»Endelig går det den rigtige vej,« sagde en af Bent Jensen-støtterne veltilfreds, da tilhørerne i formiddags forlod retslokale 17 i Østre Landsret for at gå til kaffepause.
Forinden var Ole Stig Andersen, politimester i Politiets Efterretningstjeneste fra 1975 til 1984, netop blevet afhørt. Det blev han ikke, da injuriesagen var for byretten i Svendborg i 2010, og det var Bent Jensen, der havde ønsket den tidligere PET-chef ført som vidne.
Andersen lagde da heller ikke fingrene imellem, når han skulle forklare, hvad Dragsdahl efter hans opfattelse havde beskæftiget sig med: »PET var af den opfattelse, at Dragsdahl var påvirkningsagent. Han arbejdede for KGB som meningspåvirker.«
Netop påvirkningsagenter var blevet stedse vigtigere for russerne, forklarede den tidligere PET-chef, efter den sovjetiske 20. partikongres i 1956 forlod forestillingen om socialistiske revolutioner i hver enkelt nationalstat. I stedet blev kræfterne brugt på at påvirke opinionen og politikerne i de vestlige lande.
Det var, mens Ole Stig Andersen var chef, at PET i april 1983 oprettede en operationssag på Dragsdahl, som bl.a. indebar telefonaflytning i mere end tre år.
Eftersom Dragsdahl var den eneste danske journalist, efterretningstjenesten på det tidspunkt aflyttede (»det er jeg 99 procent sikker på«, som Ole Stig Andersen formulerede det), blev han som øverste chef orienteret om sagen. Dragsdahl blev i øvrigt også rumaflyttet, fik sin post tilbageholdt og holdt under observation.
Baggrunden for operationssagen mod Dragsdahl var ifølge Andersen, at Information-journalisten havde »usædvanlige konspirative møder med en fremmed efterretningstjeneste«.
Derfor havde Andersen på et møde i embedsmændenes sikkerhedsudvalg også diskuteret Dragsdahls deltagelse i SNU, som var et Sikkerheds- og Nedrustningspolitisk Udvalg, hvor medlemmerne bl.a. modtog klassificeret materiale. Efter aftale med direktøren for Udenrigsministeriet Eigil Jørgensen holdt man inde med at udlevere den slags papirer til SNU-medlemmerne, så længe Dragsdahl deltog: »Vi ville ikke have, at Dragsdahl fik adgang til den slags,« sagde Andersen.
Ifølge hans erindring var embedsmændenes sikkerhedsudvalg enige med ham i opfattelsen af Dragsdahl som påvirkningsagent. Men, understregede Andersen flere gange, det havde intet at gøre med, om der skulle rejses en straffesag om overtrædelse af spionageparagraffen (§ 108) i straffeloven.
»108 er enormt vid. Men det er en politisk vurdering, hvor langt man vil gå,« forklarede Andersen.
»Så når man bruger ordet agent, så var det ikke, fordi man mente, at Dragsdahl kunne straffes efter 108?« spurgte Bent Jensens forsvarer Karoly Németh.
»Nej, det var var en efterretningsterminologi, som vi brugte dengang,« svarede Andersen.
’Så er man fuldblodsagent’
Efter frokost blev Niels Schmidt, tidligere vicepolitimester i PET, afhørt. I Svendborg blev han afhørt for lukkede døre, men landsretten fandt ingen anledning til dørlukning. Ifølge Schmidts forklaring til byretten, som blev læst op, blev ordet ’agent’ ofte anvendt af de nyansatte i PET, men ifølge Schmidt var det ikke så vigtigt, om man sagde ’agent’ eller ’påvirkningsagent’.
Under sin udspørgen af Schmidt kredsede Németh om, hvordan den tidligere vicepolitimester forstod og anvendte ordet agent, som jo er det ord, som Jensen brugte om Dragsdahl i Jyllands-Posten tilbage i 2007.
»I en dansk sammenhæng er agent-begrebet en person, der modtager instrukser fra en fremmed efterretningstjeneste under konspirative former, og som udfører opgaver,« forklarede Schmidt.
»Hvad skal der til, før nogen i PET betegner en person som agent?« ville Németh gerne vide.
»Hvis den pågældende er klassificeret som agent i KGB-systemet, så er vedkommende det i hvert fald også i vores system, « svarede Schmidt og tilføjede, at oplysninger om, hvordan KGB klassificerede sine danske kontakter, havde PET fået fra Gordojevskij, som hoppede af til Vesten i juli 1985.
»Så er man fuldblodsagent, og man er villig til at modtage ordrer og udføre opgaver, samtidig med at man hemmeligholder forbindelsen,« uddybede Schmidt.
Resten af dagen blev Dragsdahl udspurgt af sin advokat, Henrik Holm-Nielsen, der bl.a. ville høre om et møde, som Dragsdahl havde haft med KGB-manden Minin i december 1980 i Wien. På det tidspunkt var Dragsdahl ellers udstationeret i Washington som Informations USA-korrespondent, så hvorfor var han taget hele vejen til Wien? Om det møde har Bent Jensen udtalt, at »alt tyder på, at JD løj over for retten« om sin kontakt med Minin.
»Har du løjet i retten?« spurgte Holm-Nielsen nu sin klient.
»Nej,« svarede Dragsdahl og gav sig i kast med at forklare, hvordan han på det tidspunkt var kæreste med en sort kvinde af amerikansk afstamning, der var blevet dansk statsborger. Hun skulle egentligt være rejst med til Washington, men da kæresteparret under et tidligere besøg i byen havde haft en række ubehagelige oplevelser fra både hvide og sorte amerikanere, når de blev set sammen, nægtede hun at tage med. Derfor aftalte de i stedet at mødes i London i efteråret 1980, og derfra ville Dragsdahl så rejse videre til Bonn og Bruxelles for at skrive en artikelserie til Information om ’NATO i 1980’erne’. En tidligere CIA-analytiker ved navn Stan Sloane gav ham dog det råd i stedet at tage til Wien, hvor et gennembrud netop var på vej i nedrustningsforhandlingerne mellem USA og Sovjetunionen.
»Bliver det næsten ikke for detaljeret,« spurgte retsformanden Hans Christian Thomsen bekymret.
»Nej, for Bent Jensen har jo skrevet, at det var »mærkeligt«, at jeg skulle rejse til Wien for at skrive om NATO, når Østrig ikke engang var medlem af alliancen. Men et gennembrud i nedrustningsforhandlingerne ville få enorm økonomisk betydning for NATO,« svarede Dragsdahl og tilføjede, at han gerne ville fortælle detaljeret om sine rejser i efteråret 1980, også fordi Bent Jensen havde skrevet, at Dragsdahl burde afhøres »hårdt og ubarmhjertigt« om disse rejser.
»Jeg ved godt, jeg fortaber mig i detaljer, men jeg har måtte tie i seks år,« sagde Dragsdahl med henvisning til tiden, der er gået siden den artikel i Jyllands-Posten i januar 2007, hvor han af Jensen blev betegnet som KGB-agent.
Injuriesagen fortsætter i morgen.
Og nu er det så op til juraen at bekende kulør i sammenhængen.
Beklager tastefejlingen...
Hugo Barlach:
Jeg mener ikke, jeg har været på noget omkring ankesagen, men det er da muligt jeg har skrevet noget sniksnak i anden sammenhæng.
syvende ord, skulle have været "inde"
Det er nemt nok med juraen, da der ikke er noget at komme efter.
"»Hvis den pågældende er klassificeret som agent i KGB-systemet, så er vedkommende det i hvert fald også i vores system, « svarede Schmidt..."
Det er problematisk. Ifm. Oleg Gordijevskij taler man om papiragenter: en kontakt der af bureaukratisk/karrieremæssige grunde blev blæst op til at være agent.
@Lars R. Hansen
"Og der kan være vægtige årsager til man ikke forsøger at fjerne en kendt agent - der jo ingen større skade kunne gøre i den studiegruppe - som han ikke lige så vel kunne udrette gennem hans øvrige forbindelser til de politiske beslutningstagere."
Siden hvornår er SNU udvalget blevet en studiegruppe? Der er mig bekendt tale om et regeringsudvalg.
Gorm -
det er godt nok noget sludder du kommer med. Dragsdal anlægger sag grundet på Bent Jensen's påstand om at han - altså Dragsdahl - skulle have solgt sig selv til russerne for at fungere som deres agent. Dragsdahl havde regelmæssige møder med KGB folk, det har man som politisk journalist, det er der ikke nødvendigvis noget odiøst i, men det er og var naturligvis PETs og FETs opgave at tjekke op om ham og sikre at de vidste om han havde solgt sig selv eller ej. Vi bør acceptere og lykkeønske tjnesteerne med den side af deres arbejde. Hvis det kunne påvises at Dragsdahl var agent for den sovjettiske sikkerhedstjeneste, altså at han havde solgt sig selv og modtog penge for at spionere eller fårråde sit land, ja så havde de jo nok sendt ham for retten. Virkeligheden er at der ikke findesa noget der beviser at han var det. Dragsdahl var fra alt vi ved NATO venlig men kritisk overfor Reagans oprustning i Europa, det var det hele. Dem der mener at Reagan havde ret og at det var Reagan der vandt den kolde krig for os allesammen mener selvsagt som Bent Jensen at han burde havde været støttet i et og alt.
Ikke mange historikere på området er enige med sidstnævnte holdning, Jeg bemærkede forleden dag at Anne Applebaum i et interview gav udtryk for samme holdning som mig og mensjevikkerne i øvrigt,at leninismen bar på sin egen indre undergang fra allerførste færd. At sovjet var så tåbelige at de lod deres økonomi ruste i sænk er en helt anden sag. De var tåber. Det kunne de have ladet være med at deltage i det kapløb og istedet anvendt politiske våben, det ville have været billigere for dem, alt andet lige klarede kineserne sig uden at deltale i våbenkapløbet og resultatet ser vi idag. Russerne er nu lilleput i sammenligning med Kina. Men at russerne var tåber på det punkt forværrede selvsagt situationen betydeligt. Men du behøver bare spørge dig selv om det ville have været muligt for folkene bag microsoft eller apple at lever og skabe i sovjetunionen og du vil med det samme sidde med svaret på hvorfor leninismen var et dødsdømt projekt. Der var ikke skygge af chance for at man kan overbevise sovjettiske politisk kommissær og burekrater om at det ville være en god ide at lave windowns styresystemer og ipods, så enkelt er det. Frihed til at kreere er livsvigtigt for enhver økonomi, leninisme dur ikke!
Men at der er sammenfald mellem hvad KGB anså for at være i sovjets interesse (at der ikke opstilledes SS-20 raketter tror jeg det var) og Dragsdahls og f.eks mine samt SFs og Lasse Budts holdning på tidspunktet, gør ikke hverken Dragsdahl eller os andre til agenter for KGB.
Jensen har ikke selv holdt sig tilbage fra rigeligt store armbevægelser, og anklagede således i 2010 PET-kommissionen for "videnskabelig uredelighed". Dette gjorde han som underskreven leder af Center for Koldkrigsforskning, og udbyggede anklagen med påstande om "elementære sjuskefejl og "systematiske fortielser". Jensen skrev ikke en anklagen til det særlige udvalg vedrørende videnskabelig uredelighed, men som en del af Koldkrigscentrets udgivelsesserie Fodnoter.
I sit angreb på PET-kommissionen beskæftigede Jensen sig udelukkende med rapportens relativt få sider om Dragsdahl-sagen. Hans argumentation er den besynderlige påstand, at når en PET-medarbejder skriver et notat, er dette "helt sikkert godkendt af PETs chef Henning Fode og udtrykker dermed institutionen PETs opfattelse". Han undlader hermed simpel kildekritik, og foretrækker ønsketænkning.
PET-kommissionen gav et samlet svar, om at agentanklagerne i PETs arkiver skal "tolkes med varsomhed", og at menige PET-folks opfattelser ikke rask væk kan ses som "PET-ledelsens strafferetlige opfattelse", og at det indlysende nok "kun var de allervigtigste notitser, som gik videre til chefen". Og at Jensens anklager "virker besynderlige og grundløse".
Kommissionsformanden satte trumf på ved at slutte at: "Bent Jensen er part i en civil sag, idet journalist Jørgen Dragsdahl har anlagt injuriesag mod ham. Det kan således ikke afvises, at der kan være habilitetsproblemer forbundet med, at Bent Jensen - som part i en civil sag - på en hjemmeside tilhørende en statslig forskningsinstitution indgående beskæftiger sig med PETs dokumenter vedr. Jørgen Dragsdahl."
"Nævnte retssag taget i betragtning synes der at kunne rejses tvivl om, hvorvidt koldkrigscentrets særlige forskningsmæssige prioritering af Dragsdahl-sagen er fagligt motiveret, og om Bent Jensen i en sådan forskningsmæssig sammenhæng kan forholde sig nøgternt til det materiale, han har sat sig for at undersøge."
Anklagerne fik Jensen, der jo titulært går ind for ubetinget åbenhed, til at betegne PET-kommissionens brev som "et fortroligt dokument", han ikke vil kommentere offentligt.
I USA er det almindeligt anerkendt, at medarbejdere ved hemmelige tjenester ikke er politisk objektive.
Ved flere høringer har f.ex. en CIA medarbejdere beskrevet sig selv som "Glødende antikommunist" - eller "forkæmper for frihed".
Så at folk, der søger ind for den slags tjenester ofte er politiske ekstremister betyder, at man ikke kan tillægge hverken vidneudsagn eller rapporter nogen betydning. De er sandsynligvis opdigtede fra ende til anden.
I Tyskland var tjenesternes samarbejde med selvbestaltede højreekstremister så omfattende, at tjenesten hjalp en seriemorder-gruppe (myrdede 9 tilfældige tyrkere) med at slette sine spor.
Blindheden overfor Breivik er ligeledes velkendt.
Jeg tror man skal se hemmelige tjenester som højreekstremismens væbnede gren.
De interesserer sig kun for de grupper som alle andre højreekstremister ogsp interesserer sig for: "Venstreorienterede og muslimer".
Antallet af påståede terroraktioner, tjenesterne forebygger kan derfor leve deres eget liv i fiktionens verden - de kan plante falske beviser o.lign.
Terorlovens hemmeligholdelsesregler sikrer, at ingen uvedkommende får adgang til at vurdere disse "beviser".
Til Lars R. Hansen,
Du abstraherer konsekvent fra den politiske sammenhæng og lader vedvarende din grammofonplade køre i den samme rille: Nedsættelsen af koldkrigscenteret var lovligt. Det er der jo ingen der har benægtet, men vi har påpeget, at det var en politisk manøvre med et tydeligt politisk sigte og at det dannede en negativ præcedens for politiske indgreb i og styring af den frie forskning her i landet..
Du undlader også helt at tage stilling til de problemer der er fremdraget af mig og andre her i debatten: Den politiske kontekst , bruddet på armslængdeprincippet, spørgsmålet om forskningens frihed, spørgsmålet om hvorvidt Bent Jensen overhovedet var og er en kvalificeret forsker, værdien -som bevis betragtet- af tilfældige Pet sagsbehandleres subjektive vurderinger og hastigt nedkradsede interne notater og hele den særprægede Pet slang ('påvirkningsagent'!)
Du kan ikke påvise overvægten af 'marxistiske professorer' i historie, men efterplaprer højrefløjend myte om 'de røde uniiversiteter' i 60'erne o 70'erne.
I stedet for at gå ind i det substantielle tilføjer du på barnlig vis nogle skælsord: !uvederhæftighed', 'patologisk' o.s.v. Også i så henseende sjosker du i Bent Jensens fodspor
"Ret er ikke noget man har, det er noget man kan få."
Dette Paul Wolfowitz citat siger egentlig, at al forskning altid er partsforskning, fordi det er fysisk umuligt at være objektiv.
Bent Jensen havde i forvejen et "ry" så han ville have skuffet sine venner lige så meget som sine fjender, hvis hans metoder så meget som havde nærmet sig videnskabelig redelighed.
Han har leveret den vare både venner og fjender havde forventet - og det hele vil havne i Historiens skraldespand, så både venner og fjender kan føle sig bekræftet i, at den Kolde Krig lever og har det godt !
Måske vil lidt af det blive gemt for eftertiden som eksempler på, hvor langt en "forsker" er villig til at gå, for at tilfredsstille egne og fællers følelsesmæssige behov.
Jeg tror man skal se BJ som en del af samme fortælling som det såkaldte "Kaj Munk Center".
Her ville man også bedrive historieforfalskning - undertrykke hans beundring for Mussolini for at gøre ham til "en god dansk mand" - undertrykke at han betragtede demokrati som en fejltagelse o.s.v.
Der er vist gang i noget med et frihedsmuseum lige nu, hvis jeg husker ret.
Det er vist noget om at mindske BOPAs (kommunisterne) rolle i modstandskampen for i stedet at forherlige de få eksempler på borgerlige modstandsfolk (Holger Danske og Churchill-klubben) som lige akkurat nåede at komme med på vognen i sidste øjeblik.
Scherfig og Carl Madsen beskriver besættelsestiden helt anderledes.
Og de blev aldrig dømt for injurier.
Mange har svært ved at forstå, at ganske mange danskere dengang som nu - betragter USA som hovedfjenden.
Den hovedfjende som med alle midler bekæmper social retfærdighed. Som belejrede det idealistiske Sovjet-eksperiment så effektivt, at det skabte en despot (Stalin) og til sidst gik til grunde.
Og som i disse år leder et verdensomspændende Holocaust mod alverdens muslimer.
Ved en (garanteret anonym) spørgeundersøgels omfattende hele jordens befolkning, ville USA være garanteret pladsen som Det Internationale Samfunds fjende no. 1.
Min pointe er, at det der dengang drev folk, ikke så meget var pro-Sovjet som anti-USA.
Gorm Petersen:
"Jeg tror man skal se hemmelige tjenester som højreekstremismens væbnede gren.
De interesserer sig kun for de grupper som alle andre højreekstremister ogsp interesserer sig for: "Venstreorienterede og muslimer".
...og Israel selvfølgelig.
Bent Jensens Wiki-side giver billedet af en stereotypernes stereotype på det man i USA kalder "the religious right". Et udpluk:
Bent Jensen beskrev i en kronik i Jyllandsposten den 3. april 2010 sin kristne baggrund og kritiserede ateismen, både som den gav sig udtryk under sovjetkommunismen og i nutiden, hvor han mener, at kampen mod kristendom er blevet koblet sammen med islamisering i Europa.[17] I en kronik 6. februar 2009 kritiserede han den venstreorienterede kultursociolog Birgitte Rahbeks Israel-kritik, som han opfattede som antisemitisk. Han påpegede, at interne palæstinensiske opgør har kostet flere menneskeliv end striden mod Israel. Han skrev videre, at islam, som den praktiseres i Gaza, Iran, Saudi-Arabien m.v. er en syg kultur baseret på ophidselse, had og dødskult, som er økonomisk destruktiv og uforenelig med retsstaten og derfor "det nærmeste vi kommer nazisme i vor tid".
Værre end jeg troede.
Vi har bare ikke her i Danmark det "White Trash" segment (Guns n bibles) som driver USA's såkaldt "religiøse højre".
I virkeligheden ved nogle af disse mennesker godt, at Jesus var en venstreorienteret hippie. Derfor citerer de aldrig fra Ny Testamente, fordi Jesus-citater tydeligt ville afsløre ham som venstreorienteret pacifist.
De citerer derfor altid kun fra det Gl. Testamente, Jesus på mange måder var et oprør imod.
Det sjoveste var et program a. la. "Danes for Bush" hvor en deltager i en demonstration for dødsstraffens bevarelse i Texas sagde.
Man må ikke "vende den anden kind til" man skal gengælde "øje for øje, tand for tand" - det har Jesus selv sagt.
Jesus siger faktisk noget der kan ligne - bare stik modsat.
ville Bent Jensen ikke være den perfekte KGB-agent?
Det tror jeg. Han er villig til at forfølge spøgelser og han er villig til at ofre medmennesker for "sagen".
Mon ikke også KGB-agenter har kunnet dølge deres egen middelmådighed ved at forfølge mennesker med større integritet, hjerte og indsigt, end dem selv?
Er det ikke dét, vi ser her i denne retssal?
Gorm skriver
""Ret er ikke noget man har, det er noget man kan få."
Dette Paul Wolfowitz citat siger egentlig, at al forskning altid er partsforskning, fordi det er fysisk umuligt at være objektiv...."
Jeg vsynes at det er værd at iagtage hvordan postmodernistisk afvisning af de klassiske krav om objektivitet, sandhed eksiterer ikke etc etc - først og fremmest er vand på højrefløjens mølle. Det er folk som Bent Jensen der nu kan leve højt på postmodernismens idioti
Det er bullshit - vi skal insisterer på objektivitet som et krav - ikke fordi vi tror det kan opnås i den der perfelkte guddommelige forstand - men fordi det er en målsætning der er værd at slås for.
Denne omsiggribende postmodene relativisme er vejen til helvede.
