Læsetid: 3 min.

S og R mener, at embedsmænds tavshed er i orden

Mens Enhedslisten opfordrer topembedsmænd til at deltage i den offentlige debat om embedsapparatets rolle, er S og R tilfredse med et embedsværk, hvor departementscheferne tier
12. september 2013

Regeringspartierne Socialdemokraterne og Radikale Venstre kan ikke se nogle problemer i, at departementscheferne ikke vil udtale sig til offentligheden. Som Information beskrev i går, har ingen af landets 20 departementschefer ønsket at stille op til interview. 16 har svaret nej tak – de fleste med begrundelsen, at de af princip ikke taler med pressen – og fire har slet ikke svaret på henvendelserne.

Lukketheden er blevet beskrevet som et demokratisk problem, men det bekymrer ikke de radikales gruppeformand Sofie Carsten Nielsen:

»Det er politikerne, der skal tage det ansvar og være synlige på de beslutninger, der træffes, og hvorfor de træffes. Det er ikke departementscheferne, der skal træffe de politiske beslutninger. Og det er selvfølgelig rigtig vigtigt at gøre tydeligt. Det er måske i højere grad vores opgave end at lade embedsmændene give interview og lade dem stille op til alt muligt, der risikerer at politisere embedsværket,« siger hun.

Og selv om gruppeformanden ikke har noget problem med, at departementscheferne offentligt beskriver deres opgaver, »er det politikerne, der skal tage ansvar for politikken og redegøre for konsekvenserne«.

Heller ikke hos Socialdemokraterne kan politisk ordfører Magnus Heunicke se noget problem i, at landets øverste embedsmænd ikke vil udtale sig om deres arbejdsrolle.

»Det er jo ministeren, der er den øverste chef og ansvarlige i et ministerium og som lægger den politiske linje. Derfor er det også som hovedregel ministeren, der udtaler sig om et ministerområde. Hvordan man konkret håndterer de konkrete henvendelser i hver enkelt ministerium, overlader jeg trygt til dem,« siger Magnus Heunicke.

Unødig mystik

Hos embedsmændenes fagforening Djøf er der også fuld opbakning:

»Embedsmænd har jo ikke nogen ytringspligt. Ingen – og heller ikke departementschefer – er forpligtet til at stille op til bestemte generelle interview,« siger Henning Thiesen, der er formand for de offentlige chefer i Djøf.

Han afviser, at tavsheden er med til at skabe unødig mystik om departementschefernes rolle.

»Det skal afbalanceres med en række andre hensyn. Og jeg kan sagtens komme i tanker om nogle rigtig gode bevæggrunde for ikke at deltage,« siger Henning Thiesen og nævner tidspres som hovedårsag. »Der kan også være noget principielt i det: Departementschefer er jo til for at betjene vores ministre, og det er ministeren og ikke embedsmanden, der skal frem i rampelyset,« siger Henning Thiesen.

Ifølge professor Ove Kaj Pedersen har offentligheden krav på at vide, hvad de øverste embedsmænd foretager sig, fordi der findes en alment accepteret norm om, at »hvis man sidder på en højere embedspost, har man en forpligtigelse til at gøre offentligheden opmærksom på, hvad man arbejder med«.

Og det er Enhedslistens gruppeformand Per Clausen enig i. Han kalder det »dybt problematisk«, at departementscheferne ikke vil deltage i debatten om den rolle, som embedsmænd spiller i forhold til både det administrative system og den politiske rådgivning.

»Det må være sådan, at vi i offentligheden kan have en åben debat om, hvordan topembedsmænd forvalter deres arbejde. Hvis de så ikke vil udtale sig, mangler vi jo en vigtig kilde til den diskussion,« siger Per Clausen. Han hæfter sig ved, at departementscheferne gerne udtaler sig internt og til eksempelvis bogprojekter, men altså ikke offentligt, og modsat Henning Thiesen fra Djøf frygter han, at det kan bidrage til unødvendige myter om embedsmændenes rolle.

»Der er ingen tvivl om, at når mennesker, der har stillinger i samfundet, som giver dem stor magt, nægter at diskutere det i offentligheden, har de næsten selv bedt om, at der bliver skabt mystik omkring det,« siger han.

»Både ud fra et åbenhedssynspunkt og ud fra et ønske om at diskutere tingene ud fra reelle forhold frem for myter og fordomme, ville det være en kæmpestor fordel, hvis de var indstillede på at deltage i en debat,« siger Per Clausen, der opfordrer regeringen til skabe åbenhed om embedsapparatet.

»Regeringen burde gøre opmærksom på, at det efter deres opfattelse er en del af den forpligtelse, man har som topembedsmand, at man faktisk deltager i den almindelige debat om embedsapparatet og embedsmændenes rolle.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Der vil altid være et embedsværk, der fylder rummet ud’

    21. september 2013
    Mogens Lykketoft og Anders Eldrup blev kendt for deres tætte parløb i 1990’erne. Et næsten perfekt makkerskab, der udviklede Finansministeriet til det centrale ministerium, det er i dag. Det kunne kun lade sig gøre, fordi de var ’inde i hinandens hjerner’, fortæller Mogens Lykketoft
  • Den bureaukratiske motor i 1990’ernes magtfulde makkerpar

    17. september 2013
    Finansministeriet blev et superministerium under Mogens Lykketofts departementschef, Anders Eldrup. Han var en af ophavsmændene til 1990’ernes store gennembrud i det formelle og uformelle samarbejde mellem departementschefer
  • I ministerens skygge

    16. september 2013
    Det er helt efter bogen, når departementschefer afstår fra at deltage i interview. Offentligheden har nemlig ikke krav på at vide, hvad de øverste embedsmænd laver, mener ekspert
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu