Læsetid: 6 min.

Topchefer advarer: Erhvervslivets grønne omstilling er ved at køre fast

Virksomhederne gør ikke deres del for at fremme bæredygtigheden, erkender 1.000 erhvervsledere i ny FN-undersøgelse. Men de kan heller ikke gøre det, hvis kundernes signaler er tvetydige, investorerne uinteresserede og politikerne handlingslammede
Biotekvirksomheden Novo-zymes har været med i det hjemlige og internationale miljøarbejde i to årtier for at producere på en bæredygtig måde, men der er på det seneste stor usikkerhed om, hvorvidt f.eks. politikere støtter de miljøgavnlige tiltag.

Lars Just

26. september 2013

Det globale erhvervslivs indsats for grøn omstilling møder nu forhindringer, taber fart og truer med at gå i stå, hvis ikke der sker »radikale ændringer i markedsstrukturer og -systemer«.

Sådan lyder konklusionen på den hidtil største undersøgelse i FN-regi af, hvad verdens topchefer i erhvervslivet mener om virksomhedernes bestræbelser på at leve op til de globale miljømæssige udfordringer. Som formuleret af én af undersøgelsens medvirkende direktører:

»Erhvervslivet gør absolut ikke nok. Vi holdes tilbage af frygtsomhed, af mangel på indsigt, af mangel på en mere holistisk tilgang.«

Den netop offentliggjorte undersøgelse Architects for a Better World er lavet for UN Global Compact af den globale konsulentvirksomhed Accenture og omfatter en rundspørge til mere end 1.000 administrerende direktører – chief executive officer, CEO – i store internationale virksomheder. Dertil er der gennemført mere dybdegående interview med 75 internationale erhvervsledere, blandt dem topcheferne hos danske Novozymes, Carlsberg og Mærsk.

UN Global Compact lavede tilsvarende undersøgelser i 2007 og 2010, og i den mellemliggende periode er der dukket klare faresignaler op om en for svag grøn indsats.

»I vores tidligere studie fra 2010 udtrykte de deltagende CEO’er verden over en stærk tro på, at et nyt højdepunkt – eller peak – var i sigte for global kapitalisme og bæredygtig udvikling: En æra hvor bæredygtighed ville blive indlejret i virksomhederne kloden rundt, og hvor markeder ville rette ind efter udviklingsmæssige prioriteringer for at gøre det muligt for erhvervslivet at bidrage i et omfang uden fortilfælde,« skriver UN Global Compacts direktør, Georg Kell, og Accentures bæredygtighedschef, Bruno Berthon, i rapportens indledning.

»Men i virksomhedsledernes fortsatte rejse har mange oplevet at sidde fast under opstigningen, ude af stand til at udvide bæredygtigheden i det omfang, der kræves for at imødegå de globale udfordringer. Under vore samtaler i år har mange virksomhedsledere beskrevet et plateau, hvorfra de ikke kan komme videre uden radikale ændringer i markedsstrukturer og -systemer, drevet igennem af en fælles forståelse af de globale prioriteter,« hedder det.

I selve rapportens konklusion slås det i allerførste linje fast, at »den globale økonomi er på et forkert spor, og erhvervslivet gør ikke sin del for at forme en bæredygtig fremtid.«

Kun 32 pct. af de adspurgte 1.000 CEO’er mener, at den globale økonomi er på ret kurs til at kunne levere, hvad en voksende verdensbefolkning ønsker og har brug for under samtidig respekt for de grænser, der sættes af miljø og ressourcer. Og 67 pct. mener, at virksomhederne ikke gør nok for at nærme sig dette mål.

Skuffede ambitioner

Selv om flertallet af ledere forventer, at kravet om bæredygtighed vil forandre deres virksomheder og også bringe nye forretningsmuligheder, så afslører samtalerne »en oplevelse af skuffede ambitioner.«

»Selv når de gør fremskridt med hensyn til at indbygge bæredygtighed i hele deres virke, bliver det i stigende grad tydeligt, at de hæmmes af markedspres og kæmper for at værdisætte og indfange forretningsværdien af bæredygtighed.«

Der er således ifølge undersøgelsen et tydeligt skift i retning af mindre optimisme og mere tilbageholdenhed i tiden fra 2010-undersøgelsen og til nu. Man »ser markedsfejl spænde ben for virksomheders forsøg på at håndtere de globale udfordringer« og føler, at »markeder og involverede aktører forhindrer opskalering, større hastighed og større resultater« af miljøindsatsen.

»Mens nogle få førende virksomheder uddyber og intensiverer deres engagement for bæredygtighed, bliver andre i stigende grad skeptiske over for, om det at prioritere bæredygtighedsudfordringerne nogen sinde vil blive afgørende for deres forretningssucces, givet dagens økonomiske systemer og markeder.«

Andelen af CEO’er, som svarer, at bæredygtighed vil blive »meget vigtig« for resultaterne af deres fremtidige drift, er således faldet fra 54 pct. i 2010 til 45 pct. i den aktuelle undersøgelse.

»Ikke opmuntrende,« skriver rapportens forfattere.

Samtidig er der i lyset af den økonomiske krise et fornyet erhvervsfokus på »kortsigtede forhold tæt på hjemmet«, som det udtrykkes – afspejlet i at 64 pct. angiver »vækst og beskæftigelse« som topprioritet, mens 29 pct. peger på klimaændringer som en grøn topprioritet.

»Grøn vækst er blevet skubbet til side af den økonomiske krise, og miljøspørgsmålet er blevet henvist til bagsædet. Virkningerne er måske ikke øjeblikkelige, men om fem år vil tabet af hastighed blive åbenlyst,« advarer bestyrelsesformanden for den globale finansvirksomhed UBS, Axel Weber, i sit interview til undersøgelsen.

Rapporten vurderer, at denne skepsis over for forretningsværdien af at prioritere bæredygtighed samt virksomheders fornyede fokus på kortsigtede hensyn »kan føre til en svækkelse af de individuelle bestræbelser på at integrere bæredygtighed i kernen af forretningsstrategien«. Det kan betyde en udfladning af den faktiske betydning for miljøudfordringerne af erhvervslivets indsats.

Tvetydige kunder

En helt afgørende grund til den svækkede entusiasme er, at virksomhederne har svært ved at se, hvordan det at sætte miljø og bæredygtighed højt også kan gavne bundlinjen. I den første FN-undersøgelse fra 2007 angav blot 17 pct., at det var svært at få øje på dette økonomiske perspektiv – i den ny undersøgelse er det hele 37 pct.

»Signalerne fra forbrugerne er blandede, opdager de, og investorernes interesse er ujævn.«

Det fremgår, at virksomhederne ser forbrugernes adfærd som stadig mere afgørende for, hvor langt man kan gå i grøn retning: I 2007 sagde 50 pct., at forbrugerholdninger var noget af det mest afgørende for forretningsstrategien, i 2013 peger 64 pct. på det samme. Så når forbrugernes signaler i forhold til bæredygtighed er tøvende og tvetydige, bliver virksomhedens politik det også.

»Bæredygtige løsninger er nødt til at være kvalitativt eller økonomisk jævnbyrdige eller bedre end de gamle processer, de erstatter. Det har aldrig været muligt at opkræve ekstra for bæredygtighed,« lyder vurderingen af kunderne fra Novozymes administrerende direktør, Peder Holk Nielsen.

Mærsks øverste chef, Nils Smedegaard Andersen, siger tilsvarende:

»Vore kunder er ikke villige til at betale mere for en bedre miljømæssig præstation. Det store flertal går efter prisen, og virksomhedernes sociale ansvar betragtes som en ’hygiejne-faktor’.« Forbrugerne forventer i dag en mærkbar bæredygtighedsindsats fra virksomhederne, men de viser ikke megen vilje til at betale for det, konkluderer undersøgelsen.

Politikerne må på banen

Frustrationerne, afmatningen i indsats og den tvetydige forbrugerrespons leder til én helt dominerende konklusion fra erhvervslederne:

»Der er en stærk og udtalt opbakning blandt topchefer til, at regeringer spiller en ledende rolle, når det handler om at forme landskabet for bæredygtighed på globalt, nationalt og lokalt niveau.«

Hele 83 pct. af erhvervslederne kræver således en klarere politik og klarere markedssignaler, også »omfattende håndfaste tiltag hvad angår lovgivning, standarder og beskatning.«

Dette ser FN-rapporten i sig selv som meget opmuntrende og som en milepæl i erhvervslivet syn på bæredygtighedsstrategierne. Hvor man tidligere har haft stor tiltro til, at markedet ville levere gevinst, hvis blot man gjorde sin forretning mere grøn og miljøvenlig, »begynder lederne nu i lyset af de begrænsede fremskridt at udtrykke tvivl om potentialet for at opnå større skalaog hastighed uden en aktiv regeringsindblanding,« hedder det.

Den opsigtsvækkende FN-rapport passer med de iagttagelser, som gøres af miljøorganisationen WWF, der samarbejder om bæredygtighed med mange af de store virksomheder.

»Det gøres en indsats for miljø og bæredygtighed i mange virksomheder, men den har sine begrænsninger. Det er kun få virksomheder, der for alvor har formået at få indsatsen i forhold til miljø og bæredygtighed til at være en stærk komponent i deres interne systemer, herunder bonusordninger. Kravet om at kunne levere overskud på kort sigt er unægtelig heller ikke blevet mindre under den finansielle krise,« siger John Nordbo, klima- og miljøchef hos Verdensnaturfonden, WWF.

»Det opløftende i undersøgelsen er for mig at se, at virksomhedslederne er bevidste om, at der skal mere til for at håndtere de udfordringer, verden står overfor,« tilføjer John Nordbo.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Artiklen fortæller på klareste måde om den sump (dilemma er for pænt et ord), som vi befinder os i:

Erhvervslivet er selvfølgelig ikke en underafdeling af Frelsens hær. Det skal tjene penge og reagerer pr. automatik, går efter godbidder ligesom hunde.

Regeringen skal angive retningslinjer.

Befolkningen angiver, hvad den ønsker gennem sit valgkryds.

Såre enkelt, men befolkningen er vildledt af firmaernes reklamer om det gode liv, som ikke er så godt, da det leder til økologisk katastrofe.
Politikerne står kun for en politik i den grad, de kan blive genvalgt på den.

Løsningen på hele problemet kommer fra de mennesker, der drømmer om et bæredygtigt samfund og tænker på løsninger dag og nat. Det ser vi nu på voresomstilling.dk, som bygger på initiativer, der har år på bagen og som vil fortsætte i årene fremover. Der er oceaner af kreativitet i borgerne.

Det er pinefuldt idiotisk at forestille sig, at det skal være en god forretning at omstille (eller rettere, nedskalere) til bæredygtig produktion. Det skal det ikke være, og det kan det ikke være. Vi kan ikke redde planeten ved at opretholde netop den tankegang - at gøre en god forretning - der er selveste årsagen til, at vi overhovedet befinder os i suppedasen. Tumper vidt og bredt.

Niels-Holger Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Er det ikke en lidt tynd melding, bare at sige, at vi må have staterne mere ind over? Har disse dygtige erhvervsfolk ikke nogle analyser, som vi kan tage stilling til? Der er er ikke tid til flere blankochecks og ikke økonomi til flere 'bail outs'.

Børge Rahbech Jensen

synes, artiklens indhold mest indikerer urealistisk høje forventninger hos erhvervslivet, som ikke kan indfries. Den bedste løsning er formentlig konsolidering og revision af mål. Med konsolidering mener jeg en pause for at få overblik over status.

Det er interessant, at såkaldte topchefer efterhånden er ved at fatte, hvilket system de har forskrevet sig til og er en uhjælpelig del af – vi bundchefer har aldrig været i tvivl, når det opgivende stønnes – ”bliver det i stigende grad tydeligt, at de hæmmes af markedspres og kæmper for at værdisætte og indfange forretningsværdien af bæredygtighed” …

I det kapitalistiske produktionssystem er denne forretningsidé ikke fremkommelig – her skal naturligvis satses på at ’værdisætte og indfange forretningsværdien af’ miljøødelæggelserne – e.g. handel med CO2 kvoter – århundredets kærkomne vittighed for enhver kapitalist …

Gud fader bevares – hvor er man dog naive – og så appellerer man oven i købet til politikerne her i tolvte time - hvilke politikere? …

Michael Kongstad Nielsen

Uenig med Fredsted. Helt principielt er det, at gøre en god forretning, der samme som at få sit udkomme, altså efter at have slidt og slæbt i marken, at trække vognlæsset til markedet, sælge afgrøderne og "gøre en god forretning". Det er det absolutte livsgrundlag, hvis man ikke er selvforsynende med alt.
Men markedet på makro-planet trænger i den grad til regulering, hvor demokratiet går ind og regulerer, herunder prioriterer og privilegerer, grønne teknologier, ligesom vindmøllerne blev det i sin tid, til stor glæde for natur og samfund.