Læsetid: 2 min.

’Vi burde aldrig have brugt en krone på GGGI’

Det så godt ud. Da Danmark i 2011 valgte at støtte den sydkoreanske klimaorganisation GGGI med 90 millioner kroner stod et enigt Folketing bag beslutningen. I dag må partierne fra højre til venstre erkende, at deres screening af organisationen ikke var god nok. Hvis de da vil udtale sig
Et enigt Folketing valgte i 2011 at støtte GGGI efter bl.a. at have set en pakke med otte projekter. Et af dem var ifølge Christian Juhl Four Rivers-projektet, som siden er blevet betegnet som en miljøkatastrofe. Foto: Wetlands & Birds Korea

Et enigt Folketing valgte i 2011 at støtte GGGI efter bl.a. at have set en pakke med otte projekter. Et af dem var ifølge Christian Juhl Four Rivers-projektet, som siden er blevet betegnet som en miljøkatastrofe. Foto: Wetlands & Birds Korea

23. oktober 2013

Kritikken af Global Green Growth Institute (GGGI) tårner sig op. Som det ses her på siden har den norske stat netop besluttet, at landets tilskud på 60 millioner kroner til GGGI i 2013/2014 bliver sat i bero. Samtidig kunne Politiken afsløre, at beslutningen om at støtte organisationen med 90 millioner danske udviklingskroner tilbage i 2011 skete på et forkert grundlag.

Men hvad var grunden til, at Danmark overhovedet gik ind og støttede GGGI, spørger Knud Vilby, journalist og forfatter med speciale i miljøspørgsmål og udviklingsbistand.

»Hvad var grundlaget? Hvad vidste vi? Hvilken slags screening lavede man? Det var en ny organisation, og den havde indtil da ikke gjort noget særligt inden for området. Det var det eneste, man vidste,« siger Knud Vilby. Han understreger, at man flyttede 90 millioner kroner fra bistandspuljen til en organisation, der intet havde med udviklingsbistand at gøre: »Jeg forstår ikke, hvordan man har forsvaret beslutningen.«

Alligevel var det et enigt Folketing, som besluttede sig for at støtte GGGI. At man har begået en fejl, erkender man hos Enhedslisten.

»Vi burde aldrig have brugt en krone,« siger udviklingsordfører Christian Juhl. »GGGI havde en pakke med otte grønne projekter, heriblandt Four River-projektet, og dem var vi enige om at støtte. Vi mente, vi kunne hjælpe udviklingslande med at udvikle bæredygtig vækst. Siden har vi fundet ud af, at det ikke var rigtigt, og at hverken den interne revision eller nedbringelse af de administrative udgifter er blevet gennemført. Det var vi ikke klar over på det tidspunkt.«

– Men hvordan undersøgte I, hvad I støttede?

»Dengang stillede vi os tilfreds med de informationer, vi havde. Sandsynligvis er den screening, der er lavet, uacceptabel.«

Ingen diskussion

Der var ingen diskussion dengang, lyder det fra Hans Kristian Skibby, udviklingsordfører i DF.

»Vi traf beslutningen ud fra det materiale, vi havde. Der lød det jo super,« siger han og uddyber med, at de fik at vide, at GGGI kunne være en dynamo for danske vækststrategier.

»Vi var mest forelskede i målsætningen, ikke i selve organisationen. Ved at bruge danske udviklingsmidler ville man kunne bringe danske virksomheder i spil, men også understøtte u-landene. Men det nytter jo ikke, at vi har fået forkerte oplysninger, og at administrationen skriger til himlen. Vi har ikke i sinde at lave ny støtteordning.«

Hos Socialdemokraterne understreger udviklingsordfører Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun ikke var udviklingsordfører i 2011.

»Men hvis jeg læser aktstykket fra dengang, har jeg svært ved at få øje på problemerne,« siger hun og svarer på Knud Vilbys kritik ved at sige, at en støtte til bæredygtig udvikling i u-lande også er udviklingsbistand.

»Jeg talte med et ANC-medlem i Sydafrika om, hvad det betød, at der kom solceller på tagene. Jeg var i Bangladesh, hvor man har kombineret solceller med at hæve husene. Ved at lave klimaforandringsforebyggelser giver man hjælp til at leve af egne afgrøder, og det er grundlæggende tanken bag GGGI.«

Özlem Cekic, udviklingsordfører hos SF, afviser spørgsmålet ved at sige, at hun ikke var udviklingsordfører i 2011. Heller ikke Per Stig Møller (K) har en mening.

»Jeg var udenrigsminister. Ikke udviklingsminister,« siger han.

Udviklingsminister Christian Friis Bach er kaldt i samråd onsdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Christensen
  • Thomas Thomsen
  • Ivan Gullev
Lone Christensen, Thomas Thomsen og Ivan Gullev anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Kampen mod klimakatastrofen hænger slet ikke sammen mef kapitalismen. Enhver nøgtern iagttager vil nok mene, at det løb er kørt.

arne poulsen, Lykke Johansen, lars abildgaard, Carsten Munk, Per Torbensen, Andreas Trägårdh, John Fredsted, Maria Jensen, Ole Hansen, morten Hansen, Jens Kofoed, Thomas Thomsen, Steffen Gliese, Marianne Rasmussen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

I lyset af COP15 og en udbredt mistillid til at FN kan løse klimakrisen, hvor nogle af de fodslæbende lande netop siger at klimatiltag ikke må gå ud over væksten, så var det jo en dejlig historie med grøn vækst og så havde man travlt og skulle bruge klimapuljemidlerne hurtigt. Godt spillet af Sydkorea.

Tja -DSB er da et meget dyrere "bekendtskab" for danske skatteydere end GGGI.

( OK - det er vist en tand for kynisk - men lidt proportionalitet kunne være passende .)

Jeg vil give NHN ret så langt at klimakampen er tabt på forhånd. Alene på grund af et utal af interesser i forskellige lande. Men er uenig i betragtningen at det alene skulle være det kapitalistiske samfunds/systems skyld.
Det der mangler er de rigtige beslutninger fra politisk hold, investeringer i de rigtige teknologier. Man kan drive en udvikling i gang på markedsvilkår med pisk og gulerod. Pisk med afgifter og anden form for obstruktion af en uønsket udvikling, og gulerod ved at favorisere en specifik udvikling med tilskud og andet, lidt som vi forsøger at gøre det i DK. På den måde tilskyndes virksomhederne til at investere og udvikle disse teknologier og skabe overskud. Efter en perioden vil dette være normen for hvordan man løser de udfordringer som mødes.
At tro den socialistiske model skulle kunne klare dette problem er vist ønsketænkning. Hvad har socialistiske systemer egentligt opnået på hvilke som helst områder??
Sovjetunionen, østblokken, Cuba, Kina, Albanien, Hviderusland......er der flere. De er/var vist ikke foregangslande på mange andre områder end krænkelse af menneskerettighederne.

Steffen Gliese

Konkurrence i stedet for samarbejde er årsag til al negativ udvikling. I stedet for at slås om arbejdspladser lande imellem, er det at fremstille og bytte varer i tilstrækkeligt omfang det, der skal til. Det økonomiske system er uhensigtsmæssigt, udtjent, i en verden, der kan kommunikere direkte uden penge-mekanikken. Friheden og redningen ligger i den hensigtsmæssige fordeling af produktionen landene imellem, så der bliver frihed til alt det, der gør os til mennesker.

lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen, Carsten Munk, Rasmus Kongshøj, Andreas Trägårdh, John Fredsted og Ole Hansen anbefalede denne kommentar

Kan vi ikke sammen med Revisor Foreningen bare blive enige om at der også i DK, men værre andre steder - bliver indført en Korruptions- og Nepotisme Procentsats (KNP).

U-landsprojektet 50%, Administration 30 (incl. 10% mellemleder KNP), samt det for Danmark obligatoriske 20% KNP

Det ER jo sådan det er! - hvorfor så ikke regne med det, evt. i modregning af diæter og aftrædelses honorar?

Det her er jo ikke nyt - det har jo foregået ALTID. Denne KNP faktor - er jo mere konstant og forudsigelig end kurserne på WallStreet.

I mine yngre dage som TV-seer kan jeg huske den yderst morsomme serie, der hed; "Storsvindlerne", som en skælmsk og morsom vis underholdt mange dengang, med sinde fantasifulde svindelnumre overfor folk "der ikke selv havde rent mel i posen"!

Senere i livet kom der mærkelige organisationer, som var funderet på det ene eller andet grundlag af tro, masseægteskab, sex, økologi, skovbevarelse og en gudsvelsignelse af andre retninger.

Nu om dage ser endnu større "sekter" dagens lys på den politiske arena, og bliver et livsgrundlag for politikere af den ene eller anden slags.

Den tidligere vicepræsident kandidat Al Gore slog sig op på miljøet, og lever vist også ganske godt af netop denne sag, - men i hans egen livsstil efterlever han ikke selv sparsommeligheden overfor netop miljøet, - snarere tværtimod!

Vor egen miljø"Connie" i EU lever også fint af posten som miljøkommissær, trods omfattende svindel med CO2 kvoter, som stadig giver problemer, som skatteborgerne skal betale ved deres daglige arbejde.

Undskyldningerne er forsat de samme slidte ord igen og igen, " det ville værre hvis vi intet gjorde", som om det retfærdiggør svindelen, der ingen indsats fra central side er.

Således er GGGI nok heller ingen undtagelse, af politisk betagelse overfor dubiøse projekter der ønsker penge på et sædeles farverigt grundlag spundet ind i blomstrende ord og forestillinger. som lokker donationerne fra politisk hold ind i kassen.

Tanken om sammenligningen med det i sin tid så blomstrende omtalte projekt; "hungerprojektet", der ikke kom de hungrende(sultende i verden) til gode, men alene havde en enkelt person hunger til rigdom som mål.
Mange blev udnyttet, eller rettere udbyttet af projektet, som viste sig at være det rene svindel.

Nu er Sydkorea vist næppe landet der kommer ind under betegnelsen "u-land", og det må da undre at netop ikke personer fra u-lande er med i et sådan projekt, men måske er det fordi vi stadig regner dem som "negre" i den anledning.

Ret skal være ret omkring miljøet, - men hvad kan og gør vi egentlig, som virkelig hjælper noget, det er der ikke mange der ved en "rygende fis" om, bag al den snak om miljøet.

Det er åbenbart tiden hvor politiske løsagtige projekter opstår, at "udgåede" politikere kan have nogle ben at gnave på, men som egentlig ikke har nogen som helst berettigelse, eller gavner andet end de opfundne udgiftsposter til bevarelse af god livsstil for "udgåede" politikere, - og så hjælper det jo ikke miljøet ret meget!

lars abildgaard, Carsten Munk, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj og Ole Hansen anbefalede denne kommentar

Spørgsmålet er ikke om der er noget galt i toppen, men mere hvad skal vi gøre ved det.

Niels-Holger Nielsen, Britta Hansen, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Anbefalingen til at støtte GGGI med DANIDA midler, kunne sikkert godt trænge til en gennemgang. Støtten blev vedtaget under den tidligere regering, mens SP var Udviklingsminister, så måske kan det ikke undre at LLR blev direktør i 2012?

Sabine Behrmann, Carsten Munk, Niels-Holger Nielsen, Lars Dahl og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Hos Socialdemokraterne understreger udviklingsordfører Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun ikke var udviklingsordfører i 2011.
»Men hvis jeg læser aktstykket fra dengang, har jeg svært ved at få øje på problemerne,« siger hun og svarer på Knud Vilbys kritik ved at sige, at en støtte til bæredygtig udvikling i u-lande også er udviklingsbistand.
»Jeg talte med et ANC-medlem i Sydafrika om, hvad det betød, at der kom solceller på tagene. Jeg var i Bangladesh, hvor man har kombineret solceller med at hæve husene. Ved at lave klimaforandringsforebyggelser giver man hjælp til at leve af egne afgrøder, og det er grundlæggende tanken bag GGGI.«

Selvom Pernille Rosenkrantz-Theil ikke var udviklingsordfører i 2011, viser hun forbilledlig forståelse i sin analyse af GGGI's grønne vækstmodel. Husene kan hæves som forebyggelse af den øgede vandstand i forbindelse med polarisafsmeltning, og solceller på taget vil forebygge tørke. Hvis man både hæver sit hus og installerer solceller på taget, er man dermed helgarderet mod følgerne af global opvarmning og kan fortsætte væksten uhæmmet.

Philip B. Johnsen, Niels-Holger Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

Pilen peger efterhånden i retning af, at det virkelige formål med 3GI har været at yde camoufleret erhvervsstøtte til sydkoreanske virksomheder og deres udenlandske samarbejdspartnere, herunder Danmark. ”Klimavenlige investeringer” - en eufemisme for profitable investeringer.

Danske politikere og erhvervsfolk med dollartegn i øjnene er derefter hoppet ukritisk med på vognen. Se
http://www.information.dk/journal/475890 og

http://politiken.dk/politik/ECE2110372/danida-topfolk-der-var-truffet-po...

Sidste link henviser til den tilsyneladende afgørende beslutning i marts 2011 om Danmarks tilslutning til GGGI. Det foregik i den såkaldte Danidastyrelse. Her sidder repræsentanter for faglige organisationer og erhvervsliv. Anonyme kilder i Udviklingsministeriet undrede sig allerede dengang over beslutningen, fordi den ikke fulgte normal praksis i den type sager.

Noget kunne tyde på, at embedsværket har været under pres for at lave de ”rigtige” indstillinger til ministeren.

Olav skriver: 'Noget kunne tyde på, at embedsværket har været under pres for at lave de ”rigtige” indstillinger til ministeren.'

Noget siger mig, at dette nok skulle undersøges snarest muligt og så længe det overhovedet er muligt. D.v.s. før den 1. januar 2014, hvor mørklægningsloven træder i kraft, og den slags 'baggrundsarbejde' ikke længere kan indses.

Jacob Jensen, Kim Houmøller, Niels-Holger Nielsen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Luk al "ulandsbistanden" til private organisationer.

Når private interesserer "popper" sig op, skyldes det kun "vindings momentet", Her er store lønninger i skattely, bonusser , "førsteklasses soveture" (måske også statsministeriets private forsvarsfly i stedet for SAS på dagsordnen alt efter behag noget at hente med "samfundenes" "velgøringhedens" værdier, privatiseret vildt omkring, i kapitalistens navn, oftes kun med vinding for øje. Jo højere renter, jo højere bliver min pension på mine børn og børne børns bekostning.

Ulandsbistand til afrika, bør gives til "grundfos" pumper, og til en solcelleindustri som jeg ikke kender navnet på, sammen med nogle brøndborer, og ikke til en flok gale diktatore.

Jeg er ikke imod "ulandsbistand". jeg er forkæmper for denne, den må bare ikke overlades i privatismens hænder, hvor overskudet overalt er målet uanset hvordan overførselsværdien bliver brugt, Helt sikkert ikke "Søren Pinds" tankegang, tilskudet flyttes i skattely i et land udenfor, for at virke som et "vidunder" i "alkymistens" med guldet´s selvformerings proces for øje.

Ulands bistand "ja", centralt "samfundsstyret" ,på ingen måde privatiseret,
Når" privatismen" blander sig, går det altid, på grund af "grådighed" galt.

d