Læsetid: 3 min.

Regeringens togplan får kun lille klimaeffekt

27,5 mia. kroner fra regeringens togfond vil give den kollektive togtrafik et markant løft. Det er alle enige om. Men hvis man for alvor skal flytte danskerne fra bil til tog, er det ikke nok at gøre togene bedre, mener kritikere
Togplanen indeholder bl.a. en spritny jernbane på Vestfyn (5,4 mia.), en togbro over Vejlefjord (4 mia.) og elektrificering af næsten hele landets tognet (8,7 mia.). I alt er der forbedringer af tognettet for 27,5 mia. kroner, der finansieres via beskatning af olie- og gasudvinding i Nordsøen. Foto: Scanpix

Togplanen indeholder bl.a. en spritny jernbane på Vestfyn (5,4 mia.), en togbro over Vejlefjord (4 mia.) og elektrificering af næsten hele landets tognet (8,7 mia.). I alt er der forbedringer af tognettet for 27,5 mia. kroner, der finansieres via beskatning af olie- og gasudvinding i Nordsøen. Foto: Scanpix

3. september 2013

En togtur fra København til Aarhus skal kun vare en time og 55 minutter, og på yderligere 65 minutter skal man kunne nå videre til Aalborg.

Det er et af målene med regeringens store togplan, som trafikminister Pia Olsen Dyhr (SF) løftede lidt mere af sløret for i weekenden. En række eksperter peger på, at planen vil løfte den offentlige togtransport markant, men når det kommer til klimaeffekten, får planen kun begrænset effekt, vurderer kritikere.

»På klimaområde batter togplanen ikke meget. Den får ikke mange mennesker til at flytte fra bil til tog,« vurderer chefkonsulent i Concito, Susanne Krawack.

Hun peger på, at man ikke kan flytte danskerne fra bil til tog alene ved at forbedre togtrafikken. Man skal også gøre bilerne mindre attraktive, fortæller hun.

»Hvis du vil tømme motorvejene, viser al erfaring, at du både skal bruge pisk og gulerod. Den her plan kan være grundlag for, at man kan gøre noget ved bilismen. Du skal have guleroden i orden, før du kan begynde at svinge pisken,« fortæller Susanne Krawack.

Roadpricing og billigere billetter

Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd Christian Ege mener, at togplanen er et skridt i retning af et fossilfrit transportsystem. Han peger på, at roadpricing og begrænset adgang til parkering i byerne vil kunne begrænse bilismen yderligere, men erkender, at det er svært at samle politisk flertal for den type initiativer.

»Al trafikforskning peger på, at man er nødt til også at lægge nogle begrænsninger på brugen af biler. Vi ved, at roadpricing i bedste fald ligger nogle år ude i fremtiden, så vi foreslår, at man laver nogle midlertidige løsninger indtil da. Enten i form af en simpel kørselsafgift, dvs. en afgift pr. kørt kilometer eller ved at lægge større afgifter på benzin og diesel,« foreslår Christian Ege.

Miljøpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Christian Poll, mener at Pia Olsen Dyhr bør finde det gamle SF-valgløfte om lavere priser på kollektiv trafik frem, hvis hun for alvor vil flytte passagerer over i togene.

»Hvis familien skal en tur til Jylland, er det stadig meget billigere at tage bilen end toget. Pia Olsen Dyhr har tidligere ment, at det burde være meget billigere – måske endda gratis – at tage offentlig transport, og det mener vi også ville være en god idé. Måske i sær i byerne, hvor der er problemer med trængsel, parkeringsproblemer og luftforurening,« siger Christian Poll.

Hurtige el-tog

Togplanen indeholder bl.a. en spritny jernbane på Vestfyn (5,4 mia.), en togbro over Vejlefjord (4 mia.) og elektrificering af næsten hele landets tognet (8,7 mia.). I alt er der forbedringer af tognettet for 27,5 mia. kroner, der finansieres via beskatning af olie- og gasudvinding i Nordsøen.

»Der er rigtig mange gode ting at sige om planen. Alle de store byer bliver forbundet med hurtige tog. Og mange steder kommer der parallelle togbaner, så tog kan overhale hinanden. Så kan man få noget, der ligner S-togsdrift på strækningen fra Randers og Aarhus til Kolding og Odense,« siger trafikforsker fra RUC, Per Homann Jespersen.

Han forklarer, at udledningen fra IC-togenes dieselmotorer i sig selv fylder forsvindende lidt i det samlede CO2-regnskab. Når jernbanenettet skal elektrificeres, skyldes det, at el-tog kører hurtigere og mere effektivt end dieseltog.

»Udbuddet af dieseltog, der kører hurtigt, er meget lille. Der er ikke mange dieseltog, der kan køre over 200 km/t,« siger han.

Togplanen lægger op til at indsætte elektriske højhastighedstog, der kører op til 250 km/t.

Da klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i august fremlagde sit udspil til en klimaplan, fik regeringen kritik for at frede transportsektoren. Der ligger da også et stort klimapotentiale i at begrænse antallet af biler på de danske veje. Ud af landets totale energiforbrug står transportsektoren for en tredjedel – og stort set det hele er fossile brændsler. Halvdelen kommer fra privatbilismen.

Den danske målsætning er, at al el og varme skal fremstilles uden brug af fossile brændsler i 2035, og at al transport skal være fossilfri i 2050.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu