Læsetid: 4 min.

I ministerens skygge

Det er helt efter bogen, når departementschefer afstår fra at deltage i interview. Offentligheden har nemlig ikke krav på at vide, hvad de øverste embedsmænd laver, mener ekspert
16. september 2013

Offentligheden har ikke krav på at kende detaljerne i departementschefernes arbejde. Det mener Jørgen Grønnegaard, professor i statskundskab fra Aarhus Universitet. I over 40 år har han forsket i forholdet mellem politikere og embedsmænd, og han har skrevet flere bøger om departementschefernes rolle, den offentlige forvaltning og embedsværket.

Topembedsmændenes politiske indflydelse er vokset gennem de seneste år, og Information har derfor bedt samtlige af landets 20 departementschefer om et interview. Men 16 har ikke ønsket at deltage – de fleste med begrundelsen, at det af princip er ministeren, der udtaler sig – og de resterende fire har slet ikke svaret på henvendelserne.

Ifølge Jørgen Grønnegaard er det »helt reelt og fornuftigt«, når departementscheferne afslår at deltage i et interview af principielle årsager.

»Det er en god begrundelse, fordi vores system fungerer på den måde, at departementscheferne i dén grad er ministerens mænd og kvinder. Hvis nogen i toppen skal ytre sig i forhold til offentligheden, er det altid ministeren,« siger Jørgen Grønnegaard. Han forklarer, at det er helt essentielt, at »departementscheferne pr. definition optræder i ministerens skygge«.

- Så der er ikke noget mærkeligt i, at vi ikke kan få indblik i departementschefernes arbejde?

»Nej, det ligger i vores system og i vores tradition.«

- Men der er jo en norm om, at hvis man sidder på en højere embedspost, har man en forpligtigelse til at give offentligheden indsigt i, hvad man arbejder med?

»Det kunne man da godt argumentere for, men risikoen ved at gøre det ville stadig være, at departementscheferne meget nemt kom til at stå som nogen, der tegnede det ministerielle firma. Og i vores system er det kun ministeren, der gør det.«

Embedsværket til debat

I maj i år kom en kortlægning af ministrenes særlige rådgivere. Betænkningen viste blandt andet, at de særlige rådgiveres opgaver har ændret sig betydeligt siden det seneste serviceeftersyn i 2004, hvor der var en overvægt af presseopgaver. I dag er rådgivningen præget af strategisk kommunikationsrådgivning, og de mere regulære presseopgaver er overtaget af kommunikationsfolk. I analysen giver stort set alle ministre – med skiftende partifarve – udtryk for, at de meget tilfredse med systemet.

»Der er efter min bedste overbevisning heller ikke grundlag for at mene andet,« siger Jørgen Grønnegaard.

- Hvordan sikrer man, at departementschefen ikke bliver for politisk, men forholder sig neutralt?

»Det er netop deri, det vanskelige består. På den ene side er der balancen mellem politisk-taktisk rådgivning og på den anden side den faglige rådgivning. Og de to ting er flettet så meget sammen, at det er meget, meget svært at diskutere, om det er blevet trukket så langt i den politisk-taktiske retning, at det rent faglige forsvinder. Hvis departementscheferne ville stille op til interview, ville de fortælle dig, at der aldrig er noget at komme efter i forhold til det faglige niveau. At der aldrig er leveret forkerte tal osv. Det kan de lire et helt salmevers af om.«

- Netop derfor må departementscheferne vel siges at være langt inde i beslutningsprocesserne?

»Det er jo ikke sådan, at der er et bestemt datagrundlag for en eller anden politisk beslutning, ministeren tager. Argumenterne kan altid diskuteres. Og i den sammenhæng er det væsentligt at holde fast i, at departementschefen har to opgaver: På den ene side at bakke sin minister op i de valg, vedkommende tager, og på den side at gøre ministeren opmærksom på, hvis han eller hun er ved at komme lidt langt ud.«

- Hvor langt vil du vurdere, at loyaliteten går i de tilfælde?

