Læsetid: 3 min.

Erhvervsskolerne skal halvere grunduddannelse

Regeringens reformudspil vil halvere erhvervsskolernes grunduddannelser indenfor handel. Det vil gøre eleverne langt mindre attraktive, mener Dansk Erhverv, og det er direkte kontraproduktivt i forhold til at tiltrække flere unge til skolerne
Men for en række af erhvervsskolernes mest populærer uddannelser inden for handel vil regeringens nye reformudspil betyde mindst en halvering af grundforløbet.

Men for en række af erhvervsskolernes mest populærer uddannelser inden for handel vil regeringens nye reformudspil betyde mindst en halvering af grundforløbet.

Thomas Lekfeldt

4. oktober 2013

Erhvervsuddannelserne skal have højnet undervisningens kvalitet, lyder det fra regeringen.

Men for en række af de mest populære uddannelser inden for handel, vil regeringens nye reformudspil betyde mindst en halvering af grundforløbet. I dag får de merkantile erhvervsskoleelever to års grunduddannelse, inden de skal i praktik, og det vil ifølge erhvervsliv, skoler og HK-Handel forringe uddannelsen markant, hvis den bliver reduceret til mellem 10-40 uger, som det er hensigten.

»Det her er direkte kontraproduktivt, hvis intentionen er, at vi skal have flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne. De merkantile vil ikke virke attraktive, hverken på elever eller arbejdsgivere, hvis vi fremover skal sende folk i praktik efter kun 10 ugers undervisning,« siger formand for lederne i Danske Erhvervsskoler Peter Amstrup.

Ifølge regeringens udspil er det udvidede grundforløb på 40 uger nemlig kun forbeholdt elever, der kommer direkte fra 9.-10. klasse, hvilket kun cirka hver fjerde elev gør.

Heller ikke blandt aftagerne af handelsskoleeleverne i Dansk Erhverv vækker regeringens halvering af grundforløbet begejstring.

»Der er ikke meget kvalitetsløft i at gå fra to års undervisning til et års eller endnu mindre undervisning. Uanset om eleverne skal have flere timer om ugen, så vil det betyde ringere kvalitet,« siger Svend Berg fra Dansk Erhverv.

Godt nok vil handelsskoleeleverne få lov til at kunne fortsætte med at uddanne sig på den såkaldte eux, som svarer til en gymansiel uddannelse, men der vil være kvoter på, hvor mange der er plads til. Derfor vil ændringen reelt betyde, at de unge får en ringere uddannelse, mener Svend Berg.

»Jeg kan godt frygte, at skolerne vil miste en del praktikpladser på det her,« siger Svend Berg, der mener, at virksomhederne vil foretrække unge med længere uddannelser.

Rene Van Laer, der er direktør på Handelsskolen København Nord, er enig i den vurdering: »Det undrer mig, at politikerne ønsker, vi skal have de bedste uddannelser, men med 10-40 ugers undervisning vil mange af eleverne få svært ved at finde praktikpladser. Detailhandlen vil simpelthen ikke have dem, fordi de ikke er dygtige nok.«

Formand i HK Handel Per Tønnesen er enig i den vurdering, at elever med kun et års uddannelse vil få det rigtigt svært.

»Vi synes, det er noget skidt at forringe de unges uddannelse og frygter, at virksomhederne vil gå efter unge med en gymnasial uddannelser og vælge de kortere uddannede fra,« siger Per Tønnesen.

Ligner finansieringsproblem

Socialdemokraternes ordfører for ungdomsuddannelser Ane Halsboe-Jørgensen understreger, at handelsuddannelserne ikke er etårige. Efter praktik vil eleverne kunne tage højniveaulinjer og dermed får en gymnasiel erhvervsuddannelse (eux).

»Jeg forstår ikke, hvis virksomhederne hellere vil have gymnasieelever, som har haft biologi og oldtidskunskab i stedet for unge, der har specialviden inden for handel. Det er jo ikke færdiguddannede elever de får i lære, derfor må arbejdsgiverne også være med til at løfte deres del af ansvaret,« siger socialdemokraten og understreger, at det høje frafald på de merkantile uddannelser er en del af årsagen til beslutningen om at afkorte de merkantile grunduddannelser.

Ifølge Danske Erhvervsskoler falder cirka 50 procent af handelseleverne fra efter det toårige grundforløb, fordi de opfatter den som en afsluttet uddannelse. Kun 11 procent af dem ender i arbejdsløshed, resten får arbejde eller fortsætter med at uddanne sig.

Anne Vang, der er erhvervsskoledirektør på Niels Brock erkender, at der er problemer med frafald på handelsskolerne.

»Men jeg har meget svært ved se, hvordan færre timers undervisning kan være svaret på frafald. Det lyder mere som svaret på et finansieringsproblem,« siger Anne Vang.

Venstres undervisningsordfører Peter Juel Jensen er også bekymret for, hvad det betyder, hvis handelsskoleleverne får reduceret deres grunduddannelse kraftigt.

»Vi har en fælles ambition om, at danske unge i fremtiden skal være klædt bedre på rent fagligt, så det skærer da i øjnene, at man samtidig reducerer de merkantile uddannelser,« siger Peter Juel Jensen, der under de kommende forhandlinger om erhvervsskolerformen vil spørge ind til den del af regeringens forslag.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu