Læsetid: 4 min.

Østre Landsret skal dømme i danmarkshistorien

Injuriesagen mellem journalist Jørgen Dragsdahl og professor Bent Jensen genopliver Den Kolde Krigs uforsonlighed: Bliver man landsforræder af at være kritisk over for NATO?
Til sit forsvar anførte Bent Jensen, at hans udfald mod Jørgen Dragsdahl  (billedet) ’er fremsat som led i en historisk rapportering/respektive i et videnskabeligt foredrag’. Den gik ikke.

Claus Fisker

2. september 2013

Hele 17 retsmøder har Østre Landsret afsat – til en injuriesag. Tilmed en sag, der i forvejen har været endevendt i Retten i Svendborg. Men det er ikke nogen almindelig injuriesag, landsretten tager fat på i dag. Faktisk handler sagen om Danmarks politik under Den Kolde Krig – med rødder tilbage til 1930’ernes danske nedrustning og besættelsestidens modsigelsesfyldte forhold til Tyskland.

Først den nyere nutid: I 2010 afsagde Retten i Svendborg en straffedom over professor Bent Jensen, der var leder af det statslige Center for Koldkrigsforskning. Både centeret og Bent Jensens ansættelse var et påhit fra Folketingets daværende VKO-flertal. Dommen over Bent Jensen blev udløst af noget så usædvanligt som en privat anlagt straffesag.

Sagen var anlagt af journalisten Jørgen Dragsdahl, der i årene 1977-95 var udenrigs- og sikkerhedspolitisk medarbejder ved Dagbladet Information. Jørgen Dragsdahl ville ikke have siddende på sig, at Bent Jensen offentligt – mest i Morgenavisen Jyllands-Posten – havde stemplet Dragsdahl som »agent« for KGB; Sovjetunionens hemmelige efterretningstjeneste, og beskyldt Dragsdahl for at sprede »desinformation« for at gavne Sovjetunionen.

Nul videnskab

Til sit forsvar anførte Bent Jensen, at hans udfald mod Jørgen Dragsdahl »er fremsat som led i en historisk rapportering/respektive i et videnskabeligt foredrag, der udspringer af Bent Jensens stilling som leder af Center for Koldkrigsforskning.«

Den gik ikke! Retten i Svendborg dømte Bent Jensen. Til hans henvisning til, at det var videnskab, svarede retten tørt:

»Bent Jensen har som forsker en forpligtelse til kritisk at undersøge det kildemateriale, som han bygger sine konklusioner på.«

Bent Jensens straf udmålte retten således: »Under hensyn til omfanget og grovheden af de æreskrænkende udtalelser fastsættes straffen til 20 dagbøder a 2.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 20 dage.«

Retten henviste yderligere til »æreskrænkelsernes grovhed« og pålagde Bent Jensen en ’tortgodtgørelse’ på 200.000 kr. Oveni skal Bent Jensen betale Jørgen Dragsdahl 309.277,70 kr. i sagsomkostninger.

Bent Jensen har anket sin dom til landsretten.

Hvor politisk betændt sagen er, fremgår af den svada, som daværende folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Krarup umiddelbart efter dommen rettede mod Svendborgs kvindelige dommer:

»I mine øren har hun i den politiske korrektheds navn på forhånd haft en bestemt opfattelse af sagen og har kun været interesseret i én ting: at frikende Dragsdahl.«

Pikeret formand

Krarups ord fik formanden for Dommerforeningen til at erklære over for Ritzau:

»Jeg mindes ikke lignende udtalelser, hvor politikere går ind i en konkret sag og insinuerer, at dommeren er forudindtaget. Det er jo næsten en æreskrænkende udtalelse.«

Når Søren Krarup forløb sig mod dommeren, skyldes det, at dommen kan ses som et delnederlag i den større værdikrig, som Krarup og hans partifælle og fætter Jesper Langballe siden 1960’erne har ført mod »landets kulturradikale elite«. De to fætres kamp fik formidabelt forøget sin styrke, da den nye statsminister i 2001, Anders Fogh Rasmussen (V), gik helhjertet ind i den – hvad Foghs forgængere på V-formandsposten omhyggeligt havde undgået. Med Foghs tilslutning blev en markant højreorienteret værdikamp pludselig et folketingsflertals politik.

For at miskreditere den traditionelle forsigtige danske udenrigspolitik gik Fogh i spidsen for at hænge socialdemokrater og radikale ud for »en ussel tilpasningspolitik« over for Tyskland i 1930’erne og 40’erne. Fogh kom ikke ind på, at hans eget parti havde stået helhjertet bag tilpasningen. Til gengæld var Fogh og hans værdimedkæmpere optaget af, hvorledes den socialdemokratisk-radikale usselhed havde fået en ny opblomstring under koldkrigsårene i 1980’erne, hvor Venstres Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister i den konservative Poul Schlüters regeringer. I NATO-politikken svang Socialdemokraterne af taktiske årsager over på de radikales traditionelle skeptiske linje, hvorved Schlüter-Ellemann bragtes i mindretal.

Forbeholdene

Socialdemokraterne håbede, at det ville tvinge den borgerlige regering af ministertaburetterne, men den valgte at leve med at måtte tage 23 danske forbehold over for NATO.

Hvis det var skændigt, kunne Schlüter-Ellemann være gået af, men det valgte de ikke at gøre. Skændigheden blev først for alvor et slagnummer, da Fogh kom til og ville føre aktivistisk udenrigspolitik med USA.

Det er her, Jørgen Dragsdahl kommer ind i spillet som en brik. For i fodnoteårene havde Dragsdahl i denne avis skrevet en række artikler, hvor han satte kritisk lys på NATO’s 1979-beslutning om at modsvare Sovjets opstilling af mellemdistance atombevæbnede SS-20 raketter i Europa med en tilsvarende opstilling af Pershing-raketter.

Som et led i sin skribentvirksomhed havde Dragsdahl et omfattende netværk – på begge sider af jerntæppet. Han var af den grund i »PET’s søgelys«. Men omtaler af ham som »agent« står for enkeltmedarbejderes regning, men var ikke en officiel vurdering, har PET bedyret.

Generalmajor Karsten Møller fra Forsvarets Efterretningstjeneste forklarede under retssagen, at han i sin tid fulgte Dragsdahls artikler:

»Dragsdahl skilte sig ud i debatten, fordi han argumenterede for sine synspunkter i modsætning til den ’slagordsdebat’, der i øvrigt fandt sted. Dragsdahls force var hans enorme netværk, først og fremmest i USA.«

Desuagtet pådrog Dragsdahls journalistik ham fjender blandt svorne NATO-venner, der anså ham for fodnotebagmand. I nok et forsøg på at blamere S, R og SF udvidede Fogh-regeringen kommissoriet for en officiel koldkrigsudredning fra Dansk Institut for Internationale Studie (DIIS) til at omfatte østblokkens påvirkninger af den danske debat. Men 2005-udredningen fandt – til harme for bl.a. Bent Jensen – ingen landsforrædere omkring fodnoterne.

Så gik Bent Jensen selv i aktion. Landsrettens dom i den anledning forventes at foreligge i november.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • Olaf Tehrani
  • lars abildgaard
  • Holger Madsen
  • Inger Sundsvald
  • Tom Paamand
  • Torben Nielsen
  • Malan Helge
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Niels P Sønderskov
  • Henrik Strøm
  • Carsten Mortensen
  • Steen Sohn
  • Ellen Jeppesen
Søren Roepstorff, Olaf Tehrani, lars abildgaard, Holger Madsen, Inger Sundsvald, Tom Paamand, Torben Nielsen, Malan Helge, Robert Ørsted-Jensen, Niels P Sønderskov, Henrik Strøm, Carsten Mortensen, Steen Sohn og Ellen Jeppesen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for påmindelsen af denne vanvittige sag

PS: Det bør vel også nævnes at Venstres kernevælgere underkrigen - Landbruget - tjente STORT på at eksportere landbrugsvare til Tyskland. Alene på den baggrund virker Fogh Rasmussens fordømmelse af Samarbejdspolitiken meget grotesk.

Claus Høeg, Niels Erik Philipsen, Moh Abu Khassin , Hanne Ribens, Karsten Aaen, Bob Jensen, Gert Romme, Inger Sundsvald, Torben Nielsen, erik mørk thomsen, Malan Helge, Robert Ørsted-Jensen, Niels P Sønderskov og Rune Petersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Jeg håber, også for Informations skyld, at Dragsdal bliver frikendt ved Landsretten.
Jeg læste i med stor fornøjelse Dragsdals artikler i den periode, han arbejdede for Information. Samtidig var jeg fra starten modstander af fodnoteflertallet, hvordan det så ellers kan passe sammen.
Hvis det nu viser sig, at han var betalt agent for Sovjetunionen - ja så er det bare for meget, også selv om Sovjet havde en familiemæssig klemme på ham.

Niels Engelsted

Mon ikke landsretten er bedre afrettet end byretten i Svendborg, spændende hvad de finder på.

Henrik Herskind, Moh Abu Khassin , Lotte Holm, Gert Romme, Torben Nielsen, Henrik Jensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Af frygt for PET's vrede over misligholdte doku-aftaler har Bent Jensen endnu (efter mere end 2 år) ikke måtte (nej fra centerformanden) offentliggøre sin kolde afhandling.

Niels P Sønderskov

Der er ingen tvivl om at Dragsdahl vinder. Problemet hele vejen igennem sagen har været Bent Jensen og hans støtters uværdige opførsel. Da de har en klart dårlig sag, har de gjort hvad de kunne for at sabotere og trække i langdrag til stor skade for Dragsdahl og hans økonomi.

Niels Erik Philipsen, Karsten Aaen, Curt Sørensen, Sabine Behrmann og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Mogens Kristensen

Mon ikke den ca. halve mill. som Bent Jensen, skal betale, bliver betalt af sine venner,
Søren Krarup-Jesper Langballe og DF, betaler regningen. Da det jo var dem, der i VKO tiden
ansatte borgerlige smagsdommerer.
Hvem sagte, "vi har ikke brug for smagsdommere, vi kan selv"...Ja det var AFR.

Karsten Aaen, Torben Nielsen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar

Historiens gang har givet Jørgen Dragsdahl medhold...

...Nato er ikke godt for Danmark og dansk politik.

Moh Abu Khassin , Hanne Ribens, Rune Petersen, Torben Nielsen, Flemming Scheel Andersen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Niels P Sønderskov

Sagen handler kun om man med rette kan beskylde Dragsdahl for at være KGB-agent, Bill. Tvært imod deres snak, handler Jensen & Co's mission om begrænsning af ytringsfriheden.

Torben Nielsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar

Min opfattelse og følelser i denne sag ligger for Bent Jensens vedkommende på linie med mine følelser for Joseph McCarthy.

Henrik Herskind, Rune Petersen og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
Frida Henningsen

@Bill
Jeg tror faktisk ikke, at den gode Dragsdahl har noget imod NATO, såvidt jeg er orienteret (bliver gerne klogere, hvis jeg tager fejl) , så den one-liner blæser vist blot som en helt udokumenteret påstand, men så er alt jo ved det gamle ;o)

"Desuagtet pådrog Dragsdahls journalistik ham fjender blandt svorne NATO-venner, der anså ham for fodnotebagmand."

Ja, mens visse DKP'ere anså ham for at være agent for CIA.

Frida, håber du selv kan hitte rede i din argumentation i forhold til fakta ...for jeg kan ikke. Med hensyn til "at blive klogere" kan du jo prøve at læse artiklen.

Til almindelig oplysning for Frida og Niels kan jeg oplyse at min kommentar alene er affødt af artiklens spørgsmål:

"Bliver man landsforræder af at være kritisk over for NATO?"

Generelt er jeg bedøvende ligeglad med substans eller ej hos Bent og alle hans hattedamemænd m.fl. og deres åndsforladte chikaner for at opnå fokus og publicity på trods af åbenlyst middelmådige evner.

Niels P Sønderskov

Til almindelig oplysning for vor overfladigske ven, Bill, kan jeg så oplyse at sagen er rejst af Dragsdahl og afgørelsen i byretten blot anket af Jensen & Co.

Desværre d'herrer Niels og Frida kan jeg ikke følge jer I jeres begejstring for det danske yankee-segments pubertsløjer...

lars abildgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

- "en ussel tilpasningspolitik" over for Tyskland i 1930 og 40'erne,
- "en ussel tilpasningspolitik" over for USA i 0'erne og 10'erne.

