Læsetid: 4 min.

Ban Ki-moon: Med pessimisme opnår man ikke noget

FN’s generalsekretær slås stadig for en global forpligtende klimaaftale. Og for opgør med kortsigtet politisk tænkning og ’perverse subsidier’ på fossil energi
24. oktober 2013

– Som generalsekretær for FN, mister De aldrig tålmodigheden? Bliver De aldrig vred på landene, som ikke gør det, De appellerer om?

Ban Ki-moon tøver et øjeblik, ler en smule, svarer så:

»Som generalsekretær bør jeg afholde mig fra at udtrykke frustration. Hvis en generalsekretær er frustreret, hvordan kan han så udsende et budskab om håb og optimisme? Jeg er grundlæggende et optimistisk menneske. Har man passion, kan man opnå mere, end hvis man er pessimist. Så jeg søger altid at motivere mig selv.«

Ban Ki-moon er i København for at deltage i forhandlinger i den nye FN-by på Marmormolen om finansiering af den globale klimaindsats. Ingen betvivler generalsekretærens dybe personlige engagement i klimaspørgsmålet.

»For at være ærlig, så vidste jeg ikke meget om, hvordan økosystemerne er under pres, før jeg blev generalsekretær. Men siden 2007 har jeg været på rejse til næsten alle de relevante steder. Jeg ønskede virkelig selv at iagttage påvirkningerne. Så jeg har været i Antarktis og på Nordpolen, hvor jeg så den smeltende is. Jeg har besøgt Amazonas og set virkningerne af skovrydning. Jeg har set Lake Chad i Afrika, der er skrumpet til en sekstendedel af sin oprindelige størrelse – i dag er det en lille dam. Jeg rejste til Aral-søen, der engang var et stort hav – i dag ser man kun den salte søbund. Meget, meget trist. Næste år rejser jeg på Helle Thorning-Schmidts invitation til Grønland for derfra at lade alarmklokkerne ringe for verdenslederne, før de ankommer til det klimatopmøde, jeg har inviteret til i september. Mange forskere siger, at vi nu står ved the tipping point, og nogle argumenterer for, at vi allerede kan have overskredet de planetære grænser. Det internationale samfund må forpligte sig til at beskytte vores planet,« siger Ban Ki-moon.

En tom skal

Én forudsætning for det er penge. Mange penge.

Det klimafinansielle møde i går havde Danmarks klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) for bordenden og deltagelse af bl.a. USA, de store EU-nationer, mange u-lande samt en række institutionelle investorer og store banker. Formålet var at bevæge sig fremad i den proces, der skal bringe pensionskasser, forsikringsselskaber, banker, velgørende fonde og andre private investorer i spil i erkendelsen af, at denne verdens rige lande er meget langt fra at levere de nødvendige summer – skønnet til mindst 700 mia. dollar pr. år – endsige den mere beskedne sum, man faktisk forpligtede sig til på COP15 klimatopmødet i København i 2009: 100 mia. dollar årligt fra 2020 i klimabistand til u-landene.

»Landene har etableret en ’grøn klimafond’ med sekretariat i Sydkorea. Men denne fond er i dag stort set bare en tom skal. Vi er nødt til at fylde penge i fonden, så den kan begynde at virke. Vi har ikke megen tid,« siger Ban Ki-moon.

I øjeblikket synes der ikke at være megen bevægelse i i-landenes vilje til at tilføre fonden nævneværdige beløb. Derfor er blikket rettet mod den private sektor.

Der er »enorme summer« derude, siger generalsekretæren.

Ifølge en analyse fra Climate Policy Initiative råder de private institutionelle investorer i dag over 70.000 milliarder dollar. Der skønnes at være et investeringspotentiale i grønne energiprojekter for disse investorer på 275-562 mia. dollar – i dag har pensionskasser, fonde, forsikringsselskaber etc. kun investeret omkring 20 mia. i vedvarende energi.

»De fleste penge er investeret i fossile energiprojekter. De institutionelle investorer er positivt stemt over for at investere i vedvarende energi, men de beder regeringerne og FN om at sikre gunstige regler og rammer.«

Under onsdagens finansielle klimaforhandling bekræftedes dette signal ifølge Martin Lidegaard. Donald MacDonald fra Institutional Investor Group on Climate Change medgav samtidig, at der er behov for større viden blandt investorerne om de nye markeder.

»Investorerne skal vænne sig til, at klimainvesteringer ikke nødvendigvis er forbundet med større risici end traditionelle investeringer. Nogle gange endda tværtimod. Der er i investorkredse en stigende erkendelse af, at investeringer i kul og olie også er forbundet med betydelige risici,« sagde Donald MacDonald.

Forpligtende aftale

Et element i at flytte den private investeringsstrøm fra fossil til grøn energi er ifølge FN’s generalsekretær at gøre op med dagens stærke subsidiering af den fossile energi i mange lande.

»Jeg håber virkelig, de politiske ledere forstår, at tiden er inde til at ændre denne langvarige praksis med perverse subsidier til den fossile energiindustri. Der er brug for fairness,« betoner Ban Ki-moon.

Hvor f.eks. danske ministre er holdt op med at tale om forpligtende klimaaftaler, og rigtig mange andre har opgivet troen herpå, er FN’s generalsekretær en af dem, der holder fast i visionen om en global, juridisk forpligtende klimaaftale til vedtagelse på COP21 i Paris i 2015 og med virkning fra 2020. For at øge mulighederne har han taget initiativ til et ekstraordinært topmøde i september 2014 for regeringschefer, erhvervsledere, ngo’er og andre i håbet om at kunne bryde det politiske dødvande inden Paris-mødet.

Ban Ki-moon ved godt, hvad han er oppe imod.

»Min observation gennem syv år som generalsekretær er, at endskønt politiske ledere i høj grad har forpligtet sig på visioner for fremtiden, bliver de let hæmmede af folkestemninger eller af at opnå kortsigtede gevinster, fordi de har en vis begrænset mandatperiode. De er meget fokuseret på at levere på kampagneløfter for at blive genvalgt, og derfor er der en tendens til at skrue ned for f.eks. udviklingsbistanden for at kunne levere på de hjemlige udfordringer. Det er en kortsigtet tænkning,« siger Ban Ki-moon.

Selv holder han fast i troen på, at verden i 2030 har fordoblet andelen af vedvarende energi, fordoblet energieffektiviteten og samtidig sikret adgang til elektricitet for de 1,4 mia. mennesker på jorden, der i dag lever uden el.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer