Læsetid: 8 min.

’Det nytter ikke noget at læne sig tilbage’

I Aarhus har de mange grønne ildsjæle. En af dem er Jonatan Marcussen, som gerne vil bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg, hvor et mylder af plantearter skal medvirke til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen
Jonatan Marcussen er bevidst om, at bæredygtighed også betyder, at han skal kunne leve af det, han laver. Indtil videre har han økonomisk set ’hoppet fra sten til sten’, som han siger.

Martin Dam Kristensen

17. september 2013

Hvis man bliver ved med at løbe panden mod en mur, kan det være, den bliver grøn til sidst. Muren.

Gennem de seneste fem-seks år har Jonatan Marcussen gjort rigtig mange anstrengelser for at gøre Aarhus bare en lille smule mere grøn og bæredygtig. Han har lært, at det kræver stor tålmodighed, megen arbejdsomhed og et betydeligt talent for timing og tilrettelæggelse at få tingene til at gå op, så bevilgende myndigheder, involverede erhvervsfolk, leverandører, ejendomsbesiddere m.fl. siger ja på samme tid og dermed gør det muligt at realisere visionerne om nye kreative, bæredygtige projekter.

Her til morgen ser han lidt træt ud. I går og i nat har han sammen med andre energiske unge slæbt, løftet, gravet og plantet for at gøre en af Aarhus midtbys historiske gader lidt grønnere.

Nu skal han videre til nye opgaver. Færdiggørelsen af magasinet Aarhus Affairs, som produceres og udgives sammen med vennen, den radikale byrådskandidat Sander Jensen, og en række frivillige skribenter, fotografer, layout-folk m.m. Det er et tidsskrift om skabertrang, kreativitet, bæredygtighed og nye måder at organisere ting på – i Aarhus. Iværksættermagasinet trykkes på FSC-certificeret papir, men omslaget er af stenpapir – et alternativ til almindeligt papir, som ikke kræver træer, vand, en masse energi og kemikalier.

»Det har gjort det lidt dyrere end budgetteret, så nu har jeg personligt 14.000 kroner ude at svømme,« siger Jonatan.

Det med muren er et noget større projekt. I millionklassen, formentlig. Jonatan Marcussen vil gerne bane vej for Aarhus’ og måske Danmarks første udendørs plantevæg. Sådan en mur, hvor et mylder af plantearter vokser over et par hundrede lodrette kvadratmeter og medvirker til at opsuge regnvand, rense luften, indfange CO2 og forgrønne byen. ’Byens grønne lunger’, kalder han det.

Jonatan har en del af pengene, han har leverandøren, han har en godkendelse som ’strategisk udviklingsprojekt’ under det aarhusianske Kulturby 2017-initiativ, og han har velvilje fra mange sider. Måske er selve muren nu også ved at være fundet.

»Det bliver forhåbentlig afklaret i meget nær fremtid,« siger han med vanlig optimisme.

Der manglede noget

Han kommer fra reklamebranchen. I 10 år arbejdede han på et bureau med bl.a. at udforme de kataloger, der skulle sælge varerne i butikker som Føtex.

»Men jeg syntes, der manglede noget, noget mere end lige profitmaksimering for det produkt, man skulle sælge. Jeg synes, det er afgørende at gøre noget godt for fællesskabet. Noget, der giver resultater og rækker ud over ens eget ego,« fortæller Jonatan Marcussen.

Og det kan passende ske i den jyske hovedstad.

»Jeg oplever, at vi her i byen er langt bagefter, og at Aarhus skal skynde sig, hvis man vil følge med i den grønne udvikling, der i dag foregår i hele verden,« siger han.

Det er et udsagn, man hurtigt møder, når man spørger til tempoet for omstillingen mod bæredygtighed i Aarhus. Kommunen har et fint papirprojekt for at gøre Aarhus CO2-neutral i 2030 – fem år efter København – men sker der noget, spørger folk.

Arkitekt Rie Øhlenschlæger, indehaver af rådgivningsfirmaet om arkitektur og bæredygtighed AplusB, er én af dem.

»Jo, der sker faktisk nogle flotte ting i Aarhus, fordi der findes bygherrer og boligforeninger med ambitioner om at gå videre end det, der er kravet i dag, når de bygger nyt. Regulære nul-energibygninger f.eks. Men det er ikke i kraft af kommunens inspiration. Den kommer haltende bagefter,« siger Rie Øhlenschlæger.

