Læsetid: 4 min.

Vækstfonden har svært ved at komme af med penge

Selv om Vækstfonden har et mål om at låne penge ud til 210 virksomheder i 2013, er det kun blevet til 40. Det er for dyrt at låne penge, og det kan koste dansk vækst, lyder kritikken fra Dansk Industri
25. september 2013

Vækstfonden – den statslige investeringsfond, der yder lån til virksomheder – har meget travlt, hvis den skal nå sit eget mål om at låne penge til 210 virksomheder i 2013. Indtil nu er det kun blevet til lån til 40.

»Det er rimelig langt fra målet. Det ærgerlige er, at vi ved, at efterspørgslen og behovet er derude. Det betyder, at der er nogle virksomheder, som har nogle vækstplaner, de ikke kan få i gang,« siger Sidsel Dyrholm Holst, der er chef for afdelingen for mindre og mellemstore virksomheder i Dansk Industri.

»Nogle af de virksomheder, vi snakker med, oplever, at Vækstfonden stiller stort set de samme krav, som banken gør. Og det er nogle relativt dyre lån. Så selv med et godt projekt tør de ikke binde an med det. Det kræver alt for stor en forrentning,« siger hun.

Formand for FTF Bente Sorgenfrey vurderer, at mange virksomhedsejere ikke kender til muligheden for at låne hos Vækstfonden, mens andre tøver over for den relativt høje lånepris.

»Der ligger en god portion penge, som gerne skulle komme ud at spille. En del af forklaringen er nok, at der ikke er nok, der har kendskab til fonden,« mener Bente Sorgenfrey. Mange af hendes medlemmer bliver netop ansat i de virksomheder, Vækstfonden målretter sine udlån til. For at udbrede kendskabet annoncerer Vækstfonden bl.a. på TV 2 News.

Nye typer lån

Cheføkonom i Håndværksrådet Jacob Thiel er enig i, at Vækstfondens lån kan virke dyre, men det skyldes, at fonden ikke må underbyde bankerne, fortæller han.

»Det er jo ikke sådan, at virksomhederne får det her gratis. Vækstfonden må jo ikke konkurrere med bankerne, så det koster virkelig noget at få de her produkter,« siger Jacob Thiel.

Når det handler om små og mellemstore virksomheder, er Jacob Thiel ikke i tvivl om, at Danmark stadig befinder sig i en lånekrise.

»Bankerne er mindre risikovillige, og det er simpelthen nødvendigt med de her alternative finansieringsformer fra statslige lånefonde,« vurderer Jacob Thiel.

For at imødekomme kreditklemmen vedtog regeringen med støtte fra DF, V og K en kreditpakke, der ved årsskiftet gav Vækstfonden mulighed for at tilbyde nye former for lån: De såkaldte vækstlån og ansvarlige lån giver fonden mulighed for at yde kontante lån til virksomheder, hvor vækstfonden tidligere hovedsagelig har kautioneret for virksomhedernes banklån.

Men de nye lån er altså ikke gået som varmt brød. Jacob Thiel kalder det »startvanskeligheder«.

»Når man introducerer en ny produktpalet, tager det tid at komme i gang. Men vi er nødt til at komme op i et højere gear. Det er der ingen tvivl om,« siger Jacob Thiel.

Tre millioner, tak

Jacob Himmelstrup, der er administrerende direktør for 36 ansatte i firmaet Linimatic, der støber zink-dele til alt fra dørhåndtag til biler til ben til reoler, overvejer selv at låne penge i Vækstfonden. Han vil gerne investere i produktionsudstyr og en ny medarbejder.

»Vi går benhårdt efter at vækste virksomheden. Vi har en fornuftig egenkapital, men vi forstærker den ikke, for vi investerer alle de penge, vi tjener. Derfor falder vores soliditet (egenkapital i forhold til samlet kapital, red.),« siger Jacob Himmelstrup, er også er formand for DI’s udvalg for mindre og mellemstore virksomheder.

»Når jeg tager til Tyskland i morgen, og en ny kunde vil binde en million i varelager og opstartsprojekter hos mig, kan jeg ikke sige ja, fordi min soliditet er for dårlig,« fortæller han. Derfor vil han gerne have et vækstlån fra Vækstfonden på tre millioner kroner. Vækstfonden oplyser, at prisen på et vækstlån typisk ligger på 13-14 pct. om året.

Jacob Himmelstrup synes, det »meget dyrt«.

– Men kan du ikke godt forstå, at de, der låner penge ud, er nødt til at være mindre risikovillige, end de var før krisen. Dårlig vurdering af risici var jo en af årsagerne til krisen?

»Jo, men det, der gik galt ved krisen, handlede jo ikke om, at de små og mellemstore virksomheder, ikke havde styr på deres ting. Det var ejendomsspekulanter og gearing i et helt andet luftlag. Vi (små og mellemstore virksomheder, red.) kan skabe så mange arbejdspladser, at du tror, at det løgn. Alle dem, der er tabt, og flere til, hvis vi fik kapitalgrundlaget i orden og fik lov til at gå ud og gøre det, vi er rigtig gode til, i stedet for at sidde og vende regnskaber hele tiden,« mener Jacob Himmelstrup.

Vækstfonden afviser kritikken

Direktør i Vækstfonden Christian Motzfeldt afviser fuldstændig, at priserne på fondes lån er for høje.

»Man er nødt til at erkende derude, at risiko koster. Sådan har det ikke været tidligere, men sådan vil det blive fremover,« siger Christian Motzfeldt.

»Vi har sat nogle priser, der er fuldstændig markedskonforme, og som flugter med risikoen. Det, staten gør, er at gøre det muligt for virksomhederne at låne penge, ikke at underbyder de private. Jeg synes ikke, at staten skal presse private långivere på prisen,« siger han.

Christian Motzfeldt erkender, at der har været en » indsatsforsinkelse« på de nye låneprodukter, men regner med, at det vil ændre sig i løbet af det næste halve år.

»Jeg ved godt, at det kan se ud, som om vi er bagefter, men det går sådan set nogenlunde. Andet halvår bliver en væsentlig opgang i forhold til første halvår, og foråret 2014 bliver en væsentlig opgang i forhold til efteråret 2013. Vi er i meget hastig vækst og får stadig flere sager ind for hver dag, der går,« siger Christian Motzfeldt, der fortæller, at første halvdel af september har budt på rekordmange henvendelser til Vækstfonden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bankernes temmelige høje renter afspejler primært, at de skal tjenes penge til sine aktionærer og at de også er blevet tvunget til at konsolidere sig. Ingen af disse forhold gør sig gældende for Statens Vækstfond, så at påstå at vækstpriserne er fuldstændig markedskonforme og flugter med risikoen, giver først meninghvis der modregnes for overskud og opsparing i renteprisen

"Det, staten gør, er at gøre det muligt for virksomhederne, at låne penge. Jeg synes ikke at staten skal presse långiver på prisen, siger Christian Mot/feldt"

Hvorvidt virksomheder kan lånes penge af Vækstfonden til en lavere rente end hos på det private markede er en politisk/ konkret vurdering, som vel ikke tilkommer vækstfonden direktør at "synes"

"Vi har sat nogle priser som er fuldstændigt markeddskonforme, og som flugter med risikoen

En anden forklaring kunne også være, at der er så meget papirnusseri forbundet med det, så virksomhederne hellere vil lade helt være med at producere end at skulle igennem endnu en papirmølle.