»Der er en tidligere departementschef, som har sagt, at ’jeg kan ikke forhindre ministeren i at lave noget lort, men jeg kan i hvert fald råbe op, når han gør det’. Og det indkredser meget fint arbejdsrollen.«

Tørlagt maskinrum

Departementscheferne har tre hovedopgaver: Ud over at give ministeren faglig rådgivning og sørge for et kvalificeret beslutningsgrundlag, skal departementschefen også give politisk rådgivning. Og endelig skal det administrative system så at sige ’smøres’, fordi et ministerium i nogle tilfælde har op til flere styrelser og op til flere tusind ansatte under sig. Men Jørgen Grønnegaard hæfter sig ved, at netop denne arbejdsopgave ofte risikerer at drukne:

»Det politiske system er blevet sådan, at livet i den politiske top er blevet så hektisk, at utrolig meget af departementschefernes tid går med at bistå og rådgive ministeren. Og det kan jo så betyde, at de uforvarende kommet til at nedprioritere smøringen af maskineriet.«

- Jeg kommer til at tænke på Skatteministeriets sager ...

»Det, der er foregået omkring SKAT, er måske det bedste eksempel. Du kan også sige, at det, der foregik ovre i Klimaministeriet, er et eksempel. Der var det måske også samspillet mellem systemet i form af departementschefen og så en meget glat og opportunistisk minister, der gjorde udslaget,« siger Jørgen Grønnegaard.

Se også Databloggen: Så meget udtaler departementscheferne sig i danske medier (afsløring: ikke ret meget)

Serie

Seneste artikler

  • ’Der vil altid være et embedsværk, der fylder rummet ud’

    21. september 2013
    Mogens Lykketoft og Anders Eldrup blev kendt for deres tætte parløb i 1990’erne. Et næsten perfekt makkerskab, der udviklede Finansministeriet til det centrale ministerium, det er i dag. Det kunne kun lade sig gøre, fordi de var ’inde i hinandens hjerner’, fortæller Mogens Lykketoft
  • Den bureaukratiske motor i 1990’ernes magtfulde makkerpar

    17. september 2013
    Finansministeriet blev et superministerium under Mogens Lykketofts departementschef, Anders Eldrup. Han var en af ophavsmændene til 1990’ernes store gennembrud i det formelle og uformelle samarbejde mellem departementschefer
  • S og R mener, at embedsmænds tavshed er i orden

    12. september 2013
    Mens Enhedslisten opfordrer topembedsmænd til at deltage i den offentlige debat om embedsapparatets rolle, er S og R tilfredse med et embedsværk, hvor departementscheferne tier
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frida Henningsen
Frida Henningsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

" professor i statskundskab fra Aarhus Universitet."

Det var ligegodt pokkers. At en professor fra statskundskab i Århus ikke mener, at vi skal kunne kigge topcheferne efter i kortene....den havde jeg ikke set komme.

Sarkasme fra.

Torben Nielsen, Søren Roepstorff, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Tue Romanow, Flemming Scheel Andersen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Michael Borregaard

Eftersom de fleste departementschefer, følger de retningslinjer, som de har taget med sig fra deres tid i Finansministeriet, er der ikke megen bulder og brag bag kulissen. Den politik som føres er jo per definition ’den nødvendigt politik’.

Grunden til at det hele sejler, har sejlet længe, understøttes af sætningen i artiklen ’Magtfulde embedsmænd undgår rampelyset’ fra 11. september: ‘Langt de fleste topembedsmænd i dag har været forbi Finansministeriet og forstår den logik’.

Interessant er det seneste valg. Her havde specielt S og SF stor mistillid til embedsværket, post ex festum, hed det sig, fra eksempelvis Bjarne Corydon, at han ikke havde en finger, at sætte på Finansministeriets regnemodeller og metoder.

Information kan da bare spørge ministrene om, hvad de har sat deres departementschefer til at lave ? - og evt henvise til ,at Information er af den overbevisning, at der er en pligt til at oplyse dette til offentligheden .

Så er den ikke længere ??