Hun forklarer det med en travlhed i de kommunale afdelinger, som gør, at forslag om noget nyt opleves som besværligt og truende. Andre, der har været tæt på de kommunale processer om det grønne og klimaet, oplever, at ting går meget langsomt, fordi kommunens forskellige afdelinger ikke arbejder ordentligt sammen.

Mejlgade-drømme

Samtalen med Jonatan Marcussen foregår i en baggård i Mejlgade, der ligger i Aarhus’ gamle latinerkvarter nær havnen, et kvarter, som han og andre længe har drømt om at give nyt liv via en række projekter om bæredygtig innovation.

I Mejlgade-baggården har bl.a. det aarhusianske kraftcenter for ungdoms- og kulturprojekter Frontløberne og projektlederuddannelsen Kaospiloterne holdt til i mange år, ligesom bl.a. VIA University College har nogle af sine kreative uddannelser i dette område. Med den nye store og hypermoderne bydel, der netop nu er under fremvækst langs Aarhus’ havnefront, er der imidlertid fare for, at der – med Marcussens udtryk – går ’stillezone’ i det hidtil så levende Mejlgade-miljø, bare nogle hundrede meter fra alt det nye.

»Men omvendt kunne kvarteret i Mejlgade måske blive en slags byrumslaboratorium, hvor man i det daglige afprøver diverse bæredygtige løsninger og metoder udviklet af tekstil-, cleantech-, energi- og it-virksomheder samt af det nye uddannelsescenter med over 2.000 studerende, som er på vej langs havnen,« siger Jonatan Marcussen, der bruger navnet Aarhus Green Living Lab om det mulige projekt.

Endnu er ingen form for beslutning truffet, men interessen er til stede.

»Det kunne være spændende at sætte noget i gang igen i Mejlgade, og det, Jonatan Marcussen tænker på, ser man jo ske i andre store byer som f.eks. Berlin. Så med de storbyambitioner, Aarhus har, skal man måske tænke i den retning,« siger Preben Mejer, medstifter af Aarhus-virksomheden Innovation Lab.

Anne Mette Zachariassen, direktør for design- og business-uddannelsen TEKO, der ligger under VIA University College og har en afdeling i Mejlgade, bekræfter, at noget er i gære.

»Der er interessante og positive perspektiver i at etablere et sådant samarbejde, en klyngedannelse, hvor man tænker bæredygtighed sammen med design, intelligente tekstiler m.m. Det er for tidligt at sige noget konkret om et sådant projekt, men det er noget, vi sammen med andre gør os overvejelser om og undersøger, herunder om stedet i givet fald kunne være Mejlgade,« siger Anne Mette Zachariassen.

Kan ideen om et sådant levende grønt laboratorium flyve, kan en plantevæg op ad et par hundrede kvadratmeter mur i Mejlgade blive det visuelle signal til omverdenen om, at her tænkes nyt og bæredygtigt. Og ejeren af de berørte ejendomme i Mejlgade, Tor Dam Sinding, administrerende direktør i koncernen Sinding Gruppen, lyder positiv.

»Vi vil gerne lave nogle anderledes oplevelser i baggårdene, og det handler bl.a. om det, man kan kalde ’forgrønning’. Projektet med plantevæggen er sådan set besluttet, og vi har bekræftet over for leverandøren, at vi skal have det gennemført, men det er et ret stort projekt, som det har taget år at forberede og komme igennem med i forhold til myndigheder, leverandør osv. Det bliver nok først næste år, der kommer planter op på væggen, men det kan da godt være, at vi bliver de første herhjemme,« siger han.

Fart på Frederiksgade

Det er ikke mindst Jonatan Marcussen, der har maset på for et plantevægs-projekt i Mejlgade. Tingene er imidlertid blevet ved at trække ud, og nu er hans opmærksomhed rettet mod det, der foregår i Frederiksgade i Aarhus Midtby. Under Aarhus Festuge 2012 blev der lavet et stort projekt med midlertidigt at gøre Frederiksgade, der løber fra rådhuset og ned til Aarhus Å, både grøn og blå med træer, blomster, plantekasser og vandinstallationer. Og igen i år blev der plantet nyt under festugen.

Torben Dreier er leder i oplysningsforbundet og den socialøkonomiske virksomhed FO-Aarhus, som ejer flere ejendomme i Frederiksgade og omliggende gader – kaldet FO-byen – og han er om nogen opsat på at skabe mere grønt og bæredygtighed i denne del af byen.

»Der er stor veneration i Aarhus Byråd for ideen om et projekt for hele Frederiksgade, der bygger på det grønne og det blå og på noget med kultur og kunst,« fortæller han.

»I FO-byen planlægger vi selv en hængende have og et solcelleanlæg, der begge skal realiseres om et år og supplere det første solcelleanlæg, vi netop har sat i drift. Det er skønt at se, hvor mange kræfter der trækker i samme retning.«

»Med i billedet er også ideen om en plantevæg på en gavl, der kan ses oppe fra Rådhuset. Her kan Jonatan Marcussen komme ind i billedet med sit projekt, hvis det er sådan, at han har penge med og dermed kan levere medfinansiering,« siger Torben Dreier med henvisning til, at Miljøministeriet har bevilget Jonatan Marcussen 500.000 kr. til plantevægsideen.

Oprindeligt i Mejlgade, men hvis nu Frederiksgade kan rykke hurtigere, kunne det jo være, at bevillingen kunne flyttes. Jonatan Marcussen er også i dialog med grønne innovationsfolk i Vejle, så hvem ved, måske er der ikke én, men hele tre plantevægge på vej i det østjyske.

Og så er Jonatan Marcussen i øvrigt i gang med at ansøge om støtte til et større projekt med kortlægning af alle grønne og bæredygtige erhvervs- og civilsamfundsinitiativer i Aarhus-regionen med henblik på at lave et idekatalog, bringe folk sammen, skabe synergi og vise, at der kan være en stor fremtid for regionen i at satse på det grønne og cleantech.

»Jeg synes ikke helt, man har fanget brandingværdien i det grønne. Vi kunne godt gå sammen flere aktører. I dag sidder man hver for sig og laver det samme,« siger han.

Bæredygtighed

Man skal holde hovedet koldt, hvis man vil bevare overblikket over alt det, den unge grønne ildsjæl har en aktie i. Og han ved godt selv, at han flyver højt, hurtigt og i mange retninger.

»Fra jeg var lille, har jeg altid zappet rundt mellem forskellige ting. Men der kom et tidspunkt, hvor jeg fik brug for at bevise for mig selv, at jeg kunne stå fast på det, jeg mente var rigtigt,« siger han.

– Er det, du laver, bæredygtigt for dig selv?

»Det er selvfølgelig en væsentlig pointe, at bæredygtighed også betyder, at jeg skal kunne leve af det. Og det har først reel værdi, når det også kan give job til andre end mig selv. Indtil nu har jeg økonomisk set hoppet fra sten til sten.«

– Er ildsjæle som du gode nok til også at passe på sig selv?

»Jeg er meget bevidst om, at jeg på det punkt stadig har nogle lærepenge til gode. Jeg ved godt, at det er OK at skrue ned for blusset en gang imellem, men man gør det jo sjældent. Jeg er nok sådan, at jo større udfordringen er, desto mere skruer jeg op for blusset.«

»Man må gøre sit bedste og handle aktivt. Det nytter ikke noget at læne sig tilbage,« siger Jonatan Marcussen.

Serie

Seneste artikler

  • 'Drop silotænkningen og fjern barriererne'

    20. september 2013
    Det er Henrik Kærgaards arbejde at være på tværs. Han er begejstret for de mange projekter i voresomstilling.dk, men de er endnu små, og spirerne til noget nyt og vigtigt kan blive kvalt, hvis ikke stat og kommuner bakker op og gør op med vanetænkning og bureaukrati
  • Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

    16. september 2013
    Danskerne har kastet sig over byhaver, fødevarefællesskaber og kampagner mod madspild. Men kan de mange små projekter rundt om i landet medføre et skærpet fokus på, at der er noget galt med fødevareproduktionen?
  • Fællesskab er nøglen til grøn omstilling

    14. september 2013
    Det bobler af initiativer for bæredygtighed. Men der skal arbejdes konkret, bygges social kapital og formuleres langsigtede visioner, sagde deltagere på klimakonference i grønt fyrtårn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Allan Christensen

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vores efterkommeres fremtidsudsigter til følge.