Læsetid: 4 min.

Advokat: Injuriesag er opgør med landssvigere

Landsdommerne kommer til at skrive historie, fordi landsretten skal forholde sig til, hvem der svigtede, da Danmark var i fare. Sådan lød det i går fra professor Bent Jensens advokat Karoly Németh, da han skulle procedere i injuriesagen mellem Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl
Journalist Jørgen Dragsdahl trækkes sagen i langdrag ved at tage bunkevis af overflødigt materiale med ind i retten. Sådan lød anklagen fra Bent Jensens advokat, Karoly Németh, der i går holdt afsluttende procedure i går.

Niels Hougaard

10. oktober 2013

»Det er bevidst, at jeg ikke vil bruge ordet ’landsmand, men kun bruge ordet ’mand’,« sagde advokat Karoly Németh, da han i går i Østre Landsret påbegyndte sin procedure.

Så var tonen slået an i hans fem timer lange mundtlige procedure, hvor Németh skulle argumentere for, hvorfor hans klient professor Bent Jensen skal frifindes for injurier mod den tidligere Information-journalist Jørgen Dragsdahl. Baggrunden for retssagen er en artikel i Jyllands-Posten tilbage i januar 2007, hvor Jensen omtalte Dragsdahl som KGB-agent ifølge såvel PET som KGB. Artiklen fik Dragsdahl til at anlægge en injuriesag, og i 2010 fik han medhold ved byretten i Svendborg i, at 35 konkrete udsagn fra Jensen skulle erklæres ugyldige.

Ifølge Németh havde Jensen som professor ved SDU og senere leder af Center for Koldkrigsforskning dog ligefrem en pligt til at indvie offentligheden i sine arkivfund hos PET, ikke mindst fordi såvel DIIS-redegørelsen som PET-Kommissionen havde behandlet det samme materiale »temmelig skødeløst«, som Németh sagde.

»Men sagen handler om mere end de 35 udsagn. For hvis byrettens dom stadsfæstes, så giver landsretten en norm for, hvordan forskere fremover må offentliggøre deres resultater. Forskerne risikerer så at blive skræmt af udsigten til en mulig injuriesag,« understregede han.

Ifølge Németh var der dog endnu mere på spil:

»Sagen er et kernepunkt i det moralske opgør med dem, der som KGB’s håndlangere samarbejdede med et system, som i 70 år mishandlede deres egen befolkning.«

Németh var med på, at Jensens afsløringer af, hvad han havde fundet i PET-arkivet om sovjetiske påvirkningsagenter i Danmark, selvfølgelig var »uheldigt for en række stadig levende danskere, der dengang ikke levede op til deres ansvar.«

Her så Jensens advokat også en mulig forklaring på, at hans klient i årevis var blevet »stærkt modarbejdet« af såvel Justitsministeriet som af PET.

»De vil lamme Bent Jensen. Hvad er det, man vil skjule,« spurgte han retorisk de tre landsdommere.

Dernæst kom han ind på Dragsdahl rolle under det alternative sikkerhedspolitiske flertal, som i 1980’erne tvang Schlüter-regeringen til gang på gang at fremføre de såkaldte fodnoter over for de andre NATO-lande.

»Dragsdahl var en af dem, der støbte kuglerne,« og han »spillede en betydelig rolle«, forklarede Németh og refererede bl.a. fra en PET-telefonaflytning af en samtale mellem Dragsdahl og den socialdemokratiske forsvarspolitiker Lasse Budtz. Denne skulle have fortalt Dragsdahl, at regeringspartierne var »pisse bange« for dagsordenerne.

Her brød Dragsdahls advokat Henrik Holm-Nielsen ind og forlangte dørlukning, hvis Németh fortsatte med at referere aflytninger, som PET foretog over tre år af Dragsdahls telefon. Modsat mente Németh, at Holm-Nielsens indvending var »endnu et forsøg på forhindring«.

Ægteskab var cover up

Dragsdahl har tidligere forklaret, hvordan han var blevet forelsket i en russisk kvinde, som han gerne ville have med til Danmark. Han har erkendt, at han i den forbindelse forsøgte at udnytte alle sine kontakter til KGB-folk og andre russere, men den forklaring anså Németh for at være forkert. Hans påstand var derimod, at den russiske kvinde i virkeligheden samarbejdede med KGB, og at hele historien om at, at Dragsdahl giftede sig med hende for at få hende til Danmark, kun var et cover up, der skulle dække over hans fortsatte kontakt med KGB.

Németh langede også ud efter Dragsdahls advokat. Denne havde i samarbejde med sin klient forvandlet sagen til en »filibustersag« ved at læsse hundredvis af »overflødige« og »vidtløftige« dokumenter ind i de i alt 11 ringbind, som de har fremlagt i retten.

Denne taktik lykkedes ifølge Németh fuldstændigt ved byretten i Svendborg i 2010, hvor de tre byretsdommere fuldstændig mistede overblikket.

»Sagen blev druknet i papir, og mængden af detaljer skjulte sagens juridiske kerne,« forklarede han.

Først her i landsretten havde hans klient fået lejlighed til at udtale sig konkret om de 35 påstande, som Dragsdahl mener er injurierende, fortsatte Németh og kritiserede, at byretten ikke havde forholdt sig til hver enkelt påstand.

»Dommerne har blot kopieret Holm-Nielsens procesindlæg,« mente han.

Derefter gennemgik han de 35 påstande en for en. Hver gang konkluderede han, at der ikke var noget ærekrænkende i udsagnet, og at hans klient desuden havde ført sandhedsbevis for påstandene. Ifølge Németh var der således ingen tvivl om, at når Dragsdahl var omtalt som agent i det ene PET-dokument efter det andet, uden at der var taget ét eneste forbehold fra ledelsens side, heller ikke selv om nogle af dokumenterne var udleveret til andre myndigheder, så var Jensen i sin gode ret til at antage, at der var tale om PET’s institutionelle vurdering.

Når byretten kom til et andet resultat, var det ifølge Németh, fordi de tre dommere havde »besluttet at give Bent Jensen hele armen, og så har de skrevet dommen.« Derfor opfordrede han landsretten til, at hvis man endelig mente, at Jensen havde overtrådt straffelovens paragraf 267 om ringeagtsytringer, at så måtte dommerne anerkende, at hans klient havde fremsat dem i god tro.

»Bent Jensen har været forpligtet som forsker til at udtale sig, og han har handlet i almen interesse,« mente Németh, der derfor konkluderede, at hans klient måtte frifindes.

I dag afsluttes retsmøderne med Henrik Holm-Nielsens procedure.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • lars abildgaard
  • Grethe Preisler
  • Steen Sohn
  • Inger Sundsvald
  • Niels Mosbak
  • Dorte Sørensen
  • Heinrich R. Jørgensen
Espen Bøgh, lars abildgaard, Grethe Preisler, Steen Sohn, Inger Sundsvald, Niels Mosbak, Dorte Sørensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Brockdorff

Alle gymnasieelever og studerende ved universiteterne burde gennem de sidste 20-30 år have været tvunget til som fast pensum i lærdommen, at læse professor Bent Jensens historisk veldokumenterede bøger ”Stalinismens fascination – og danske venstreintellektuelle” (1984) og ”Tryk og tilpasning” (1987), så de èn gang for alle forstår omfanget af det ufattelige intellektuelle og moralske forræderi, som blev udført af politikere og mediefolk på den politiske venstrefløj under Den Kolde Krig, hvor de uden hæmninger dyrkede stærke relationer med totalitære kommunistiske et-parti regimer som det tidligere Sovjetunionen og Østtyskland med flere.

Men imidlertid må tilhængerne af den historiske sandhed jo nok indstille sig på, at såvel PET og dommerstanden samt embedsværket i Justitsministeriet generelt er fuldstændig politisk inficeret af ”de gamle drenges netværk” hos Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, hvis folk i årevis har siddet på magten i disse institutioner, og de vil gøre alt for at forhindre en afklassificering af de relevante PET-dokumenter og specielt Oleg Gordijevskij-rapporten, fordi store dele af venstrefløjens tidligere og nuværende politikere samt fremtrædende mediefolk, vil blive ”sprængt i luften” i vælgerbefolkningens bevidsthed, hvis først professor Bent Jensen kommer igennem med sine afsløringer i hans udfærdigede bog fra Center for Koldkrigsforskning.

Professor Bent Jensen skal dømmes for enhver pris for at dække over sandheden.

For en del år siden – vel sagtens i midten af 80’erne – hørte jeg i radioen Bent Jensens totale afvisning og latterliggørelse af den påstand, at USA’s efterretningstjeneste skulle have haft en finger med i spillet, da Chiles socialistiske og demokratisk valgte præsident blev kuppet i 1973.
Kunne man tænke sig, at Bent Jensen skulle være påvirkningsagent for en fremmed magt?

John Liebach, Jesper Sidor, Niels Duus Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Niels Engelsted, Lars Jorgensen, Elisabeth Andersen, Karen Grue, Per Torbensen, Carsten Mortensen, Peter Ole Kvint, Rune Petersen, Espen Bøgh, Peter Larsen, Lars B. Jensen, Søren Jørgensen, Karsten Aaen, Henrik Nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Bjarne Nielsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Jo Olaf, det kunne man nok. Ligesom resten af højrefløjen.
Den kollektive fortrængning af sandheden, som foregår på højrefløjen er nok noget mere bastant, end den på venstrefløjen.
For der blev jo demonstreret foran den russiske ambassade også. Og det var jo en meget lille % af venstrefløjen, der støttede det sovjetiske styre.
Venstrefløjen havde en anden tilgang og forståelse til den kolde krig.
Og det er så det, Bent Jensen mener er landsforrædderi.
Men i et demokrati kan man jo faktisk være uenige. Forhåbentligt med respekt for modstanderes synspunkt.
Det er jo kun i diktaturer, at folk med en anden opfattelse bliver mistænkeliggjorte.
Ikke Bent?

Niels Duus Nielsen, Niels-Holger Nielsen, Elisabeth Andersen, Olaf Tehrani, Espen Bøgh, Lars B. Jensen, Karsten Aaen, Henrik Nielsen og Bjarne Nielsen anbefalede denne kommentar
Curt Sørensen

1) Bent Jensen er en elendig historiker med et særpræget forhold til gængse faglige, videnskabelige normer. Men han siger det som den ekstrem fløj og de stadigt levende koldkrigere gerne vil høre, så skidt med fagligheden

2) Nemeth lægger tydeligvis op til en politisk proces: Landsretten skal presses til at tage stilling i et i virkeligheden politisk spørgsmål. Det er utroligt at en procedure som den han her fremlægger overhovedet kan forekomme i en dansk retssal.

Jørgen Garp, Niels-Holger Nielsen, Arne Jørgensen, Lars Jorgensen, Elisabeth Andersen, Hans Larsen, Rune Petersen, Lars Dahl, Lars B. Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det var dog grim koldkrigsretorik, men Németh har åbenbart hverken jura eller beviser at klynge sig til. Dragsdahl var en af dem, der støbte kuglerne for det alternative sikkerhedspolitiske flertal, hvilket åbenbart er stærkt mistænkeligt for Németh - selvom det for os andre blot er en af mange flotte punkter på Dragsdahls meget offentlige CV. Her bralrer Németh nok i ligeså ond tro som Jensen.

Såvel Justitsministeriet, byretten, dommerne, hele retssystemet generelt samt hele PET er åbenbart fortsat så inficeret af tidligere sovjetiske påvirkningsagenter, at de "vil lamme Bent Jensen". Paranoia for fuld skrue, der nok skal gøre de berørte mildere stemt - Németh har åbenbart helt opgivet at vinde.

Til gengæld ser jeg da frem til, at sådanne "forskere" fremover er så skræmte over udsigten til en mulig injuriesag, at de selv begynder at skelne mellem hvornår de hælder utroværdige påstande ud, og hvornår de fremlægger fakta.

Lars Jorgensen, Curt Sørensen, Elisabeth Andersen, Robert Ørsted-Jensen, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Niels Mosbak, Rune Petersen, Karsten Aaen, Heinrich R. Jørgensen, Inger Sundsvald, Lars Dahl og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Her gik man og troede, at den kolde krig mellem NATO- og Warszawapagt-landene endte for mere end 20 år siden - men niks, det gjorde den slet ikke.

Så nu gælder det om at få fastslået, før det er for sent, hvem der var de sande danske helte og skurke (frihedskæmpere, landsforrædere, nyttige idioter, påvirkningsagenter etc.) under den kolde krig. Dvs.i perioden mellem de indtil 1945 allierede stormagter USA og Sovjetunionens militære sejr over nazi-Tyskland, Berlinmurens fald, Sovjetunionens opløsning og Tysklands genforening.

Nu procederer advokat Karoly Németh i retten for, at hans klient under alle omstændigheder bør frifindes for injurier, selv om retten mod forventning ikke skulle anse det for bevist, at hans modparts klient var landsforræder og påvirkningsagent for fjenden under den kolde krig.

Thi det kan jo heller ikke bevises, at Bent Jensen ikke fremsatte sine påstande i god tro efter nøje at have gransket alt, hvad der står anført i PET's arkiver om Jørgen Dragsdahls færden i koldkrigsårene.

Hvis det ikke var så komisk, var det lige før man kunne få paranoia ved tanken om, hvad vores hjemlige PET-agenter med skæg og blå briller måske har indsamlet af oplysninger om ens egen færden i koldkrigsårene.

Kan man nu være helt sikker på, at man ikke er registreret som påvirkningsagent eller det, som værre er, hvis man er blevet set og aflyttet i samtale med nogen, der befandt sig et halvt skridt til venstre for socialdemokraternes højrefløj under den kolde krig?

Yesterday upon the stair I met a man who wasn't there
he was'nt there again today - I wish that he would go away.

Lars Dahl, Heinrich R. Jørgensen, Inger Sundsvald og Lars B. Jensen anbefalede denne kommentar

Hæderlige forskere med deres fakta i orden behøver vel ikke frygte noget som helst.

Nemeth forsøger tydeligvis, at manipulere og politisere sagen i landsretten, - når beviserne åbenbart ikke findes, og bliver afvist af stort set alle de af forsvarets indkaldte vidner afkræfter påstandene om Dragsdahl.

Der skal vel også tages et vist hensyn til brugen af ordet "agent" om en person fra et andet land set med russiske briller, for en russisk agent og hans karriere forløb fremadrettet.

Er der nogen, der ved, om Nemeth fremlagde noget konkret mht., at Draghsdals russiske kone skulle være et KGB dække, eller om det er ren spekulation?

Michael Kongstad Nielsen

Desuden var fodnotepolitikken formentlig et lille nøk i den rigtige retning, og med til at bringe den kolde krig til ophør (selvom den åbenbart ikke er helt slut endnu - ja faktisk langt fra - det minder om de japanske soldater, der var udstationeret på små øde øer, der ikke havde hørt, at anden verdenskrig var slut, og derfor fortsatte forsvaret at øerne på et lager af dåsemad.)

Angående Dragsdahls polske kone kan I finde lidt om hende, og meget om sagen her, på - af alle steder - 180grader, hvor Jeppe Juhl huserede. Her valgte Jacob Holdt at gå ind i debatten om sin egen forbindelse med KGB, og hans svar er fyldt med links til yderlige dokumention.

Nemeth har fuldstændig ret. Dem der rendte i hælene på Sovjetunionen svigtede Danmark, fuldstændig ligesom dem der støtte Nazityskland under krigen gjorde det. Det er fuldstændig parallelle situationer. For begge grupper valgte at støtte fjenden. Og det kan alle dem der rendte rundt og demonstrerede mod NATO og for Sovjetiske krav ikke løbe fra.

JP har iøvrigt en fin artikel om at Professor Bent Jensens 1500 siders historie om den kolde krig nu kan gå i trykken. Den må jeg ønske mig til jul.

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE6155341/professor-dom-er-en-sejr-fo...

Niels Engelsted

Nu bliver der glæde i himlen. Bent Jensen, der engang var maoist, (hvem der kan forstå det), har berettet, at han i venstreradikalismens navn slog hånden af sine gamle indremissionske forældre, hvilket han senere, da han havde set lyset og fået en russisk kone, bitterligt fortrød. Nu har han sonet, Satan og hans landssvigere er afsløret og sat til vægs, de gode kræfter har vundet, og i triumf kan den tapre historiker bæres frem til englekor. Man kan ikke andet end glædes med ham eller ihvertfald knibe en tåre.

"Bent Jensen, der engang var maoist, (hvem der kan forstå det)"

Niels Engelsted, som psykolog ved du selvfølgelig, at for den ekstreme er der lige langt til alle ekstremer.