De danske regeringer ved man til enhver tid, hvor man har.!

niels p, tak for tippet. jeg forlod danmark i 77, så var altså ikke til stede, og ofte er begreber som fodnotepolitik ikke noget konkret som man kan søge efter, lød mere som et indspist nedsættende begreb end som et faktisk accepteret, "officielt" begreb, men det virkede altså fint nok. generelt søger jeg da efter ting

Holger Madsen

- "en ussel tilpasningspolitik" over for Tyskland i 1930 og 40'erne,"
Var der ikke noget med, at Stalin havde en alliance med Hitler ?
Efter besættelsen af Danmark stod de "danske" kommunister næsten på hovedet for at forsvare nazi Tysklands gerninger efter ordre fra Moskva. Det vendte først i 1941 efter Tysklands indmarch i Sovjet. Da havde man et standpunkt, til man tog et nyt.
Var det ikke ussel tilpasningspolitik ?

Det er bare så usselt. Dragsdahl er en super dygtig journalist. Bent Jensen er en yderst middelmådig historiker, som fik en bunke millioner til at finde de spioner, som højrefløjen var overbevist om, fandtes i venstrefløjen.
De har vel ubevidst været overbevist om, at venstrefløjen gik Sovjets ærinde, som de selv gik USAs.
Da de så ikke fandt noget af betydning, måtte de vel opfinde nogen.
Bent Jensen har så trukket Dragsdahl ind i en fiktiv anklage, som han kan svøbe ind i forklaring om, at han ikke må fremlægge beviserne.
Det er så meget under lavmålet og vidner om den meget lave moral, som denne "værdipolitik" var udsprunget af.
Hvis Dragsdahl igen kommer i økonomisk nød pga denne sag, så må der samles ind igen.
Selvom en dom udsiger, at modparten skal betaler sagsomkostningerne, så er det ikke sikkert, at det dækker de faktiske omkostninger

Henrik Herskind, Robert Ørsted-Jensen, Poul Genefke-Thye, David Zennaro, Jens Thaarup Nyberg og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar

Vi lever i en tid, der er så langt væk fra koldkrigsretorikken, at selv Berlingske stillede det indlysende spørgsmål: "Er koldkrigsrapport politisk bestillingsarbejde?" med tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen kommentar så markant fremhævet, at også den stod som en redaktionel kommentar: "Jeg har aldrig nogensinde oplevet, at en historiker har arbejdet så useriøst som her. Konklusionerne bærer præg af, at det er antagelser, men der er ingen dokumentation, som en historiker altid er forpligtet til at møde op med."

Hvad hr. Jensen har tilbage, er konsekvente påstande om at PETs hemmeligholdelse af fortiden hindrer ham i at dokumentere sine indlysende sandheder. Det er en god og stærk pointe, men desværre for Jensen har sådanne senere offentliggjorte kilder konsekvent vist sig at være tendentiøst fejllæste, helt ned til at efterfølgende sætninger, der stred mod hans dagsorden, omhyggeligt var udeladt - af Jensen selv.

I årene efter denne polemik startede, har Dragsdahl i øvrigt fundet sig en smule arbejde på Hjemmeværnsbladet. Bare til oplysning for de folk, der vil vurdere Dragsdahls holdninger ud fra hans ansættelser...

Poul Genefke-Thye, Jens Thaarup Nyberg, Dana Hansen, Robert Ørsted-Jensen og Niels P Sønderskov anbefalede denne kommentar

.. mindes noget om optakten til invasionen af Irak i 2003 hvor der bl. andet var nogle kendte danskere som i pressen snakkede imod krigen, de fik prompte at vide at de ikke skulle MISBRUGE(?say what) deres position som en kendt til at ytre sig om politik?, så fordi en eller anden er stjerne har vedkommende altså mistet retten til at ytre sig om sin politiske overbevisning(i DF's univers). Men DF klumpe-dumper nogle gange så meget rundt i begreberne og ser ikke ud til at forstå at det lovgivende skal af principielle årsager IKKE må blande sig det dømmendes afgørelser, eller med ufine metoder forsøge at manipulere afgørelsen, se f.eks "tuneser-sagen" hvor manden var frikendt, alligevel sørgede DF for at han fik meldepligt i Sandholm lejren hver 24. time.

Popstjerner og kunstmalere har ALTID haft ret til at udtale sig om sin politiske overbevisning og bruge HELE deres platform til at udtrykke, om de har lyst til at lave en sang som hedder:"NEJ NEJ NEJ TIL KRIG",.. ja så gør de det,.. og det kan ikke nogle storsnudede politikere som udgiver sig selv for at være ytringsfrihedens fortalere tage fra dem.

Frans Kristian Randlev Mikkelsen

Hvis nogen siger noget sandt her, bliver det slettet af en instans, der ellers betegner sig selv "information".