Læsetid: 3 min.

Virksomheder bør tvinges til at afsløre egen skattespekulation

Hvis man vil bekæmpe skattespekulation, skal globale virksomheder tvinges til at afrapportere indtjening og skattebetalinger i alle de lande, de opererer i, mener ngo, ekspert og europaparlamentariker
Apple nyder godt af opmærksomheden, når koncernen lancerer en ny iPhone. Men når det gælder skattebetaling af overskuddet på ca. 40 mia. dollar, nyder Apple godt af ikke at skulle afrapportere land for land.

Justin Sullivan

26. september 2013

Der skal være større åbenhed omkring de virksomheder, der flytter deres indtjening mellem lande for at blive beskattet så lempeligt som mulig. Det mener udviklingsorganisationen IBIS, som samtidig peger på, at løsningen ligger lige for.

Organisationen bakkes op af en ekspert og MEP Dan Jørgensen (S).

EU er i øjeblikket ved at revidere det såkaldte CSR-direktiv, og i den forbindelse diskuterer man at indføre land for land-rapportering. Og det burde Danmark sætte sig i spidsen for at få gennemført, mener IBIS. »Det er det mest tilgængelige og måske det allervigtigste instrument til at skabe gennemsigtighed,« siger Lars Koch, der er politik- og kampagnechef i udviklingsorganisationen IBIS.

Land for land-rapportering betyder, at selskaber frem for blot at opgøre deres indtjening på samlet selskabsniveau skal offentliggøre en opgørelse, der er langt mere detaljeret. Det betyder, at selskaberne frem over skal oplyse blandt andet indtjening, skattebetaling og antal ansatte i alle lande, de opererer i, i stedet for blot at lave én opgørelse på tværs af lande.

»En koncern som Apple, verdens mest lukrative forretning, havde et overskud på omkring 40 mia. dollar sidste år. Det aflægger de som koncernregnskab. Hvor overskuddet er placeret henne i deres koncern, er ikke til at finde ud af. Og de ender med kun at betale tre-fire procent i selskabsskat af deres overskud, fordi de flytter det rundt inden for koncernen for at reducere den samlede skattebetaling. Det er det, en ’land for land’-rapportering vil tvinge frem i lyset,« siger Lars Koch.

Han forklarer, at EU hvert år mister skatteindtægter for 7.500 mia. kr. på grund af selskabers skatteunddragelse, mens udviklingslandene tilsvarende taber 900 mia. kr. hvert år – mere end den samlede globale udviklingsbistand. Og det er derfor, IBIS har engageret sig i forslaget om ’land for land’-rapportering.

Voksende tilslutning

Jan Pedersen, professor og skatteekspert ved juridisk fakultet på Aarhus Universitet kalder ’land for land’-rapportering en effektiv måde at bekæmpe skattespekulation.

»Hvis man pålægger selskaberne en forpligtelse til at oplyse det, har man et meget bedre grundlag for at kontrollere,« siger han. »Det er noget som ngo’erne har råbt op om i flere år.«

Jan Pedersen forklarer, at flere og flere internationale organisationer, herunder EU-Kommissionen og OECD, nu også bakker op om forslaget.

»Der er en stigende tilslutning til, at det er en god idé.«

I går skrev Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Nationalbanken, at der er gemt danske formuer i skattelylande for 275 mia. kr.

Nationalbanken oplyser til Information, at tallet alene dækker over, at danskere ejer værdier for 275 mia. kr. i lande med lav skat, men fastslår, at man ikke kan konkludere noget om, hvor stor del af beløbet – hvis noget overhovedet – der måtte dække over skattespekulation.

Også Jan Pedersen fastslår, at man ikke kan sige noget om skattespekulation på baggrund af opgørelsen fra Nationalbanken. I stedet vil ’land for land’-rapportering kunne give et langt mere klart billede af, i hvilken udstrækning virksomheder spekulerer i at betale lavest mulig skat. Der er allerede indført ’land for land’-rapportering for olie- og banksektoren. Det er den praksis, man nu overvejer at udvide til at gælde alle sektorer.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) kaldte i foråret, da EU satte bekæmpelse af skattely øverst på dagsordenen, til at kamp mod skattespekulanterne.

»Verdens skattespekulanter har i efterhånden mange år i al diskretion unddraget sig at betale skat ved at foretage transaktioner mellem skattepligtige lande og skattely,« indledte skatteminister Holger K. Nielsen den 18. april i år en kronik i Information.

Dan Jørgensen bakker op

Revisionen af EU’s CSR-direktiv hører under erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S). Det er således Sass Larsen, der fra dansk side skal presse på, hvis ’land for land’-rapporteringen skal blive til EU-lovgivning.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra erhvervs- og vækstministeren.

Fra Bruxelles lyder der klar opbakning til forslaget fra Socialdemokraternes Europa-Parlaments medlem Dan Jørgensen.

»’Land for land’-rapportering er et vigtigt skridt i kampen mod skattely. Det vil kaste lys over virksomhedernes aktiviteter og skabe den gennemsigtighed, vi har brug for, hvis aggressiv skatteplanlægning skal bekæmpes,« forklarer han.

»Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at almindelige borgere pligtopfyldende betaler deres skat, mens store virksomheder kan slippe udenom.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Falkesgaard
  • Michael Sørensen
  • Kalle Nielsen
  • Anders Feder
  • Philip B. Johnsen
Jens Falkesgaard, Michael Sørensen, Kalle Nielsen, Anders Feder og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

De fleste såkaldte skattespekulanter er ikke skattesnydere , men følger blot reglerne på en for dem optimal måde.

Så det er op til parlamenterne i de forskellige lande at gribe ind med passende reguleringer i et internationalt samarbejde.

Ingen er GENERELT imod fair beskatning på et regelret grundlag - så der er ingen politiske omkostninger for EU-politikere ved at gå i gang.

Problemet ligger i, at nogen lande uden for EU tjener fedt på skattetænkning, og at de derfor ikke er sindet ændre status quo.

Den nationale danske interesse er, at så megen skat som muligt betales i Danmark - og ikke i udlandet ( - og det kan godt give gnidninger i forhold til andre landes modstående interesser).

"Problemet ligger i, at nogen lande uden for EU tjener fedt på skattetænkning, og at de derfor ikke er sindet ændre status quo."

De må sanktioneres så, indtil de bløder op. Indefrysning af midler, ophør af NATO medlemskab m.m.- bare se at få losset til pandoras boks.

Kristoffer Larsen

Noget underlig tilgang. SKAT og deres kollegaer i de andre EU lande ved udemærket godt hvordan Google og Apple reducerer eller helt undgår skat i EU, så hvornår griber EU ind?

Som det er nu, betaler de nationale virksomheder som den lokale kaffeforretning for meget i skat, mens Starbucks i UK slipper. På samme måde, har EU og USA i årevis forsøgt, at få Schweiz til, at ændre deres lempelige beskatning af holdingselskaber med udenlandsk indkomst.

Michael Borregaard

Holger K. Nielsen siger, at verdens skattespekulanter har i efterhånden mange år i al diskretion unddraget sig at betale skat ved at foretage transaktioner mellem skattepligtige lande og skattely. Er der noget det ikke har, så er det, at det er sket i al diskretion. Det har foregået for åbent tæppe. Præcis som også den sorte onsdag 16. September 1992 foregik for åbent tæppe, her var der dog tale om valutaspekulation, hvor det skønnes, at George Soros’ tjente 1,1 milliarder dollars gennem massivt salg af det engelske pund. Det var ellers dette, som James Tobin, modtog Nobelprisen for i 1981, advarslen mod følgerne af kortsigtet valutaspekulation. Nåh ja, sådan, går historien jo sin gang.

En iagttager kommenterede engang endvidere - før Holger K. Nielsen udtalelse og George Soros’ valutaspekulation - spekulationens væsen på følgende måde: Skatteministeren har gavmildt forsynet de meget rige med nye og lukrative muligheder for skatteunddragelse. Tankegangen er, at kapitalen vil trives og foretagsomhed og nytænkning blomstre til gavn for os alle. Men realiteterne er mere dystre og jordbundne. Kun skatteunddragerne høster belønningen, hvilket vil sige, at de meget rige kun bliver endnu rigere - ikke mere produktive.

Sådan skrev Gordon Brown i 1987.

Kort fortalt, er der noget skattes såvel som valutaspekulationen ikke har, så er det, at den har foregået i al diskretion.

Philip B. Johnsen

Der er ofte en vanskelig start, på løsning på store vigtig opgaver, der bør tilfalde ros til dem, der tager det første skridt.

Det er extravagant, hvilket fortjener respect, at gå op i mod mafia mfl.

Michael Borregaard

Og i øvrigt - som tillæg til mit første indlæg - så belærte økonomer som J.M. Keynes og J.K. Galbraith os om to ting. Afskaffer vi markedet, bliver resultatet sult og knaphed. Men afskaffer vi de demokratiske kontrolmekanismer, får vi et system, med uudholdelige grader af forurening og ulighed, der æder sig selv op inden fra, og til sidst bryder sammen. Siden slut 70erne har man dog forsøgt at bilde os ind, at dette er forældet vraggods.

Angrebene, at der er tale om forældet vraggods, er mange og af forskellig karakter. Historien viser dog mest af alt, at folket i sin helhed, har tabt fordelingskampen. Den blotte overfladeiagttagelse fungerer i virkeligheden som en afsporing af analysen bort fra specifikke, kapitalistiske grundstrukturer i økonomien og disses konsekvenser for klassernes organisering og dermed specielt de svageste, men også middelklassens forhold til staten. Se det er denne spekulation man skal komme til livs.

Det britiske skatteministerium beregnede som eksempel lige før finanskrisen ramte i 2008, at skatteunddragelse og kapitalflugt kostede statskassen et årligt beløb på 41 mia. pund. Selv hvis hver eneste invalidepensionist var svindler og hver eneste flygtning en nasser, ville de stadig snyde statskassen for mindre, end de superrige aktuelt gør, hed det sig.

Og hvis de superrige betalte deres skat, som alle andre er forpligtet til, kunne man hæve folkepensionen med 50 procent eller tredoble bevillingerne til uddannelsessektoren. Hed det sig yderligere som sammenligning.

Konkurrencekampen i cirkulationssfæren er på jævnt dansk afhængig af meget mere end Holger K. Nielsens’ udtale om, at skattespekulation, er sket i al diskretion. For hvis dette er hans suveræne erfaringskilde, har en anden bevidsthedsforestilling trange kår. Der er behov for at flere, ligesom Theodor Roosevelt, der kaldte rigmandsvældet for det mest snavsede af alle aristokrater og angreb de reaktionære i forretningslivet, der krævede immunitet imod politiks kontrol.

At man tager tråden op fra Franklin D. Roosevelt, der angreb ’de samvittighedsløse pengehandlere’ og lagde grundstenen til en international retsorden efter 1929. Eller som den britiske koloniminister, Joseph Chamberlain, sagde til en forsamling af sit lands finansielle elite i 1904: I er ganske vist verdens Clearinghouse, men er helt uden bekymring for nogle af jeres høje positioners varighed?… Bankvirksomhed skaber ikke vor velstand, men er skabt af den. Den er ikke årsagen til vor velstand, men det er en konsekvens af vor velstand.

At sige, som Holger K. Nielsen gør det siger, at skattespekulationen er sket i al diskretion, er en underdrivelse af rang…!

Thorbjørn Thiesen, Kalle Nielsen, Janus Agerbo, Elisabeth Andersen, Kim Houmøller, Lars B. Jensen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Robert Kroll:
”De fleste såkaldte skattespekulanter er ikke skattesnydere , men følger blot reglerne på en for dem optimal måde.”

Ifølge John Christensen, director Tax Justice Network, er en del af den trafik, der foregår mellem banker i skattelylande og såkaldte respektable banker i The City of London, direkte kriminel, herunder hvidvaskning af sorte penge. Megen aktivitet er også fuldt legal - det handler især om at sløre, hvor og hvordan virksomheder reelt henter deres overskud. John Christensen har insider-erfaring fra mange års fra arbejde indenfor sektoren.

DR2 sendte d. 24.9. en yderst interessant fransk dokumentar, Londons Finanscentrum, om netop dette problem. Det fremgik bl.a., at halvdelen af skattely-øerne er forbundet med banker i Londons City, som siden middelalderen nyder nogle utrolige privilegier, der reelt gør denne bydel til en stat i staten.

John Christensen, som trods sit danskklingende navn er brite, kan ses her: http://www.france24.com/en/20130523-interview-john-christensen-tax-justi...
og her link til Tax Jusitce Networks norske hjemmeside: http://taxjustice.no/

Er der nogen der er i tvivl om at Nestle skal boycuttes. Vi havde et godt dansk firma , ved navn ' Hjem is' som betalte skat hver år, så blev det overtaget af Nestle og så faldt det skattepligtige overskud sjovt nok til nul kroner. Når man så samtidig ved at Nestle bruger børne arbejdere og står bag drab på fagforeningsledere, hvordan kan man så, med god samvittighed, bruge nogen af deres produkter.

Transfeer pricing for dummies!

Michael Sørensen, Thorbjørn Thiesen, Rune Petersen, Ole Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Lars
Væsentlig pointe - at nogle firmaer bør vi støtte via vores forbrug og andre bør vi ikke.

Personligt mangler jeg anbefalingslister eller lignende at støtte mig til i hverdagen. Det kunne afgjort være en opgave for bloggere og netværk at begynde at lave "top tre" eller lign. lister i alle virksomhedstyper. Det er logisk for mig, at det er bedre at handle i Coop (medlemsstyret kooperativ) end i Aldi, Bilka, Lidl, Netto etc. - men hvor meget bliver det formidlet og spredt, hvilke virksomheder, der har den bedste overskudsdisponering, den mest lige løn, etc.
Hvis nogen ved, hvor jeg kan finde mere information om den slag, så sig gerne til.

Har venstrefløjen overhovedet en form for løbende analyse og formidling af hvilke virksomheder der bidrager til omstilling?

"EU er i øjeblikket ved at revidere det såkaldte CSR-direktiv, og i den forbindelse diskuterer man at indføre land for land-rapportering"

Fint nok - men måske EU skulle begynde at feje for egen dør først. Grundet deres eget rod og korruption - har EU's egen regnskaber og budgetter IKKE i 18 år kunne få en revisorpåtegning. Der er simpelthen ikke et revisorfirma, der kan godkende EU's egen regnskaber.

Se bare her:
http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE5999270/hvem-kan-vi-snart-sto...

Det amerikanske aktiemarked ville styrtbløde, hvis de største virksomheder derovre nu skulle svare korrekt skat. Og det ville smitte af på det globale marked alt andet lige. Så hvis man kombinerede krav om total gennemsigtighed med en EU-harmoniseret skatteprocent på 15%, og man samtidig sænkede satsen på de 35% i USA, så ville man måske kunne lave en bedre handel med virksomhederne og markedet. De amerikanske virksomheders skatteplanlægning har optimeret afkastet så meget, at det vil være et voldsomt chok at omstille sig uden man får noget igen. Samtidig ville det blive en fordel for de firmaer, der altid har orden i tingene, at de også sparede selskabsskat.

Hvis vi bare som almindelige mennesker kunne komme til at overskue
hvad de enkelte virksomheder herhjemme tjener og investerer.
Alle som har mere end 5 ansatte burde i min optik lægge alt på bordet lige fra ejerskab og henlæggelser til almindelig aflønning fra arbejder til direktør.

Ikke alle ville interessere sig for det ,men måske det ville betyde en større forståelse for sammenhænge og selvfølgelig skubbe lidt til misundelse og forargelse.
Men det virker nu absurd at nogen i denne verden skal knokle for ingenting for at andre kan leve et liv i sus og dus med rådighedsbeløb som er svimlende.
Sjovt vi accepterer tilsyneladende at skuespillere,fodboldspillere og musikere svælger i luksus,men vi har svært ved at erhvervs-og aktiespekulanter gør det.

Philip B. Johnsen

Kampen mod skattespekulanter, marioteten af internationale firmaer, hele den danske finanssektor, samt den internationale, der systematisk unddrager sig, at betale skat ved, at foretage transaktioner mellem skattepligtige lande og skattely, hvilket samtidig er den samlede internationale kamp mod organiseret kriminalitet.

Man kan lige så godt kalde en spade for en spade, det virkelige spørgsmål er, om der er nok hæderligere politikere, også i Danmark, der har viljen til forandring, mere end det er et spørgsmål om danske og EU politikkere har kunnen til, at løfte opgaven, mangel på kunnen, er den i verden mest almindelige undskyldning for, at vende det blinde øje til international kriminalitet.

Danskere er muligvis ikke den mest naturlige fortalere for retfærdighed og bekæmpelse af international kriminalitet, hvis jeg skal være helt oprigtig, danskere er verdens lykkeligste folk, det er andre langt væk fra Danmark, der betaler den høje pris for organiseret kriminalitet, Grækenland, Italien og Portugal kan nævnes som de store skatteunddragelse lande, men hvis der er nok der har empati for ofrene, og ikke kun tænker på egen portefølje, så er det en nobel kamp, for frihed, lighed og retfærdighed.

Hvis ikke denne kamp mod international kriminalitet tages, er det en sikker vej til udnyttelse, for Danmark, at deltage yderligere i samarbejdet i EU, Danmark bør forlade den synkende skude EU.

Ingen hæderlig revisor i verden kan godkende EU regnskab, der er gennem syret af international kriminalitet.

Link: http://jyllands-posten.dk/opinion/breve/ECE5999270/hvem-kan-vi-snart-sto...

Personlig forventer jeg ikke opbakning, blandt danske politikkere, af den lige så gamle klassiske årsag, nepotisme, men jeg bliver glad, hvis jeg bliver overrasket.

Link: http://www.dailymotion.com/video/x105f91_the-interview-john-christensen-...

Benjamin 10:35
"Det amerikanske aktiemarked ville styrtbløde, hvis de største virksomheder derovre nu skulle svare korrekt skat. Og det ville smitte af på det globale marked alt andet lige. Så hvis man kombinerede krav om total gennemsigtighed med en EU-harmoniseret skatteprocent på 15%, og man samtidig sænkede satsen på de 35% i USA, så ville man måske kunne lave en bedre handel med virksomhederne og markedet."

- Der er ikke tale om, at man skal "lave en bedre handel" med virksomheder eller 'marked' (hvad du så end mener med det sidste). Virksomheder skal betale minimum den skatteprocent, som der lovgives at de skal - punktum.

- Aktiemarkedet vil såmænd ikke styrtbløde så voldsomt, hvis man kombinerer det med en skat på, eller stram regulering af, finansiel spekulation, for så vil investeringspengene finde tilbage til realøkonomien.

Philip B. Johnsen

Robert Kroll kommer med den ærlige udlægning, som det danske folkestyre, hviler samvittigheden på, for at gøre mindst muligt, men hvis konsekvensen af et fuldt EU medlemskab, er en dansk finanssektor styret og kontrolleret af ECB, hvilket en konservativ leder ved, er noget helt andet end penge i banken i dag, hvem ved nepotisme er en forunderlig størrelse, kan det betale sig med The City uden for samarbejdet?

Problematikken er velkendt, men det er naivt, at tro på en international aftale. Hvis man vil have USA, en række andre store industrilande og skattely-lande til, at have en mindre lukrativ forretning på, at agere skattely for selskaber, så er der kun et hurtigt middel.

Afskaf selskabsskat i Danmark og opkræv skatten af udbetalt udbytte og skattegevinster.

Se i øvrigt min kommentar i Information om emnet den 19. august:

http://www.information.dk/469388

Der er jo en grund til at der er stor modstand i erhvervslivet mod en omsætningsafgift på finaniel handel (omsætning) - og det er fordi omsætningsbeskatning virker...

Omsætningsbeskatning er, så vidt jeg kan bedømme, svær at snyde med og kan ikke flyttes ud af landet.

Den eneste måde virksomhedern kan undgå en omsætningsbeskatning, det er ved at snyde med omsætningsopgørelsen, og det må man så modvirke med kontrol og omsætningsbaserede bøder, fx månedlig indbetaling og øjeblikkelig konkursbegæring ved manglende indbetaling.

Gift for erhvervslivet vil der blive råbt - og ja, det vil være gift for den usunde del af erhvervslivet...