Læsetid: 4 min.

Regeringen fortsætter mørklægning

I dag udløber høringsfristen for et lovforslag fra miljøminister Ida Auken om offentlig adgang til miljøoplysninger. Ifølge kritikere er lovforslaget i strid med Danmarks internationale forpligtelser og kan medføre hemmeligholdelse af f.eks. gylleudslip fra landmænd
Hvis Folketinget vedtager miljøminister Ida Aukens (SF) lovforslag, vil det ifølge forskningschef i mediejura Oluf Jørgensen kunne betyde, at et gylleudslip fra et landbrug, der er ejet som enkeltmandsvirksomhed, kan hemmeligholdes med henvisning til person-dataloven.

Hvis Folketinget vedtager miljøminister Ida Aukens (SF) lovforslag, vil det ifølge forskningschef i mediejura Oluf Jørgensen kunne betyde, at et gylleudslip fra et landbrug, der er ejet som enkeltmandsvirksomhed, kan hemmeligholdes med henvisning til person-dataloven.

Jonas Skovbjerg Fogh

27. september 2013

Lige før sommerferien fik SRSF-regeringen med støtte fra V og K vedtaget et forslag til ny offentlighedslov, som på vigtige områder vil begrænse åbenheden og offentlighedens muligheder for aktindsigt.

Nu følger næste trin i regeringens mørklægning, nemlig et lovforslag om offentlighedens adgang til miljøoplysninger.

Lovforslaget fra Ida Auken (SF), som er udarbejdet af Miljøstyrelsen og har været i høring her i september, vil ifølge forskningschef i mediejura Oluf Jørgensen på tilsvarende måde som den ny offentlighedslov »kraftig udvide myndighedernes muligheder for at mørklægge oplysninger«, som han formulerer det.

Teknisk sker det ved, at de fem brede undtagelser fra åbenheden, som bliver indført med den ny offentlighedslov, også bliver indarbejdet i lovforslaget om miljøoplysninger. Derfor vil der være mulighed for begrænsninger bl.a. i indsigten i offentlige ansattes arbejdskalendre, i sager om ministerbetjening og i dokumenter, der udveksles mellem en minister og folketingsmedlemmer.

»Alle undtagelserne fra offentlighedsloven er med i Miljøministeriets lovforslag. Det har man været meget optaget af,« mener Oluf Jørgensen, der var medlem af Offentlighedskommissionen, der skulle udarbejde grundlaget for en ny offentlighedslov.

»Men der er én vigtig forskel i forhold til offentlighedsloven,« fortsætter han og henviser til, at offentlighedens indsigt i miljøoplysninger er reguleret af såvel et EU-direktiv fra 2003 og af den såkaldte Aarhus-konvention, som blev vedtaget med Svend Auken som forhandlingsleder i 1998. Direktivet og konventionen sikrer en videre adgang til indsigt i miljøoplysninger, end det er tilfældet i den almindelige offentlighed, og Danmark er bundet af såvel direktiv som konvention. Lovforslaget indeholder da også en paragraf 13, der bl.a. fastslår, at undtagelserne i åbenheden skal »anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at miljøoplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde«.

»Den sætning anvender formuleringer i EU-direktivet, men alligevel er direktivet og Aarhus-konventionen kun nævnt i lovbemærkningerne, ikke i selve paragrafferne,« konstaterer Oluf Jørgensen og fortsætter:

»Sådan kan man efter min mening ikke lovgive: Først sætte en række brede undtagelser ind i selve lovteksten, og så i bemærkningerne henvise til EU-direktivet og Aarhus-konventionen, som man så i øvrigt ikke gør nærmere rede for. Jeg tror godt, at man ved, at der er et problem i forhold til direktivet og konventionen, og det nævnes så lige i lovbemærkningerne. Men i bedste fald er det vildledende, i værste fald er det i klar modstrid med både EU-direktivet og Aarhuskonventionen.«

Et gylleudslip er privatliv

Hvis Folketinget vedtager Ida Aukens lovforslag, vil det ifølge Oluf Jørgensen kunne betyde, at et gylleudslip fra et landbrug, der er ejet som enkeltmandsvirksomhed, kan hemmeligholdes med henvisning til persondataloven.

»Det er en speciel dansk praksis, at når det drejer sig om en enkeltmandsejet virksomhed, er der tale om personlige og dermed private oplysninger. Men et ulovligt gylleudslip eller f.eks. et ulovligt olieudslip fra en enkeltmandsejet coaster har efter min mening ikke spor med privatliv at gøre, og det strider ligeledes efter min vurdering mod EU-direktivet og Aarhus-konventionen,« siger Oluf Jørgensen, der i samarbejde med journalist Niels Mulvad har udarbejdet et høringssvar.

Som noget nyt indeholder lovforslaget en beskyttelse af såkaldt intellektuel ejendomsret. Det advarer Oluf Jørgensen imod:

»Tag som eksempel en emission fra en stor virksomhed. Den vil med henvisning til sin intellektuelle ejendomsret kunne kræve beskyttelse af oplysninger om, hvad udslippet indeholder af forskellige kemikaler, med henvisning til sin ophavs- og patentrettigheder.«

»Den bestemmelse åbner for pression. Man kan forestille sig stærke industrielle interesser hyre advokater og køre det store skyts i stilling, og det vil med stor sandsynlighed føre til, at myndighederne giver afslag på indsigt, fordi det kan true industriens intellektuelle ejendom,« siger han og foreslår i stedet den indtil videre gældende retstilstand, hvor ophavsretsloven ikke begrænser muligheden for aktindsigt.

Tidligere var SRSF imod

På samme måde som SRSF-regeringen med små ændringer i februar i år genfremsatte VK-regeringens forslag til en ny offentlighedslov fra 2010, selv om de tre nuværende regeringspartier tidligere havde været kritiske over for dele af indholdet, så er Ida Aukens lovforslag om miljøoplysninger stort set en genfremsættelse af det forslag, som daværende miljøminister Karen Ellemann (V) fremsatte i marts 2010.

Men da Karen Ellemanns forslag blev behandlet i Folketinget, var de nuværende regeringspartier ret skeptiske.

Ida Aukens partifælle Trine Pertou Mach fandt det således grundlæggende »svært for os at være helt positive over for det her lovforslag. Vi har de samme forbehold og de samme indvendinger, som vi havde i forbindelse med forslaget til offentlighedslov«, mens den radikale Johannes Poulsen mente, at »en lang række af de fremskridt, der dog er sket i de senere år« ville »blive bombet tilbage igen«.

Også den socialdemokratiske ordfører, Mette Gjerskov, var kritisk. Hun mente, at »det, der lægges op til, jo langt hen ad vejen er begrænsninger i offentlighedens adgang til miljøoplysninger«, som hun sagde. Hvis Ida Aukens lovforslag vedtages, vil det få virkning fra januar 2014 samtidig med den ny offentlighedslov.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det et med beklagelse, at man må se at SF nu stå i spidsen for yderligere lukkethed. Med partiets regeringsdeltagelse er situationen på hovedet. Før talte SF varmt for åbenhed - nu vil man det modsatte. Tragisk at det er på folket og folkestyrets bekostning. Men nu kender vi SF's udemokratiske holdninger.

Og mon ikke Ida Aukens afdøde onkel den tidligere miljøminister Svend Auken ville ærgre sig over, at hans lov forringes af af niecen. Desværre var det forventeligt. Og i denne sag om et af de vigtigste principper i deltagerdemokratiet har SF vist den vigtige læresætning: Man skal ikke høre på hvad politikere siger. Man skal udelukkende se på hvad de gør.

Men i det mindste er SF og regeringen konsekvent lukkede og med god grund for sandheden om regeringens aktiviteter tåler ikke åbenhed.

Åbenhedskomitéen har ikke bidraget med høringsbidrag til lov om adgang til miljøoplysninger, da det er omsonst efter den den den ringe behandling regeringen gav høringen om Offentlighedsloven.

Tilbageskridtet for deltagerdemokratiet er markant og konsekvenserne svære at bedømme.

Åbenhedskomitéen /
v. Kurt Loftkjær