Nyhed
Læsetid: 4 min.

Danmarks klimadarling dumper

Der er ikke blevet sparet på de lovprisende ord fra hverken den tidligere eller nuværende danske regering, når det gjaldt Sydkorea som eksempel på grøn vækst. Men nu peger en ny analyse på, at landet halter langt efter egne målsætninger
Sydkoreas præsident Park Geun-hye (i rødt) møder Indonesiens førstedame Ani Yudhoyono (i blåt), da de to lande tidligere denne måned underskrev en handelsaftale. Sydkorea har gjort det grønne til deres handelsvare, men ny analyse peger på, at det halter med klimaambitionerne.

ADEK BERRY

Indland
19. oktober 2013

De danske politikere har de seneste år haft svært ved at få armene ned over Sydkorea. Flere danske ministre har gang på gang fremhævet, at landet er et pragteksempel på grøn vækst. Da den daværende handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) i maj 2012 besøgte landet med »en rekordstor delegation af danske virksomheder,« sagde hun således til Dagbladet Børsen, at »Sydkorea er kommet med i den grønne superliga.«

Og da Danmark og Sydkorea i oktober sidste år underskrev en strategisk samarbejdsaftale forklarede Pia Olsen Dyhr netop aftalen med, at Sydkorea er et af de lande, der sammen med Danmark har fokus stift rettet mod den grønne økonomi. Den daværende koreanske præsident, Lee Myung-Bak, lagde heller ikke fingrene imellem, da han indgik en såkaldt ’grøn vækst-alliance’ med Danmark.

»Det er en alliance, som vil gavne hele menneskeheden. Det handler om at skabe en lysere, grønnere fremtid sammen,« sagde Lee Myung-Bak ifølge Ritzau.

Langt fra målene

Men selv om Sydkoreas grøn vækststrategi har næsten fem år på bagen, har de bevingede ord indtil videre ikke udmøntet sig i konkrete resultater.

I en ny analyse fra Thomson Reuters Point Carbon, et af verdens førende analyseinstitutter inden for energi og klima, konkluderes det, at de sydkoreanske CO2-udledninger i 2020 vil være langt højere end de prognoser, som landets regeringer tidligere har præsenteret. Faktisk vil Sydkoreas CO2-udledning i 2020 være hele 25 procent højere end regeringens oprindelige estimat, påpeger analysen.

Det betyder, at Sydkorea langtfra vil nå de reduktionsmål, som de ellers havde lovet, med mindre de nu iværksætter meget radikale skridt. Skridt, som Thomson Reuters Point Carbon anser for politisk umulige.

Ifølge analysen skyldes de manglende resultater, at den grønne teknologi slet ikke kan følge med den hastigt stigende efterspørgsel på energi. Derfor vil sydkoreanerne i løbet af de kommende år igangsætte, hvad Thomson Reuters Point Carbon institute kalder en »aggressiv udbygning af kulkraft som svar på landets konstant høje efterspørgsel på elektricitet«.

Ekspert undrer sig

Ifølge ph.d.-stipendiat ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og Roskilde Universitet Anders Riel Müller, som følger udviklingen i Sydkorea tæt, er der derfor god grund til at undre sig over, hvad det er, de danske politikere er så imponerede over.

»Når man hører danske politikeres lovprisninger af Sydkorea, virker det jo ikke, som om de ved, hvad der reelt er foregået. Det er, som om man har set de grønne planer og syntes, at det så godt ud på papiret. Men man kan ikke sige, de er i superligaen, når det bliver ved snakken,« siger Anders Riel Müller.

Når det trods store investeringer hidtil ikke er lykkedes den sydkoreanske regering at levere reelle resultater, skyldes det ifølge Anders Riel Müller blandt andet, at der internt i landet har været stor modstand mod den grønne del af grøn vækst-planen.

»Sydkorea er stadig en økonomi, der har meget tung industri i form af for eksempel stålindustri. Og de store konglomerater har ikke været glade for klimadagsordenen. Så man kan sige, at landet strukturelt står med en stor udfordring i forhold til en omstilling mod mere bæredygtighed,« siger Anders Riel Müller.

Et uland?

Sydkoreas klimamål om at begrænse stigningen i CO2-udslip med 30 procent frem mod 2020 er en helt frivillig forpligtelse. Det får altså ikke umiddelbart nogen konsekvenser for landet, hvis det ikke når sine mål.

Det skyldes, at landet i Kyoto-protokollen er defineret som et udviklingsland og derfor ikke har pligt til at reducere sine udslip. Det selv om landets rigdom når nærmest europæiske standarder.

Sydkorea havde i 2011 en købekraft pr. indbygger på 32.000 dollar. Til sammenligning ligger købekraften i Danmark på 37.000 dollar pr. indbygger. Og med de nuværende vækstrater vil Sydkorea indhente Danmark allerede i 2017.

»Sydkorea har diplomatisk været utroligt dygtige til at manøvrere i det internationale samfund. I nogle sammenhænge fremstiller de sig som et højtudviklet land, i andre som et u-land, alt efter forgodtbefindende,« siger Anders Riel Müller.

Set i det lys kan man også sætte spørgsmålstegn ved, hvor reelle Sydkoreas grønne intentioner egentlig er, mener klima- og miljøchef i WWF Verdensnaturfonden John Nordbo.

»Vi har tænkt, at de står først i køen til at få reelle forpligtelser, eftersom de er så rige. Og man kan jo godt have dem mistænkt for, at de grønne signaler, de har sendt de seneste år, mest har været et forsøg på at undgå, at der ville rejse sig krav om, at de skulle have samme forpligtelser som andre rige lande,« siger John Nordbo.

Information ville gerne have spurgt Pia Olsen Dyhr, om hun fortsat mener, at Sydkorea tilhører »den grønne superliga«, men det har ikke været muligt at få et interview.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra den sydkoreanske regering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Loftkjær

- det er ligesom med fluer omkring en nylavet kokasse på en varm sommerdag - ti tusind fluer kan ikke tage fejl.

Man kan overveje udsagnet et øjeblik og så yderligere overveje, om man kan udskifte ordene kokasse med klimasagen og fluer med politikere.

Efter min opfattelse søger mange professionelle intressenter som politikere og NGO'er hen mod de økonomiske og pressemæssige lækkerbiskner, hvor man næsten er sikker på succes, fordi folket håber og tror på den gode sag.

Den gode sag i denne forbindelse er en sag, hvor populisterne kan opnå folkets velvilje og forståelse udelukkende vha. orwellske plusord og uden nødvendig kontrol af evt. resultater og hvor alt foregår på frivillighedens løse vilkår.

Klimasagen synes at være så positiv, at kontrol tilsyneladende betragtes som unødvendig. Blot udsagn om at man vil reducere CO2-udledningen er nok til, at man får folkelig og økonomisk opbakning.

Når f.eks. Venstre og Lars Løkke overraskende prøver at profilere sig i klimadebatten, kan jeg ikke se andre forklaringer. Jeg forbinder ikke Venstre med ansvarlig miljøpolitik.

Kalle Nielsen, Per Torbensen, Jens Overgaard Bjerre, Thomas Thomsen og Torben Selch anbefalede denne kommentar

Havde deres miljø-alibi tosserier så bare være miljø og co2 neutrale - men desværre er det heller ikke tilfældet.

Allan Christensen

Miljøforkæmpere og grøn vækst er for mange mennesker positivt ladede begreber. Det er da også vanskeligt ikke at fatte sympati for mennesker med positive intentioner om at ville en bedre verden.

Det er en ulykke af dimensioner om den traditionelle teknologiudvikling herunder udviklingen af kemiske sprøjtemidler ikke har bidraget til, at vi på så kort tid har kunnet få så megen velfærd, pædagogik og miljøteknologi med så uventet få ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommeres fremtidsudsigter til følge.