Selvfølgelig er det da rigtigt at den gudommelige sandhed ikke kan opnås, at det perfekte samfund aldrig kan skabes, at den totale objektivitet aldrig vil kunne eksisterer andet end i fantasisens verden
Men hvis vi ophører med at fastholde at der er ting i denne verden der er sande og ting der er usande sætter vi alt af værdi over styr. At det perfekte samfund er en fantasi må ikke betyde at vi ikke længere vi slåd for et bedre samfund. At guddommelig objektivitet ikke er mulig må ikke betyder at vi totalt forkaster kravet om alsidighed, indlevelse og det at tilstræbe den højest mulige grad af objektivitet.
Det andet er nihilimse og det er kun vind i sejlenen til det yderste højre!
Peter Poulsen:
"Siden hvornår er SNU udvalget blevet en studiegruppe? Der er mig bekendt tale om et regeringsudvalg"
Det var det såmænd fra begyndelse til enden - et regeringsudvalg har det aldrig været - at SNU blev nedsat af regeringen gør det selvsagt ikke til et regeringsudvalg.
Curt Sørensen:
"Du abstraherer konsekvent fra den politiske sammenhæng og lader vedvarende din grammofonplade køre i den samme rille: Nedsættelsen af koldkrigscenteret var lovligt. Det er der jo ingen der har benægtet, men vi har påpeget, at det var en politisk manøvre med et tydeligt politisk sigte og at det dannede en negativ præcedens for politiske indgreb i og styring af den frie forskning her i landet"
Ja, den politiske manøvre - folketingets beslutning om at nedsætte et forskningscenter - havde det politiske sigte, at styrke et område i dansk forskning, men "en fri og bred forsknings- og formidlingsindsats vedrørende Danmark under Den Kolde Krig" - hvad var et helt legitimt politisk ønske.
Curt Sørensens påstand om præcedensdannelse er usand - der er tidligere blevet nedsat forskningsenheder på nøjagtig samme måde - man kunne til eksempel nævne SNU.
Den eneste væsentlige forskel på CFKF og så mange andre forskningsenheder - var dele af venstrefløjens hysteriske udbrud og krav om politisk indgriben uden om bestyrelsen for at få fjernet Bent Jensen - et ganske uklædeligt angreb på den frie forskning.
CS:"Du undlader også helt at tage stilling til de problemer der er fremdraget af mig og andre her i debatten: Den politiske kontekst , bruddet på armslængdeprincippet, spørgsmålet om forskningens frihed, spørgsmålet om hvorvidt Bent Jensen overhovedet var og er en kvalificeret forsker, værdien -som bevis betragtet- af tilfældige Pet sagsbehandleres subjektive vurderinger og hastigt nedkradsede interne notater og hele den særprægede Pet slang ('påvirkningsagent'!)"
Nej - det gør jeg ikke, jeg er blot ikke enig med Curt Sørensen - og det er jo noget andet. Nuvel - der var intet brud på armslængdeprincippet, intet overgreb på forskningsfriheden, Bent Jensen er en velkvalificeret forsker, Dragsdahl bliver ikke alene regnet for agent af nogle tilfældige PET-folk, men PET og KGB (når man tage hele kildematerialet i betragtning) og begrebet påvirkningsagent er ikke særprægede PET-slang, men et alment begreb som jeg modsat Curt Sørensens påstand har forholdt mig til i tråden her - hvad burde være åbenbart for de fleste.
CS:"Du kan ikke påvise overvægten af 'marxistiske professorer' i historie, men efterplaprer højrefløjend myte om 'de røde uniiversiteter' i 60'erne o 70'erne."
Når Curt Sørensen afviser Villaume som værende marxist - bliver det rigtig nok svært af påvise sådanne overhovedet findes - herunder på univeristeterne.
CS:"I stedet for at gå ind i det substantielle tilføjer du på barnlig vis nogle skælsord: !uvederhæftighed', patologisk..."
Det substantielle her - er Curt Sørensens påstår det politisk flertal 'definerede forskningens konklusioner' - hvilket er en uvederhæftig påstand. Endvidere - at jeg skulle opfatte alle, der ikke er enige med Bent Jensen som værende marxister - hvilket, eftersom der intet rimeligt grundlag herfor er at finde i mine indlæg, må bygge på en patologisk virkelighedsforvrængning.
