Forud for efterårets finanslovforhandlinger trues Enhedslisten af intern uro. Efter debatten om sidste års finanslovaftale med SRSF-regeringen og det seneste årsmøde er henholdsvis støtter og kritikere af Enhedslistens linje og ledelse begyndt at organisere sig.
Fredag mødtes støtterne til det første af foreløbig tre møder i forummet ’Progressiv Politik’ under overskriften »Kan regeringen reddes?«.
Og på lørdag har kritikerne af ledelsens linje indkaldt til en konference under overskriften »Hvor skal Enhedslisten hen?«. 130 har foreløbig tilmeldt sig konferencen på Mølleholmsskolen i Taastrup, som arrangeres af fem københavnske lokalafdelinger
Niels Frølich fra Enhedslisten Østerbro håber, at konferencen kan føre til dannelsen af et netværk, der kan prøve »at bringe Enhedslisten tilbage på sporet«.
»Det er et slag om Enhedslistens sjæl. Det handler om nogle centrale elementer i Enhedslisten: det udstrakte demokrati, som er ved at sande til, og forholdet til regeringen og Socialdemokratiet. Det er afgørende punkter, hvor Enhedslisten er nødt til at mande sig op. Hver gang man siger nej til regeringen for til sidst at sige ja, svækker det troværdigheden. Enhedslisten bør lade regeringen sejle sin egen sø og klare skærerne med finansloven selv,« siger Niels Frølich.
En af oplægsholderne, Jonathan Simmel fra Socialistisk Arbejderparti, SAP, tror heller ikke, at Enhedslisten endnu engang vil blåstemple en finanslov. Sidste år godkendte Enhedslistens hovedbestyrelse finanslovaftalen med stemmerne 15 for, ni imod og en fraværende.
»I forhold til det som ligger på bordet, ser det fuldstændig usandsynligt ud, at Enhedslisten skal lægge stemmer til – i hvert fald udfra de principper, vi har vedtaget. Man kan vel aldrig afvise, at der i teorien kan nå at komme et godt finanslovforlig. Men det skal i hvert fald bryde radikalt med det forslag, regeringen har fremlagt,« siger Jonathan Simmel.
Blå bog over venstrefløjen
Listen over konferencens oplægsholdere har karakter af en ’blå bog’ over Enhedslistens venstrefløj – hvoraf mange kommer fra SAP og Internationale Socialister, IS. Netop de var forment adgang til mødet i ’Progressiv Politik’ i Kulturhuset Indre By i København i fredags. Her var 40 mødt op for at høre politisk rådgiver og folketingskandidat Pelle Dragsted samt sundhedsordfører og finanslovforhandler Stine Brix tale.
Arrangøren, Anders Jonassen fra Enhedslisten Nørrebro og ansat i partiets sekretariat på Christiansborg, havde på forhånd bedt flere om at holde sig væk fra møderne – herunder det mangeårige medlem af hovedbestyrelsen Hans Jørgen Vad, der har tilknytning til Internationale Socialister – med henvisningen til, at de er »uden for afgrænsningen«.
På Facebook skriver Anders Jonassen, at »arrangementet er for medlemmer af Enhedslisten, som er glade for Enhedslistens udvikling i de seneste år i retning af at blive et bredt, demokratisk og udogmatisk socialistisk parti, der kombinerer klare holdninger og konkrete resultater mv.«.
Legitimt at diskutere
En afgræsning SAP på forhånd advarede imod og kaldte »en farlig tendens – til underløbning af medlemsdemokratiet«.
»Reelt er der tale om et møde om et højaktuelt emne med to kendte Enhedslisten-politikere, som er åbent for alle medlemmer af Enhedslisten – undtagen for nogle håndfulde medlemmer, som har formuleret sig specielt højlydt og kritisk over for den linje, der aktuelt bliver ført,« hed det for nylig i SAP’s ugekommentar.
Stine Brix kan dog ikke ikke genkende billedet af, at der foregår en kamp om »Enhedslistens sjæl«. Sundhedsordføreren henviser til, at Enhedslisten er et parti, som er dannet af forskellige partier – ud over SAP nemlig Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, og Venstresocialisterne, VS.
»Jeg synes, at vi hele tiden diskuterer, hvilken vej Enhedslisten skal. Det gør vi også på vores årsmøder. Og den debat er vigtig. Den handler om, hvordan vi kommer videre og får skabt et samfund, som er mere solidarisk og grønt – og det er vi ikke altid fuldstændig enige om. Derfor er det nødvendigt og legitimt at diskutere det,« siger Stine Brix.
Senest anklagede Enhedslistens venstrefløj efter årsmødet i april partiets ledelse for at foretage en »udrensning«. Der blev nemlig hverken plads til Anna Rytter, IS, eller Jonathan Simmel blandt de 21 navne på Enhedslistens kandidatliste til det kommende folketingsvalg. Det på trods af, at de to blev henholdsvis nummer 16 og 18 i den vejledende urafstemning blandt medlemmerne.
Niels Frølich understreger, at han ikke mener, at »der sidder nogle onde ovre i krogen og konspirerer mod det sande demokrati«. Selv er han hverken medlem af SAP eller IS.
»Men Enhedslisten har været uforberedt på den voldsomme medlems- og vælgermæssige fremgang. Det er noget af det, som er grunden til miseren. Man har aldrig taget sig tid til at tænke: Hvad skal vi nu egentlig stille op? Strategien med at trække regeringen til venstre er jo øjensynligt kollapset, men der er ikke kommet noget i stedet for. Det bliver aldrig diskuteret, hvilket er en af grundene til, at vi er utilfredse. Det foregår udelukkende i folketingsgruppen og blandt de ansatte rådgivere,« siger Niels Frølich.
Fire mod én
På forhånd har kun én af folketingsgruppens 12 medlemmer – til arrangørerne skuffelse – meldt sin ankomst på lørdag, nemlig gruppeformand Per Clausen. Gruppeformanden er inviteret til at være med i en paneldebat – Stine Brix har meldt afbud på grund af en 30-års fødselsdag – hvilket han mener kan forklare folketingsmedlemmernes fravær.
»Arrangørerne har valgt en form med en række indledende oplæg, hvor man – uden at overdrive – kan sige, at her er det udelukkende den meget kritiske holdning til partiets flertal og de trufne beslutninger, som er repræsenteret. Og så har man så for skams skyld inviteret mig med i panel, hvor der sidder fire andre med en anden opfattelse. Man har ikke lagt op til, at der skulle være en bred dialog på tværs af uenighederne i partiet. Men så kan man ikke blive overrasket over, at folk, som har en anden opfattelse, synes, nå, ja, det er måske ikke det, jeg skal bruge min weekend på,« siger Per Clausen.
Alle mulige positionelle, strategiske og ideologiske synspunkter er jo ligegyldige, hvis man vil et andet samfund eller bevare bare bevare resterne af velfærdssamfundet.
S og SF nedbryder systematisk i forlængelse af VKs politik velfærdssamfundet og de tilkæmpede rettigheder for lønmodtagerne.
ELs mandater er vigtige i den forstand, at folketinget er en talerstol, ikke som parti der har særlig indflydelse på den førte politik, men som italesætter af en politik der følger samme spor som i England og Tyskland.
Derudover syntes jeg, at alle dem der melder sig / eller har meldt ud af det rep. parlamentariske system, bør melde sig ind i det udenomsparlamentariske.
Ellers består al modstand jo blot at almindelig brokkeri.
Uroen i Enhedslisten er et storm i et glas vand, og særdeleshed i småtingsafdelingen.
Grundlæggende handler det blot om, hvor "røde" de vil være, og om de tør tage ”handlingsmæssigt” afstand til den nuværende regering.
Hvor end stor succes Enhedslisten har i meningsmålingerne, så er Enhedslisten med al tydelighed væsentlig mindre socialister end de nogensinde har været.
De facto er, at der behov for et parti der er markant mere socialistisk i deres ideologi end Enhedslisten.
Godt, at dette parti stadig og til evig tid vil være uden reel indflydelse.
Mangen en dumrian kan åbenbart få den tanke, at Enhedslisten skulle være mantraet, når de ikke kan få pengene til at slå til. Forget it! Partiet er i bund og grund forankret i en ideologi, som har fejlet og er kapituleret.
Det duede ikke!
O Jensen; Svjv er Ø da hverken eksplicit trotskistisk eller leninistisk. Ikke at det ville være et problem, IMO
Sådan er det at være i folketinget. EL må enten stemme for eller imod finansloven, og begge dele vil flå partiet.
Selvom jeg stemmer på EL, kunne jeg godt tænke mig et utopisk parti, et parti hvis formål ikke var at komme i folketinget, men udelukkende inspirere/true de andre partier. Så snart man er i folketinget, er man tvunget til at sætte sig ind i hegnsloven og diskutere, om skolerne må servere rå eller ristede løg for børnene.
Det, der virkelig er interessant og vigtigt, bliver der nemlig aldrig tid til.
Lad os få en omstillingsminister. Nedlæg vækstministeriet.
Ole Fjord - Jeg har spurgt flere gange om holdningen til Basisindkomst.
Intet svar, hverken ja eller nej. De blå regner den ellers for en socialistisk ide, som drejer sig om modstand mod statsvældets bureaukrati, jagten på de svageste og frigørelsen fra den herskende klasses magtvælde.
Torben Nielsen - Hvis det skulle ske at de sagde ja, er de altså tosser !
Leo Nygaard:
"... Jeg har spurgt flere gange om holdningen til Basisindkomst.
Intet svar, hverken ja eller nej. ..."
Jeg tror det er med Basisindkomst som det er med Revolution; der tales ikke derom
Men, Leo Nygaard, er EL's problem ikke, at man reelt ikke har fået nogen indflydelse overhovedet for de 12 mandater (ligesom SF ikke har fået nogen) på den måde man hidtil har spillet det parlamentariske spil? Man har vel reelt ikke fået andet end 'lov' til at sikre finansloven for en regering, der ikke engang overholder sit eget regeringsgrundlag - et grundlag der i parentes bemærket var meget langt fra det, man gik til valg på og fik EL's parlamentariske støtte til.
Det forekommer lidt absurd ,når folk/du taler om, at EL's støtte til regeringen giver EL indflydelse - på hvad? Folketingsgruppen slår selv ud med armene og siger "vi har kun 12 mandater - dem kan vi ikke flytte noget med, men alternativet er værre."
Er der ikke tale om et parlamentarisk 'powergame', som EL's folketingsgruppe (ligesom SF's) har fuldstændig fejllæst? Det er meget, meget svært at høre på Corydon og Vestager, at deres finanslovsudspil til EL bygger på andet end strategiske overvejelser om, hvordan man bedst svækker EL og styrker regeringen op til et kommende valg.
Det var sådan set min hensigt at argumentere for, at det udmærket kan være en rationel parlamentarisk handling at vælte regeringen alene af den grund at den manglende realitet bag EL's hidtidige sabelraslen tilsyneladende har ført til mindre indflydelse.
Som udenforstående er problematikken enkel. Alt hvad EL bør gøre, er at forandre tre grundlæggende punkter, uden at gå på kompromis med sine ideologiske mål.
De tre punkter er:
1. nedlæggelse af politiet
2. nedlæggelse af militær
3. revolutionens nødvendighed
For selvom EL skulle havde alternative løsninger til både politi og militær, så får partiet ALDRIG danskerne med på selve målsætningen. Danskerne vil nemlig ikke disse veje til målet. De vil ikke af med deres politi. Måske forsøge med alternative løsninger til politiet, i en periode i hvert fald. Samme for militæret. Mange danskere ser gerne militæret blive endnu mindre (dog ikke undertegnede). Men hovedparten af danskerne vil nu alligevel ikke nedlægge militæret.
Sidste punkt er Revolutionens nødvendighed. Dette punkt bør slettes. Det får intet parti danskerne med på. Ej heller Enhedslisten. Årsagen er at Revolutionens nødvendighed er omfattende antidemokratisk.
Som tusindvis af andre frustrerede vælgere, overvejer jeg at stemme på Enhedslisten. Stærke sider som demokrati som fokusfelt, organisering mod skabelse af levebrødspolitikere, stemmen for de svageste, nej til krig (Libyen EL?), fortaler for åbenhed, gør mig interesseret.
Men jeg kan ikke få mig selv til at lægge stemme til en eventuel kommende revolution. For den er jo i sig selv dybt antidemokratisk. Samme gælder for politi og militær. Her står jeg også af. I sær i de tider vi lever i.
Danskerne har til gengæld ikke noget imod at eksperimentere. Så måske de tre punkter kunne ændres til noget i retning af:
1. gennemførelse af forsøgsordninger med alternativer til politi
2. gennemførelse af forsøgsordninger med alternativer til militær
3. store socialistiske reformer
På den måde vil selve målsætningerne ikke tabes, men vejen dertil forandres og forlænges. Danskerne vil også det lange træk. Velfærdssamfundet blev skabt således.
Jeg håber at enhedslisten vil genoverveje de tre punkter som holder så mange væk fra at stemme på partiet.
S er færdige. De er allerede kørt ud på K sporet. Og ligesom De Konservative holder de håbe-fanen højt. Ingen tegn på reorganisering. SF slingrer af naturlige årsager. Partiet betaler prisen for at lære at side i regering. Men SF har masser af fremtids potentiale. Det store spørgsmål er derfor hvem S vælgerne de næste 10-15 år skal stemme på.
Forhåbentligt bliver enhedslisten en af de partier.
...For selvom EL skulle havde alternative løsninger til både politi og militær, så får partiet ALDRIG danskerne med på selve målsætningen via de nuværende veje dertil...
Basisindkomst er ikke nødvendig, hvis vi ikke har arbejdsløshed, den afskaffer vi ved at sænke arbejdstiden, eventuelt på en fleksibel måde, så nogle af de ugentlige timer kan anvendes hvis der er et reelt behov for det og ingen arbejdsløse som kan træde til.
Brian Larsen
SAP og IS er begge trotskistiske bevægelser - nej selvfølgelig er leninisme da ikke et problem for folk der mener at alternative samfund i overgangsperioder bør styres af mindretalspartier og med diktatorisk magt til en lille håndfuld kloge ledere i en centralkommitees politiburo, samt fjernelse af demokrati og retten til opposition og indespærring af alle oppotionelle. Og leninismen selv præsenterer os jo for en stor og lang liste af succesfulde alternative samfund - eller hvordan er det nu det er?
Kompromiser har aldrig været det det helt store slagnummer blandt de socialistiske grupperinger, der af frygt for glemsel og betydningsløshed dannede Enhedslisten. Men nu rører grupperingerne åbenbart på sig igen, måske tilskyndet af den store vælgertilslutning, og splittelse/afskalning truer.
Artiklen er som at vende tilbage til 70èrne.
Et parti som EL vil altid af modstandere på det reformistiske/nyliberale overdrev, der sådan set - i egen selvforståelse i alt fald - har de samme idealer, men anser disse for at være urealistiske at gennemføre, sådan som virkelighedens verden nu engang er skruet sammen, blive beskyldt for at være en flok verdensfjerne drømmere. Derfor er det vigtigt, at man har sine argumenter toptunede og i orden i alle detaljer, blandt andet via alternative troværdige (alternative og økologisk bæredygtige) makroøkonomiske modeller.
Af samme grund mener jeg det taktisk er yderst vigtigt, at man ikke misbruger den relative succes partiet har haft i form af vælgertilutning til at flippe ud i alt for meget palaverromantik. En stærk koordinerende ledelsesstruktur om end med plads til åben og kreativ debat indadtil, kan faktisk ind imellem være en god ting.
@Michael Nielsen: "Sidste punkt er Revolutionens nødvendighed. Dette punkt bør slettes. Det får intet parti danskerne med på. Ej heller Enhedslisten. Årsagen er at Revolutionens nødvendighed er omfattende antidemokratisk."
Det er en misforståelse. Det er sandt, at en revolution er antidemokratisk, hvis man ved revolution forstår, at en mindre gruppe tiltager sig magten og bestemmer over resten, men nu er det ikke den slags revolution EL (eller i det hele taget langt hoveddelen af socialister) ønsker. EL ønsker en demokratisk revolution, dvs. en revolution som har bred folkelig opbakning. Læs evt. udtalelse om dette spørgsmål fra EL's årsmøde i april: http://enhedslisten.dk/udtalelse-om-demokrati
@Brian Larsen: "SAP og IS er begge trotskistiske bevægelser - nej selvfølgelig er leninisme da ikke et problem for folk der mener at alternative samfund i overgangsperioder bør styres af mindretalspartier og med diktatorisk magt til en lille håndfuld kloge ledere i en centralkommitees politiburo, samt fjernelse af demokrati og retten til opposition og indespærring af alle oppotionelle."
Som anarkist er jeg personligt uenig med leninisterne i IS og SAP på mange punkter, men ingen af dem ønsker altså noget i den stil. Du burde sætte dig lidt ind i deres idéer, før du stiller sådan en stråmand op.
Glavind - Du beskriver meget godt skizofrenien - tvivlen - hvordan skal EL agere.
Min interesse er parlamentarismen. Var glad for den midtsøgende nye regering - det samarbejdende folkestyre istedet for den evige rød-blå magtkamp. Jeg prøver bare at se sagen fra EL` side - jeg er liberal.
Så blå som regeringen er blevet, skulle det fra EL`s synspunkt være en succes bare at trække regeringen lidt mod venstre igen. Naturligvis vil betonhovederne stå og skrige. Lad dem dog stå derude i den kolde sne.
Mon ikke deres interne debat drejer sig om dette, nøjagtig som i SF.
Ved at nævne basisindkomsten prøver jeg at se tværs gennem fløjene og finde ud af, om der skulle være noget at samles om - ganske fri af ideologierne, men med fornuft at registrere, hvad der forgår i landet og drage en konklusion derfra.
Et andet område er grøn politik. Et tredje grundskyld.
Vedsegaard - De to ting er ikke afhængige af hinanden !
Vi skal både lære at dele arbejdet meget bedre og skabe frihed for dem, der ikke er LØNmodtagere. Men lad nu det ligge. EL er emnet her.
Ø er hverken styret af SAP eller IS, eller hur?
Jeg er ikke helt sikker på hvad du disker op med, men hvis det har noget med leninisme at gøre så må du komme med en kilde. Jeg undrer mig dog over at leninisme(n) skulle komme med så konkrete forslag til strategi eller taktik
Brian Larsen
Hvad det første angår behøver du bare læse artiklen (aldrig nogen dårlig ide) det er ret tydeligt at der er der præsist nogen der mener at Ø er
De fleste trotskyister er fornuftige folk som fejlagtigt mener at deres idol var en demokrat af en slags (hvad han bestemt ikke var) Leninisme er en praksis først og fremmest. Men lenins ide om elitært parti blev i praksis til en omskivning af Marx id'e om et proletaristets diktatur (flertallets diktatur over mindretallet i en kortere periode) til i praksis at være partiets (der var ikke partier som vi forstår det i Marx levetid) og partiets ledelses diktatur over alt og alle (herunder også proletariatet selv). Herud over promoverede man den praksis at man bare skulle opløse enhver demokratisk valgt forsamlig hvor man ikke havde et flertal, Det gjorde endog ikke nogen forskel om denne forsamlig havde et solidt socialistisk flertal (ikke at det i mine øjne er legitimt at opløse en demokrtisk valgt forsamling der har borgeligt flertal) og man nedkæmpede blodigt enhver modstand mod sit regimente med uanset hvor den kom fra. Det var denne praksis der gjorde stalinismen mulig og du beviseligt ikke finde et eneste eksempel på et leninistisk inspireret styre noget sted i verden som ikke endte om et diktatur under ledelse af et enkelt partis store kloge leder/diktator og til sidst i et mimrevælde da man oftest ikke evner at foryngre partiet uden indre kup. Det er leninisme - jeg er som gammel trotskyist udmærket klar over at mine tidliger kammerater vil påstå at stalinismen skyldes et forrædderi - jeg siger at grundlaget for stalinismen skabtes af Lenin og Trotsky selv - det siger også de fleste gode historiebøger
Men leninismen skal kasserws alene på det grundlag at det er en afart og revision af Marx som beviseligt endte i en taber-ideologi - leninisme kan ikke overleve
eller det overlever kun i det omfang at detr bliver et totalitært styre over alt og alle arbejderklasssen inklusive
Valget står mellem en interessant studiekreds og deltagelse i landets folkestyre.
Vælg - Robert m. fl.
Falsk valg Leo - det er hvis der skal være sigte idet man gør og at sigtet er korrekt og ikke ender i nye fejlskud
Jørn Mortensen drømmer vådt...
Rasmus jeg er self gamme trotskyistr, selom der er fortid nu er det ikke læsning der mangler. Du har ret i at det ikke er det de står for - men - men -men - hvis man ikke erkender guruernes brøde så gælder det at - 'dem der ikke forstå historiens fejltagelser - er dømt til at gentage dem.'
Men Robert. Da må man jo også lære af den nyeste historie. De strømninger der gør oprør protesterer jo over at Ø er ved at udvikle sig som et nyt SF, og ikke kan stå på mål for en gentagelse.
Mht. sap gør nogle sig da ganske fint, og fremfører sig med elegance i el's top.
Robert, 10.29 - ?? Uddybning udbedes.
Klip fra SAPs hjemmeside
"Socialismen er en kamp for, at de demokratiske rettigheder udvides drastisk."
Torben Trotsky var ikke demokrat - så enkelt er det, Det er beviseligt hvis du studere årene op til 1921 grundigt. Det er rigtigt at SAP fundamentalt set bekender sig til demokrat og jeg tror de på flere punkter er ok de fleste af dem. Men der er grund til at være dybt skeptisk over for enhver form for leninisme. Lenin var på afveje meget tidligt, Trotsky sagde det endog selv på et tidspunkt. Denne her historie er vigtig - og det er især vigtigt at læse Lenin og Trotsky's samtidige kritikere, anakisterne, Martov, Axelrod, Luxemburg etc. Du vil se at de alle meget tidligt forudså despotiet og det bør man fundere over. Enhver der anskuer Lenin og Trotsky som helteskikkelser bør man tage med et dybt skeptisk gran salt.
Leo dette er vigtigt fordi det handler om at sætte en bom for enhverform for dogmatik og åbne op for nytænkning - derfor. Det her er venstrefløjens historie og den har meget meget dybe rødder og den trænger gevaldigt til udogmatisk storvask. Men det bør gøres på en sådan måde at ideerne ikke går tabt og barnet hældes ud med badevandet, men samtidig med en ny åbenhed og respekt for andre progressive tanker og en villighed til at indgå i debat med sådanne i en udogmatisk ånd. Der er ingen der har patent på sandheden. Historien har ikke noget definerbart absolut politisk endemål. Vi kan kun stræbe mod stadige forbedringer og forneylse der er ikke nogetb gydent æg eller nogen absolut løsning på alt, og det er netop denne absolutisme der bør gøres op med. .
Robert - er det ikke det, jeg siger 10.02 - meget kort ?
Så hvis EL kommer tilbage på det socialistiske spor, skal partiet selvfølgelig arbejde målrettet for indførelse af økonomisk demokrati. Tråden fra 1974 skal tages op igen.
Folkelig demokratisk kontrol over basis - over produktionen, altså økonomien, er helt central i den socialistiske matrice.
Det er en gammel marxistisk - og logisk indlysende sandhed, at den, der har kontrollen over produktionen (og der er vist ingen, der vil bestride, at den IKKE er på folkelige demokratiske, men på privatkapitalistiske hænder) også har kontrollen over de øvrige apparater i overbygningen: Finanssektoren, det politiske- det ideologiske, herunder de privatejede massemedier/ Nato-medier i relation til udenrigspolitikken - og det væbnede apparat.
Økonomisk demokrati er derfor en helt afgørende forudsætning for politisk demokrati.
Folkelig demokratisk kontrol over produktionsmidlerne medfører selvfølgelig også folkelig demokratisk kontrol over udenrigspolitikken. Fænomener som krigshetzende og løgnagtige politikere, akkompagneret af privatejede Nato-medier, vil være helt utænkelige under folkelig demokratisk kontrol.
En følge af- og hvis EL kommer tilbage på det socialistiske spor, er at partiet - i overstemmelse med partiets stadigt gældende ideologiske grundlag, også (hastigt) må komme tilbage på det anti-imperialistiske spor.
Det er simpelthen ikke i orden, at EL´s forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, der repræsenterer den anti-krigeriske venstrefløj, gang på gang fører sig frem med imperialistisk retorik. I såvel Libyen, som nu i Syrien for og farer han frem: "Et legitimt oprør mod en meget brutal diktator, der terroriserer civilbefolkningen."
Altså ureflekteret og ukritisk overtagelse af USA- og EU-imperialismens dæmoniseringsretorik og de højst suspekte kilder, de bygger på!
Hvorfor baserer EL og Villumsen ikke i stedet sin stillingtagen til Libyen, og nu Syrien på kritiske kilder på internettet. - Kilder, der i modsætning til de relativt højt betalte journalister på de løgnagtige medier - som regel får et beskedent vederlag, om noget, men som er drevet af - via grundig og saglig research at finde frem til hvad der rent faktisk er sket og sker, og altså er i besiddelse af en høj grad af moralsk-politisk integritet!
Kritiske, konstruktive kræfter, der udgør EL´s grundlag og bærer partiet, bør højlydt protestere over, at EL i bedste fald gentager sin tavshed fra Libyen, og at især Villumsen benytter sig af præcis den samme dæmoniserings- og propaganda-retorik, som Nato-politikerne, herunder de danske, fører i medierne. - og dermed i realiteten medvirker til at bygge en krigshetz op mod Syrien - og hvad deraf følger af yderligere ødelæggelse, blodbad og lidelser for den syriske befolkning.
I Libyen var der et FN-mandat, det er der ikke - endnu - i Syrien. Det gør en forskel.
Det er nok bedst at partiet splittes op i de dikkende lammehaler og socialisterne.
Jeg er nok ikke den eneste, der blier hjemme på vagdagen hvis ammehalere sejrer i partiet.
"ammehalere"
Er det dem, som giver hængebryster?
#Rasmus Underbjerg Pinnerup
Tak for dit svar. Teksten fra sommermødet 2013 er betryggende. Ved du om den helvis eller delvis skal erstatte afsnittet om revolution i Enhedslistens princip program?
Men bortset fra afsnittet om Revolutionens nødvendighed, så er det niveau af Ulmen der måtte være i Enhedslisten jo vigtig at få afklaret. For faktum er at S er på vej ud. Tallene fra valgene har længe tegnet den nedadgående kurve. Med lidt tilbageblik syntes statsministeren kun at havde fungeret som accelerator af denne proces. Hendes beslutning om at vort land nu skal være klar til at angribe Syrien vil muligvis accelerer processen yderligere?
Hermed vil EL og SF automatisk få mere opmærksomhed de næste et til to årtier. Perioden det vil tage S at glide helt ud af dansk politik, i mere eller mindre samme mønster som Det Konservative Folkeparti.
Damm for en situation.
Leo Nygaard
Nej det er ikke det samme. Vi der er socialister kan ikke bare lade fejl og i nogen tilfælde katastrofer i fortiden ligge urørt og gå videre som om intet var hent, for så lærer vi ikke af historien.
Uanset hvad Enhedslisten måtte stemme til finansloven, så stemmer jeg på Enhedslisten til kummunalvalget, for at få opbygget et grundlag nedefra.
Hvis Enhedslisten igen i år stemmer ja, til SRSF finansloven uden væsentlige forbedringer, på alle områder indenfor Dansk indenrigspolitik, ryger medlemskabet inden næste folketingsvalg, (udenrigspolitisk er jeg alligevel uenige med dem).
Uden EU mellemskab incl. krones garanti fra EUROEN, ville den danske økonomi ligge i ruiner. Valutaen udsat for spekulation indtil vores værdier var fjernet, Kroens værdi er kun en ilusion bygget på EUROEN.
Hvad passifismens politik angår, så kan den kun virke, hvis forsvaret nedlægges og våbenproduktionen standses, og midlerne overfores til civile produktiviteter, Det er ikke længere et spørgsmål om at gå i krig, men hvorfor, noget som hele verdens pasifister bør tænke på inden de protesterer.
.
Robert - Desværre forstår jeg ikke, at det rigtige, du siger, har noget at gøre med min indvending :
Enten deltager man i folkestyret eller man står udenfor banen som tilskuer.
En del af EL vælger det ene. En anden del vælger det andet. Partiet revner.
Kort og godt.
Leo
Ok så misforstod jeg hvad du sagde. Jeg opfattede det som om du mente at man bare kunne vende ryggen til og ikke gøre op med fortidens ofte forbryderiske fejltagelser - og det mener jeg ikke venstrefløjen hverken kan eller bør. Så hellere Bent Jensens idioti, som der jo desværre er en god portion sandhedi. Nej det er tværtidmod vigtigt at man er selvkritisk reflektere over årsagerne til at så mange valgte at putte blår i øjnene og marchere i takt og kolonner som lemminger efter ikongjorte dogmatiske despotiske skillelser og vanvittige diktaturer. Gør man ikke det kommer man ikke videre og man finder ogf etablere aldrig kontakten til den brede folkelige bevægelse for forandring som stadig lever.
Man kan undre sig over at EL skal stå skoleret for deres idelogi, men de liberale partier skal ikke. de vil reformere sig til et bruger og forsikringsbetalt samfund med et minnimal fællesskab. DF har slet ikke noget at forklare, da de ikke har noget mål osv. Hvorfor interessere det ikke pressen, at sammenligne det med R S SF der vil et skatte finansieret fællesskab
Der er ikke nogen sammenklumpning på midten, ud over spin? hvor er pressen med den oplysning!
Man kan også undre sig over, at fem københavnske afdelinger bruger så meget energi på en konference under overskriften "Hvor skal Enhedslisten hen ?", når stort set alle andre afdelinger i landet, bruger energien i øjeblikket på det kommende kommunevalg, for at få opbygget et grundlag nedefra.
Man kan også undre sig over, at gruppen af "Internationale Socialister" i øjeblikket er så fraværende i Enhedslistens kamp mod den danske regerings krigsparathed.
Til gengæld undrer det mig ikke, at medierne tager denne konference til sig med kyshånd.!
For at skære det ud i pap, så består EL's hovedudfordring i at være gode til at kommunikere. Det gælder om at overbevise de, der ikke i forvejen er "frelste" og næsten uanset hvad stemmer på EL som det eneste nogenlunde hæderlige parti, der er at stemme på. Det kan man gøre ved at fremstå som et parti, der:
1. har hjertet på det rette sted
2. har de ideer, der skal til for at skabe flest muligt tilfredse borgere
3. kan påvise at disse ideer både er realistiske og klart overlegne i forhold til det, de andre partier prøver at sælge til befolkningen
Personligt tror jeg, det kunne være en udmærket taktisk idé med fynd og klem at koncentrere sig om et enkelt fokuspunkt i første omgang, nemlig - som flere i dette forum fornuftigvis har peget på - at afskaffe ledighedscirkus'et via en nedsættelse af den almindelige arbejstid.
Engagement, diskussion og forsøg på medlemsindflydelse, har da intet med ”uro” at gøre – fænomenet hedder ”demokrati”…
Holger Madsen - Når nu op mod 200 medlemmer af Enhedslisten heraf flere kommunale spidskandidater mødes for at diskutere Enhedslistens fremtid er det et sundhedstegn. Så du skal ikke være bange - Det er gode Enhedslistekræfter med bred politisk erfaring helt fra Enhedslistens fødsel til nyere medlemmer der mødes. IS-spøgelser eller anden dæmonisering - er et tegn på deperation ogmangel på argumentation.
Kommunalpolitik er tæt knyttet til landspolitik - kernevelfærden fastlægges af de rammer som udstikkes i Økonomiaftalen og ved Finanslovene. Her har Enhedslistens indirekte medvirken til kommunal nedskæring rejst megen kritik. Og det rejser en hel række spørgsmål, bla:
Har Enhedslisten haft den rigtige strategi i forhold til regeringen ?
Skal vi se os selv i et nyt lys - ikke som Lillebror i fht Socialdemokraterne ?
Hvordan opbygger og styrker vi vores parti ?
Hvordan udvikler og styrker vi vores demokrati?
Som debattør på mødet vil jeg istedet opfordre dig til at komme og deltage, kommunevalgkamp har vi stadig 2 måneder tilbage til at føre. 200 engagerede Enhedslistemedlemmer der mødes og debatterer giver ekstra dynamik og energi også til Kommunevalg kampen - Det er svært at bevare Pessimismen, Holger.
"Enhedslisten bør lade regeringen sejle sin egen sø og klare skærerne med finansloven selv, siger Niels Frølich."
Så sandt, så sandt.
Ingen tvivl om at Ø mister sit momentum når de fortsat siger én ting, men gør noget andet.
Hvis jeg er så gal i skralden, at jeg bruger udtrykket 'pisse på', så skal der virkelig meget til før jeg bliver god igen. Ikke en gang en buket blomster og en undskyldning kan gøre det.
@ Bjarne Thyregod
Når op til 600 aktive og afdelingsvalgte medlemmer af Enhedslisten, på Årsmødet mødes for at diskutere og vedtage Enhedslistens fremtid og strategi frem til næste Årsmøde, så er det et sundhedstegn.
Når nu op mod 200 medlemmer af Enhedslisten, heraf flere kommunale spidskandidater, mødes kun fire måneder efter det besluttende Årsmøde, for at diskutere Enhedslistens fremtid, så er det et tegn på .....???.
Du opfordrer mig til at komme til jeres møde, - jeg kommer ikke, men jeg kommer til Årsmødet om otte måneder, hvor vi igen skal diskutere Enhedslistens fremtid og strategi.
Du mener jeg er pessimist, - det er jeg absolut ikke. Her i kommunen hvor jeg bor, er vi blevet dobbelt så mange medlemmer i løbet af det sidste år, og nu prøver vi for første gang at få en plads i byrådet, - både for at holde det i ørerne, men også for at komme med en masse forslag til at gøre Frederikssund Kommune rødere og grønnere. Valgkampen er jo igang, folk her i kommunen kan afgive deres stemme nu på bibliotekerne.
Men ha' et godt møde, og kom aktiv tilbage og hjælpe med i kampen, - der er mere end rigeligt at tage fat på i øjeblikket.
Holger Madsen - tja hvis man ikke har overskud til at deltage i flere møder - så skal man prioritere sine ressourcer. Vi er så heldigvis nogen der har kræfter til flere ting.
Hvis du ser møder i Enhedslisten som problematiske - har du måske ikke forstået Enhedslistens politiske DNA.
Vi diskuterer gerne og længe med hinanden. Vi er en bredt sammensat liste af folk med mange politiske traditioner og mange forskellige organisatoriske og græsrodserfaringer.
Når vi mødes og diskuterer partiets udvikling på konferencen er det i en hel anden kontekst og med helt andre muligheder end Årsmødet - som er en meget formel ting.
På konferencen er det diskussionen oven på oplæg fra en anden gruppe personer end de der normalt er toneangivende på årsmødet.
Det er diskussionen mellem deltagerne i de nedsatte workshops der er kernen i Konferencen og ja det er med en kritisk tilgang til den hidtidige analyse og strategi i partiet - med kritik og selvkritik er jo også selve hjerteblodet i vores selvforståelse.
Og jeg skal love at alle vi som opstiller og er aktive i kommunevalgskampen, i partiets udvalg og netværk, lokalafdelinger og centralt organisatorisk arbejde vil fortsætte det arbejde som flere af os har gjort de seneste mere end 20 år.
Bjarne Thyregod - du har ret, det er et prioriterings spørgsmål, hvor man lægger sin politiske energi. Jeg ser ikke møder i Enhedslisten som problematiske og jeg har forstået Enhedslistens politiske DNA, - længe førend partiet blev dannet.
Men lad os stoppe denne lille diskussion her, om hvor energien skal lægges. Jeg skal ned og stemme til kommunevalget på det lokale bibliotek nu, og så ellers prøve at forsøge, at få alle dem, der har opgivet at stemme, - til at prøve én gang til.
Vores lille nation, er i mine øjne på vej i en fascistisk retning, - krigsparatheden sammen med USA, - og så prioriterer jeg ikke interne partifrustrationer så højt.!
Sider