Jens Overgaard Bjerre

Sydkorea er et land med fuld knald på økonomien og bygger f.eks. bilen KIA og sælger også jetjagere til andre lande fra KAI. Landet kan på ingen måde kaldes et u-land, selvom det nok er spørgsmålet er - og det er det jo tit, desværre - hvordan landet fordeler økonomien blandt befolkningen. Men at Danmarks skal give tilskud til landet virker helt hen i vejret. Og at Venstres formand, for det Venstre, som har sagt undskyld for at have ødelagt vores grundvand, verdens bedste, skal være chef for. Det må være en vittighed af de dårlige. Ellers holder alting op.

Filo Butcher, randi christiansen, Per Torbensen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar

Udemærket opsummering af problemerne ved organisationer som disse i artiklen ovenfor. Jeg mindes ofte to film af Verner Herzog når talen falder på grøn udvikling. Nemlig "Fritzcarraldo" og "Aguirre, der Zorn Gottes"
Wir sind alle im monkey class
Enhver organisation der påkalder sig en grøn dagsorden må samtidigt erkende at, 'hvis mennesket ikke er en del af løsningen, er de problemet'. For naturen er ligeglad.

Ud af GGGI - straks!!!
Miljø-forurener er de store lande, som alligevel ikke lytter til små lande
som Syd-Korea og DK!

Kære venner
Grøn vækst har altid været en and,,,det er ligegyldigt om det er Løkke-Rasmussen, Lidegaard eller Auken der sælger den - Det er hyper-optimistisk ønsketænkning uden den mindste smule realisme.
Det er noget vi fortæller til børn og borgerlige så de kan sove trygt om natten og ikke får ondt i deres små hjerner, intet andet.

Filo Butcher, Carsten Munk, John Fredsted, Per Torbensen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Grøn vækst = biodynamisk, permakulturel dyrkning. Alt andet er fup og svindel og varm luft på dåse til 90 mio kvoten

Allan Christensen

Randi Christiansen

Randi, du har sikkert gode intentioner selvom der kan være delte meninger om dine forslag til at løse disse problemer. Synd, og også temmelig arrogant, at du ikke tillægger andre samme ædle motiver.

Allan Christiansen.

Hvilke ædle motiver? Det eneste vi har hørt fra diverse grene af erhvervslivet, er at, det eneste der tæller er grønne tal på bundlinjen. Hvilket de til overmål beviser i praksis.

Allan Christensen

Ib Hansen

Selvfølgelig er erhvervslivets primære formål at tjene penge og der er næppe mange der betvivler at dette ofte fører til alvorlige negative konsekvenser der er i modstrid med det øvrige samfunds interesser. Derfor behøver ansatte i eller uden for erhvervslivet der ikke deler Randis opfattelse af at biodynamisk og permakulturel tankegang er den mest velegnede til at løse problemerne vel ikke nødvendigvis at være svindlere eller moralsk anløbne lakajer for erhvervslivet.

Information: Bravo!

Veligst stop ikke her, tvær samtlige partiers tryner godt, grundigt og gentagent i skidtet her, please.

... men overse allernådigst mine stavefejl og gentagne ord.

randi christiansen

Og det gælder i særdeleshed dig, Allan C

At tage støtten har vist hele tiden været det politiske mål, pressen har været lidt for ivrig.

Kære Toke, Det er ikke kun borgerlige, som håber på grøn vækst. Det går på tværs af partifarver. Problemer er at vi tilsyneladende skal have vækst for at det hænger sammen, så forskellige finansministre opfordre folk til at bruge dankortet noget flittigere – igen på tværs af partifarve, men da nogle af dem godt kan se at det ikke er bæredygtigt i forhold til klima og ressourcer, så har man fundet på at sætte ordet grøn foran, uden at det i øvrigt ændre det store ud over at historien lyder lidt bedre, og en masse organisationer og konsulenter kan skabe deres egen vækst ved at definere det hele som grøn vækst. Se bare Rio+20 topmødet. Alle kan støtte grøn vækst, særligt hvis det ikke rigtig betyder noget.

Grøn vækst som interpreteret af stort set alle vores main-stream politikere er ikke andet end et andet ord for "at blæse og have mel i munden"

Det eneste man med rette kan betegne som grøn vækst er væksten af noget der er grønt, altså baseret på chlorofyl fotosyntese.

Alt andet er humbug og vi ved det ganske udmærket. Fordi vi har jo ikke implementeret nye , bæredygtige væksmodeller, hvilket ville kræve en overgang til bæredygtig økonomi som forudsætning. Så alt vi gør er at finde nye floskler for at beskrive det vi altid har gjort, siden stenalderen: dyrke rovdrift på naturen.

Men kajseren trænger jo hele tiden til nye klæder, ikke kun på HC Andersens tid.

Steen Erik Blumensaat

Varm luft.
Luften ville blive så varm at alt liv var truet, sagde spåmænd og spåkoner og fik en fantazilion af penge.
Luften bliver varmere, men er den så blevet det?
Den sidste raport siger:do not cite,quote, or distribute.
Det skulle nødigt komme frem at luften omkring os i atmosfæren ikke er blevet varmere siden Kyoto mødet, ej heller hav overflade vandet.
Tv bragte så et interviw med biologen Richardson hende der var VK regeringens sejdkyndige ud i at mane.
Jo varmen var 2 kilometer nede, nede i urdybet (Kaos) 2 km nede i havet.
Hvilken udløsning, jeg skal ikke forgå i et flammehav, eller brændes op.

Sådanne spåkvinder og spåmænd betales der sække vis af guld for at de kan frelse ikke kun os fra os selv, nej, for at frelse hele verden.
Hvor er det godt at frelsens hær har vokset sig så stor, så har noget at varme os ved.

randi christiansen

Blumensaat - vi lever i et system, hvor alt er indbyrdes forbundet i et kredsløb, som tydeligvis ikke er helt forstået af mange aktører, som sætter endog meget store aftryk - 'there is no such thing as away'. Alene derfor bør forsigtighedsprincippet være ledende - forstår du?

Jep, og det hjælper heller ikke at satse på nogle (ligeledes forudsagde) uregelmæssigheder i en ellers tydelig og konkret trend som går så langt tilbage som vi har data på planetens klima.

Det er ikke kun uvidenskabeligt, det er ligefrem patetisk og hyklerisk. De såkaldte "klimafornægtere" tager en håndfuld isolerede data og fabrikerer derfra en anden sandhed, i et forsøg på at fastholde en kurs som har bragt hele vores art i fare for at blive udryddet. Det er jo ikke kun klimaet der er i krise. Klimakrisen er bare en af de mange facetter af en total systemkrise.

Det er også et statistisk faktum at nogle mennesker aldrig vil fatte at spillet er slut, selv i det øjeblik de sidder i lort op til næseborene. Det ser ud som om Blumensaat er en af dem.

Jeg deler forresten ikke det syn at kun permakultur og biodynamisk tankegang er den eneste vej frem. I så fald vil jeg ikke give os nogen overlevelses chancer overhovedet.
Men vi har i hvert flad brug for, at det mindset der står bag disse to holdninger bliver til mainstream.

Bæredygtig økologi er nøglen til vores overlevelse, den grundholdning som kan føre til det systemskifte som er nødvendig for at vi kan stoppe den tidsindstillet bombe vi allesammen sidder på i noget nær sidste sekund.

randi christiansen

Bæredygtig økologi er vejen ad hvilken, vi kan nærme os det biodynamiske, permakulturelle samfundssystem - en biotop i balance.