Til Lars R. Hansen,
Hvilken rørende pussenusse historie du serverer (igen!): blot et år efter den omfattende og videnskabeligt sobre analyse fra Dansk Institut for Internationale Studer finder det borgerlige flertal i folketinget 2006 i et anfald af ædel bekymring for forskningens vilkår pludselig på, at der skal udarbejdes et helt nyt Center for Koldkrigs forskning og udarbejdes en helt ny rapport der fokuserer på personspørgsmål. Du ænser stadig ikke den politiske kontekst og de politiske motiver bag manøvren. Du har gjort dig selv blind overfor elementære politiske sammenhænge.
Bent Jensen forskning er præget af hans manglende selvreflektion i forhold til egne præmisser og tilgang, hans manglende vilje til seriøst at diskutere med forskere af en anden opfattelse end ham selv ( hvor han overhovedet nævner, at der findes forskere med en anden opfattelse end ham selv, skælder han dem ud og sviner dem til ), hans undladelse af at teste sine egne teser, hans tilbagevendende udelukkelser af emner og problemstillinger som kunne modsige hans egen teori, hans hele fremgang hvor konklusionen er givet på forhånd, hans selektive orientering i litteraturen, hans sjuskede noteapparat, hans fortløbende sammenblanding af videnskab og ideologi, hans manglende interesse for kontekst og forudsætninger og eensidige optagethed af at finde' skurke som han kan hænge ud, hans grove, polemiske og hadske sprog, hans reduktion af videnskaben til en dæmonologi, Jensen's unægtelig særprægede form for videnskab er da heller ikke agtet af mange i det videnskabelige miljø. Men af højrefløjens politikere og hans talrige rygklappere i de borgerlige medier ( det vil stort set sige alle medierne) er han blevet hævet op til en slags nationalhelt, ud fra en politisk-ideologisk vurdering naturligvis ( hvad ellers). Når du kalder BJ 'en velkvalificeret forsker' røber du blot din egen uvidenhed om videnskab og elementære faglige normer. Alt er åbenbart tilladt, når man blot galer løs i den rette højredrejede toneart. Bent Jensen var simpelthen for højrefløjen den rette mand til at lede det politisk motiverede forskningsprojekt, som man havde udpønset. Det drejede sig her ikke om videnskab, men om politik
Curt Sørensen har tydeligvis ikke forstået CFKFs opdrag - eller Bent Jensens virke som forsker - og det er der ho ikke noget at gøre ved.
Og det er selvsagt et politisk spørgsmål - at fordele skattekronerne - herunder til forskning.
TIl Lars R Hansen
Jo, jeg har netop alt for godt forstået den politiske kontekst for hasteetableringen af Koldkrigscenteret og den politiske interesse i at få netop Bent Jensen sparket op i lederstillingen her.
Du fastholder også at Bent Jensen er en stor forsker, endskønt han har tilsidesat en hel stribe af elementære faglige normer. De af mig oven angivne brist ville ved bedømmelse af en seminaropgave , en ph.d afhandling eller en disputats være invaliderende Det drejer sig ikke om højravende teorier, det her, men om nogle helt elementære faglige normer som adskiller videnskab fra ikke-videnskab og inden for kategorien videnskab mellem god forskning fra dårlig forskning. Men Bent Jensen har kunnet slippe af sted med alt fordi han har sit beskyttelsesbælte af borgerlige politikere og medier.
Ude i den store verden er der masser af forskere i Sovjetunionen og den kolde krig som både har kunnet være kritisk overfor Sovjetunionen ( Robert Tucker, Orlando Figes, Robert Conquest, Mose Lewin Melvyn Leffler o.m.a) og samtidig holde en sober videnskabelig stil. Men her i landet er indflydelsesrige kredse faldet pladask på maven for en politisk-ideologisk skrighals der tilbagevendende tilsidesætter elementære videnskabelige normer, men som er nyttig for dem i den vedvarende heksejagt mod anderledes tænkende. Her er Bent Jensen rigtig i sit es.
Curt Sørensen:
Spar krudtet til der, hvor det gælder; du kan ikke klippe en skaldet eller klæde en allerede nøgen mand af.
Lars Hansen er ikke dummere end, at han godt ved det selv.
Jeg ber fuldkommen enig med Curt i ovenstående. Politisk betinget heksejagt kan ikke gøre det ud for lødig kritik. Kritik endog også stærk antimarxistisk og solidt borgerligt funderet kritik af vanstrefløjen er mere end bare velkommen hos mig. Men man må og skal stille som et minimumskrag ttil enhver historiefagligt funderet kritik at den er lødig og fabalanceret. Curt never en række navne, flere som Bent Jensen angiveligt beundrer, men selv er Bent ikke istand til og har aldrig været istand til at levere varen opg det er div historisk uddannede grissehoveder på weekensavisen sgu heller ikke (andre ved hvem jeg hentyder til). Kritik, også skarp kritk er altid velgørende hvis den er ordentligt leveret og velfunderet, men heksejagter har aldrig ført til andet end hetz og afbrænding og modt på uskyldige mennesker. Bare studer Stalinismens historie.
Uffe-Ellemand er gang på gang - både i radioforedrag og andre sammenhænge - vendt tilbage til den periode, hvor han i sin egenskab af udenrigsminister var rygende uenig med folketingets flertal i forhold til besøgende amerikanske krigsskibe.
Den uenighed der senere førte til det såkaldte "atomvalg".
Disse udtalelser er interessante - dels fordi han selv opsøger fortællingen (den skyldige flygter selv når ingen forfølger ham) dels på grund af den følelsesmættede måde, han beretter på.
Det lyder virkelig som en "arrestant der samler mod til at lette sit hjerte" men modet synes hver gang at svigte ham i sidste øjeblik.
Han har mig bekendt aldrig tilstået hvilke handlinger, den stærke uenighed drev ham til at begå - men guderne skal vide, at han har gødet jorden - forberedt tilhørerne - til den dag, tilståelsen måtte falde.
Der kunne laves en interessant P1-debat mellem Uffemanden og Dragsdahl, om hvordan man tackler at være meget stærkt uenig i sit lands officielle udenrigspolitik.
Og her skal vi andre huske på, at der er stor forskel på, hvad en menig journalist kontra en fungerende udenrigsminister kan komme til at begå under et stærkt følelsesmæssigt pres.
Mit gæt er, at Uffemanden ender med at lette sit hjerte - senest på dødslejet.
Den vågne elev vil bemærke, at snakken om Uffe Ellemand kredser om, hvorvidt han har været agent/forræder i en langt værre betydning, end det underlige begreb "påvirkningsagent".
For at han var "påvirkningsagent" - prøvede at fremme en fremmes stormagts interesser - mod det danske demokrati (intet over og intet ved siden af folketingets flertal) - jo da det ved den søde grød, at han var.
Her er han åbentlyst skyldig - og har tilstået gang-på-gang-på-gang-på-gang.
Så når landets udenrigsminister kan være påvirkningsagent for en fremmed og potentielt fjendtlig stormagt - og fortælle om det igen og igen.
Hvorfor skulle det så være odiøst at være påvirkningsagent ?
Godt ord igen. Claus Jensen. Det jeg mente, var såmænd i kølvandet på Lars R. Hansens, skal vi sige, meningsudvekslinger, at debatten fortjente at finde sit spor igen på den led, at der skulle markeres betydningen af ankesagen. Så sniksnak betød, at PET ikke var den helt rigtige henvisning i sammenhængen. Hvorfor? Fordi PET var tvunget til at give Bent Jensen en næse for uautoriseret omgang med klassificeret materiale. Men tjenesten havde selv udleveret samme materiale til delinkventen. Og det kan PET klandres for.
Ankesagen har dermed en tydelig principiel vinkling, som peger i retning af, hvorvidt PET stadigvæk har forfulgt en tendentiøs fortolkning af situationen i tiåret fra 1975 til 84, som har stillet dommerstanden i en prekær situation når den skulle godtgøre betimeligheden af overvågninger samt hvad såvel tjenesten har konkluderet i kølvandet herpå samt Bent Jensens misbrug af dommerstandens tilladelser. For vi må jo gå ud fra, at PET naturligvis lovpligtigt har indhentet tilladelserne.
Alt i alt risikere PET med et udfald til Jørgen Dragsdahls fordel, at ankesagen stiller tjenesten i et lys, der som minimum aktualiserer kritikken udleveringen af klassificeret materiale til Bent Jensen, subsidiært fordrer et opgør med udleveringen af dommerkendelser til PET.
Værre var det såmænd ikke. Og tak til dig Claus for ikke at være med til at ødelægge debatten. Håber du forstår anerkendelsen...
Med venlig hilsen
Sider