkerte retning« ved at ville hæve Kommissionens foreslåede grænse til syv pct. fødevarebaserede biobrændstoffer. Og i går vedtog så Europa-Parlamentet med stemmerne 356 mod 327 en grænse på seks procent.

»Jeg er rystet over dagens afstemning. Det er et klart nederlag for EU’s ønske om at fremstå som en solidarisk aktør i verden,« siger Margrete Auken med henvisning til den hævede grænse for fødevarer i benzintanken.»206 millioner mennesker kunne være brødfødt med den mad, der nu skal puttes i europæiske biler – og dét uden nogen nævneværdig positiv effekt på vores klima,« siger Mellemfolkeligt Samvirkes forkvinde, Helle Munk Ravnborg. Også Greenpeace er fortørnet over afstemningsresultatet.

»Det betyder, at man fortsat vil bruge skattekroner på at skade klimaet, rydde regnskov og forværre fødevarekrisen, fordi man overhovedet ikke gør op med støtten til biobrændstoffer produceret på fødevarer,« siger Greenpeaces politiske rådgiver, Jan Søndergaard.

Tilfreds med minimumsmål

Op til afstemningen har bl.a. en bred kreds af danske aktører appelleret til parlamentet om at vedtage en ambitiøs minimumgrænse for de mere avancerede og miljøvenlige biobrændstoffer fremstillet af landbrugets restprodukter, affald, tang og ligende, som blandt andet de danske virksomheder Novozymes og DONG Energy udvikler teknologien til.

Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, WWF, Økologisk Råd, Energi- og Olieforum BioRefining Alliance m.fl. var således fælles om at anbefale minimum 2,5 procent andengenerationsbiobrændstof i benzintankene fra 2020, og det var netop, hvad parlamentet besluttede. »De 2,5 procent er et klart signal til dem, der vil investere i dette, om, at det kan de godt gå i gang med,« siger en tilfreds Anne Grete Holmsgaard fra BioRefining Alliance. Om de seks procent som maksimumgrænse for fødevarebaseret biobrændstof siger hun:

»Det er okay. Vi har støttet kommissionen og sagt, at det var fint med de fem pct., men seks pct. er til at leve med, fordi man nu kan se, at det er en overgangsperiode, mens man skifter fra det ene til det andet.« Parlamentet vedtog også, at man fra 2020 skal inddrage de såkaldte ILUC-faktorer – dvs. mål for klimaeffekten af ændret arealanvendelse ved produktion af biobrændstof – når de enkelte brændstoffers samlede CO2-udledning skal opgøres. Den vedtagelse hilser Greenpeace velkommen, mens Mellemfolkeligt Samvirke beklager, at ILUC-princippet først skal gælde om syv år. Det er uvist, hvad der nu sker i sagen. Ved onsdagens afstemning manglede der én stemme for at give parlamentets ordfører, Corinne Lepage, mandat til at forhandle et kompromis på plads med Ministerrådet. Det betyder, at rådets vedtagelse, når den engang måtte blive klar, skal sendes til ny behandling i parlamentet og dér godkendes med to tredjedele af stemmerne for at blive til EU-lov. Det betragtes som tvivlsomt, om det kan nås inden valget til Europa-Parlamentet til foråret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

Jørgen Steen Nielsen

Jeg går ud fra at du er bekendt med at der var mennesker der forsøgte at få indført atomkraft i Danmark for op mod 40 år siden. Er du sikker på at du har forstået den fulde baggrund herfor?

Jeg anerkender din indsats for at forhindre de ødelæggende konsekvenser det kan have for natur og folkesundhed, når interessegrupper hensynsløst tilsidesætter det øvrige samfunds interesser. Jeg tvivler dog på at du har de fleste af Informations læsere med dig, når du sletter mine indlæg.

Prøver du at skjule at global opvarmning og rydning af regnskov til produktion af bioenergi var kendte problemstillinger for 40 år siden? Prøver du at skjule at der ikke har været et eneste indlæg i Information de sidste 20 år der i nævneværdig grad har kunnet bidrage til at udbygge den forståelse af miljøkrisen der eksisterede hos nogle mennesker allerede for 40 år siden?

I stedet for at slette mine indlæg kunne du jo hjælpe med at formidle dem til informations læsere. Med din baggrund forstår du jo udmærket hvad det er jeg skriver, og hvad det vil sige at nære følelser for naturen i en sådan grad at man uddanner sig til kemiingeniør i et desperat håb om at kunne bidrage til at afværge et totalt økologisk ragnarok.