Læsetid: 2 min.

Samfundsengagement er blevet fremmed for forskningen

Det samfundsmæssige engagement blandt især natur- og sundhedsvidenskabelige forskere er svundet ind i takt med stigende specialisering og konkurrence i forskningen, vurderer eksperter, og det hæmmer både samfundet og forskningen
25. september 2013

Deltagelse i samfundet og i de politiske processer ligger ikke lige for hos især de tekniske og natur- og sundhedsvidenskabelige forskere, men det er et problem for samfundet og forskningen, at langt den største del af forskerstanden ikke involverer sig mere, mener eksperter.

»Der er en samlet bevægelse væk fra det samfundsmæssige og det politiske, mens det er blevet mere renvasket at beskæftige sig med markedet og det kommercielle,« siger Gitte Meyer, der er seniorforsker med speciale i videnskab og offentlighed på Center for Civilsamfundsstudier på CBS.

Også Tom Børsen, der er lektor i teknoantropologi på Aalborg Universitet, ser tendensen til, at de tekniske og naturvidenskabelige forskere trækker sig væk fra samfundet. Årsagen er, at forskerne er pressede af faglig specialisering og stigende afhængighed af eksterne bevillinger.

»Naturvidenskaben har lukket sig om sig selv, fordi de eksterne bevillingsgivere er mere interesserede i egne særinteresser end almeninteresser for samfundet. Det er trist, særligt fordi den offentlige forskning på universiteterne også er blevet mere rettet mod særinteresser og strategisk forskning,« siger Tom Børsen, der mener, at politikerne burde tænke mere i den brede samfundsinteresse i forskningen.

»Men de mere samfundsrelevante spørgsmål er meget komplekse problemstillinger, som ikke nødvendigvis kan besvares entydigt, og de er langt vanskeligere både at få penge til og at få offentliggjort, fordi forskningen er blevet vant til at beskæftige sig med ting, der kan findes et svar på,« siger Tom Børsen.

Forskningsengagement

Claus Emmeche, der er leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier på Københavns Universitet, mener, at tilbageholdenheden blandt de naturvidenskabelige forskere skyldes, at de ikke ser sig selv som intellektuelle. De er eksperter, der kun forventes at deltage i debatten, når de har en særlig ekspertise.

»Problemet er, hvor grænsen går mellem politisk engagement og faglig ekspertise. Mange forskere er angst for, at tingene bliver blandet sammen, og at de risikerer at få ødelagt deres rygte som forskere,« siger Claus Emmeche og tilføjer, at forskerne også vogter over hinanden, fordi der i nogle forskningsmiljøer bliver set direkte ned på forskere, der har høj profil i offentligheden. Også forholdet til ledelsen og især eksterne bidragydere kan gøre det svært at gå ud med sin viden.

»Men det er ikke bare uheldigt for samfundet, men også for forskningen, fordi den lukker sig om sig selv og afskærmer sig fra nye ideer,« siger Claus Emmeche, der ser god mening i at tænke ansvaret for at deltage i samfundet mere ind i det forskningsetiske, som også i Danmark primært handler om uredelighed og plagiat.

»Vores forskningsetik er begrænset til at se på, om videnskaben som lukket system fungerer korrekt, men i virkeligheden er det en meget lille del af forskningens rolle, som også er at bidrage til, at der er en sund vidensfødekæde i samfundet,« siger Emmeche.

Tom Børsen, der underviser ph.d.-studerende i etik og samfundsengagement, ser det også som en indlysende del af forskernes selvforståelse at deltage langt mere i samfundsdebatten:

»Samfundsengagementet kan godt genopfindes i naturvidenskaberne, for det er ikke fremmed for dem, men det kræver en mere udbredt tværfaglig diskussion af, hvad samfundet og befolkningen har brug for, som ikke kun handler om, hvad der er penge i, men også om folkeoplysning, som naturvidenskaberne næsten ikke deltager i i dag«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu