Læsetid: 4 min.

Advokat: ’Jeg har den ære at give møde for Saladin’

’Min klient har været udsat for et veritabelt korstog initieret af Anders Fogh og med professor Bent Jensen som Jerusalems storvesir,’ sagde advokat Henrik Holm-Nielsen, der afsluttede injuriesagen med sin procedure
Anklageren har set for mange agentfilm, lød det i proceduren fra journalist Jørgen Dragsdahls forsvarer i går. Der falder dom i injuriesagen mellem ham og professor Bent Jensen den 25. oktober.

Per Folkver

11. oktober 2013

Jeg vil rejse en skamstøtte for professor Bent Jensen,« deklamerede advokat Henrik Holm-Nielsen, da han i går på vegne af sin klient, den tidligere Information-journalist Jørgen Dragsdahl, påbegyndte sin procedure i Østre Landsret.

Holm-Nielsen omtalte, hvordan Jensen allerede i 2002 i et brev til Bertel Haarder (V) havde opfordret til, at en to-tre historikere fik lejlighed til »at kaste lys over de enkeltpersoner, der gik fjendens ærinde under Den Kolde Krig«.

Sådan lød ifølge Holm-Nielsen optakten på det »korstog«, som Jensen som »Jerusalems storvesir« siden har ført mod Dragsdahl, som advokaten sammenlignede med hærføreren Saladin, som indtog den hellige stad i året 1187.

Det skete med ordene: »Jeg har den ære at give møde for Saladin.« Et par år efter Jensens brev til Haarder afsatte VK-regeringen og Dansk Folkeparti 10 millioner til Center for Koldkrigsforskning, hvor Jensen fra februar 2007 blev centerleder. Knap en måned forinden havde historieprofessoren offentliggjort den artikel i Jyllands-Posten, der er baggrunden for injuriesagen, fordi den tidligere Information-journalist ifølge Jensens artikel var beskrevet som KGB-agent af såvel PET som den russiske sikkerhedstjeneste.

Men Dragsdahl havde ikke fået oplysninger fra KGB, der blev smuglet ind i journalistens talrige artikler om sikkerhedspolitik, forklarede Holm-Nielsen og henviste til, at den debat, som Dragsdahl med sine artikler i Information rejste i Danmark, i høj grad også fandt sted i lande som USA, Vesttyskland og Holland. »Men det har måske også været KGB-agenter?« sagde han sarkastisk.

Hverken DIIS-udredningen om Den Kolde Krig fra 2005, PET-Kommissionens beretning fra 2009 eller PET selv, der i mere end tre år overvågede og aflyttede Dragsdahls private telefon fra 1983-86, havde dog ifølge Holm-Nielsen kunne finde et eksempel på, at KGB-synspunkter var blevet ’smuglet’ ind i Dragsdahls artikler. »Og det har Bent Jensen heller ikke kunne finde. Vi har ikke i retten fået fremlagt så meget som én eneste artikel, hvor der er påvist KGB-synspunkter. Ikke én gang, hvor man har kunnet sige: ’Ha, nu har vi ham’,« sagde advokaten.

Utroværdige PET-oplysninger

Men, tilføjede han, hvis man på forhånd har den opfattelse, at Dragsdahl svigtede Danmark, tegner der sig selvfølgelig et andet billede.

Dragsdahls kilder var ifølge Holm-Nielsen slet ikke russere, men derimod tidligere amerikanske officerer, diplomater og andre i den spirende protestbevægelse, der udviklede sig mod amerikanske forestillinger om muligheden af en begrænset atomkrig i Europa.

Selv om Holm-Nielsen ind imellem syntes at have vanskeligheder med at orientere sig i sagens omfattende samling af bilag, fik han dog tilkendegivet, at flere af de ting, Jensen havde skrevet og fastholdt forklaret i landsretten, var »åbenlyst forkerte«.

Det gjaldt f.eks., når Jensen nævnte en af kilderne til sin viden om Dragsdahls rolle som KGB-indflydelsesagent, nemlig US Agency of Information, som på egen hånd skulle være kommet frem til denne vurdering af den danske journalist. Men den rapport, som Jensen havde henvist til, var ifølge Holm-Nielsen blot et referat af to artikler, som Ekstra Bladet havde skrevet i januar 1992, og som senere kostede avisen en klækkelig erstatning til Dragsdahl.

Det samme gjaldt ifølge Holm-Nielsen også for Forsvarets Efterretningstjeneste: »Der indgår ikke ét eneste bilag, der viser, at FE uafhængigt af andre har karakteriseret Dragsdahl som indflydelsesagent,« sagde han.

Den sammenfoldede avis

Og det gjaldt også britten Simon Lunn, der arbejdede på en toppost i NATO, og som ifølge Jensens advokat Karoly Németh havde fået et hak i sin karriere efter at have haft kontakt til Dragsdahl. En mail fra Lunn, som var overgivet til landsretten, afkræftede dog denne påstand. Men, understregede Holm-Nielsen, det var en oplysning, som fremgik af et af PET-dokumenterne, der indgår i sagen.

»Det spændende er, at vi altså her har et eksempel på en oplysning i et PET-dokument, som ikke er troværdig. Det understreger, at man skal være meget omhyggelig, når man har med PET-dokumenter at gøre,« fortsatte Dragsdahls advokat, der også havde flere eksempler på, at oplysninger i PET-dokumenter var forkerte. »De er ikke det papir værd, de er skrevet på, « som han sagde.

En togtur, som Dragsdahl foretog i marts 1983 sammen med den sovjetiske KGB-mand Katerinkin fra Farum til København, har spillet en vigtig rolle i Némeths procedure. Der var nemlig tale om et konspirativt møde, havde PET vurderet, fordi Katerinkin forud for mødet på Farum Station havde brugt et par timer på at ryste eventuelle forfølgere af sig. Men hvordan, spurgte Holm-Nielsen, kunne det komme Dragsdahl til skade?

PET havde overvåget togturen og bemærket, hvordan en sammenfoldet avis gik frem og tilbage mellem de to rejsende syv gange. Det kan kun være instrukser, som Dragsdahl har fået fra sin føringsofficer, mente Jensens advokat under sin procedure.

Men så har man set for mange agentfilm, sagde Holm-Nielsen. For hvis der endelig var tale om hemmelige instrukser, hvorfor så skifte avisen hele syv gange? Så havde én gang været alt rigeligt. I stedet har Dragsdahl forklaret, at russeren var utilfreds med en kritisk artikel, som Dragsdahl havde skrevet om den kommunistisk dominerede Samarbejdskomite for Fred og Sikkerhed, og han bad derfor om forklaring på forskellige afsnit, han havde understreget. Til sidst forklarede Holm-Nielsen, hvorfor det var ærekrænkende for Dragsdahl, at Jensen havde omtalt ham som KGB-agent i artiklen i Jyllands-Posten. Németh har i sin procedure afvist, at det skulle være tilfældet, fordi Jensen ikke har skrevet, at det var strafbart.

»Men man kan da ikke forestille sig noget mere krænkende for en mand, der i 20 år har skrevet om sikkerhedsforhold, at der skulle have siddet nogen på hans ryg og dikteret, hvad han skulle skrive,« sagde Holm-Nielsen.

Der afsiges dom den 25. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Jorgensen
  • Carsten Søndergaard
  • erik winberg
  • Espen Bøgh
  • Carsten Mortensen
  • Henrik Darlie
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Niels Mosbak
  • Tom Paamand
  • Steen Sohn
  • Inger Sundsvald
Lars Jorgensen, Carsten Søndergaard, erik winberg, Espen Bøgh, Carsten Mortensen, Henrik Darlie, Heinrich R. Jørgensen, Dorte Sørensen, Niels Mosbak, Tom Paamand, Steen Sohn og Inger Sundsvald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi venter spændt på dommen, der tilfældigvis skal afsiges af præcis det samme dommerpanel, der fradømte ROJ tv retten til at sende....

Olaf Tehrani, Steffen Gliese og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Lad os, som "samfund", få sendt sagen til "højesteretten", sammen med spørgsmålet om, troværdigheden af vores hemmelige tjenester, når udsagnene viderefortolkes og kun må publiseres af magtbegærlige pollitikere, uden protest fra efterretningsvæsenet.

Når åbenhed og friheden til åbenheden mangler på grund af "illusionen" om åbenheden og friheden , på grund af politiske illusioner og hemmelige tjenesters "hemmeligheders" lukkethed, midster "demokratiet" sin betydning,og forvandler sig selv til "diktatur",.

Nytænkning imødeses.