Læsetid: 3 min.

Sverige tager imod syrerne med åbne arme

Det handler om solidaritet, når Sverige giver asyl til 14.700 syriske flygtninge. Det siger migrationsminister Tobias Billström (M). Og selvfølgelig har Sverige kapacitet til at tage imod mennesker, som flygter fra krig, mener Svensk Røde Kors
Mere end 2 millioner syrere er flygtet ud af landet sinde konfliktens start i marts 2011. Langt størsteparten befinder sig i flygtningelejre i nabolandene Libanon (hvor dette billede er taget), Tyrkiet, Jordan og Irak. Europa har foreløbeig taget imod 50.000 flygtninge. Foto: Mads Nissen

Mere end 2 millioner syrere er flygtet ud af landet sinde konfliktens start i marts 2011. Langt størsteparten befinder sig i flygtningelejre i nabolandene Libanon (hvor dette billede er taget), Tyrkiet, Jordan og Irak. Europa har foreløbeig taget imod 50.000 flygtninge. Foto: Mads Nissen

20. september 2013

Banker man på den svenske stats dør som syrisk flygtning, er man garanteret permanent opholdstilladelse. Det blev besluttet tidligere på måneden, da Migrationsverket vurderede, at der stadig ikke er nogen ende i syne på konflikten i Syrien. Sverige har taget imod 14.700 syriske asylansøgere siden 2012. De får nu, ligesom alle fremtidige ansøgere, mulighed for at få permanent opholdstilladelse, så længe konflikten står på i deres hjemland.

»Selvfølgelig er systemet belastet, når vi modtager så mange flygtninge. Men det er et spørgsmål om at sætte midler af til det, og det gør vi. Jeg er meget stolt af det svenske asylsystem,« forklarer den svenske migrationsminister Tobias Billström (M) til Information, og tilføjer:

»Det er et spørgsmål om solidaritet. Ikke kun med de syriske flygtninge men også med de lande i nærområdet, som tager imod rigtig mange syriske flygtninge.«

Ordet ’solidaritet’ går igen, når man taler med Alezandra Segenstedt, som er jurist og migrationsrådgiver i Svensk Røde Kors.

»Jeg synes, at hele Europa burde tage et meget større ansvar. Det her er jo en konflikt, som foregår i vores nærområde, og der er kommet 50.000 syrere til Europa, siden konflikten brød ud,« siger hun.

Siden 2011 er der kommet 1.983 syriske asylansøgere til Danmark.

Relativt få

Antallet af syriske flygtninge i Sverige er altså over ti gange så højt som i Danmark, men alligevel synes man i Sverige ikke, at det specielt bemærkelsesværdigt.

»Det svenske sammenhold har selvfølgelig kapacitet til at tage imod de mennesker, som flygter fra krig,« understreger Alexandra Segenstedt og tilføjer:»Man skal ikke glemme, at det er relativt få, som kommer hertil, når man tænker på, hvor mange personer, der er flygtet til nærregionen.«

Markku Aikomuser er talsmand for FN’s Flygtningeagenturs regionale anliggende i de baltiske og nordiske lande. Han mener, at den store tilstrømning af syriske asylansøgere til Sverige kan forklares med, at landet allerede havde en stor syrisk befolkning før konflikten i Syrien brød ud.

»Alle de syrere, som havde familie og venner i Sverige, har forsøgt at komme til landet. Det er helt normalt at tage til et sted, hvor man kender nogen, som kan hjælpe en,« siger han.

Den danske indsats

I Danmark har asylindsatsen været lidt mere afventende. Indtil for nylig kunne syriske flygtninge i Danmark kun opnå asyl, hvis de var personligt forfulgt. De ansøgere, som havde søgt asyl på grund af krigens generelle rædsler har fået afslag og sidder nu i et juridisk vakuum i asylcentrene, fordi de hverken kan få opholdstilladelse eller sendes hjem. Flygtningenævnet har nu besluttet at give alle syrere fra krigshærgede områder asyl.

Men i Amnesty International forstår vicegeneralsekretær Trine Christensen ikke, hvorfor Danmark ikke følger det svenske eksempel og giver asyl til alle syriske asylansøgere. Ifølge hende giver det ikke nogen mening at vurdere sagerne ud fra, hvor i Syrien ansøgerne kommer fra.

»Vi mener ikke, der er nogen sikre steder i Syrien. Situationen er så alvorlig, at det simpelthen burde være sådan, at alle fra Syrien kan opnå beskyttelse i Danmark,« siger Trine Christensen.

»Den svenske indsats har jo været langt hurtigere og har meget mere konsekvent taget situationen i Syrien alvorligt. Man har sikret, at de mennesker, som har held til at flygte fra en fuldstændig forfærdelig situation også får beskyttelse og ikke skal til at kæmpe med et tungt bureaukratisk system, når de kommer frem,« siger vicegeneralsekretæren.

Den svenske migrationsminister vil ikke pege fingre ad Danmark, men opfordrer til, at Europa som enhed tager et større ansvar på sig. Sverige står sammen med Tyskland for cirka to tredjedele af de europæiske opholdstilladelser, som er blevet givet til syriske flygtninge. Nu skal den svenske regering til at finde ud af, hvad den vil stille op med de mange asylmodtagere.

»Vi skal sørge for at tilbyde dem undervisning i svensk og hjælpe dem med at finde et arbejde, så de kan blive integreret i Sverige,« siger Tobias Billström.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johannes Rytter
  • Filo Butcher
  • Parvaneh Ghorbani
  • Tommy Knudsen
  • Erik Allin
  • Merete Jung-Jensen
Johannes Rytter, Filo Butcher, Parvaneh Ghorbani, Tommy Knudsen, Erik Allin og Merete Jung-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selv om den forstokkede konservative imigrationsminister, Tobias Billström, på mange områder absolut ikke er min kop te, vil jeg dog gerne ønske tillykke med dette initiativ.

Medens hele den vestlige verden er tilskuere til syrernes utroligt blodige frihedskamp, gør man absolut ingen ting.

Og medens Syrien nu er oppe over 6 mio. borgere, der er på flugt under kummerlige forhold, nøjes EU med kraftige henstillinger til Tyrkiet, om at lette grænsen så flygtningene kan komme ind.

Selv forsøger EU at lukke sine egne grænser helt tæt for disse flygtninge, trods at alle lande har en meget klart formuleret humanitær pligt til at hjælpe i denne situation. Det er faktisk utroligt grotesk.

Derfor er Sverige med dette initiativ et markant lyspunkt i denne formørkede tid, hvor alle kun tænker på sig selv - og i øvrigt tiden frem til næste (gen)valg...

Carsten Mortensen, Karsten Aaen, Marianne Rasmussen, Christel Gruner-Olesen, Anette Gatzwiller og Lasse Dohlmann anbefalede denne kommentar

Tænk, om danskerne valgte politikere med samme grad af moralsk integritet!

Keld Sandkvist, Anette Gatzwiller, Morten Pedersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Det er krigsførelse i en nøddeskal.
Når der bliver optakt til krig, ved vi alle, at folk selvfølgelig flygter ud af det krigs-truede land. Det kan ikke komme bag på nogen.

De lande, som vil komme den Syriske befolkning til undsætning i form af droner,
F-16 fly, krigsskibe og bomber, kan ikke hjælpe den flygtende befolkning.

Her må nødhjælpsorganisationerne så komme ind,og der bliver samlet penge ind rundt omkring.

USA og Europa, som vil gribe ind i Syrien, fordi de vil hjælpe den udsatte befolkning, har brugt millioner på krigs-udstyr og soldater. Men hvorfor kan de ikke hjælpe de mange flygtende og sårede syrere? Det var jo dem de kom der for, ikke sandt.
Hele militærbudgettet kunne have været brugt på humanitær hjælp istedet.

Dette er beviset på at krige er rent magt-spil, under påskud af at ville hjælpe en befolkning.

Morten Buch, Keld Sandkvist, Thomas Borghus, Marianne Rasmussen og Anette Gatzwiller anbefalede denne kommentar

”Det svenske sammenhold har selvfølgelig kapacitet til at tage imod de mennesker, som flygter fra krig. Man skal ikke glemme, at det er relativt få, som kommer hertil, når man tænker på, hvor mange personer, der er flygtet til nærregionen”, siger migrationsrådgiver Alezandra Segenstedt fra Svensk Røde Kors, og så kan man jo filosofere over, hvem det er blandt de syriske flygtninge, der har økonomisk råd til at tage et fly med Turkish Airlines direkte fra Istanbul eller Ankara til Sverige, alt imens hundredtusinder af andre syrere uden penge og værdier, må nøjes med at søge frem til flygtningelejrene i nærområdet og vente på fred i deres land.

Henrik Nielsen, jens sørensen og Anette Gatzwiller anbefalede denne kommentar

@Olaf

Tænk, om danskerne valgte politikere med samme grad af moralsk integritet!

Man kan kun vælge nogen, hvis de findes og stiller op.

/O

Klara Liske, Marianne Rasmussen og Anette Gatzwiller anbefalede denne kommentar

Krigsflygtninge som søger asyl er noget helt andet end andre asylansøgere.
Derfor burde andre regler tages i brug.
Vi burde derfor følge svenskernes eksempel, samtidig med at øge indsatsen i nærområderne i samarbejde med andre lande. Nabolandene har jo en uendeligt større opgave end os.
Til gengæld skal vi hjælpe med - og kræve - hjemrejse, når krigen afsluttes.
Det er et faktum, at dem der kommer her, har haft evner, muligheder og penge for nå hertil. Mange af dem ser muligheden for at blive indvandrere og så er vi ovre i noget andet. Derfor hjem igen !
Danskernes velvilje vil øges, hvis hjemsendelse var et krav, som ikke blev forhindret af andre aftaler og irrelevante konventioner.

Henrik Nielsen, Filo Butcher, Per Torbensen og Viktor Knudsen anbefalede denne kommentar

Parade-moralismen har altid været udbredt i den svenske politiske elite. Diverse kultursammenstød enten ties ihjel, eller springer tilbage i hovedet på de indfødte som en anden racisme-alien.

15.000 permanente opholdstilladelser gange X (hvor X er lig med familiesammenføring) betyder ingenting, lyder det fra velfærds-lemmingerne, i et land hvor befolkningen i forvejen består af 20 % tilflyttere.

Vi må virkelig krydse fingre for, at der aldrig opstår borgerkrig i Kina.

Det må Sverige gerne.

Jeg synes at vi har rigeligt at gøre med dem der er i DK i forvejen.

Henrik Nielsen, Troels Ingvartsen og Hugo Pieterse anbefalede denne kommentar

Jens Espersen siger:

"Jeg synes at vi har rigeligt at gøre med dem der er i DK i forvejen."

Hvad er det du gør så rigeligt, med hvem ?

Mads Berg, Filo Butcher, Carsten Mortensen, Lars-bo Jensen, Keld Sandkvist, lars abildgaard, Hanne Ribens, Olaf Tehrani, Anette Gatzwiller, Lasse Dohlmann og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Nu er det sådan, at vi i forvejen har givet asyl til godt 90 procent af syrere, der har søgt hertil på grund af krigen - og resten kan vi alligevel ikke sende tilbage netop på grund af krigen.
Så debatten handler altså om et ret beskedent antal mennesker, som Johanne Schmidt-Nielsen oplyste i Clement Kjærsgaard-showet i aftes.

Henrik Nielsen, lars abildgaard og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Vi skal gøre os flere ting klart:
De flygtninge som magter at rejse til Sverige eller Danmark er ikke de flygtninge, som har mest behov for hjælp. Flygtningene kan umuligt rejse gennem adskillige landegrænser uden menneskesmuglere. Og det er dyrt. Det vil derfor være mennesker med formue, som har råd til det. De mest magtesløse sidder i flygtningelejre. Hvis Danmark vil gøre en forskel, skal hjælpen sættes ind over for flygtningelejrene, og ikke ved at tage imod flygtningene i et land, hvor de ofte vil have meget vanskeligt ved at begå sig. Og de velbjærgede der kan komme til Danmark, kan meget vel være islamister, der er kommet i klemme i Syrien, og som ingen nabolande ønsker at tage imod.
Desuden: Jeg har ingen tillid til det danske asylsystem. De fleste af flygtningene fra Bosnien og Iraq lever stadig i Danmark, mange af dem på overførselsindkomster, og rejser hvert år på ferie i hjemlandet, så mere flygtninge er de altså ikke mere. Mange er kriminelle, vore fængsler er fulde af "flygtninge". Jeg kunne godt acceptere at tage imod flygtninge fra Syrien, hvis vi kunne være sikre på, at de ville rejse hjem, når forudsætningen for deres ophold ikke længere var til stede, nemlig at borgerkrigen holdt op, men sporene skræmmer.

Henrik Nielsen, Niels Jørgensen, Per Torbensen, Erik Pørtner Jensen , Hugo Pieterse, Viktor Knudsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Med det tempo der er i Sverige på indvandring fra de muslimske lande, er der vel ikke så længe til at de kommer i mindretal i deres eget land.

Tobias Billström taler om solidaritet.....

Hvorfor ikke være solidarisk med feks. fattigdomsflygtninge fra Afrika? Der er nok at tage af. Alene befolkningen i Nigeria er idag på 180 millioner; i år 2050 er der 300 millioner af dem, og de fleste af dem vil blive født direkte til fattigdom uden muligheder for nogensinde at kende til andet. Mon ikke man kunne få 5-10 % af befolkningen til at slå sig ned i Sverige?

Det viser sig, 60% af syrerne aldrig har været i Syrien, men de kommer fra alle andre nabolande via et ophold i Grækenland eller Italien.

@Victor Knudsen.

Du skriver "Hvorfor ikke være solidarisk med feks. fattigdomsflygtninge fra Afrika".

Hvis du googler lidt, finder du hurtigt ud af, at Sverige faktisk tager imod børn, ægtefæller og evt. andre nærtstående familiemedlemmer til flygtininge fra Somalila.

Er det ikke ligemeget om det er flygtninge med formuer, som kommer hertil og søger asyl?
Det gør det vel ikke mindre sandt at der er krig i deres hjemland, blot fordi at de har penge til at flygte?
At der så sidder nogle tilbage som ikke har nogen penge, det er sørgeligt, og de må så hjælpes på anden hvis.

Carsten Mortensen, Jørn Vilvig, Tommy Knudsen, Christel Gruner-Olesen, Tilde Klindt og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Michael Nielsen

Vi bør oprette den humanitære brigade. Som hel brigade altså. Ikke noget med 500 mand ad gangen. Så bør vi sætte den i evig beredskab og indsætte den der hvor den kan hjælpe og samtidig tjene danske interesser.

Vi kunne måske oprette den i Nordisk regi. En Brigade H vil give Danmark et nyt udenrigspolitisk instrument og samtidig hjælpe titusindvis af mennesker. En Brigade H vil betyde at vi kan fortsætte den aktive udenrigspolitik, men i humanistisk henseende, ej militær.

Jeg kan kun håbe at medierne vil overveje at tage kontakt til den humanitære brigades kendte fortalere og så sætte den på dagsordenen igen.

Vesten skal holde op med at give asyl til spontane ansøgere - og i stedet drive flygtningelejre i nærområdet - det vil give mest for pengene til flest muligt.

Henrik Nielsen, Nic Pedersen, René Pedersen, Per Torbensen og Hugo Pieterse anbefalede denne kommentar
Michael Nielsen

Dansk / Nordisk erhvervslivs internationale netværk vil sandsynligvis styrkes efter de første par udsendelser med Brigaden. Reklame er naturligvis nødvendig, men en hel brigade med egne skibe, egen luftfartøjer, egen maskinpark der arbejder nonstop 24/7, vil kunne skabe sig et navn.

Tag blot pengene fra de nuværende militære udsendelser, samt den del af udrustningen som den humanitære brigade skal bruge til militært selvforsvar og så opret brigaden. Vi kan sandsynligvis havde den klar til udsendelse på maksimum 24 måneder, hvilket er ingen tid.

@ Gert Romme,

Jeg tror det der ligger bag Viktor Knudsens kommentar, er, at Afrika iflg. prognoser de næste fyrretyve år, får tilført 1 milliard potentielle fattigdomsflygtninge. Det er vist mere end selv solidariske Sverige kan klare. (Selvom svenskerne sikkert nok vil benægte det).

Henrik Nielsen, René Pedersen og Viktor Knudsen anbefalede denne kommentar

Logistikken i Sveriges fortsatte etniske lethed er :
enten ikke-eksisterende
eller hedder Schengen.

Dumt eller kynisk ?
Vælg selv.

Per Torbensen, Nic Pedersen og Hugo Pieterse anbefalede denne kommentar

Korrekt, Odd,

svensk permanent opholdstilladelse - giver adgang til hele schengenområdet - og der har været år hvor den største indvandring til Danmark af bestemte nationaliteter fra den islamiske verden er kommet fra Sverige.

Jeg er mindet om hvad en Americans journalist skriver om gamle dage:

„There was little relief from the familiar story line: an overwhelmed Jewish population poised against an Eichmann-devised deportation system fully committed to ensnaring every Jew. Then into this unrelenting saga of grief and terror came a brief moment of emotional respite. Werner Melchior, son of Denmark‘s chief rabbi, described the rescue of Danish Jewry. He related how bishops, ambulance drivers, fishermen, housewives, neighbours, and strangers facilitated the escape of these seven thousand Jews–almost the entire Danish Jewish community–to Sweden. Shortly before being ferried across the strait, Melchior, demonstrating what some might consider an aggravated sense of responsibility, went to the university to return library books. At the entrance, students whom he knew in passing stopped him. ””In case there is anything at all which you think we can reasonably do...you can get in touch with us.”” This, Melchior testified, happened not once but twice in the space of ten minutes. ””During the preceding three and a half years of the occupation, there was not a single moment when the population was united so closely together”” as during the rescue of the Jews. (After this rescue it was Eichmann who was dispatched to Denmark to determine precisely how this had happened and to prevent it from occurring again someplace else.) At last, into this Jerusalem courtroom, had come the uplift for which so many had thirsted. Haim Gouri described it as ””artificial respiration.”” Jews in the courtroom were reminded that they had not been completely abandoned. One woman was weeping. Asked why she was crying now: ””I cry whenever someone is kind to me.””„
[Deborah E. Lipstadt: The Eichmann Trial, New York, Schocken, 2011, pp. 86-87]

Der er desvaerre noget om at det maaske ikke er det mest hensigtsmaessige bare at tage imod flere flygtninge. Som andre har naevnt saa...

1) Det er en lille broekdel af befolkningen i de lande som folk flygter fra som overhovedet har raad til at transportere en hel famile til f.eks. Danmark eller Sverige.

2) De penge det koster at tage imod en enkelt flygtning kunne utvivlsomt goere meget mere gavn i lokalomraadet.

Altsaa hvis vi antager at vi har begraensede resourcer at goere godt med og at det virkelig forholder saadan at vi kunne hjaelpe 10+ mennesker i lokalomraaderne for det beloeb det koster at give asyl til ÉN flygtning, saa er det vel ikke saerlig smart at vaelge det sidste. Man kunne faktisk fristes til at kalde det enten dumt, uansvarligt eller kynisk...

Henrik Nielsen, Flemming Scheel Andersen, Nic Pedersen, Per Torbensen og Niels Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels Jørgensen

Krigsramte folk skal hjælpes så meget som muligt, uanset hvor de befinder sig. Også selvom de har råd til at transportere sig til Danmark.

Men Thomas Aniss har utvivlsomt ret i begge sine påstande ud fra følgende betragtninger:

Ad. 1) Flybilletten fra Istanbul Atatürk-lufthavnen med TAL er ikke eneste omkostning. Der er hele rejsen over grænsen mellem Syrien og Tyrkiet, igennem et meget stort land til Europa i vest, bestikkelse af politiet hvis man bliver antastet, bestikkelse til paskontrollen i lufthavnen og til sikkerhedsfolkene v/ begge sikkerhedscheck (første check er inden man kommer til check-in-skrankerne, andet check er efter paskontrollen), og så formentligt også TAL-personalet, som selvom det bliver varslet i flyets højttalere inden landingen i Europa IKKE foretager paskontrol af passagerne v/ flyets udgang.
Men hey, hvis folk har penge kan vi her i Danmark ikke bestemme, hvordan de skal bruge dem udenfor Danmarks grænser. Det at ville styre individets adfærd udenfor eget område lader vi andre lande om.

Ad. 2) Ja, vi vil utvivlsomt kunne få meget mere ud af pengene ved at etablere og drive hjælpefaciliteter i nærområdet. For det første løser det nogle indenrigspolitiske problemer vedr. modtagelse og accept af ikke-danskere i Danmark; luksusproblemer som vi efterhånden ikke kan være bekendt at bruge mere tid på at diskutere, hvis vi som samfund virkelig mener at have et brugbart input til en bedre verden. For det andet er det indlysende, at ved at drive hjælpeaktivitet lokalt tilfører vi ressourcer til lokalområdet. Man kan selvfølgelig indvende, at vi derved stimulerer en flygtningeindustri, men den industri har vi jo i forvejen herhjemme, så det er der ikke noget nyt i. For det tredje får vi meget mere smæk forskillingen ved at lægge hjælpearbejdet ud lokalt, fordi det så godt som altid er lavtlønsåmråder. "A bigger bang for the buck", som vor krigsførende støttenation i Nordamerika nok ville have sagt. For det fjerde vil det være meget bedre for Danmark at specialisere sig i ikke-offensiv humanitær hjælp end den påstået humanitære bistand, vi efterhånden i mange år leveret som væbnet juniormedlem af en alliance baseret på gode intentioner, dårlige resultater, tvivlsom hjemmel og falske efterretninger.

@Ole Olsen.

Og jeg tror, at den økonomiske vækst en række Afrikanske lande netop nu befinder sig i, samtidig med Europa har en meget langvarig stagnation, bevirker, at flygtningetrykket aftager.

Som du nok ved, har 4 afrikanske lande netop nu den største økonomiske vækst i verden. Og da det skaber fred og velstand, vil det brede sig ud til andre afrikanske lande.- Ganske som vi har set det i Europa.

Gert Romme:

Den afrikanske vækst skyldes råvareeksport til ikke mindst Kina, og andre øst- og sydasiatiske lande. Det skaber ikke mange arbejdspladser i Afrika, og væksten og profitten går derfor ikke til uddannelse (ikke mindst af piger/kvinder) og flere folk i arbejde, men i de forkerte lommer. Til gengæld skaffer råvarerne arbejdspladser og velstand i Øst- og Sydasien. Godt 70% i store afrikanske lande som Congo og Nigeria, lever under fattigdomsgrænsen. Du vælger åbenbart også at se bort fra den høje befolkningstilvækst, som mere end 'æder op' den økonomiske vækst. Der er ingen økonomisk vækst høj nok til at hive 70% af befolkningen ud af fattigdom, og samtidig gøre det for den milliard flere, der projekteres at komme til de næste 37 år.

Nå, men det var vel Sverige og Syrien denne tråd handlede om.

Henrik Nielsen, René Pedersen, Viktor Knudsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Marianne Christensen

Det danske "velfærdssamfund" er ikke moralsk ophøjet til at sætte andre lande under lup. eller til at slå andre landes befolkninger ihjel uden FN mandat.

Skulle vi ikke samarbejde med Putin om at få USA til at behandle Cubafangerne efter FN's konventioner. Lad den der er ren kaste den første sten.

@Gert Romme

Der bliver hver eneste dag født 10.000 flere nigerianere, en der dør. Økonomisk vækst eller ej, det bevirker ikke at strømmen mod Europa vil aftage, tværtimod.

Med voldsomt stigende fødevarerpriser, voksende slumkvarterer, stigende forurening (især af floder/fiskeområder/drikkevand), osv, så er den eneste mulighed for et bedre liv ikke at blive, men at tage turen mod nord til Europa.

Det gælder ikke blot for Nigeria, men mange af de subsahariske lande.

Den svenske indvandrings bølge er en tragedie for Sverige, men det er naturligvis svenskernes eget valg, det forbryderiske er de svenske medier og politikeres lukkethed omkring de fremtidige konsekvenser - Tage Erlander må rotere i sin grav.

Henrik Nielsen, Per Torbensen og Viktor Knudsen anbefalede denne kommentar

I betragtning af at skatte- og afgiftstrykket er lavere i Sverige end i Danmark, er det imponerende, at Sverige har råd til at tage imod en så massiv indvandring og antal af assylanter, som de gør. Og at befolkningen gør det uden at kny. Det er jo deres penge, Migrationsminister Billström giver ud. De er i sandhed specielle, de svenskere.

Ole Olesen,
Det er et meget ensidet og forudindtaget syn du har på Afrikas udvikling og fordommene går ud på at alle afrikanske politikere er korrupte, at kineserne kun vil udbytte disse lande for kortsigtet profit ligesom vi har gjort, og i det hele taget at afrikanerne er for dumme til at se og forbygge de negative aspekter som du udpensler her og kalder for sandhed.

Det er simpelt hen for tyndt og rendyrket sortsyn.

Jeg mener ikke at den korruption vi ser i Afrika er noget de har lært fra os, men vi har gjort alt i vores magt for at dyrke korrupte tyranner i Afrika siden vores officielle exit fra kolonialismen og igennem århundreder har vi gjort alt i vores magt for at holde Afrika i det hele taget nede med nakken.

Takket Kinas meget mere langsigtet engagement får Afrika nu en ny chance for at kaste kolonitidens spøgelser ud af skabene. Kina gør det, Afrikanerne så længe har bedt os forgæves om at gøre - at investere i infrastruktur. Og Afrikanerne er meget opsat på at gøre det bedste ud af de muligheder de får og som vi Europæerne så længe har nægtet dem.

Vent og se.

Filo Butcher

Det er muligt jeg er forudindtaget. Så forudindtaget man nu kan blive, efter 45 års rejser i Afrika og 25 års rejser i Kina. Hvis der er noget jeg har misforstået, beklager jeg at måtte sige, at der ikke er noget i dit indlæg, der bringer mig ud af min eventuelle misfarelse.

Henrik Nielsen, Per Torbensen og René Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Jørgensen

Desværre, Filo, har ogaå jeg vanskeligt ved at ligne din version af Kinas hensigter med den realpolitisk adfærd, som kineserne er nødt til at udvise for at kunne holde dampen oppe og følge med i det globale kapløb om råstoffer, næringsmidler og magtmæssig tyngde.
Når man ser resultaterne af det moderne Kinas imponerende interne udbytning af naturlige ressourcer, øjnr man ingen ædelmodige motiver bag investering i infrastruktur i industri- og landbrugsområder i Afrika.
Men er det kinesernes skyld? Næh, nok ikke alene.
Er det Vesten skyld? Næhh, heller ikke. Men vi i Vesten bærer en del af ansvaret for den forhastede industriekspansion - vi har jo umætteligt behov for konstant at konsumere billige og dyre varer fremstillet derude; smartphones, TV i køkkenet, 10 kroners ting fra Tiger, tøj i årstidens farve, billige lamper, legetøj, værktøj, møbler, o.m.a.

@ Niels Jørgensen

Det er vel i og for sig meningsløst, at tale om nogens 'skyld' i dette. Efter ca. 30 års horrible experimenter, besluttede Kinas ledere sig for at kopiere Vestens markedsøkonomi 'med kinesisk præg', som de siger. Hertil fik Deng uden tvivl mange gode råd, af Singapores mangeårige leder Lee Kuan Yew, og jeg er temmelig sikker på, at vi også i fremtiden vil se, at Kina primært går Singapores vej. At Kina i mellemtiden har hevet 300-400 millioner mennesker ud af fattigdom, og fortsætter dermed, kan man vel dårligt bebrejde dem.

M.h.t. til 'Vestens skyld', som du taler om, skal man have in mente, at alle de billige forbrugsvarer vi i dag (og resten af verden) importerer fra Kina, fra hvidløg til plasmaskærme, skibe og computere o.m.a., altså muliggør et forbrug hos de lavtlønnede, de ellers ikke ville have mulighed for. Indtil forbrugersamfundet måtte blive afskaffet, må man antage, at flertallet synes det er OK. Det har også den fordel, at det holder inflationen nede hos os. Mestendels fokuserer folk mest på de negative sider, nemlig tab af arbejdspladser, men sjældent på fordelene.

Niels Jørgensen

@ Ole Olsen: jeg er enig i at det ikke er formålstjentligt at operere med 'skyld' som beslutnings- og drivkraft i realpolitik. Derfor søger jeg også mod det luftige begreb 'ansvar', idet internationalt samkvem og realpolitik foregår via de indbyrdes forbundne kar, som forbinder verdens lande på mange plan, og derfor betyder hvad et land siger og gør også noget andre steder i verden.

Vi kan ikke bebrejde Kina, eller give det nogen skyld, for at udnytte chancen til at gennemgå en målrettet udvikling. Og HVIS nogen mener, at Kinas udvikling ikke er god, kan de jo selv tage et personligt ansvar og fravælge kinesiske produkter. Om det batter eller ej er en anden sag - på lige fod med økologi, biler med lav CO2-udledning og vindmøllestrøm, som alle er sympatiske ting men som betyder mere for individets følelse af at gøre det rigtige, end det betyder noget i den store ssmmenhæng.

Det giver meget lille mening at se verden i den klassiske sort-hvid optik som anvendt af tredjepart herover - med automatfordømmelse af Vesten som hovedskyldig i alle verdens ulyksaligheder.
Og det giver ligeså lidt mening at se Kina, dets kolossale succes til trods, som en ønskværdig løsning på alle de problemer, Vesten til stadighed får skyld for at have påført f.eks. Afrika. I modsætning til andre herover kan jeg ikke se Kina som Afrikas frelsende engel. Men måske om 50-100 år.